Prøv vores nye app
Optakt: 3. etape af Tour of Turkey
12. april 2022 12:39Foto: Photo News
af Emil Axelgaard

Kaden Groves tog sin hidtil største sprinterskalp ved i et direkte opgør på fart at slå tre af verdens allerhurtigste, og i det tyrkiske sprinterparadis får han med det samme en chance for at bekræfte sin nye status som supersprinter. Tirsdag venter nemlig det tredje sprinteropgør i træk på løbets fladeste etape, hvor rytterne bare skal tilbagelægge en ultrakort distancen, inden der er lagt op til massespurt i sprinterbyen Izmir.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

 Livestream Tour of Turkey, Giro di Sicilia og Brabantse Pijl uden afbrydelser

 

Ruten

I årene mellem 2005 og 2007 startede løbet altid med en prolog i Izmir, og efter at have ageret startby i 2008 og 2009 var Tyrkiets tredjestørste by mål for en sprinteretape fem gange på seks år mellem 2012 og 2017. Siden dengang er man imidlertid kørt uden om storbyen ved vestkysten, men i år kan sprinterne glæde sig over en tilbagevenden efter fem års fravær. Terrænet omkring byen er nemlig pandekagefladt, og derfor venter der formentlig nok engang et brag af en massespurt i Izmirs gader.

 

Med en distance på bare 117,9 km er der tale om en ultrakort etape, der fører feltet fra Cesme til Izmir. For tredje dag i træk er der tale om to kystbyer ved vestkysten, og man lægger ud med at følge den helt flade kystvej, som også blev benyttet på den foregående etape, mod sydøst tilbage til Alacati. Her drejer man mod nordøst for at køre ad den flade kystvej forbi dagens Turkish Beauty Sprint, som kommer efter 17,1 km, inden kystvejen bliver en anelse mere kuperet, hvorefter man kører mod nordøst væk fra vandet via en kategori 3-stigning (1,8 km, 5,6%), der stiger med hhv. 9,4% og 6,6% over de første to 500 m-segmenter, men siden er meget let frem til toppen, som rundes efter 27,5 km. Et plateau følges nu mod nordøst, inden en nedkørsel leder mod sydøst tilbage til vandet.

 

Læs også
Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

 

Nu bliver det meget let. Man følger kystvejen mod sydøst, syd og igen sydøst, idet den her kun er ganske let kuperet, inden man kører mod nordøst tværs igennem en tange, hvorfor det går op og ned ad en bakke. Tilbage ved kysten går det mod nordøst ad en pandekageglad vej, hvis eneste højdepunkt er dagens spurt, som kommer efter 81,1 km. Den leder direkte ind i hjertet af Izmir, hvor man kører hen langs havnefronten, inden man kortvarigt kører en tur ind gennem centrum. Kort efter er man tilbage ved vandet, og nu følger man kystvejen hele vejen rundt langs havnen, hvor det fortsat er helt, helt fladt. Man passerer igennem mål fra den forkerte retning, inden man med 1,6 km igen foretager en U-vending for derefter at køre tilbage til målet. Over de sidste 14 km er der ingen sving, og udover at vejen bugter sig, er U-vendingen eneste udfordring.

 

Etapen byder på i alt på 759 højdemeter.

 

Izmir blev senest besøgt i 2017, hvor Sam Bennett vandt en massespurt foran Ahmet Örken og Simone Consonni, samt i 2015, hvor Mark Cavendish vandt en massespurt foran Andrea Piechele og Kristian Sbaragli. Året inden var Elia Viviani hurtigere end Andrea Guardini og Cavendish, mens Marcel Kittel sejrede foran Guardini og Maximilano Richeze i 2013. I 2012 var vi vidne til et sandt drama, da Iljo Keisse var på vej mod en solosejr, inden han pludselig røg i asfalten mindre end 2 km fra stregen. Det lykkedes ham at komme tilbage på cyklen og akkurat nå mål, inden Marcel Kittel slog Alessandro Petacchi i feltets spurt. Forud for løbets opgradering i 2008 var det en tradition, at løbet startede med en prolog i Izmir, der i de sidste år blev vundet af Hossein Nateghi (2007), Pavel Nevdakh (2006) og Sergey Tretyakov (2005).

