Prøv vores nye app
Optakt: 4. etape af 4 Jours de Dunkerque
06. maj 2022 15:00Foto: Team DSM / Patrick Brunt
af Emil Axelgaard

Philippe Gilbert genopstod fra de døde og brød næsten tre års sejrstærke med en endda suveræn sejr i puncheurspurten på 3. etape, og belgieren kan endda nu også lugte den samlede sejr. Inden det store opgør skal udkæmpes på lørdagens kongeetape, venter der dog en af løbets fladeste etaper, og med begrænset vind taler meget for, at sprinterne skal til fadet endnu engang.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIRO D'ITALIA

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

 

Ruten

Som altid kommer løbets klassiske kongeetape til Cassel om lørdagen, men i de seneste tre udgaver har arrangørerne også designet en ganske selektiv fredagsetape, der har kunnet skabe den første udskilning. Sådan bliver det imidlertid ikke i år, hvor der i stedet venter endnu en ganske flad etape, og dermed kunne der være lagt op til løbets fjerde spurtafgørelse, hvis ikke vinden vil det anderledes.

 

I alt skal der tilbagelægges 174,8 km, der fører feltet fra Mazingarre til Aire-sur-la-Lys. Starten er ganske flad, når man snor sig mod sydvest, men kort efter skal man over den kategoriserede Hersin-Coupigny (1,7 km, 5,0%), som har top efter 19,6 km. Derfra går det igennem fladt terræn mod sydvest og senere vest frem til den første spurt, som kommer efter 60,7 km, hvorefter man hurtigt drejer mod nordøst for at køre op ad den kategoriserede Boubers-sur-Canche (2,0 km, 4,1%), der har top efter 66,6 km, og umiddelbart herefter kommer den anden spurt efter 69,6 m.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Efter tre spurter i rap bliver det mindre hektisk, når man kører igennem fladt terræn mod nordøst, nord og nordvest, inden man drejer mod vest for at køre op ad den kategoriserede stigning Predefin (900 m, 4,2%), hvis top passeres efter 103,0 km. Småkuperet terræn leder nu mod vest og nordøst, inden man kører mod sydøst op ad Estrée-Blanche (600 m, 4,3%), hvis top passeres efter 121,6 km. Herefter bliver det helt fladt, når man kører mod sydøst, nordøst, nordvest og øst frem til den sidste spurt, som er placeret efter 146,3 km, inden man kører det sidste stykke mod sydøst ned til den afsluttende rundstrækning, som rammes efter 151,3 km, hvorefter stregen krydses for første gang 8,3 km senere.

 

Etapen afsluttes nu med én omgang på den 12,6 km lange runde. Den er helt flad og byder på ganske få sving. I finalen går det ad en vej, der bugter sig let med en relativt skarp kurve med 1200 m igen, inden man ved den røde flamme drejer til venstre i en rundkørsel. Derefter er der et blødt sving med 800 m igen og en blød kurve 500 m fra stregen. Næstsidste kilometer stiger ganske, ganske let, hvorefter det er helt fladt.

 

Etapen byder på i alt 1100 højdemeter.

Annonce

 

Aire-sur-la-Lys har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

 

 

 

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIRO D'ITALIA

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Annonce

 

Vejret

Inden løbet så det ud til, at fredagen ville blive blæsende, men det gør den ikke. Der venter i stedet en flot og varm dag med masser af sol, men til den sidste times tid vil det hovedsageligt være skyet. Temperaturen vil nå hele 21 grader, og der vil være en let til jævn vestlig vind, der gennem dagen tiltager fra en styrke på 8 til 19 km/t. Det giver sidemodvind frem til bunden af anden stigning, hvorefter der vil være forskellige former for sidevind fem til den sidste spurt og slutteligt sidemedvind frem til rundstrækningen. Her vil der være sidemedvind på første del og næsten direkte modvind på anden del med sidemodvind over de sidste 3 km.

 

Favoritterne

Der var næppe mange, der havde kastet pensionsopsparingen efter flere sejre til Philippe Gilbert, men i dag lignede han pludselig sig selv igen. Når tunge Jason Tesson kan ende som nr. 2, må det nok også siges, at modstanden var relativt begrænset, men det øger blot sandsynligheden for endnu en sejr til belgieren. Gilbert kunne med sine 10 sekunder ligne manden, der skal slås, hvis man vil vinde løbet samlet - ikke mindst fordi han støttes af en velkørende Andreas Kron.

 

Inden vi kommer til kongeetapen, skal 4. etape dog overstås for Gilbert. Det ligner endnu en dag for sprinterne, men jeg er lidt spændt på, hvem der vil jagte. Efter Jason Tessons tidsstraf er Arvid de Kleijn nemlig tilbage i trøjen, og vi så i går, at Human Powered Health er alt for svage til at kontrollere dette løb.

