STREAM VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Dengang løbet fulgte et helt fast format skulle man om lørdagen altid slutte etapen med den klassiske spurt på den såkaldte mur i Laudun, der imidlertid ikke var nogen svær sag. Det ændrede man dramatisk på i 2020, hvor man som noget nyt havde en decideret bjergafslutning på den korte, men stejle Mont Bouquet i en uset hård udgave af løbet. Den stigning var fraværende i 2021, men noget tyder på, at den nu kan udgøre et fast mål for denne nye kongeetape. I hvert fald vender den i 2023 tilbage for tredje gang på fire år, og derfor ændrer der et brag af et opgør mellem løbets puncheurs og klatrere på en stigning, der for løbet er usædvanligt lang og tillige meget stejl og definitivt har ændret det gamle sprinterløbs karakter.

Som altid er der tale om en kort etape, der denne gang fører feltet over bare 145,5 km fra Saint-Christol-lez-Ales til toppen af Mont Bouquet i udkanten af Brouzet-les-Alès. Begge byer er forstæder til søndagens målby, Alès, der ligger i et ganske kuperet område, men det meste af dagen finder sted i det fladere område mod sydøst. Det er således ganske fladt, når man fra start kører mod sydøst ned til Moussac, hvor man efter 21,4 km drejer mod øst for at sno sig igennem næsten helt fladt terræn. I byen Collias, der nås efter 48,6 km, drejer man mod nord og senere nordvest og nordøst igennem terræn, der er en smule mere kuperet.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Nu vender man kortvarigt rundt for at køre mod syd op ad kategori 3-stigningen Cote de Saint-Siffret (1,5 km, 5,2%), der efter en let start stiger jævnt med 6,5% over den sidste kilometer frem mod toppen, som rundes efter 72,1 km. En nedkørsel leder videre mod syd, inden det går mod nord igennem terræn, der nu er betydeligt mere kuperet med et par småbakker og en længere nedkørsel, der leder op til det nordligste punkt, hvor man drejer mod sydvest for at passere kategori 2-stigningen Cote des Concluses (6,5 km, 2,4%), der stiger med 4-5% over de første 2 km, men derefter aldrig stiger mere end 3%, inden toppen rundes efter 115,7 km.

De sidste 29,8 km indledes med et plateau, der fører mod nordvest, generelt er let stigende og byder på en bakke (1,0 km, 4,0%) med top efter 120,5 km. Efter plateauet går det via en let nedkørsel mod nordvest ned til byen Allègre-les-Fumades, hvor man drejer mod syd for at følge en let stigende vej frem til byen Brouet-lès-Alès.  Her ender den lette del af løbet ganske brutalt, når man drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 1-stigningen Mont Bouquet. Den stiger med hele 9,1% i snit over 4,6 km og er ganske varierende med stigningsprocenter på hhv. 6,8%, 8,8%, 11,9% og 9,6% over de første fire kilometer, inden den stiger med 8,2% over de sidste 600 m. Stigningen følger en relativt lige vej med nogle bløde kurver, indtil der er to hårnålesving på de sidste få hundrede meter, det sidste umiddelbart inden stregen.

Etapen byder på i alt 1771 højdemeter mod 1817 højdemeter i 2022.

Mont Bouquet har kun to gange tidligere været mål for et stort cykelløb, nemlig i dette løb i 2022 og 2020. Sidste år kørte Jay Vine og Tobias Johannessen væk, inden de fik selskab af først Clement Champoussin og siden Antonio Tiberi, hvorefter Johannessen vandt spurten foran Vine og Tiberi, mens Benjamin Thomas som nr. 11 med et tab på 23 sekunder forsvarede førertrøjen. I 2020 tog Ben O’Connor en flot sejr fra et udbrud, da han sejrede med 16 sekunder ned til Simon Clarke og Kamil Malecki, mens Alberto Bettiol som bedste mand fra feltet tabte 26 sekunder, 3 færre end den førende Benoit Cosnefroy.