Annonce

 

 

 

 

 

 

 Livestream Tour of Turkey, Giro di Sicilia og Brabantse Pijl uden afbrydelser

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Vejret

Efter to meget blæsende dage lægger vinden sig, selvom heller ikke tirsdagen bliver stille. Denne gang vil der være høj sol og kun få skyer, og temperaturen i mål ved nå 17 grader. Der vil være en jævn vind, der fra start vil blæse med en styrke på 19-20 km/t og til slut med 16-17 km/t, og den vil komme fra nord. Det giver primært sidemodvind frem til kort efter bjergspurten, inden man kortvarigt får sidemed- og medvind. Derefter vil der være sidemodvind hele vejen hen langs kysten, indtil man inde i Izmir kortvarigt får modvind, sidevind og så sidemedvind ned gennem den første målpassage fra den forkerte side. Der er et kort sidevindsstykke på begge sider af U-vendingen og slutteligt sidemodvind over de sidste ca. 1200 m.

 

Favoritterne

Årets sprinteretaper er generelt en smule mere kuperede, end vi normalt har set det i løbet, når det er startet på sydkysten, men det har ikke ændret på, at løbet over de første to dage har været det sprinterparadis, det plejer. Det er ikke uden grund, at feltet består stort set af lutter sprinterhold, når ikke færre end fem af otte etaper kan ende med flade spurtafgørelser.

 

Den tredje af slagsen følger allerede på 3. etape, hvor løbet i den grad lever op til sit sprinterry. Her har man designet en rute, der langt mere minder om en klassisk Tour of Turkey-etape, og der er tale om helt fladt terræn. Etapen er endda usædvanligt kort, og man kan derfor næppe få en bedre dag for feltets mange supersprintere.

 

Eneste trussel er vinden. Den lægger sig i forhold til de seneste dage, og selvom den i starten vil være på grænsen af måske at kunne bruges til noget, virker det helt usandsynligt, at vi vil se splittelse. Igen i dag så vi, at sidevindskørsel i Tyrkiet bare er en svær ting, og da det i forvejen ser ud til, at vinden vil være lidt mere i sidemod- end sidevind i hele finalen, tror jeg ikke på drama. Det skal nok blive lidt nervøst i korte momenter, men jeg regner med en ret enkel sprinteretape.

Annonce

 

Igen vil de små hold kæmpe om at ramme udbruddet, og derefter vil BikeExchange tage kontrol. De får formentlig igen hjælp af Lotto og Alpecin, der stod for alt arbejdet i dag, men selv hvis et af de to belgiske hold, skulle tage en fridag, bør der ikke være fare. Udbruddene er altid svage i dette løb, og ingen af sprinterholdene tør løbe en risiko, hvis det ser farligt ud undervejs. Over den korte distance vil forspringet nok også blive holdt på et meget lavt niveau.

 

Jeg regner altså med en spurt, hvor alle efter så kort og let en etape vil være helt friske. Finalen er også helt enkel, da de bare skal holde sig nogenlunde fremme i U-vendingen, hvorefter der venter 1600 m på en stor, bred vej. Positionering bør ikke være specielt afgørende denne gang, men med sidemodvind i finalen skal timingen være i orden.

 

Jeg vælger at pege på Caleb Ewan igen, men tvivler er naturligvis blevet noget større efter dagens spurt, hvor han efter eget udsagn bare ikke havde benene. Formen mangler altså fortsat noget efter den lange sygdomspause, der åbenbart også var så voldsomt, at han tabte 5 kg. Vi så dog i går, at han slog Jasper Philipsen på ren fart, og derfor er der lidt at skyde med. Morgendagens etape er også meget, meget let, og her bør han komme helt frisk frem til finalen.

