Grundet et stort arbejdspres i disse travle tider vil der være tale om kortere favoritvurderinger og ikke den vanlige detaljerede begrundelse for, hvorfor den enkelte rytter nævnes som muligt vinderbud. Derfor bliver der heller ingen optakt til Czech Cycling Tour, mens vi til Tour of Utah nøjes med at opdatere den overordnede optakt med daglige etapevinderbud.

Søndag gælder det 4. etape af Arctic Race of Norway, mens Vuelta a Burgos er slut.

Du kan læse overordnede optakter til Vuelta a Burgos, Tour of Utah samt Arctic Race of Norway.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Arctic Race of Norway - 4. etape

Ruten

Lige siden den første udgave har man som regel designet en sidste etape, der har givet muligheder for at ændre i klassementet helt til allersidst. Ofte har der været tale om en eksplosiv sidste etape med en lille stigning i finalen, der har gjort det til godt terræn for klassikerryttere og stærke sprintere. En sådan etape har man også sammensat i år, hvor man for tredje gang i historien vender tilbage til byen Narvik, der indledte festen i 2017 og afsluttede løbet i 2015. Her venter der en kuperet rundstrækning i løbets klassiske ånd, og mens vi i 2017 så, at selv Alexander Kristoff på en god dag kan være med, så vi på 2015-udgavens festfyrværkeri af en etape, at terrænet også er svært nok til, at der kan vendes op og ned op det hele.

I alt skal der tilbagelægges 165,5 km, der fører feltet fra Lødingen til Narvik, der er den eneste målby på det norske fastland. Starten går imidlertid på øen Hinnøya, hvor man lægger ud med at køre mod nordøst og øst op langs den flade kyst forbi den første spurt, der kommer efter 27,5 km på en lille bakke. Herefter får det videre mod øst, nord og nordøst op langs vandet, indtil man når frem til kategori 2-stignigen Gullberget (1,2 km, 4,2%), der har top efter 47 km.

Efter stigningen kører man mod øst over en bro til fastlandet, hvor man følger den relativt flade kyst mod nordøst. Midtvejs på etapen skærer man mod øst ind gennem landet via kategori 1-stigningen Balteskaret (2 km, 7,6%), hvis top passeres efter 75 km. Nedkørslen leder mod øst tilbage til vandet, der følges mod sydøst, indtil man drejer mod syd for at køre op af kategori 2-stigningen Skoddebergvatnet (1,3 km, 6,5%), der har top efter 91 km og leder op til et relativt fladt plateau. Det følges mod syd, inden en nedkørsel leder mod øst ud mod vandet, hvor man følger den flade kystvej mod nordøst og sydvest, hvorefter man via en bro kører frem til Narvik.

Her rammer man efter 132 km den afsluttende rundstrækning, hvor man med det samme kører op ad den lille bakke, der leder op til mål, som passeres efter 134 km i forbindelse med den anden spurt. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 10,5 km lange runde. Det er en yderst teknisk sag med et hav af sving og meget få lige strækninger på den kringlede tur rundt om byens centrum. Efter en nedkørsel skal man over kategori 1-stigningen Skistua (2,3 km, 6,6%), der er stejlest i bunden med 9,2% over de første 500 m og derefter kommer i plateauer med skiftevis 500 m på ca. 4% og 500 m på 7-8%, og som har top med bare 5,5 km igen. Herefter falder det mod nordøst og vest hele vejen ned til 2 km-mærket, hvor man drejer skarpt til venstre for at følge en let bugtende vej. Den er flad, indtil man lige inden den røde flamme rammer en lille 100 m lang bakke, der er ganske stejl, hvorefter de sidste 1200 m er ganske let stigende med gennemsnitligt 2% over den sidste kilometer, der byder på et sidste sving knap en km fra stregen. Den tredje og sidste spurt kommer ved næstsidste passage af stregen med bare 10,5 km igen.

I alt er der 2302 højdemeter på programmet.

Narvik var senest vært for løbet i 2017, hvor Dylan Teuns med det samme tog et stort skridt mod samlet sejr ved at køre alene hjem med et forspring på 2 sekunder ned til 13 ryttere, hvis spurt blev vundet af August Jensen foran Andrea Pasqualon, men hvor også Alexander Kristoff var med. I 2015 var byen vært for en fantastisk sidste etape, hvor der blev kørt om klassementet, og hvor en defekt kostede Ben Hermans den samlede sejr. I stedet kørte hans værste rivaler Ilnur Zakarin og Rein Taaramae væk sammen med hans holdkammerat Silvan Dillier, der vandt etapen i en spurt mellem de tre, mens Taaramae tog den samlede sejr.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