Læs også

Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

STREAM VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Vejrudsigten er fortsat næsten en kopi fra dag til dag, men nu tager vinden altså for alvor fat. Lørdagen vil starte med ganske få skyer og slutte skyfrit, og temperaturen vil gennem etapen ligge på flotte 15 grader. Til gengæld bliver vinden meget voldsom med styrker på 39-40 km/t, og den vil fortsat komme fra nord. Det giver indledende sidemed- og sidevind, men derefter følger et langt stykke med stort set konstant modvind, indtil man kort inden Concluses-stigningen får sidevind. Efter toppen vil der være sidemodvind, indtil man får direkte medvind frem mod målbjerget, hvor der vil være sidemedvind - dog næsten ren sidevind stort set hele vejen. Til allersidst vil der være mere markant sidemedvind, men til gengæld sidemodvind mellem de to sidste hårnålesving.

Favoritterne

Det var tæt på, men som ventet lykkedes det ikke at gøre afgørende forskelle på Besseges-etapen i år. Modvinden og den lidt lettere rute skabte en lidt for stor gruppe på toppen af sidste stigning, hvad der nok også skyldtes det i år stærkere klatrefelt, og til sidst fik vi samlet en ottemandsgruppe, som var en anelse for stor til at kunne samarbejde. Dermed er alt status quo i kampen om den samlede sejr, hvis man ser bort fra de få - men måske afgørende - sekunder, der blev vundet på førstedagen.

Alle tidsgevinster inden weekenden har hele tiden været ren bonus, og her har man mere kunnet tabe løbet end vinde det, ikke mindst i vinden. Det er de sidste to etaper, der for alvor bliver afgørende, og vi lægger ud med det, der vel efterhånden er blevet en lille klassiker. Ganske vist er det kun tredje gang, at rytterne skal slutte på Mont Bouquet, men vi har nu fået et kendskab til den stigning, der definitivt har forandret det tidligere sprinterløb.

Det er nemlig en ganske led sag. Nok er den ikke verdens længste bakke, men den er ganske stejl. Egentlig gav den i 2020 mindre afstande, end jeg på forhånd havde ventet, men det er altså en relativt lang og meget stejl stigning. Sidste år var forskellene større, og vi fik en god pejling på, hvad vi kan ventes os. Tobias Johannessen, Jay Vine, Antonio Tiberi og Clement Champoussin vandt 23 sekunder på de to tempostærke Benjamin Thomas og Alberto Bettiol, og det er nok afstande i det leje, vi skal forvente, at klatrerne kan vinde på de lidt tungere klassementsfolk, naturligvis også bestemt af vinden.

Den vil blive et tema igen i morgen. Det har været blæsende de seneste tre dage, men i morgen når det helt nye højder. Her bliver der nærmest en lille storm, og det åbner døren for, at der ikke bare skal køres cykelløb på sidste stigning. Desværre for alle, der drømmer om tidligt drama, tror jeg ikke, at retningen er den rette.

Det farlige moment kommer primært fra start. Her er der nemlig sidevind og sidemedvind, og man kan bestemt ikke udelukke, at der kommer splittelse. Problemet er bare, at hele midterfasen består af et meget langt stykke med stort set konstant og meget brutal modvind. De forskelle, der måtte opstå fra start, vil formentlig gå i sig selv, for det er en monumental opgave at føre hele vejen gennem det lange modvindsstykke.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Så opstår chancen igen i forbindelse med næstsidste stigning, men igen drejer man umiddelbart derefter ind i et sidemodvindsstykke, der bør slå det hele ihjel igen, inden man får direkte medvind i det hurtige indløb til målstigningen. Derudover så vi, hvor megen læ der var i området, og mit gæt er, at der også i morgen er for megen læ. Når det er så ekstremt blæsende, som det vil være tilfældet i morgen, kan man ikke udelukke, at vi får sidevindskørsel, enten fra start eller i forbindelse med næstsidste stigning, men retningen taler for, at et samlet felt vil nå bunden af Mont Bouquet.

Der opstod lidt større afstande i dag, og derfor kan det sagtens være, at vi vil se en kamp om at ramme udbruddet. Det bør dog ikke have den store chance. Vi så ganske vist i dag, at Lotto ikke rørte en finger, og det gør de næppe heller i morgen, når trøjen er tabt på forhånd, men vi så, at EF tror enormt meget på Neilson Powless. Mit gæt vil være, at det amerikanske hold igen vil tage ansvar, og mon ikke de får hjælp af Trek, Ineos og/eller FDJ. Der bør være så stor interesse i samling, at et udbrud, der vil slide sig selv til døden i det lange modvindsstykke, bliver hentet. Undervejs må vi så se, om sidevinden kommer i spil, men det tror jeg som sagt ikke.