 

Det kan måske åbne døren for en aktiv start, også fordi at forskellene er ved at være så store, at det rette udbrud godt kan få lov at køre hjem uden at ødelægge klassementet for favoritterne. Når udbruddet er etableret, vil jeg dog forvente, at der vil være hold til at jagte. Det gælder Auber, der må være revanchelystne efter dagens tidsstraf, det gælder Intermarché, der fik selvtillid af gårsdagens spurt, og det gælder for DSM, der fortsat ikke har fået deres sejr. Med tre hold til at jagte burde der blive skabt samling - også fordi Lotto vil hjælpe til, hvis udbruddet truer klassementet, hvad der er ganske sandsynligt.

 

Der vil være en del sidevind, og sidst på eftermiddagen vil vinden også være relativt kraftig. Igennem dagen bør den dog være for svag, men den vil formentlig gøre det ret nervøst frem til rundstrækningen, hvor der til gengæld ikke vil være megen sidevind, selvom det her vil være blæst op.

Annonce

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Heller ikke denne gang er det en helt enkel finale. Man skal i hvert fald sidde rigtigt ved den røde flamme, når man rammer rundkørslen og efterfølgende et sving. Det er ikke samme spurt som i går, hvor det næsten alene handlede om positionering, men et godt hold er en fordel.

 

Jeg vælger at gå med Sam Welsford igen. Han er blevet sat to dage i træk, og det er blevet helt klart, at hans holdbarhed er begrænset, men i dag var han også uheldig med en defekt, da løbet blev aggressivt. I morgen er der også lidt bakker, men jeg regner med en betydeligt lettere etape, og så burde han sidde med hjem. Med den fart, han viste på 1. etape og i Tyrkiet, er han formentlig stadig den hurtigste i dette løb, og han har også vist sig god i positionskampen. Jeg kan stadig være lidt bekymret for toget i denne ikke helt enkle finale, men med Nils Eekhoff, der er plan B, hvis han falder fra, burde han sidde så godt, at han med sin fart kan gøre det færdigt.

 

Jeg håber, at Dan McLay er frisk nok til at spurte igen. Han ligner nemlig manden, der på ren fart kan slå Welsford. I forvejen var de på papiret de to hurtigste, nu hvor Arnaud de Lie er ude, og det var også det klare indtryk, man fik på 1. etape, hvor de endda var meget jævnbyrdige. McLay er ikke god i positionskampen, men toget med Clement Russo og Hugo Hofstetter er måske det bedste. Det kan gøre forskellen, hvis altså han er frisk nok til at spurte.

 

Jeg er lidt spændt på at se Gerben Thijssen. På 1. etape viste han ikke megen fart, men i går lignede han klart den hurtigste. Løbet har igen understreget, at han har store problemer med sin positionering, som altså kostede ham sejren i går, men toget med Boy van Poppel og Hugo Page har til gengæld imponeret. Kan han holde Pages hjul, burde han sidde så godt, at han med den fine fart fra i går endelig kan tage den første sejr.

 

Arkeas alternativ er Hugo Hofstetter, og i lyset af McLays skader kan det meget vel være, at de kører for ham. Normalt mangler han farten til at vinde disse flade spurter, og vi har i Frankfurt og igen i dag, hvor han dog også var ramt af en sen defekt, set, at han ikke er på toppen. Til gengæld positionerer han sig eminent, og hans tog er måske det stærkeste. Det kan i denne ikke helt enkle finale være nok til at sikre ham sejren trods den manglende fart.

Annonce

 

Fart mangler Arvid de Kleijn ikke, men han mangler to andre elementer, nemlig positionering og ikke mindst et hold. Han var dog skræmmende hurtig på 1. etape, og på 2. etape var han også en af de klart hurtigste. Sammen med Welsford og McLay ligner han den hurtigste, men det er bare ikke nok, hvis han igen sidder for langt tilbage. Sidder han til gengæld rigtigt, har han helt sikkert farten til at vinde.

 

Jason Tesson er helt sikkert revanchelysten efter dagens tidsstraf, og han har vist, at han kan vinde på dette niveau. Hans spurt i dag var overraskende god, men trods sin sejr og sin 2. plads har der været flere, der var hurtigere end ham i de flade finaler. Til gengæld vandt han 2. etape på en god positionering, og det er hans helt store styrke i en finale, der ikke er enkel. Sidder han igen rigtigt i forhold til de få, der er hurtigere end ham, kan han utvivlsomt gentage sejren.

