DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Ruten

Tidskørsler i løb uden for Europa har sjældent været noget populært koncept, da det stiller store logistiske krav og kræver ekstra udgifter at transportere specialudstyr ud af sportens hovedkontinent. Mange har løst udfordringen ved at stille krav om brug af landevejscykler, som vi blandt andet har set det i Qatar og Argentina, men RCS er ikke bange for at udfordre holdenes logistik. Siden deres løb som Abu Dhabi Tour kom på WorldTour-kalenderen i 2018, har der nemlig været en tidskørsel i fire af de fem udgaver, først som en enkeltstart i 2018 og siden som et holdløb i 2019, og efter den ”tempoløse” 2020-udgave skal specialcyklerne for andet år i træk i aktion i 2022. Det sker på en kort, klassisk mellemøstlig enkeltstart, der naturligvis er fladere end en pandekage, og denne gag har man endda gjort den enkel som muligt, når man i alt væsentligt skal køre frem og tilbage ad én og samme vej.

Med en distance på bare 9,0 km er der tale om den korteste enkeltstart i de emiratiske løbs historie, og den er denne gang henlagt til byen Ajman, hvor der er både start og mål. Der er tale om en nordlig forstad til Dubai helt ude på en tange, hvor man starter helt ude ved kysten. Herfra kører man 200 m mod nordvest, inden man drejer mod nordøst ind på en svagt bugtende vej, som nu følges mod nordøst og øst igennem to hurtige rundkørsler, hvorefter der ikke er flere komplikationer overhovedet.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Efter 4,5 km når man et vendepunkt, hvor mellemtiden bliver taget, samtidig med at man foretager en U-vending. Herfra går det tilbage mod vest og sydvest ad helt samme let bugtende vej. Umiddelbart efter de to rundkørsler, hvoraf den sidste kommer med 900 m igen, kører man forbi det sving, man tog efter 200 m, og direkte frem til målet.

Den pandekageflade etape byder på i alt 8 højdemeter.

Ajman har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Det kraftige blæsevejr fortsætter endnu en dag, selvom vinden lægger sig en anelse i forhold til mandagen. Igen vil det være helt skyfrit, og ude ved kysten er temperaturen ganske behagelig, når den topper på 24 grader. Vinden vil være frisk til hård (24-26 km/t) og kun svagt tiltagende i løbet af etapen. Den vil komme fra vest, hvilket giver med- og sidemedvind ud til vendepunktet og mod- og sidemodvind på hjemturen.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Analyse af 2. etape

Her kan du læse min analyse af dagens flotte sejr til Mark Cavendish.

Favoritterne

Som man kunne se på vejrudsigten allerede inden løbet, var der en vis sandsynlighed for, at de første to dage ville give os nul information om, hvem der skal vinde årets UAE Tour. Sidste års indledende ørkendrama kunne i hvert fald ikke gentages på en åbningsetape, hvor både vindretningen og -styrken var forkert for alle med ambitioner om sidevindskørsel, og i dag blev der sat en fed streg under, at storbyetaper i Abu Dhabi og Dubai bare ikke egner sig til drama, selv ikke når det blæser så kraftigt, som det gjorde i dag. Derfor er der total status quo i det overordnede billede, og blandt forhåndsfavoritterne har vi kun haft tidstab tuk Michal Kwiatkowski, som allerede i lørdags på Twitter gjorde det klart, at hans nylige covidsygdom ikke har tilladt ham at have ambitioner i dette løb, ligesom Luke Plapp, der jo hele tiden kun har været en ubekendt joker, klart har signaleret, at han også kun er her for at støtte Elia Viviani og Adam Yates.

I morgen bliver vi til gengæld endelig lidt klogere. Hvis man kan tillade sig at kalde én gentagelse for en tendens, kunne det tyde på, at arrangørerne har besluttet sig for at gøre deres løb til et ”rigtigt” etapeløb i den forstand, at man både skal kunne klatre og køre enkeltstart. Nu er det i hvert fald andet år i træk, at de små klatrere må sande, at sidevinden ikke er den eneste udebaneudfordring, hvis de vil vinde dette løb.