Vejret

Hidtil har Nordnorge vist sig fra sin venlige side, men det er ikke sikkert, at det vil gøre sig gældende hele vejen. Ganske vist vil formiddagen være solrig, men fra middagstid vil det begynde at sky til, og i løbet af den sidste times tid vil der være 45% risiko for en byge. Temperaturen vil være beskedne 14 grader, og der vil være en let til jævn vind fra syd. Det giver sidemedvind frem til toppen af kategori 1-stigningen og derefter skiftevis side- og modvind på stykket frem mod Narvik. På den kringlede rundstrækning vil der være vind fra alle mulige retninger, men der vil være modvind på stigningen og herefter primært sidemed- og medvind, indtil man lige før den røde flamme får modvind og til slut sidemodvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Hvis man forud for løbet havde tilbudt arrangørerne dette klassement inden sidste etape, havde de formentlig sagt ”Ja tak”. Ingen kunne have drømt om en mere interessant situation end denne, hvor Alexey Lutsenko har 3 sekunder at hente på Warren Barguil. Det eneste man kan ærgre sig over, at Odd Christian Eiking sov i sidevinden og derfor ikke også er i spil til den samlede sejr.

Vi kender rundstrækningen fra tidligere, og den har givet to forskellige resultater. I 2015 eksploderede feltet til atomer, og Ben Hermans mistede førertrøjen - dog primært som følge af en defekt - og det viser, at rundstrækningen er svær nok til at skabe store forskelle. Til gengæld var det anderledes i 2017, hvor den meget formstærke Dylan Teuns nok kørte alene væk på stigningen, men hvor vi i anden gruppe, der nåede mål bare 2 sekunder senere, havde sprintere som Andrea Pasqualon og ikke mindst den ret tunge Alexander Kristoff, der dog var for træt til at vinde spurten. Det siger en del om, at etapen kan gå begge veje. Forskellen på de to situationer er dog, at etapen kom først i 2017 og derfor blev kørt mere defensivt, men var sidst i 2015, hvor de fleste havde grund til at satse.

I år etapen igen sidst, og det borger for offensivt cykelløb. Det er dog formentlig Astana, der bestemmer, hvad der skal ske. Med hele tre mand i top 6 er mandskabet ubetinget det stærkeste, og de kan vælge at gribe løbet an på to måder. Enten kan de forsøge at udbytte Alexey Lutsenkos hurtighed til at vinde løbet på bonussekunder, eller også kan de forsøge sig med offensiv kørsel, hvor deres tre mand angriber Barguil og det relativt svage Arkea-hold på skift. Etapens forløb vil helt afhænge af, hvordan de griber det an. Vælger de en kontrollerende tilgang med fokus på bonussekunder, er de stærke nok til at lægge løbet i et jerngreb. Vælger de den offensive strategi, får Barguil og Arkea kam til deres hår.

Uanset hvad regner vi med en vild indledning som på 1. etape. Der kan gå meget lang tid, inden udbruddet etableret, og med sidemedvind kan vi endda se splittelser, som vi så på 1. etape. Det er meget tænkeligt, at Astana endda vil holde det samlet frem mod første spurt, hvor Lutsenko har gode chancer for at sikre sig en del af den tid, han behøver. Derefter vil en gruppe formentlig køre, men Astana skal bruge bonussekunder og vil derfor kontrollere etapen. De kan vente sig hjælp fra Wanty, Corendon og måske Vital Concept og Dimension Data, og selvom Arkea gerne vil lade udbruddet holde, bør det sikre, at vi får samling. Hvis Astana er hurtige, får de det samlet inden den første passage af stregen, så Lutsenko allerede der kan køre sig virtuelt i førertrøjen, men ellers får han en chance igen med 10,5 km igen eller på målstregen. Kommer han i front, vil Astana til gengæld være glade for at lade et udbrud køre med de sidste sekunder.

Vi tror først og fremmest, at Astana går efter en tidsbonus, og derfor venter vi, at de først vil køre defensivt. På rundstrækningen vil der til gengæld med sikkerhed komme et hav af angreb. Hvis Astana ikke når at sikre sig trøjen inden sidste omgang, vil vi tro, at favoritterne skal køre om det, men i en betydeligt hårdere og mere selektiv udgave end i 2017. Hvis de overtager føringen tidligt, er det muligt, at folk, der har tabt lidt tid, kan snige sig væk, når det stærkeste hold slipper tøjlerne.

Det får os til at pege på Mathieu van der Poel som vores favorit. Nok blev dagens stigning for stejl, men dette er terræn, der passer ham. Hollænderen bliver svær at sætte på denne betydeligt lettere og meget irregulære bakke, og der er ingen, der slår ham i en spurt. Det er klart, at han er meget alene og kan blive låst af stærkere hold, men ender det med, at favoritterne skal afgøre det på sidste omgang, vil vi tro, at han kan hænge på og gøre det færdigt i en spurt - også selvom der er en risiko for, at han fortsat mangler for meget holdbarhed og eksploderer som følge af sit store fokus på mountainbike.