 

En anden positiv overraskelse i dag var Pierre Barbier. Bakken burde bestemt ikke være til hans fordel, men han kørte sin bedste spurt i år. Nu skal han bevise, at han også kan gøre det i en flad finale, der på papiret passer ham bedre. Han plejer at være god i positionskampen, og spurter han, som han gjorde i dag, bør han også have en reel chance for at vinde.

 

Løbet her har igen understreget, at Bram Welten er svag i positionskampen. Til gengæld har Lotto set stærke ud, og de har også på papiret et af de bedste hold, der udelukkende bestå af relativt hurtige folk. Han burde i dette felt stadig være en af de hurtigste, hvis han endelig kan få sig positioneret ordentligt. Han har holdet til det, så han skal sådan set bare følge dem.

 

Læs også
Optakt: Presidential Tour of Türkiye

 

I dag kørte Lorrenzo Manzin et fabelagtigt lead-out, og Total kunne formentlig have klaret sig bedre, hvis de havde kørt for ham. Han er desværre ikke god i positionskampen, men Total har et af de stærkeste hold med Geoffrey Soupe, Julien Simon og Chris Lawless til finalen. Får de anbragt deres sprinter rigtigt, har han været så overbevisende i år, at han burde kunne lave et bedre resultat end hidtil.

Annonce

 

Det har været opløftende at se Marc Sarreau i top 10 to dage i træk. Det er godt at se livstegn i en ellers svær tid for franskmanden, og det bør give håb. Vi så med sejren i Cholet, at hans fart stadig er konkurrencedygtig, men til gengæld har vi talrige gange set, at det halter med positioneringen. Han har siddet bedre de seneste to dage, men jeg har svært ved at se ham sidde godt nok til en sejr.

 

Stanislaw Aniolkowski har ikke rigtigt været tæt på endnu, da han styrtede på 1. etape og kiksede i positionskampen i går. Normalt er han dog en af de bedste i positionskampen, og han sad da også rigtigt på 1. etape. Det kan han meget vel gøre igen i morgen, men jeg føler mig ikke overbevist om, at farten rækker hele vejen.

 

Mihkel Raim har ikke været heldig i dette løb, hvor han alt for lange spurt på 1. etape endte med styrt, inden han havde defekt i gårsdagens finale. Vi så dog i Tyrkiet, at han positionerer sig godt og har en vis fart, og han sad da også fint på 1. etape. Han vinder næppe, men han burde være med fremme. Efter 10. pladsen i går er det også muligt, at Oscar Pelegri vil forsøge at køre spurten, men han mangler noget fart.

 

Cofidis vil satse på Alexis Renard. Han er ikke rigtig sprinter, og han mangler derfor farten til at vinde, men vi har i både Vallonien og senest på 1. etape set, at han positionerer sig godt. Det burde føre til et godt resultat, men det vil undre mig, hvis han slår sprinterne.

 

Endelig er der Thomas Boudat. Franskmanden fik i går en 3. plads, og det var ret uventet, at han skulle opnå det via positionering, der ellers er hans svaghed. Til gengæld fik vi også bekræftet, at han mangler noget fart, og dermed mangler han lidt over hele pakken. Hvis han med hjælp fra Emiel Vermeulen, der efter gårsdagens resultat nok igen er hjælper, kan sidde rigtigt igen, bør han kunne lave et fint resultat.

Annonce

 

På de øvrige hold vil Lionel Taminiaux formentlig igen spurte for Alpecin, som Emmanuel Morin vil gøre det for Nantes. Sport Vlaanderen vil satse på Milan Fretin eller Jules Hesters og Nice på Jonathan Couanon eller Tristan Delacroix, mens det er mere uklart, om Reinardt van Rensburg bare skal passe på Gilbert, eller om han vil forsøge at blande sig. Jeg ser dog ingen af de nævnte som reelle vinderkandidater.

 

Feltet.dks vinderbud: Sam Welsford

Øvrige vinderkandidater: Dan McLay, Gerben Thijssen

Outsidere: Hugo Hofstetter, Arvid de Kleijn, Jason Tesson, Pierre Barbier, Bram Welten

Jokers: Lorrenzo Manzin, Marc Sarreau, Stanislaw Aniolkowski, Mihkel Raim, Alexis Renard, Thomas Boudat

 

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIRO D'ITALIA

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering.
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig.
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering.
Sam Welsford
Dan McLay, Gerben Thijssen
Hugo Hofstetter, Arvid de Kleijn, Jason Tesson, Pierre Barbier, Bram Welten
Lorrenzo Manzin, Marc Sarreau, Stanislaw Aniolkowski, Mihkel Raim, Alexis Renard, Thomas Boudat
Nils Eekhoff, Emiel Vermeulen, Emmanuel Morin, Milan Fretin, Lionel Taminiaux, Jules Hesters, Oscar Pelegri, Jonathan Couanon, Reinardt van Rensburg, Clement Russo, Chris Lawless, Pier-André Coté, Jake Stewart, Hugo Page, Damien Touzé, Szymon Sajnok, Paul Hennequin, Tristan Delacroix, Romain Cardis
INFO
Optakter
Nyheder
4 Jours de Dunkerque
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Fredag den 19. april 2024