Årets enkeltstart minder meget om dem, vi har set i de øvrige ørkenløb, når de en sjælden gang har været på programmet. Det er ikke megen hokuspokus over ruten, der er designet med samme udprægede mangel på opfindsomhed som årets 1. etape. Der er et tidligt sving, et par rundkørsler og en U-vending, men så er historien også fortalt. Det er på alle måder end helt klassisk tonserenkeltstart, der både i forhold til design, terræn og distance synes næsten at være en tro kopi af Tirrenos klassiske afslutningsetape (som ikke skal køres i år). Ligheden er endnu større, end det var tilfældet sidste år, hvor distancen var længere og de tekniske udfordringer større.

Det er altså en rigtig Tirreno-enkeltstart, vi har i vente, og dem kender vi. Disse korte, flade wattenkeltstarter er en helt særlig disciplin, der i alt væsentligt kun handler om power og aerodynamik, der skal kunne holdes over et relativt kort tidsrum. Vi har allerede set én tilsvarende enkeltstart i Provence tidligere i år, og de er heldigvis så dejligt lette at fortolke. Det handler om watt og aerodynamik. Punktum!

Vejret bliver næppe heller en faktor. Det vil igen i morgen være blæsende, men vinden vil nære nogenlunde stabil. Den vil tiltage med 2 km/t fra først til sidst startende rytter, og på en frem-og-tilbage-rute vil det altid give en lille fordel for de tidligt startende. Det kan blive udslagsgivende i en tæt afgørelse, men det er bestemt ikke nogen afgørende forhindring, hvis stærkeste mand skulle vise sig at starte sent. Derudover vil der være en ret hård modvind, så det er ikke ved mellemtiden, vi ser, hvem der vinder. Det gør vi først i mål, for det er på hjemturen, at etapen skal vindes.

I et løb, der mest har appel til lead-out men, sprintere og klatrere, kan man ikke forvente noget specielt stærkt enkeltstartsfelt. Det havde vi ikke sidste år, og det har vi heller ikke i år. Alligevel er det lidt af en lækkerbisken, for i feltet finder vi de to måske største specialister på enkeltstarter netop af denne type, nemlig Filippo Ganna og Stefan Bissegger, der da også endte som hhv. nr. 1 og 2 for et år siden.

Dengang vandt Filippo Ganna dog ganske klart, og han er også igen min favorit. Han led et overraskende nederlag i Tirreno sidste år i en for ham sjælden formkrise, men ellers har han været ganske suveræn på denne type enkeltstarter, siden han bragede igennem lydmuren i 2020. Det var han da også i Provence for halvanden uge siden, ligesom han vandt ganske klart i Besseges, hvor enkeltstarten var af en helt anden type og passede ham uendelig meget dårligere end denne.

Denne er til gengæld perfekt for ham, og Ganna har gang på gang bevist, at han i en udmåling på ren tempopower er feltets nr. 1, både over kortere og længere distancer. Samtidig ved vi, at han er i fremragende form. Han virkede ikke helt på 100% i Besseges, men det gjorde han i sandhed, da han klatrede med alle klatrerne på vej op ad Montagne de Lure forleden. Med den form er det svært at tro, at det bliver i morgen, at Ganna bliver slået på den type enkeltstart, og derfor er min favorit.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Jeg vil dog ikke blive svært overrasket, hvis Stefan Bissegger vinder. Sidste år var han ikke tæt på, men siden er han blevet stærkere. Hans magtdemonstration i Benelux Tour sidste år var decideret uhyggelig, og det var på en rute, der på alle måder minder om denne. Han har stadig mangler over længere distancer, men på korte distancer er det meget sandsynligt, at han kommer tæt på Ganna.

Til gengæld måtte ruten gerne have været mere teknisk. Ganna er også teknisk fremragende, som han viste i Torino i maj, men Bissegger er noget helt særligt på det område. De evner får han imidlertid ikke rigtigt glæde af her. Det gjorde han dog heller ikke Benelux sidste år, og der var hans magtdemonstration alligevel skræmmende. Vi kender ikke hans form, men sidste år startede han som lyn og torden med en 2. plads her og en sejr på enkeltstarten i Paris-Nice, hvor han slog blandt andre Primoz Roglic. Har han samme form nu, og har han fortsat sin udvikling siden sidste år, er det ikke umuligt, at han ender med at besejre Ganna.