Jeg forventer altså, at et samlet felt vil ramme sidste stigning efter et indløb, der med en orkan i ryggen vil gå rasende hurtigt. Herefter vil klatrerne glæde sig over, at der ganske vist primært er sidevind på stigningen, men på anden halvdel vil det være sidemedvind. Det taler for, at vi kan få pæne afstande, i teorien også lidt større end sidste år. Feltet af klatrere er bare stærkere denne gang, og det taler omvendt for, at vi mellem de bedste får mindre forskelle. Det åbner også døren for et mere taktisk løb, hvis ingen er stærkere end de andre.

Stigningen er svær nok til, at bedste mand kan køre fra alt og alle, men den er også så kort, at en spurt i stil med det, vi så sidste år, er mere sandsynlig. Her er det værd at bemærke den ekstremt tekniske spurt med et hårnålesving nærmest oven på målstregen. Manden, der går først igennem her, vil vinde, så stregen kommer reelt lidt tidligere, end den rent fysisk gør. Man skal altså have læst på lektien hjemmefra.

Mit gæt vil være, at vi vil se EF, der har et stærkt hold af klatrere, Ineos med deres supertrup, Trek, der også har gode klatrere, eller FDJ, der dog måske er knap så stærke opad, lægge et tidligt pres, hvorefter de bedste skal slås til sidst. Herefter kan vi se en solosejr til bedste mand, en taktisk finale, hvor man kan snige sig væk, eller en spurt i stil med det, vi så, da Johannessen sidste år fik skovlen under Vine.

I dag fik vi en lille ide om hierarkiet, men alt for meget klogere blev vi ikke. Man skal også passe på med at sammenligne dagens bløde 5%-stigning med morgendagens 8-12%. Det er noget andet, og hvor det i dag klart var Neilson Powless, der efterlod det bedste indtryk, er det ikke sikkert, at vi vil se det samme i morgen. En stejlere stigning kan favorisere lidt lettere folk end den kraftfulde og alsidige Powless.

Derfor vælger jeg også at gå med Thibaut Pinot. På papiret skal vi vel fortsat regne ham som den bedste klatrer i en afslutning - i hvert fald når Pavel Sivakov synes at være hjælper - og han efter lod et meget overbevisende indtryk på begge stigninger i dag. Han havde allerede forinden meldt om en god vinter, fordi han gerne vil starte stærkt i sin sidste sæson, og i dag så det ud til, at den mission er lykkedes. Selv nedkørslen kørte han så aggressivt, at han næsten forsøgte at gå med Mattias Skjelmose, og det viser i hvert fald, hvor motiveret han er. Han smed lidt tid på 1. etape, men positionskamp har aldrig været ham, og han brændte alt sit krudt af på at redde katastrofen i sidevinden. Han er bedre på lange stigninger, men han har punch og er god på stejle procenter. Det giver ham mulighed for at vinde både i en spurt og med solokørsel, og derfor tror jeg, at han åbner sin sidste sæson med en vigtig sejr. Han ledsages af Bruno Armirail, der virker hæderligt kørende, men må være ren hjælper.

Det var dog Neilson Powless, der virkede stærkest i dag, og han ville derfor nok være det oplagte valg. Allerede hans vilde solokørsel i modvinden i Marseille viste, hvor formstærk han er, og han er slet og ret flyvende lige nu. Dette er imidlertid en betydeligt sværere og stejlere stigning, der mere minder om Cretes-stigningen fra Marseille, og her så han ikke så overbevisende ud, som han gjorde i dag. Vi har stadig til gode at se ham slå klatrerne på så stejl en stigning som denne, og om det kan lade sig gøre, ved vi ikke. Han lider også under, at de fleste af hans rivaler kan slå ham i en spurt, men omvendt er en spurt på 8-9% noget, der i høj grad afgøres af gode ben. Dem har Powless åbenlyst, og det vil derfor være alt andet end overraskende, hvis han tager sin anden sejr. På 1. etape viste Andrea Piccolo også endelig form, og det bekræftede han i sidevinden i går. Han kan modsat Powless også virkelig spurte, men i dag styrtede han med et medfølgende tidstab. Han må derfor regnes som hjælper, men skulle han ende i en situation, hvor de skal spurte til sidst, er han kandidat. Jeg vil dog også tro, at stigningen for ham kan være lidt for svær, da vi endnu har til gode at se ham folde sig ud i så svært terræn, selvom 11. pladsen i Lombardiet var lovende. Hverken Simon Carr eller Mark Padun synes at have skyggen af form.

