Ruten

Efter to relativt lette dage skal klassementsrytterne for alvor i aktion på tredjedagen, hvor den første store styrkeprøve venter i form af en relativt kort enkeltstart. I de tre første udgaver som 2.1-løb afviklede arrangørerne hver gang en kort, helt flad tonsertidskørsel, der viste sig at spille en stor rolle i klassementet, men det ændres der på i år, hvor ruten ikke blot går frem og tilbage via en lang hovedvej. Tværtimod sluttes der denne gang med den eksplosive stigning til Punta Negra, der tidligere har været brugt på puncheuretaper og blev forceret på 1. etape også, og dermed er det en blanding af fladt tonserterræn og en eksplosiv stigning, der vil afgøre, hvem der skal tage det første vigtige skridt mod den samlede sejr.

Med en distance på 15,2 km er enkeltstarten en anelse længere, end den har været på det seneste. Starten går i Ullum, og der er mål ved Dique Punta Negra kort efter toppen af stigningen af samme navn. Starten er imidlertid helt enkel, idet man kører mod sydvest ad en stort set helt lige og flad vej uden sving, og der er kun nogle bløde kurver, indtil man når frem til den sø, hvor målet er placeret. Her drejer man mod syd for at køre op ad Alto Punta Negra (1,1 km, 7,8%), der stiger med 9,0% over de sidste 600 m, og som har top efter 12,4 km. Herefter fortsætter det med at stige let, mens man kører mod syd, inden man drejer mod vest for at følge en let faldende vej til målet.

Etapen byder på i alt 201 højdemeter.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Punta Negra-stigningen er også blevet brugt som rammen om finalen på løbets 2. etape i både 2018 og 2019. Sidste år kørte fire mand væk på bakken, inden Julian Alaphilippe umiddelbart efter toppen kørte solo og akkurat holdt et felt anført af Simone Consonni og Peter Sagan bag sig. I 2018 kørte fire man væk, og her viste Roman Villalobos sig at være hurtigere på stregen end lokale Ricardo Escuela samt Tiesj Benoot og Filippo Ganna.

Vejret

Den ubærlige hede fortsætter på en tirsdag, der byder på sol og temperaturer på op til 34 grader. Som de foregående dage er der en risiko for tordenbyger, men denne gang er risikoen større, nemlig 30-35%, og det gælder under hele etapen.  Vinden vil være svagere end hidtil, da der blot vil blæse en relativt konstant, let vind fra sydøst. Det giver sidevind stort set hele vejen, men på den sidste tredjedel har det mere karakter af sidemedvind, hvis man ser bort fra stykket omkring bakken, hvor der en kort overgang vil være sidemodvind.

Favoritterne

Kommissærernes beslutning om at neutralisere tidsforskellen på 1. etape betyder, at alt fortsat er helt åbent efter de første to etaper. Der er dog én markant skikkelse, der allerede har tabt tid, nemlig Julian Alaphilippe, som nærmest demonstrativt har siddet op i begge finaler for klart at signalere, at han ikke har tænkt sig at køre klassement. På 1. etape gav arrangørerne ham sekunderne tilbage, men på 2. etape lykkedes det ham endelig at få lov at tabe den tid, det åbenbart er ham temmelig magtpåliggende at gøre.

Dermed er det også klart, at Deceuninck kører for Remco Evenepoel, der til gengæld virker topmotiveret, også selvom han med sit styrt kom lidt kedeligt fra start. Han får sin helt store chance for at tage den samlede sejr på tirsdagens enkeltstart, der meget vel kan vise sig at være løbets vigtigste etape. Colorado-stigningen er nemlig ikke verdens sværeste, og hvis en rytter med et stærkt hold kører sig i førertrøjen, og klatrer han samtidig nogenlunde, bliver han svær at fravriste sejren. Det så vi i 2017, hvor Bauke Mollema grundlagde sin samlede sejr på enkeltstarten, og i 2018 var store Filippo Ganna såmænd næsten ved at vinde det hele, ganske enkelt fordi han kørte en fremragende enkeltstart.