 

Efter Kaden Groves’ vanvittige spurt i dag føler jeg mig til gengæld ikke helt overbevist om, at han faktisk er hurtigst. Til gengæld har hans tog fungeret perfekt to dage i træk, og selvom finalen i morgen er meget enkel, kan endnu et fremragende lead-out fra Rüdiger Selig og Jasper de Buyst måske tippe balancen så meget, at han kan vinde, selv hvis han lige nu ikke er den hurtigste australier. Hans spurt på 1. etape var overbevisende nok til, at jeg giver ham tilliden igen.

 

Jeg bliver dog slet ikke overrasket, hvis Kaden Groves vinder igen. Vi fornemmede allerede i Tirreno, at han var tæt på de allerhurtigste, men i dag var satte en fed streg under det. Han havde et klart overskud i forhold til både Sam Bennett og Jasper Philipsen, og det taler for, at man måske faktisk er feltets hurtigste. I går blev han lukket inde mod barrieren og mistede et par tråd, men i dag så vi hans virkelige fart. Hans problem er, at hans tog ikke kan matche Lotto og Bora, men i dag gjorde de det fremragende ved at tage kontrol tidligt og lade Campbell Stewart aflevere ham bag de bedste tog. I denne finale er position heller ikke nødvendigvis afgørende, men da han skal komme bagfra, vil han i morgen også skulle vinde på sin fart. Det er til gengæld også muligt.

Annonce

 

Læs også
Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

 

Bagfra skal Jasper Philipsen også komme. Hans tog er svagere end alle de andre topsprinteres, men igen i dag beviste han sin eminente positionering, da han sad perfekt bag Caleb Ewan, der spurten åbnedes. I morgen vil han også havde den styrtede Jakub Mareczko tilbage og dermed endnu mere støtte, og vi ved, at Philipsen altid sidder, hvor han skal. Til gengæld kunne vi i dag se, at han er afhængig af, at Groves fanges længere tilbage, for i dag var australieren langt hurtigere. Det er til gengæld også muligt, at Philipsen i denne finale kan vinde via sin position, som han har gjort det så ofte før.

 

Dagens spurt var kritisk for Sam Bennett. Igen blev han sat perfekt op af Danny van Poppel, der dog lidt overraskende ikke kunne matche De Buyst, men heller ikke dag var han i nærheden af fordums fart. Det gør det svært at vinde, da også han synes at skulle lukrere på sin position, og i denne enkle finale er det usandsynligt, at alle de tre hurtigere folk lukkes inde. Han vil dog med sin nuværende form blive hjulpet meget af den lettere etape, og han har stadig løbets bedste lead-out man. Man kan håbe, at den lette dag giver ham de procent, han hidtil har manglet.

 

I dag kørte DSM for Cees Bol, og denne gang lykkedes det holdet at få en god position. Desværre stod det også klart, at han mangler farten til at matche de bedste, og han er en usandsynlig vinder. Hvem de kører for i morgen, er uklart, men skal de vinde, skal de igen formentlig satse på Alberto Dainese. I morgen er finalen nemlig enkel, og vi så i dag, at deres tog godt kan være med i dette felt. Lykkes det for italieneren at sidde rigtigt, burde han være ganske tæt på de bedste, selvom han næppe vinder. Jeg tror også, at Sam Welsford ville kunne komme langt, men det vil undre mig, hvis de kører for ham.

 

Etapen endte som en katastrofe for Arkea, der mistede Nacer Bouhanni og sandsynligvis også den samlede sejr med Nairo Quintana. Heldigvis har de stadig Dan McLay, der tidligere i år i Saudi Tour bekræftede, at han sagtens kan udfordre også de bedste i dette felt. På ren fart mangler han i hvert fald ikke meget, men det er et problem, at hans hold nu er ganske svagt. I forvejen er han ikke god i positionskampen, men man kan håbe, at den enkle finale alligevel vil sørge for, at han sidder fremme.

 

I dag blev Israel-PT fanget i Nairo Quintanas styrt, og derfor kom Itamar Einhorn heller ikke til at spurte denne gang. Derfor har vi til gode at se, hvor hans fart står, men med hans dårlige optakt burde dette være hans store chance, da han nu kommer frisk til finalen. Han var i hvert fald konkurrencedygtig, da han vandt i Slovakiet ved at slå nogle flotte navne, og hans tog ligner stadig et af de vel nok tre stærkeste i dette løb. Skulle noget igen gå galt, har vi set, at Rick Zabel lige nu er et fint alternativ, selvom han ikke vinder i dette felt.

Annonce

 

I dag lykkedes det ikke for Arvid de Kleijn at komme frem, men heldigvis er morgen enklere. Efter sin sygdom bør han også have glæde af en lettere etape, og hans tog med Nick Zukowsky og Wessel Krul ser heller ikke helt værst ud. Han er god i positionskampen, og vi så sidste år med sejren i dette løb, at han også har en konkurrencedygtig fart.

 

I dag lykkedes det Giovanni Lonardi at komme i top 10, men som altid sad han for langt tilbage. Det vil han formentlig gøre igen i morgen, men hans tog ligner et af de bedre blandt de mindre holds. Næst efter McLay og De Kleijn er han formentlig også den hurtigste af sprinterne på disse hold, og han burde derfor have en chance for at gøre det bedre end i dag, hvis de kan have lidt held i positionskampen.

 

Jeg har stadig en ide om, at Iuri Leitao godt kan blande sig pænt på sin fart, men det kniber lidt med at komme frem. Hans hold er svagt, men i morgen kan både han og holdet lukrere på en meget let etape og på en enkel finale. David Gonzalez burde heller ikke være den ringeste lead-out man, og med den styrke, han viste i Algarve sidste år, burde han være konkurrencedygtig i dette felt.

 

Kan den lette etape hjælpe Bardiani? I dag gav de Luca Colnaghi chancen, og det er nok klogt. Vi så på Mallorca, at han er ganske hurtig, men desværre har han været helt uden holdbarhed. Det problem har han ikke i morgen og et tog med erfarne Sacha Modolo og Enrico Zanoncello er ikke helt skidt. Kommer han frem, er jeg spændt på at se, hvor meget fart han har. Det er også muligt, at holdet kører for Modolo - eller måske endda Zanoncello - og selvom det ikke har virket hidtil, er der en større chance efter et let løb, hvor toget ser hæderligt ud.

 

Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 

Uden Manuel Penalver skal Burgos nu spurte med Mihkel Raim. Han vandt ganske mange mindre løb sidste år, men skuffede mig i Alentejo. Derfor er mine forventninger i første omgang afdæmpede, men den lette etape burde hjælpe ham ganske meget. Han plejer at positionere sig fint, selvom han lider under et svagt hold.

Annonce

 

Endelig vil jeg pege på Miguel Angel Fernandez. Spanieren har overrasket stort hidtil, men han viste allerede god fart i Normandiet inden løbet. Han lider under et svagt hold, men han har siddet fremme begge gange alligevel. Gør han det igen i morgen, er det ikke længere en tilfældighed.

 

Andre kandidater til en spurt er Gleb Brussenkiy, Yevgeniy Gidich, Niklas Larsen, Syver Wærsted, Eduard Grosu, Filippo Tagliani, Juan Jose Lobato, Mikel Arisiti, Alex Jaime, Andrea Peron, Leo Bouvier, Scott McGill, Onur Balkan, Georgios Bouglas og Per Münstermann, men jeg tvivler på, at vi vil se dem helt fremme.

 

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Kaden Groves, Jasper Philipsen

Outsidere: Sam Bennett, Alberto Dainese, Dan McLay, Cees Bol, Itamar Einhorn

Jokers: Arvid de Kleijn, Giovanni Lonardi, Rick Zabel, Iuri Leitao, Luca Colnaghi, Mihkel Raim, Sacha Modolo, Miguel Angel Fernandez

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sam Bennetts sejr fra 2017, Mark Cavendishs flotte comeback fra 2015, Elia Vivianis sejr fra 2014, Marcel Kittels sejr fra 2013 og Iljo Keisses højdramatiske sejr fra 2012.

 

 Livestream Tour of Turkey, Giro di Sicilia og Brabantse Pijl uden afbrydelser

Annonce

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering.
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig.
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering.
Caleb Ewan
Kaden Groves, Jasper Philipsen
Sam Bennett, Alberto Dainese, Dan McLay, Cees Bol, Itamar Einhorn
Arvid de Kleijn, Giovanni Lonardi, Rick Zabel, Iuri Leitao, Luca Colnaghi, Mihkel Raim, Sacha Modolo, Miguel Angel Fernandez
Danny van Poppel, Sam Welsford, Gleb Brussenkiy, Yevgeniy Gidich, Niklas Larsen, Syver Wærsted, Eduard Grosu, Filippo Tagliani, Juan Jose Lobato, Mikel Arisiti, Alex Jaime, Andrea Peron, Leo Bouvier, Scott McGill, Onur Balkan, Georgios Bouglas, Per Münstermann
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Turkey
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Torsdag den 25. april 2024

Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024

Onsdag den 24. april 2024

Landevej
Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut
Landevej
Følg Lunds trøjeforsvar og det schweiziske bjergslag
Landevej
Officielt: Disse hold skal køre 2024 Tour de France Femmes avec Zwift
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt
Landevej
Overrasket Alpecin-Deceuninck-rytter reagerer på podieplads
Landevej
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet
Landevej
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads
Landevej
Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr
Landevej
Video i artiklenDansk sprintertalent tager stor sejr
Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere
Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle
Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Annonce

Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret

Annonce

Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl
Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv
Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt
Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt
Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Landevej
Stortalent tager førertrøjen: Philipsen bliver glad, når han ser det
Udstyr og test
Test: Ekoi Gara MIPS Air
Landevej
Tysker i tårer efter triumf: Der står mange mennesker bag
Landevej
Dansk sprintertalent på podiet i tysk jomfrusejr
Landevej
Verdens bedste sprinter skriver lang kontrakt
Landevej
Quick-Step vil overveje ny Evenepoel-satsning
Landevej
Optakt: 2. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Tidligere toprytter om sportsdirektørjob: Et helvedes job
Landevej
Kron udtaget til stort etapeløb
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
MTB
Video i artiklenHør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Landevej
Stærke danskere udtages til WorldTour-etapeløb
Landevej
Sådan gik søndagens A-løb i Uvelse
MTB
Video i artiklenSe Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Landevej
Det smadrede mine ben, siger frustreret Pidcock
Udstyr og test
Test: ABUS Gamechanger 2.0

Søndag den 21. april 2024

MTB
Video i artiklenSimon Andreassen vinder i World Cuppen
Landevej
Tre danskere i top-10 i hollandsk endagsløb
Landevej
Cort med skadesopdatering: Min mor ville køre hurtigere ned end mig
Landevej
Brown reagerer på første monumentsejr
Landevej
FDJ – SUEZ-rytter snyder favoritterne i imponerende spurt
Landevej
Danmarksmester kører sig til nyt topresultat
Landevej
ColoQuick vinder dobbeltsejr i Vejle
Landevej
Van der Poel fik "stof til eftertanke" i Liège
Landevej
Video i artiklenSe Pogacars kraftfulde angreb på La Redoute
VIS FLERE

Annonce