Det kan også sagtens blive Mattias Skjelmose. Han har vist sig som så god en afslutter, at han formentlig kan slå både Pinot og Powless, og med nogen sandsynlig skal han bare følge med. Vi har også indtil nu set, at han er bedst på lidt kortere stigninger som denne, men vi har stadig ikke set ham for alvor blande sig i kampen om sejren på en stigning som denne. Med de bjergben, han havde sidste sommer, særligt i Ain, er det dog bestemt muligt i dette felt, og han ser ud igen at være startet stærkt, som han plejer. I dag så han også ud til at være en af de stærkeste, men det var måske en smule bekymrende, at han aldrig var aktiv i angreb, når Treks arbejde viste sig at være for ham og ikke Mads Pedersen. Han følte heller ikke selv, at han havde gode ben på 1. etape, og det skaber en smule bekymring, men kørslen i dag var bestemt overbevisende nok til, at han sagtens kan vinde, særligt i kraft af sin spurt. Han ledsages af Julien Bernard, Markus Hoelgard og Toms Skujins, der var med fremme sidste år, men helt væk i dag. De må dog alle være hjælpere.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Ineos kommer med deres superhold, og vi ved nu, hvem der satses på. Det er tydeligvis Ben Tulett, der er kaptajn, men han efterlod ikke det allerbedste indtryk på mig i dag. Han var skam med, men særligt på Trelis, der var den sværeste stigning, sad han lidt for langt tilbage efter min smag. Det kan dog sagtens have været en del af planen, når han hele tiden havde holdkammerater hos sig, og ser man på rytterne i dette felt, er han utvivlsomt på papiret en af de bedste på en stejl og eksplosiv stigning som denne - særligt efter det, han viste i Coppi e Bartali. Problemet er, at han ikke er så eksplosiv som i hvert fald Pinot og Skjelmose, men som sagt handler det i en sådan spurt i vidt omfang om benene - og ellers må han køre alene. I dag så Pavel Sivakov også ganske godt ud, og med den kørsel, han viste i efteråret, burde han vel egentlig være favorit. Hans tidstab på 1. etape indikerer dog, at han er hjælper, som det også så ud til i dag, men har Tulett slet ikke benene, bør han køre sin chance, og så burde han have en chance. Ben Turner så også meget godt ud i dag, men denne stigning er for svær, og Michal Kwiatkowski er helt ude af form.

Det var herligt at se supertalentet Kevin Vauquelin i dag. Sammen med Powless efterlod han et meget stærkt indtryk på begge de to stigninger, men som for amerikaneren gælder, at dagens stigninger passede ham bedre. Baseret på det, vi så sidste år, er denne en anelse for svær, men vi skal ikke glemme, at han chokerede med sin 2. plads på Green Mountain, der minder om denne, men er endnu stejlere. Det var dog også i et svagere felt, og her er modstanden nok lidt for skrap. Omvendt udvikler han sig som lyn og torden, og han meldte om meget gode ben på 1. etape, hvor han punkterede ud af frontgruppen, men siden førte som en hest. Da han også er hurtig, er han bestemt en vinderkandidat efter det, han viste i dag. Han ledsages af en anden komet, Louis Barré, der har vist sig ekstremt svingende, men lignede stærkeste mand efter Kobe Goossens fredag i sidste uge. I dette løb har han virket mindre skarp, og han bør være ren hjælper, men vi har lært, at hans gode ben kan komme fra den ene dag til den anden. Endelig har de den meget formstærke Thibault Guernalec, men som vi så i dag, er der bedre klatrere end ham, og denne stigning er for ham betydeligt sværere. Det handler om at begrænse tabet, men det gør han formentlig også ganske godt.