Denne gang er enkeltstarten imidlertid anderledes. De argentinske enkeltstarter har haft for vane at være guf for specialisterne, men denne gang bliver det hele en anelse mere kompliceret med Punta Negra-stigningen. Der er stadig masser af fladt tonserterræn, men denne gang vil de tungere folk tabe en del tid på den ganske stejle stigning. Der er derfor lagt op til en dag for både specialister og lidt mere alsidige typer, der skal slås om tid, der kan vise sig altafgørende i kampen om den samlede sejr.

En væsentlig faktor er, at etapen køres på almindelige cykler. Det er en stor ulempe for specialisterne, der slet ikke for samme glæde af deres aerodynamik, som de har forfinet i vindtunneler og med timers træning i den rette position. Derfor har vi ofte i de argentinske løb, at store maskiner med masser af power kan gøre det godt, selvom de ikke kan karakteriseres som specialister, og vi ser ofte temmelig overraskende resultater. Sidste år var løbets to specialister, Tom Bohli og Matthias Brändle, eksempelvis slet ikke i nærheden af sejren, mens den første sejr i 2017 gik til Ramunas Navardauskas, der netop er en sådan brølstærk type, som bare ikke har specialiseret sig i kampen mod uret.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Vejret kan ødelægge en enkeltstart, og det kan igen blive en faktor. Risikoen for tordenbyger er betydelig, og selvom ruten ikke er teknisk overhovedet, vil det være en ulempe for de ryttere, der kører under en eventuel byge, hvor det ofte har for vane at blæse op. Vinden burde ellers være relativt konstant, men i løbet af dagen drejer den faktisk fra nordøst om morgen til syd om aftenen. Under de få timer, etapen varer, ventes den er være ret konstant og komme fra sydøst, men vindretningen kan være en anelse mere gunstig for de tidligt startende, selvom jeg tvivler på, at det vil spille en rolle. Byger er mere afgørende, men det er helt umuligt at sige, hvem der kan have fordel heraf.

Etapen har umiddelbart tre klare vinderkandidater, og af disse vil jeg pege på Remco Evenepoel som favorit. Rygterne om supertalentets superform har gået som en steppebrand gennem cykelverdenen de seneste dage, og hvis man ser på den udvikling, han har gennemgået i sin første sæson, vil det også være en overraskelse, hvis han ikke relativt hurtigt i 2020 når et endnu højere niveau end det tårnhøje niveau, han allerede havde særligt sidst på 2019-sæsonen. Hans placering i feltet de seneste dage vidner om motivation, og han har også gjort det klart, at han er kommet til Argentina for at vinde - præcis som han i øvrigt vil vinde ethvert cykelløb, han kører. Styrtet skulle ikke have svækket ham overhovedet, og han er nu klar til sin første test.

Med sit europamesterskab og sit VM-sølv har Evenepoel etableret sig som feltets førende specialist. Han taber en del på at skulle køre på almindelig cykel, men lille Evenepoel er faktisk også ganske aerodynamisk på en almindelig cykel. Distancen er for kort for belgieren, der allerede har dokumenteret, at hans motor er hans største force, men han blev europamester på en rute, der ikke var meget længere. Her var terrænet også pandekagefladt, så Evenepoel kan køre brølstærkt på den flade første del af etapen. Samtidig er bakken kun til hans fordel, og dermed vil han være god på alle etapens dele. Det er således svært ikke at have Evenepoel som favorit.

Hans værste rival er umiddelbart Filippo Ganna. Efter skiftet til Ineos konfirmerede han endelig sit tempotalent i en sæson, hvor han vandt specialistenkeltstarten i BinckBank Tour og ikke mindst van VM-bronze. Både ved EM og VM blev han imidlertid slået klart af Evenepoel, der således har vist, at han er bedst både på flade og kuperede ruter. Til gengæld burde distancen her være til Gannas fordel, da han netop tog to af sine 2019-sejre på korte, flade enkeltstarter, ligesom han sluttede sæsonen fremragende af med to verdensrekorder i 4 km forfølgelse, der også er en kort sag. Bakken er til ulempe for store Ganna, men han viste ved VM, at han efterhånden også kan forsvare godt i kuperet terræn, og man skal ikke glemme, at han for to år siden faktisk var med i den lille kvartet, der kørte væk på netop Punta Negra, hvilket gav ham en 4. plads, som satte ham op til sin endelige 2. plads i klassementet. En måneds tid inden VM på bane kan formen ikke være helt ringe, og selvom han måske er den største taber ved fraværet af tempocykler, ligner han manden, der kan true Evenepoel.

Det burde Julian Alaphilippe egentlig også kunne. Franskmanden vandt enkeltstart sidste år, og det var endda på en helt flad tonserrute, der slet ikke passede ham. Fraværet af enkeltstartscykler var imidlertid til fordel for franskmanden, der generelt bare var flyvende dengang. Desværre har han på de første to etaper som sagt meget demonstrativt vist, at han ikke vil køre klassement, og det kunne betyde, at han ikke er i forrygende form, da han sidste år brændte ud lidt for tidligt efter en sæson, hvor han allerede var i form i januar. Derfor kan han være ringere end sidste år, men der er nu næppe nogen tvivl om, at han tirsdag vil give den alt, hvad den kan trække. Han bør tabe tid til Ganna og Evenepoel, men bakken bør være til fordel for Alaphilippe, der er langt mere eksplosivt end begge sine rivaler. Hans Tour-sejr på enkeltstarten viser, at han ikke er blevet ringere til disciplinen, og selvom det bliver svært, kan man ikke udelukke endnu en sejr til Alaphilippe.

En af feltets få specialister er Nelson Oliveira , men desværre er portugiseren kun sjældent med helt fremme på korte enkeltstarter. Hans bedste resultater kommer i lange enkeltstarter ved mesterskaber og i grand tours, og denne er nok en anelse for kort. Samtidig vil han lide under de almindelige cykler, men han har i det mindste den fordel, at han i forhold til de tungere specialister klatrer glimrende. Han plejer at være i god form fra start, som han var det sidste år, hvor han blev samlet nr. 12 i Valencia efter en 6. plads på en kort enkeltstart, der minder meget om denne. Det vil være en overraskelse, hvis dieselmotoren Oliveira kan slå favoritterne på så kort en rute, men er han igen i form fra start, bør han i et felt uden mange specialister være med helt fremme.

Peter Sagan er ingenlunde specialist, men lige netop denne enkeltstart ligger slet ikke så ringe til ham. Sidste år blev han nr. 8 på den flade tonserrute, og inklusionen af en bakke burde kun være til fordel for eksplosive Sagan. Hans aerodynamik lader meget tilbage at ønske, og han er derfor en af de ryttere, der har fordel af materielvalget. Til gengæld er hans form temmelig tvivlsom, for han har ikke just været overbevisende i spurterne hidtil. Det var han imidlertid heller ikke sidste år, og her var han alligevel ikke langt fra sejren. Sagan vinder ikke, men på denne rute bør han kunne gøre det endnu bedre end sidste år.

For veteranen Oscar Sevilla er det en nøgledag. Det er nemlig en dag, hvor han kan vinde tid på mange af klatrerne, da han er en af de få klassementsryttere, der kører fornuftigt i kampen mod uret. De seneste tre år han blevet hhv. nr. 7, 5 og senest nr. 10, og det viser, at han altid er med helt i front. Niveauet er måske ikke helt så højt som for to år siden, men den gamle mand viste i 2019, at han stadig kan. Bakken er til klar for klatreren Sevilla, der ligeledes må ventes at være i storform frem mod et af sæsonens vigtigste æøb. Derfor kan vi igen vente os at se Sevilla langt fremme, selvom heller ikke han slår favoritterne.

Tom Bohli var sidste år den måske største favorit til at vinde etapen, men han endte blot som nr. 8. Det er måske et glimrende bevis på, hvor stor en rolle cykelvalget spiller, for Bohli er som specialist langt mere komfortabel på sin tempocykel. Desværre bliver det svært at gøre det endnu bedre i år, da distancen dels er lidt for lang for en mand, der primært er prologspecialist, ligesom bakken er en stor ulempe for den relativt tunge schweizer. I forvejen har han brugt en masse kræfter på at skulle føre to dage i træk, og det kan koste en del så tidligt på sæsonen. Bohli bør være med fremme, men på denne kuperede rute kan det blive svært at vinde etapen.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Det samme gælder for Maciej Bodnar , der ligeledes er en af feltets specialister. I de seneste år er der desværre blevet langt mellem snapsende for polakken, der har for vane at skuffe på sine enkeltstarter. Mest markant har det været, at han har kørt ringe enkeltstarter først på sæsonen, indtil vi har nærmet os Tour de Suisse og de nationale mesterskaber. Det kan meget vel tænkes at gælde igen denne gang, især nu hvor han lider under cykelvalget. Dertil kommer, at bakken bestemt ikke er til nogen fordel for tunge Bodnar. De seneste år har han været meget svingende med enkelte gode præstationer blandet med mange dårlige, og derfor ved man aldrig, hvad man skal forvente, men jeg vil blive overrasket, hvis Bodnar er med helt i front på denne rute.

En rytter, der kan overraske, er Zdenek Stybar. Tjekken er alt andet en tempospecialist, men til gengæld har han for vane at være i form fra start. Det betød, at han sidste år blev en overraskende nr. 10 på enkeltstarten i Algarve, hvor feltet var temmelig stærkt. Det er det slet ikke her, og samtidig finder Stybar en rute, der med sin eksplosive bakke slet ikke er ringe for ham. At der køres på almindelige cykler, er også en fordel for en ikke-specialist som Stybar, der burde have masser af power på den flade del. Med en relativt travl crossvinter i benene har han formentlig et formmæssigt overskud, der burde føre ham langt på en rute, der passer ham.

Ligesom Sagan er Fernando Gaviria bestemt ikke specialist, men sidste år kørte han sig alligevel til en 6. plads. Også i år har han en førertrøje at forsvare, og dermed vil han være opsat på at køre så stærkt som muligt. Det bliver sværere at gentage sidste års bedrift grundet bakken, men colombianeren er som bekendt ikke en ringe klatrer. Han siger selv, at han er glimrende form, og det burde kunne føre ham ganske langt på en etape uden mange specialister og på en almindelig cykel.

Egentlig burde Brandon McNulty være af favoritterne, men jeg har min tvivl. Mens hans udvikler sig som klatrer, bliver han bestemt ikke bedre på enkeltstarter - tværtimod. Sidste år skuffede han gang på gang, og det var kun hans VM-bronze, der var et nogenlunde tilfredsstillende resultat. Man kan håbe, at skiftet til WorldTouren har hjulpet ham, men det er tvivlsomt, om det kommer til udtryk her. Ruten er nemlig for kort, og samtidig er hans form næppe i top endnu. Til gengæld har han fordel af bakken, og selvom jeg tvivler, kan man derfor ikke udelukke en toppræstation fra en af de få, der på papiret både kan klatre og køre enkeltstart.

En anden rytter, der bør gøre det godt, er Pieter Serry, i hvert fald hvis han får lov. Belgieren har været næsten skræmmende de seneste to dage, hvor han har ført, ført og herefter ført lidt mere. Desværre er han også meget vigtig for et hold, der både skal vinde samlet og vinde massespurter, og han kan derfor blive bedt om at spare sig. Hvis han får lov, burde han dog kunne køre en god enkeltstart på en rute, der burde passe fint til en ardennerspecialist som ham. Specialist er han ikke, men han er tidligere blevet nr. 11 og 13 på enkeltstarter i grand tours, ligesom han har vundet bronze ved de belgiske mesterskaber. De resultater ligger nogle år tilbage, men i et felt nærmest renset for specialister burde han med sin gode form på denne rute kunne gøre det ganske godt.