Den anden store favorit må være Alexey Lutsenko. Kasakken er åbenlyst i form, og ruten her passer ham perfekt. At blive nr. 3 på dagens svære stigning vidner om fremragende ben, og der er ingen, der kører fra ham på disse bakker. Det er klart, at han først og fremmest skal forsøge at vinde løbet samlet, men vejen hertil kan gå ved at vinde etapen. Han kan nok ikke køre alene væk, men særligt hvis Van der Poel alligevel får det for svært, fordi Astana lægger pres på, må han være manden, der skal slås i en spurt.

Læs også

Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

Dimension Data har to gode kort I Enrico Gasparotto og Tom Jelte Slagter. Begge kørte fornemt på dagens stigning og synes at være i god form. Særligt overraskende var det at se Slagter køre så godt efter en meget svær tid. Begge er i stand til at hænge på og lynhurtige i en let stigende spurt - også hurtige nok til at slå Lutsenko. Slagter har ikke spurtet meget på det seneste, så det er nok Gasparotto, der er bedste bud, mens Slagter med sit tidstab kan køre offensivt.

Wanty har naturligvis den meget formstærke Odd Christian Eiking, der desværre er helt ude af klassementet. Det åbner op for, at han kan køre offensivt, og han er vel et af de bedste bud på en mand, der kan køre alene væk til sidst. Hans spurt er heller ikke ringe, men han kommer nok til kort på en vej, der ikke stiger mere end her. Det er også muligt, at Andrea Pasqualon kan sidde med, som han gjorde for to år siden, og selvom han nok får det for svært i årets hårdere udgave, er han en outsider. Det er også Loic Vliegen , der måske ikke har formen fra Vallonien, men i dag viste fine ben og også kan afslutte.

I dag imponerede Amund Grøndahl Jansen på en stigning, der er alt for svær for ham. Det kan også blive for hårdt for ham i morgen, men med de fine ben er han i hvert fald ikke uden chance. Kommer han først over bakken, er han en af de allerhurtigste i en spurt. Jumbo har også Floris De Tier¸ men hans spurt rækker nok ikke helt.

Jonathan Hivert er åbenlyst ikke i sin bedste form, men han er også så svingende, at han pludselig kan ramme dagen. Han klarede trods alt sidevinden på 1. etape, og det viser, at han ikke er helt væk. Er han på toppen, er finalen som skabt til ham, for der er ikke mange, der afslutter bedre end ham. Direct Energie har også en i dag stærk Lilian Calmejane, der også kan spurte, men nok får svært ved at vinde etapen.

Det kan Krists Neilands også. Letten har kurs mod en samlet podieplads og er god på eksplosive stigninger som denne. Han er egentlig ikke kendt som nogen stor sprinter, men vi så på 1. etape, at han også kan afslutte på flad vej. Det er klart at han ikke slår Van der Poel, men i et hårdt løb er han ikke uden chance.

En joker er Bryan Coquard. Logikken siger, at etapen bliver lidt for svær, men på sine gode dage kan Coquard klare sværere stigninger end disse. Han sov i sidevinden, men viste god form i dag, som han også gjorde det med 2. pladsen på Mur de Thuin i Vallonien. Når Kristoff kan komme med hjem, kan Coquard i hvert fald også - og han vil nok også have overskud til faktisk at spurte. Ellers har Vital Concept Quentin Pacher¸ men han vinder nok ikke etapen. Som Coquard kunne Kristian Sbaragli måske komme i spil, hvis han er i form.

Vi vil også pege på Sport Vlaanderen-duoen Benjamin Declercq og Jordi Warlop som folk, der kan komme med hjem og spurte. Markus Hoelgaard er heller ikke helt langsom, og det er Lucas Eriksson, Mauro Finetto og Pit Leyder heller ikke. August Jensen var tæt på at vinde etapen sidste gang, men han har kraftigt tabt niveau siden dengang, og Colin Joyce og Nathan Haas synes at være for formsvage. Endelig er finalen åbenlyst næsten perfekt for en velkørende Magnus Cort, men det kan blive svært for ham at få plads, med mindre Astana vælger at angribe Barguil på skift i stedet for at satse 100% på Lutsenko.

OPDATERING: Mathieu van der Poel er blevet småsyg. Det forhindrede ham ikke at køre hæderligt i går, men kan sætte ham tilbage.

Feltet.dks vinderbud: Mathieu van der Poel

Øvrige vinderkandidater: Alexey Lutsenko, Enrico Gasparotto

Outsidere: Odd Christian Eiking, Tom Jelte Slagter, Amund Grøndahl Jansen, Andrea Pasqualon, Jonathan Hivert

Jokers: Krists Neilands, Bryan Coquard, Loic Vliegen, Lilian Calmejane, Benjamin Declercq, Kristian Sbaragli, Magnus Cort

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Dylan Teuns’ sejr fra 2017 og Silvan Dilliers sejr fra 2015.