Landevej
Følg søndagens store monument i Liege samt sprinterbraget i Tyrkiet
Landevej
Lotto Dstny-rytter tilbage på cyklen for første gang efter lårbensbrud
Landevej
Søren Kragh udtaget til Liège-Bastogne-Liège
Landevej
Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare
Landevej
Formand for DCU trækker sig
Landevej
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet
Landevej
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse
Cross
UCI annoncerer store ændringer i cyklecross-kalenderen
Landevej
Overvældet Lopez: Vigtigste sejr i mit liv
Udstyr og test
Test: Specialized S-Works Evade 3
Landevej
Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb
Landevej
Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double
Landevej
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps
Landevej
Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med
Landevej
Tour-chefen håber på Vingegaard - men helbredet er det vigtigste
Landevej
Skjelmose med stærk udmelding inden monument
Landevej
Bora mangler stjerne i Liege-Bastogne-Liege
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Landevej
Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt
Landevej
WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument
Landevej
Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb
Landevej
Journalist med godt nyt om Quintana

Torsdag den 18. april 2024

Landevej
Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr
Landevej
Jayco vil forlænge med Yates, men økonomien er tvivlsom

Annonce

Landevej
López modstod de mange angreb: I morgen bliver det bananas
Landevej
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége
Landevej
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Annonce

Landevej
EF-rytter lykkelig efter comeback på kongeetapen
Landevej
Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet
Landevej
Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege
Udstyr og test
Bosch lancerer batteri til elcykler - med fire store nyheder
Landevej
Pogacar klar til at bryde Alpecins monumentstime
Landevej
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps
Landevej
Dansk stortalent bidrager til holdløbssejr
Landevej
Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads
Landevej
Bora nærmer sig Visma-profil
Landevej
Stjerner hylder danskere og nordmænd
Landevej
Blev toer i løbsdebut: Fransk stortalent løfter sløret for taktikken

Onsdag den 17. april 2024

Landevej
Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op
Landevej
Stærk belgier: Det var ikke et normalt Fleche Wallonne
Landevej
Stjerne spurter sig til første sejr i næsten fem år - Tour-vinderen må nøjes
Landevej
Sejrede efter vanvidsvejr i Vallonien: Jeg kan ikke tro, at jeg har vundet Fleche
Landevej
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok
Landevej
Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt
Landevej
Hypotermi-symptomer sender Skjelmose og holdkammerater ud af stor klassiker
Landevej
Rørt vinder: Det var en rigtig lortedag
Landevej
Dansk U23-landshold har holdet klar til stort løb
Landevej
Spanier gør vildt kup på voldsom regnvejrsetape
Landevej
Tidligere vinder ser stolt tilbage på sejr
Landevej
UAE-stjerne regner med sit hold
Landevej
Optimistisk Pidcock: I år er jeg et helt andet sted
Landevej
Optakt: 3. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Fleche Wallonne
Landevej
Skjelmose går efter sejren i stor klassiker
Landevej
Træt Matthews: Benene er gode, men jeg er ved at være ved enden
Landevej
Rørt Bora-rytter pointerer: Specielt at køre på hjemmebane
Landevej
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic
Landevej
Oversigt: Dagens 11 danskere ved Fléche Wallonne

Tirsdag den 16. april 2024

Landevej
WorldTour-hold kommer med opdatering på forslåede profiler
Landevej
Tidligere vinder og Fuglsang skal køre Fleche Wallonne
Landevej
Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewColoQuick-profil sætter ord på etapeløbssejr: Det er vildt og overraskende
Landevej
37-årig etapevinder rørt over sejr
Landevej
Italiensk veteran tager sjælden sejr
Landevej
Charmig udtaget til stor klassiker
Landevej
Vingegaard kommer med positive meldinger
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour of the Alps
Landevej
Pidcocks træner: Han har før slået Pogacar og Van der Poel
Landevej
Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren
Landevej
Skjelmose får stærkt hold i ryggen til Flèche Wallone
Landevej
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet
Udstyr og test
First Ride: Canyon Grizl:On
Landevej
Israel skriver kontrakt med ungdomskomet fra næste sæson
Landevej
Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave
Landevej
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Mandag den 15. april 2024

Landevej
Ung WorldTour-rytter ude med hjernerystelse efter vildt højhastighedsstyrt
VIS FLERE

Annonce