På denne rute skal jeg mobilisere megen fantasi for at se en anden vinder end en af de to favoritter, men skal det lykkes at skabe en overraskelse, skal det vel næsten være Tadej Pogacar. Sidste år ville jeg have forsvoret, at han kunne køre denne form for enkeltstart, men jeg tog fejl. Han blev nemlig nr. 4, og selvom han var hele 24 sekunder efter suveræne Ganna og 10 sekunder efter Bissegger, var det en fornem præstation. Han bekræftede det endda i Tirreno, hvor han også blev nr. 4, denne gang endda bare ét sekund fra den dog skuffende Ganna og 12 sekunder fra den sejrende Wout van Aert. Han har nedspillet betydningen af sin nylige coronainfektion og melder sig helt klar til at vinde dette løb, der er et enormt mål for holdet. Det er stadig svært at se ham slå Ganna, men han har som bekendt før overrasket på enkeltstarter. Hans magtdemonstration i Touren sidste år var trods alt også på en ganske flad rute, selvom den slet ikke kan sammenlignes med denne meget specielle enkeltstartstype.

Han kan dog sagtens blive slået af sin løjtnant. Dette er ikke en favoritrute for Joao Almeida, men han gjorde det fint sidste år. I hvert fald blev han nr. 6 her og nr. 7 i Tirreno, og selvom hans resultater på andre ruter var betydeligt bedre, viser det, at han mestrer kunsten. Han blev endda også nr. 4 på 1. etape af Giroen, der havde mange ligheder med denne, og han udvikler sig tillige fortsat. Formen ventes også at være god til et løb, der er det store mål for holdet, og hvor han allerede blev nr. 3 sidste år. Han slår ikke Ganna, men han kan sagtens ende på podiet.

Den rytter, jeg glæder mig mest til at se, er Tom Dumoulin. Tidligere var han sand specialist også på disse ruter, men han er blevet knap så begejstret nu. Det sagde han i hvert fald efter Benelux sidste år, hvor han kun blev nr. 6, men vi skal ikke glemme, at han i 2018 i Abu Dhabi Tour på en tilsvarende rute havde bedre mellemtid end Rohan Dennis, som på det tidspunkt var usårlig på disse ruter, indtil han punkterede. Som yngre vandt han også i Benelux Tour på tilsvarende ruter, og selvom han altså i dag nok ikke er helt så kraftfuld på flad vej, burde han være med langt fremme. Det er også første gang i lang tid, at han har haft en længere og ubrudt periode med god træning, og han er næppe ringere end sidste år - slet ikke når han kommer fra højderne, der altid har en herlig effekt på ham.

Løbets store joker er vel Luke Plapp. Den australske komet choksejrede ved de australske mesterskaber sidste år, hvor han kørte Luke Durbridge midt over, og selvom han i 2021 havde fokus på banen, imponerede han stort med VM-sølv, selvom han havde brækket sin albue bare en måned tidligere. Han er stadig et ubeskrevet blad, da han stort set kun har kørt i Australien og kun kørt internationale enkeltstarter til VM, men som banespecialist bør en kort, flad enkeltstart være noget, han mestrer. Han har vist storform med sin solosejr ved de australske mesterskaber, hvor han som nærkontakt til en smittet desværre missede enkeltstarten, og han har gjort denne enkeltstart til sit eneste personlige mål i dette løb. I morgen finder vi ud af, hvor meget komet han egentlig er. Fornemmelsen er, at vi taler om en ganske stor en af slagsen.