Vi kan også konstatere, at Pierre Latour ikke er i den dårlige form, man kunne tro efter Marseille. Han kom sammen med Dylan Teuns med det stærkeste angreb på Trelis, der var den sværeste stigning, og selvom han ikke var helt så overbevisende på Brousses, efterlod han et godt indtryk. Også han er en god afslutter, og han er bedst på korte stigninger som denne, men vi så også, at han sidste år var lidt overmatchet på blandt andet denne stigning, hvor han ikke kunne følge de fire bedste. Feltet her synes skrappere end dengang, og på baggrund af det, han har vist de seneste år, kommer han formentlig lidt til kort mod de allerbedste. De har også den meget formstærke Valentin Ferron, men han bør finde denne stigning en anelse for svær, og han viste på 1. etape, at han er her som hjælper. Han styrtede også i går, men det hæmmede ham ikke i dag. Mathieu Burgaudeau synes i bedring, men han er ikke på toppen.

Jeg ville gerne rangere Dylan Teuns højt. Denne korte, stejle stigning passer ham aldeles glimrende, når man ser på første etapesejr i Touren og det, han har vist i Vueltaen, og efter et svagere Marseile så han godt ud på 1. etape og særligt i dag, hvor han førte hele vejen op over Trelis. Desværre styrtede han jo i finalen, og det så ganske grimt ud, da han slet ikke kunne bruge benet til sidst. I skrivende stund er der ingen melding, men styrtet gør det svært at være optimistisk. Hvis han mod forventning er klar igen, burde han dog stå meget højere på denne liste, for han så stærk ud i dag, og i denne form for stigende spurt, er han meget svær at slå. Han ledsages af Krists Neilands, der både her og i Marseille har virket meget formstærk, men efter dagens præstation er det svært at se ham vinde her. Hugo Houle var også ret usynlig i dag.

Sidste år skulle Benjamin Thomas forsvare sin førertrøje på denne etape, og det blev en dag i rent forsvar. Det gik bedre, end jeg havde ventet, da han blev nr. 11, men vi lærte senere også, at han har forbedret sin klatring markant. Det ændrer dog ikke på, at dette er en etape, han ikke bør kunne vinde, slet ikke fordi han stadig synes at være et stykke fra sidste års niveau, hvad han bekræftede i dag. Man skal aldrig sige aldrig, når han har udviklet sig så meget, men det bør igen handle om forsvar, også fordi han styrtede i dag, selvom det ikke så alvorligt ud. Han ledsages af formstærke Pierre-Luc Perichon , for hvem stigningen dog er for stejl, samt Anthony Perez, der viser livstegn, men er overmatchet på denne stigning.

Det er svært at tro på de andre hold. Benoit Cosnefroy skulle være nævnt, men i dag var det tydeligt, at han har slået sig, og skal han vinde på så svær en stigning, skal han være flyvende - hvis det overhovedet lader sig gøre i dette selskab. Måske kan Franck Bonnamour bruge den nye frihed til at jagte et resultat, men han vil finde denne stigning svær med de ben, han havde sidste år, og Valentin Paret-Peintre synes ikke i form. Jeg ville gerne have nævnt Anders Johannessen, der så godt ud på 1. etape, men i dag var han mindre overbevisende, og hans styrt så desværre grimt ud. Selv i topform vil han også være lidt overmatchet her, selvom stigningen passer ham. Hos Alpecin så vi i dag, at Fabio Van Den Bossche og Axel Laurance er formsvage, mens Remy Mertz og formsvage Floris De Tier hos Bingoal er overmatchet her. Hos Nantes kan klatreren Jordan Jegat gøre det hæderligt, men ikke mere end det, og det samme gælder for Pau Miquel hos Kern Pharma. Hos Lotto havde jeg forventninger til formstærke Brent Van Moer inden løbet, men han skuffede fælt i dag og vil også finde stigningen for svær. Arnaud De Lie har sagt, at han vil grave dybt for at forsvare trøjen, men vi så i dag, hvor svært han havde det på stigningen. Hos Flanders faldt Jenno Berckmoes i dag igennem trods den fine kørsel i Marseille, og hos Tudor er stigningen for svær for ellers formstærke Joel Suter, mens Lucas Eriksson ikke synes på toppen.

Feltet.dks vinderbud: Thibaut Pinot

Øvrige vinderkandidater: Neilson Powless, Mattias Skjelmose

Outsidere: Ben Tulett, Kevin Vauquelin, Pavel Sivakov, Pierre Latour, Dylan Teuns

Jokers: Louis Barré, Andrea Piccolo, Benjamin Thomas, Krists Neilands, Anders Johannessen, Benoit Cosnefroy, Valentin Ferron

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Tobias Johannessens sejr fra 2022 og Ben O’Connors sejr fra 2020.

STREAM VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE