Ruten

Siden løbets comeback i 2016 har der været tradition for, at man om lørdagen har haft løbets kongeetape, der har haft mål på relativt korte, men ofte ganske stejle stigninger, og dermed er man gået bort fra den tidligere model, hvor sprinterne kunne køre med om den samlede sejr. I år ændres der dog lidt på opskriften, for selvom løbet stadig har en kongeetape med mål på en stigning, er det en anelse anderledes. Dels afvikles etapen denne gang allerede om fredagen, og dels er der slet ikke tale om nogen stejl målrampe, som vi har set det i de foregående år. Denne gang sluttes der nemlig på Alto de la Reina, der mest af alt er en lang, blød opkørsel, og årets kongeetape ligner således snarere en sag for eksplosive afsluttere end for klatrere og de murspecialister, der har trivedes i de foregående udgaver.

Med en distance på bare 165,0 km er der tale om en kort etape, der fører fra Torrent til målet på Alto de la Reina i udkanten af byen Dos Aguas. Startbyen er en sydvestlig forstand til Valencia, hvorfra man kører igennem let stigende terræn ind i landet, først mod sydvest, siden vest og slutteligt nordvest. Her drejer man mod vest ind på kategori 3-stigningen Rio Juanes (2,1 km, 7,5%), der stiger med 7-10% over 1500 m, inden den flader ud nær toppen, som rundes efter 40,6 km. Nu går det mod syd og siden vest ad en snoet og småkuperet vej, der leder op over kategori 3-stigningen Tabarta (2,3 km, 5,8%), der slutter med 300 m med 11,5% inden toppen, som rundes efter 50,7 km. Herfra fortsætter man mod vest af en vej, der mest af alt er let stigende med flere bakker og nedkørsler undervejs. Sådan fortsætter det også, efter at man i etapens vestligste punkt er drejet mod sydøst og syd, men kort efter venter en længere nedkørsel, som fører ned i en dal ved en flod, hvor dagens spurt kommer efter 102,3 km.

Her bliver etapen hårdere, når man drejer mod nordøst for at passere kategori 3-stigningen Alto del Embarcadero (2,3 km, 8,8%), som er en lidt ujævn sag, menbyder på i alt 1500 m med mere end 8% og de første 500 m på hele 10,2%. Toppen rundes efter 106,2 km, og derefter venter et sværere stykke, hvor man snor sig mod nord, syd, øst, sydøst og nordøst op og ned ad flere bakker, herunder 900 m med 7,1% efter 117 km, 2 km med 4,8% efter 125 km og 1 km med 7,3% efter 131 km. Senere drejer man mod øst for at passere kategori 2-stigningen Otonel (3,1 km, 6,9%), der er helt jævn frem til toppen, som rundes efter 139,2 km.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

En kringlet nedkørsel leder nu mod øst, inden man drejer mod nordøst for at passere en bakke (2,4 km, 5,0%), som har top med 14,5 km igen. Herefter leder en lidt lettere nedkørsel mod nordvest ned til Dos Aguas, hvor målstigningen indledes, når man drejer mod øst. Den er i kategori 2 og stiger med 5,0% over 7,4 km, men skal inddeles i flere dele. De første tre kilometer er relativt svære med hhv. 4,9%, 6,4% og 5,4%, men derefter venter tre lette kilometer med stigningsprocenter på 3-4%. Først til sidst tager den fat igen med 7,3% over de sidste 1400 m. Stigningen følger en relativt lige vej, der kun bugter sig let, men der er et hårnålesving på den sidste kilometer, hvorefter vejen bugter sig ind mod stregen.

Etapen byder på i alt 3336 højdemeter.

Målet by Alto de la Reina i Dos Aguas har ikke tidligere i dette årtusinde været brugt i et stort cykelløb.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Vejret

Efter dagens rædselsfulde regnvejr gør rytterne klogt i at skynde sig i mål fredag. Dagen vil nemlig starte smukt med kun få skyer og en temperatur på 15 grader, men først på eftermiddagen vil det sky til med en 50% risiko for regn omkring måltidspunktet. Det vil til gengæld slet ikke være blæsende med bare en svag til let vind (7-10 km/t) fra øst. Det giver primært medvind på etapens første lange del, inden der vil være sidevind på stykket frem mod spurten og tredjesidste stigning. Derfra får man direkte modvind, inden man kort inden målbjerget drejer ind i sidemedvind, der varer ved til halvvejs op ad stigningen, hvorefter der vil være direkte modvind på sidste halvdel.                                        

Favoritterne

Caleb Ewan meldte om rustne ben efter et længere pause, og dermed blev det Arnaud Demare, der vandt det første af de to supersprinteres opgør, inden det er revanchetid på søndag. Nu må man bare håbe for franskmændene, at dagens jagt på udbruddet ikke kostede for mange kræfter, for der venter lidt af en opgave, når de skal forsøge at sikre, at formstærke Stefan Küng og Miles Scotson efter kongeetapen har begrænset tabet så meget, at de stadig kan vinde løbet.

Det er bestemt ikke umuligt. Kongeetapen er for løbet usædvanligt blød, og særligt målstigningen er meget let og snarere for puncheurs end for klatrere, da kun de sidste 1400 m er relativt stejle. Samtidig er Küng åbenbart flyvende, og det var angiveligt ham, der åbnede ballet i går, da feltet splittedes på den sidste stigning, der desværre ikke er tv-dækket.

I det lys bliver han svær at sætte meget til vægs, hvis han slæbes frisk hen til bunden af sidste stigning, og derfor har alle andre hold en interesse i at gøre etapen så hård som mulig. Det lader sig bestemt også gøre, for selvom finalen er nem og bakkerne generelt bløde, taler vi trods alt om 3300 højdemeter og meget lidt fladt terræn. Særligt den næstsidste stigning bør være for svær for Küng, og det er givet, at der her vil blive lagt pres på. Schweizeren skal dog glæde sig over den konstante modvind i finalen, hvilket øger chancen for, at han kan komme tilbage efterfølgende, ganske betydeligt.

Det er naturligvis Movistar, der igen er etapens omdrejningspunkt, men jeg er meget spændt på, hvordan de griber etapen an. Etapen kan blive et mareridt at kontrollere, og det kan FDJ med deres sprintere i hvert fald ikke. Hvis Movistar er villige til at spille på enten Juan Diego Alba eller Abner Gonzalez i et udbrud, bør chancen for, at vi et stort og stærkt udbrud tidligt kører væk efter en indledende og ukontrollerbar angrebsfest, være ret stor.

Jeg tror dog ikke, at de vil løbe den risiko. Ingen af de to klatrere er tempostærke eller har garanti for at kunne vinde etapen, og når man har to så stærke kort som Enric Mas og Nelson Oliveira vil jeg tro, at de vælger en mere kontrollerende strategi. Her synes en oplagt allieret at være Arkea med den velkørende Elie Gesbert - især fordi de måske i klassementet også tror på temporytteren Thibault Guernalec, der klatrede godt forleden. Hvis de to mandskaber, slå pjalterne sammen og kontrollerer, bliver det trods etapens karakter svært for et udbrud.

Uanset hvad regner jeg med hård kamp om at komme afsted, men starten er relativt let. Hvis Movistar vil, kan de formentlig sikre, at udbruddet ikke bliver alt for stærkt, men jeg udelukker bestemt ikke, at vi får en udbrudssejr. Det vil formentlig dog nok kræve, at Movistar har enten Mas, Oliveira, Alba eller Gonzalez med fremme. Derefter vil FDJ kontrollere med deres mange tunge folk, men jeg regner med, at Movistar og Arkea vil hjælpe med at sikre, at etapen ikke glider dem helt af hænde.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Første halvdel af etapen er ret nem, men efter spurten går det løs. Her forventer jeg, at Movistar vil lægge pres og forsøge at ryste Küng, der gerne skal sættes at på den svære næstsidste stigning. Er Küng ikke faldet fra, vil jeg tro, at Mas selv angriber allerede her i håb om at få skabt en gruppe, der kan holde resten af vejen.

Et bud er derfor, at det kan ende med et forfølgelsesløb over de sidste 25 km efter toppen, hvor Küng og måske Scotson skal forsøge at komme tilbage, mens en lille gruppe eller et reduceret felt af klatrere forsøger at holde temporytterne bag sig. Derefter skal det så afgøres på den sidste ret let målbakke, og her kan det blive både fugl og fisk. Den er så nem, at det bliver svært at gøre de store forskelle, særligt når der er modvind på den sidste og ret lette halvdel. Til gengæld er holdene også så svage, at det er ret svært at se, hvem der kan sidde med overskud til at kontrollere til sidst. Det er formentlig kun Movistar, der kunne have en interesse i og styrke til det, men det er meget sandsynligt, at stigningen ender som en ukontrollerbar angrebsfest, hvor det kræver held og timing at vinde - lidt i stil med det, vi så på den lette Jebel Jais i UAE Tour, hvor Jonas Vingegaard vandt, da Ineos var løbet tør for kræfter til at kontrollere.

Det gør listen over vindere ret lang, men modvinden og de lette procenter vil måske gøre det lidt mere sandsynligt, at det holdes lidt samlet. Endelig er de sidste 1400 m stejlere, og her vil klatrere med lidt punch nok kunne gøre lidt forskelle i dette ret svage felt. I hvert fald er et godt punch og en relativt fornuftig puncheurspurt et godt våben i denne finale.

Etapens ukontrollerbare karakter gør det vanskeligt at pege på én klar favorit, men jeg vælger at gå med Elie Gesbert. Efter sin skadespause er franskmanden kommet stærkt tilbage, og i GP Miguel Indurain var han i et stærkere felt end dette en af de bedste. Det bør han derfor også være her, og samtidig ved vi, at han er en ganske eksplosiv og relativt hurtig fyr, der burde passe godt til netop denne finale. Der er næppe tvivl om, at det er Mas, der er løbets bedste klatrer, men kan han sætte Gesbert i modvind på disse procenter? Det tvivler jeg på, og hvis løbet ikke glider favoritterne af hænde, vil jeg tro, at Gesbert - der bestemt ikke er hjulpet af et specielt stærkt hold, når Diego Rosa stadig er helt fra den - kan gøre arbejdet færdigt.

Finalen er nemlig ikke ideel for Enric Mas. Spanieren er ikke verdens bedste puncheur, men 2. pladsen bag Diego Ulissi i Schweiz for nogle år siden viser, at han faktisk godt kan afslutte. Han er som bekendt en langsom starter, men hans kørsel i Baskerlandet viser, at han bør være bedste mand i dette felt. Den sidste del af stigningen er også så stejl, at de ben bør kunne sætte sig igennem. Det var lidt bekymrende, at han i første omgang missede splittet i går, men han så stærk ud, da han kørte op til første gruppe, hvorfor hans fravær nok bare har skyldtes uopmærksom. I hvert fald bør formen fra Baskerlandet bringe ham langt, hvis det kan kontrolleres. Jeg vil dog også holde stærkt øje med Nelson Oliveira, der virker svært velkørende, og som med sine tempoevner er helt oplagt at sende afsted i en offensiv på den relativt flade del inden den stejle fase. Kommer han væk her, er det svært at se, hvilket hold, der kan køre ham ind. Movistar har også Juan Diego Alba og særligt Abner Gonzalez, men de får nok kun chancen via udbrud.

Der er også grund til at have forventninger til Caja Rural, og her er det særligt Jonathan Lastra, der står stærkt. Spanieren har på det seneste måske klatret bedre end nogensinde, og han er samtidig en semipuncheur, der burde kunne køre denne slags etape. Senest så vi hurtigheden i går, og han bør være en af de ryttere, der både kan gå efter en puncheurspurt og angreb i finalen. Holdet har også den i Baskerlandet så aktive og velkørende Jefferson Cepeda , men han skal nok udnytte manglen på kontrol til at køre væk, hvis han skal vinde. Bedre i en spurt er Orluis Aular, der efter et harmløst styrt i går er ude af klassementet og har frihed, men etapen bliver dog nok for hård for ham. Så står en efterhånden mere formstærk Alejandro Osorio bedre, da han også er ude af klassementet efter gårsdagens styrt og har frihed til at angribe.

Feltets lottokupon par excellence, Jonathan Hivert, bør som puncheur elske denne finale, der ligger til hans højreben. Hans form er bare svære at vurdere efter en god sæsonstart og et skidt Paris-Nice efterfulgt af ikke overbevisende form i La Roue Tourangelle. Nu ved vi imidlertid, at Hivert kan forvandles fra nitte til milliongevinst på 24 timer, og derfor kan han sagtens være ganske flyvende. Er han på toppen, er han formentlig den bedste afslutter i denne finale, selvom han ikke helt har fordums styrke. B&B har også Eliot Lietaer, der ligeledes er eksplosiv, men selvom det så bedre ud forleden, har hans skader betydet, at han ikke har vist noget længe. Jeg vil også tro, at etapen er for svær for Nicola Bagioli , selvom han ligesom Hivert er en fremragende puncheur. Faktisk kan også Franck Bonnamour også klatre og afslutte, men også han skal nok angribe for at vinde så svær en etape.

Cofidis har et ganske spændende hold med de unge klatrere Victor Lafay og Remy Rochas. Lafay Så godt ud i Ardeche, indtil han styrtede, men har ikke vist megen form siden da og skuffede i GP Indurain. Heller ikke Rochas har vist stor klatrestyrke i år, men de så begge godt ud i går. De er ikke de store afsluttere i denne finale, men de ligner oplagte bud på folk, der kan angribe i en ukontrollerbar finale. Holdet har også Natnael Berhane, der endelig viste lidt i går, men det vil undre, hvis han kan være med her.

Burgos har Jesus Ezquerra, der er en glimrende puncheur og ikke burde ligge dårligt til denne etape. Etapen er formentlig lidt for svær, men hans 18. plads i GP Miguel Indurain giver håb. Han vinder næppe på at være bedste mand, men i en ukontrollerbar finale står han med muligheder. Det samme gør hans holdkammerat Alex Molenaar måske, efter at han forleden endelig viste lidt af sine gamle klatreevner. Også han er hurtig, men det vil undre, hvis han klatrer godt nok til at vinde.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Kern Pharma har den meget spændende Savva Novikov, der med den samlede sejr i Iran har vist, at han klatrer fremragende. Hans form i Catalonien var skuffende, men i dette lidt lettere løb bør han få plads til at vise sine evner. Han er ikke en stor afslutter, men han er en underdog, der kan angribe.

Man bør vel også nævne Nathan Brown. Den tidligere WorldTour-rytter er aldrig rigtigt slået til i sin nye kaptajnrolle og har heller ikke vist det store i år. Et lidt opløftende GP Indurain og fin kørsel i går giver dog håb om, at han kan være med. Han har altid været en hæderlig klatrer, men for at vinde skal han køre alene væk i en ukontrollerbar finale. Det samme skal Euskaltel med Luis Angel Maté og måske Txomin Juaristi eller Gotzon Martin, men det er svært at se dem vinde. Endelig er der naturligvis Stefan Küng og Miles Scotson, men for dem bør det handle alene om at begrænse tabet med et defensivt løb.

Som sagt kan et udbrud ikke udelukkes, men her er favoritterne de samme. FDJ er nemlig for svage til at kontrollere, og derfor vil et udbrud, der skal have succes, formentlig bestå af flere af løbets bedste klatrere. Det vil dog formentlig kræve, at Movistar er med i front.

Feltet.dks vinderbud: Elie Gesbert

Øvrige vinderkandidater: Enric Mas, Jonathan Lastra

Outsidere: Jonathan Hivert, Nelson Oliveira, Jefferson Cepeda, Victor Lafay, Remy Rochas

Jokers: Jesus Ezquerra, Abner Gonzalez, Alejandro Osorio, Eliot Lietaer, Savva Novikov, Juan Diego Alba

Kandidater til et udbrud: Samme som de ovennævnte