Sidste år blev Mikkel Bjerg nr. 3 på denne enkeltstart, og han slog altså dermed både Pogacar og Almeida. Desværre var det også den bedste enkeltstart, han kørte gennem hele sæsonen, hvor han var meget, meget svingende. Der var stærke præstationer i blandt andet Touren og Polen, men der var også mange skuffelser, blandt andet da han blev nr. 25 på en tilsvarende rute i Benelux. I det hele taget har der været enorme udsving for danskeren, der i 2020 også blot blev nr. 13 i Tirreno, og derfor kan det med ham altid blive både fugl og fisk. Han er også som udgangspunkt bedre over længere distancer, og det er bestemt ikke den ideelle type enkeltstart for ham. Vi kender heller ikke hans form, men den er formentlig lige så god som sidste år. Dengang viste han, at han på sine gode dage kan være med helt i front, og selvom han næppe har lukket det store hul, der var til både Ganna og Bissegger, kan det bestemt ske igen.

Den anden danske specialist er Johan Price-Pejtersen, der jo slog Plapp ved VM. Det tvivler jeg dog på, at han gør over en kortere distance, der umiddelbart taler mere til australieren, som nu også er uden nyligt albuebrud og i dokumenteret form. Vi ved ikke, hvor danskeren står, og distancen taler heller ikke til hans fordel. Vi ved dog, at hans niveau er højt, for hans tid ved sidste års EM havde rakt til en 10. plads i det professionelle felt. Han var dog et minut langsommere end Ganna, så vi skal ikke forvente mirakler, men han slog trods alt en skuffende Almeida under betingelser, der var relativt ensartede. Vi kender ikke hans form, og jeg er også bekymret for, om Bahrain har det rette materiel. De arbejder målrettet på at forbedre sig på området, men foreløbig har vi ikke set resultaterne. Først og fremmest er det dog nok en anelse for kort til, at vi kan se danskerens fulde potentiale.

En rytter, jeg glæder mig meget til at se, er Aleksandr Vlasov . De temposvage russer sprang pludselig ud som tempospecialist i 2021, da han på Giroens 1. etape, som minder om denne, blev nr. 11. Dengang kørte han også på Astanas mirakelcykel, men et skifte til Specialized plejer ikke at gøre nogen ringere. Vi ved, at han er i skræmmende god form, og selvom vi i Giroen så, at han ikke slår mere kraftfulde ryttere, kommer han i dette felt altså meget langt, hvis han nærmer sig det niveau, han havde dengang.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

En af de ryttere, der også var en del af Astana-miraklet, var Stefan de Bod. Han lagde nemlig stærkt ud med to flotte top 10-placeringer på WorldTouren med en 8. plads i dette løb og siden en 9. plads i Catalonien. Udover et ganske godt OL var han imidlertid skuffende på de senere enkeltstarter, og han har generelt været uhyre svingende. Hans form er også ukendt, og det gør det endnu mere usikkert. Vi så dog, at han startede stærkt sidste år, og gentager det sig, har han gode chancer for et resultat i stil med det, han leverede sidste år.

En af de ryttere, der slog ham i Torino, var Jos van Emden. I gamle dage var hollænderen en af verdens allerbedste på denne type enkeltstart, der har givet to 2. pladser i Tirreno bag Dennis og sejr i Benelux Tour. De seneste år er han faldet af på den, men han rejste sig sidste år med en 6. plads på omtalte Giro-enkeltstart og delvist med en 11. plads i Benelux Tour. Det er dog ikke som i gamle dage, og der var også flere skuffelser. Blandt andet blev han bare nr. 15 i et svagt felt i dette løb, og det lægger en dæmper på optimismen. Vi har nemlig set, at han de seneste år har haft svært ved at komme i gang, og da det billede meget vel kunne tegne sig igen, tror jeg mere på skuffelse end succes. Men potentialet til et godt resultat har han, og derfor står han fornuftigt på min liste.

En joker er Andreas Leknessund. I 2020 kørte han fremragende enkeltstarter og lignede en kommende tempogigant, men det var meget sølle i 2021, hvor han ikke var i nærheden af noget som helst. Dette er heller ikke en rute for ham, da han er bedst over længere distancer, og da han endte næsten bagerst i feltet på 1. etape, er det sandsynligt, at han er uden klassementsambitioner og dermed måske ikke i form. Grundet sit enorme potentiale har han dog en chance for at overraske. Ved VM i 2020 så vi, at fladt terræn ikke skræmmer ham.