Det er med nogen tøven, at jeg peger på Eduardo Sepulveda. Den lokale helt var tidligere specialist, men det er han bestemt ikke længere. Selvom han altid lægger stor vægt på dette løb, er han i de senere år blot blevet nr. 23, 9 og 34. Placeringen i 2018 viser dog, at han på en god dag kan være med fremme, og han burde kunne gøre det endnu bedre på en rute med en bakke. Han styrtede på 1. etape, men skulle være sluppet uden skader, og formen må formodes at være fornuftig. Man kan sagtens vente, at han falder igennem igen, men han er en af de ryttere, der på en god dag kan tage et vigtigt skridt i klassementet.

En anden lokal rytter, der kan drømme om noget, er Laureano Rosas. Den flerfoldige vinder af løbet - vel at mærke fra tiden før opgraderingen - har slet ikke samme styrke som tidligere, men han blev alligevel nr. 12 på enkeltstarten sidste år, ligesom han blev nr. 8 i 2017. I sin storhedstid sad han på den argentinske tempotrone, men det gør han ikke længere, og det vil være for meget at forlange, at han skal være med helt i front. Sidste år var han imidlertid tæt på top 10, og på en rute med en bakke burde han som en solid klatrer måske kunne være endnu tættere på.

Når vi er i gang med de kontinentale ryttere, skal Omar Mendoza også nævnes. Colombianeren blev nr. 7 for to år siden, og han har ligeledes et hav af fine resultater i Vuelta a Colombia og ved de colombianske mesterskaber, hvor han endda blev nr. 2 i 2014. Han synes også at være ved at falde af på den efter et temmelig skidt 2019, men han er dog en af de få, der historisk både har kunnet klatre og køre enkeltstart. Bakken burde passe fint til en klatrer som ham. Nu skal han bare vise, at han kan genfinde niveauet fra for to år siden.

Endelig vil jeg nævne Nate Brown. Amerikaneren var bestemt ikke specialist hos EF, hvor han bare var hjælper, men han burde have lært et trick eller to i en 2019-sæson, hvor alle EF-ryttere næsten blev til specialister. Nu er han en af kaptajnerne hos Rally, og han er samtidig en ganske glimrende klatrer. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis han allerede nu er i form og leverer en uventet god præstation. Rallys to tempospecialister Rob Britton og Gavin Mannion burde være blandt favoritterne, men de har for vane at lægge svagt ud, og Robin Carpenter har ikke kørt gode enkeltstarter i lang tid.

Læs også

Geraint Thomas skal stå i spidsen til årets Giro d’Italia

I et løb uden mange specialister skal man altid vente sig overraskelser i stil med Valerio Contis chokerende 2. plads fra sidste år. Andre navne, der kan nævnes, er erfarne Walter Vargas og Juan Pablo Dotti, der før har kørt gode enkeltstarter, men synes at have tabt niveau. Ricardo Escuela skal holde sig til i klassementet, og han burde kunne begrænse tabet bedre på denne rute. Movistars unge Inigo Elosegui og Johan Jacobs samt banerytteren Sebastian Mora kan alle gøre det hæderligt, og det samme kan Taviras ganske lovende Aleksandr Grigorev. Til gengæld kører hans holdkammerat Alejandro Marque ikke så gode enkeltstarter som tidligere, slet ikke først på sæsonen. Patrick Schelling burde kunne gøre det hæderligt, og gode, gamle Daniel Diaz bør også gøre det fornuftigt, selvom han ikke er så stærk som tidligere. Endelig kan man vel ikke helt udelukke en pæn etape fra Cyril Lemoine, der engang var semispecialist og virker ganske velkørende.

OPDATERING: Grundet maveproblemer kommer Julian Alaphilippe ikke til start.

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: Filippo Ganna, Nelson Oliveira

Outsidere: Peter Sagan, Oscar Sevilla, Tom Bohli, Maciej Bodnar, Zdenek Stybar

Jokers: Fernando Gaviria, Brandon McNulty, Pieter Serry, Eduardo Sepulveda, Laureano Rosas, Omar Mendoza, Nate Brown

Starttider

Se live-opdateringen.