Man må vel også nævne Michal Kwiatkowski, men det er mere på grund af navnet end af reel overbevisning. Som nævnt ovenfor har hans mange afbud til nylige løb været forårsaget af en covidinfektion, der åbenbart har taget hårdt på ham. I hvert fald har han nedspillet forventningerne totalt og allerede smidt masser af tid. Dertil skal lægges, at hans tempoevner har været kraftigt aftagende de seneste år, og at ruten bestemt ikke passer ham ideelt. Hans temporesultater i 2021 placerer ham dog stadig som i hvert fald en semispecialist. Spørgsmålet er bare, om formen rækker til at vise det her.

Jeg er ret spændt på at se Mathias Norsgaard. De seneste år har danskere negligeret sin gamle paradedisciplin, men efter sidste års DM har han givet den fornyet fokus. Det så vi resultatet af med den flotte 8. plads i Provence på en rute, der var næsten en kopi af denne. Feltet her er stærkere, og det kan blive svært at gentage det, men der er grund til at tro på, at han igen kan bevise, at han som temporytter er på vej tilbage.

Sebastian Langeveld er generelt en meget tam skygge af den rytter, der engang vandt Omloop og var på podiet i Roubaix, men én ting kan han stadig. Disse korte, flade enkeltstarter blev han specialist i 2019, hvor han imponerede i Provence og Tirreno. Samme niveau har han ikke længere, men sidste år blev han nr. 12 både i Benelux og i Tirreno. Han bliver helt sikkert ikke bedre i sin fremskredne alder, og hans meget svingende niveau gør, at han kan falde igennem, men vi så sidste år, at vi godt kan forvente et udmærket resultat.

De seneste år har været triste for Alex Dowsett, der har skuffet den ene gang efter den anden og slet ikke er den temporytter, han engang var. Blandt andet blev han bare nr. 27 her, og hans bedste resultat var en 14. plads på 1. etape af Giroen. Dowsett er imidlertid før kommet tilbage efter en svær periode, og det er bare lidt mere end to år siden, at han blev nr. 5 til VM. Denne type enkeltstart har før passet ham, og selvom jeg ikke tror det, er han en af de ryttere, der i hvert fald har potentialet til at være langt fremme.

En spændende rytter er Bob Jungels. Hvor langt er han kommet siden operationen sidste sommer? Han nåede at vise lovende takter i Paris-Tours, og det giver grund til optimisme. Alligevel tror jeg ikke, at vi vil se ham fremme. Selv da han var allerbedst, havde han det svært på denne type enkeltstart, hvor han flere gange skuffede i Tirreno, og nu kører han endda for et hold uden den store tempohistorik. Usikkerheden om effekten af operationen giver dog håb, for vi ved alle, hvilken klasserytter han var, inden den forbandede blodåre ikke ville samarbejde længere.

En anden rytter, der skal rejse sig efter en horribel sæson, er Will Barta. Sidste år var han helt, helt væk, men vi skal ikke glemme, at han i 2020 var mindre end et sekund fra at vinde Vuelta-enkeltstarten foran Primoz Roglic. Dengang kørte han ganske vist på BMCs mirakelcykel, men Movistar har også en fin tempohistorik. Denne rute er ikke god for ham, men han er tidligere blevet nr. 12 i Tirreno. Først og fremmest skal han dog bevise, at han er tilbage efter en sæson, hvor han end ikke blev mere end nr. 5 ved de svagt besatte amerikanske mesterskaber.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Jonathan Milan har betaget os alle på banen, hvor han var en afgørende brik i det danske OL-nederlag til italieneren, men han har ikke rigtigt kunnet overføre det til landevejen. Eksempelvis skuffede han mig meget med en 35. plads i Benelux sidste år, og generelt er hans enkeltstartsresultater overraskende dårlige. Det er dog en disciplin, han og Bahrain satser meget på, men måske lider også han under materiellet. I morgen bliver en vigtig test på en rute, der er skræddersyet til banespecialister.

En anden rytter fra banen er Ethan Vernon. Han har kørt meget få enkeltstarter, men han blev trods alt nr. 7 til U23-rytternes VM og regner sig selv som en god temporytter. Dengang var han langt efter Price-Pejtersen og Plapp, men logikken siger vel, at han i forhold til danskeren har fordel af distancen. Desværre er hans form ret usikker, da han missede Tour of Oman med en knæskade.

Jeg nævner også Miles Scotson , men også uden entusiasmen. Australieren var tidligere specialist på denne type enkeltstarter, da han blandt andet blev nr. 3 i Abu Dhabi Tour og to gange nr. 8 i Benelux. I 2020 rejste han sig pludselig efter en svær tid med to top 10-placeringer i Giroen, men desværre var hans præstationer i 2021 så katastrofale, at min optimisme kan ligge på et lille sted. Netop fordi han pludselig rejste sig i 2019, tør jeg dog ikke udelukke, at det kan ske igen.

En anden ung banerytter er Kelland O’Brien. Han er ganske ubeskrevet på dette niveau, men hans baggrund taler for, at han kan køre denne type enkeltstart. Han er netop blevet nr. 3 over en lang distance ved de australske mesterskaber, hvor han ikke var alt for langt fra Luke Durbridge. Logikken siger, at denne fladere og kortere rute passer ham meget bedre, så lad os se, hvor langt han kan komme. Hans holdkammerat Campbell Stewart har samme banebaggrund, men han har slet ikke vist noget tempopotentiale på landevejen.

Endelig nævner jeg David de la Cruz , men det er mest, fordi jeg er nysgerrig. Vi ved, at spanieren er en god temporytter, men denne rute kunne ikke passe dårligere, både hvad angår terræn og distance. Normalt vil han ikke være i nærheden af noget som helst på denne type enkeltstart, men nu har vi bare vænnet os til, at Astana skaber det ene tempomirakel efter det andet. Lad os se, hvad det betyder for De la Cruz, at han nu er blevet en del af kasakkernes mirakuløse tempomaskine.

Blandt de øvrige ryttere er det spændende at se, hvor meget en Specialized-cykel kan genrejse Ryan Mullen, men han har været så langt væk de seneste år, at optimismen er begrænset. Normalt vil jeg tro på Arnaud Demare, der plejer at mestre disse enkeltstarter, men han skuffede fælt i Provence. Fausto Masnada har forbedret sig enormt, men jeg vil tro, at denne rute handler lidt for meget om power. Thymen Arensman kørte en fremragende Vuelta-enkeltstart sidste år, men dette kan ikke være noget for ham - slet ikke fordi han synes at skulle bruge 117 år på at finde formen. Neilson Powless har rejst sig og var flyvende i 2021, men hans enkeltstart er ikke kommet tilbage, og det er den heller ikke for Koen Bouwman og Rein Taaramae . Daryl Impey er formsvag og heller ikke klassisk specialist, og Clement Davy har haft det svært i sin foretrukne disciplin som professionel. Filip Maciejuk har flotte enkeltstartsresultater i polske løb, men internationalt er han altid kommer til kort, og det er slet ikke en rute for Pello Bilbao, der har kørt skuffende enkeltstarter siden skiftet til Bahrain. Mathias Vacek blev junioreuropamester i 2020, men har haft det meget svært som professionel, og desværre har det knebet på enkeltstarterne for Julius Johansen i nogen tid. Michal Kukrle er en god prologrytter, men næppe på denne form for rute. Andrey Amador kører stadig af og til gode enkeltstarter, men ikke på denne årstid eller på denne rute.

Feltet.dks vinderbud: Filippo Ganna

Øvrige vinderkandidater: Stefan Bissegger, Tadej Pogacar

Outsidere: Joao Almeida, Tom Dumoulin, Luke Plapp, Mikkel Bjerg, Johan Price-Pejtersen

Jokers: Aleksandr Vlasov, Stefan de Bod, Jos van Emden, Andreas Leknessund, Michal Kwiatkowski, Mathias Norsgaard, Sebastian Langeveld, Alex Dowsett, Bob Jungels, Will Barta, Jonathan Milan, Ethan Vernon, Miles Scotson, Kelland O’Brien, David de la Cruz

Starttider

Du finder starttiderne under liveopdateringen.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK