Ruten

Der findes ingen lette dage i Tour of the Alps, og det er heller ikke tilfældet på 3. etape, hvor der er hele 3000 højdemeter på programmet. De er dog koncentreret i etapens første del, men de sidste 50 km kun byder på en lille stejl sag knap 20 km fra stregen. Med større tidsforskelle efter 2. etape kunne det tale for, at udbryderne skal have deres chance, hvis ikke et par af de hurtige og klatrestærke folk har fået smag på at gå efter en sejr, efter at det glippede i den lignende finale på 1. etape.

Med en distance på 162,0 km er der tale om en for løbet lang etape, der fører feltet fra Imst i Østrig til Naturns/Naturno i Italien. Startbuen ligger i Inn-dalen, og man lægger ud med at køre en omgang på en lille godt 5 km lang rundstrækning inde i byen, hvor det går op og ned ad en lille bakke. Herfra kører man mod syd gennem byen via en nedkørsel, inden man passerer floden for at køre direkte mod sydvest op ad en lang ikke-kategoriseret stigning, Piller Sattek (16,5 km, 5,1%), der er ganske ujævn med et langt næsten fladt stykke på den nedre og midterste del, inden den tager fat over de sidste 4 km, hvor den hovedsageligt stiger med 8-9%. De sidste 9,2 km er de samme som den første af de kategoriserede stigninger på den foregående etape.

Toppen nås efter 26,0 km, og derefter går det ad samme lette nedkørsel som på 2. etape mod sydøst ned til Kauns, hvor man kører fladt mod vest ind gennem byen. Modsat den foregående dag kører nu mod sydvest ned langs Inn-floden, hvilket betyder, at det er helt fladt, indtil man når frem til dagens spurt, der kommer efter 53,6 km. Kort efter forlader man dalen for at køre mod sydvest og syd op ad kategori 2-stigningen Reschen/Passo Resia (17,0 km, 3,1%), der er en lang, jævn stigning helt uden stejle procenter, og som inkluderer en passage af grænsen til Italien 2,5 km fra toppen, der rundes efter 73,6 km.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

På toppen kører man mod sydøst igennem let faldende terræn hen langs en sø, inden det begynder at falde mod syd ad en relativt kringlet nedkørsel, der leder ned til dalen. Her kører man igennem fladt terræn kortvarigt mod sydvest og øst, inden det går mod sydøst op ad den ikke-kategoriserede Frinig (9,5 km, 6,8%), der er ganske vanskelig over de første 4,5 km, hvor den stiger med 9-10% over det meste af vejen, hvorefter en let kilometer afløses af procenter på hovedsageligt 6-8% resten af vejen frem mod toppen, der passeres efter 112,9 km.

De sidste 49,1 km indledes med en teknisk nedkørsel, der leder mod sydøst ned til byen Laas, der nås efter 122,9 km. Nu går det mod øst igennem den let faldende dal, som man dog forlader for at køre en omgang på en rundstrækning, der sender feltet op og ned ad kategori 3-stigningen Tarsch/Tarres (3,4 km, 6,9%), der er ganske svær over de første 1500 m, som byder på 1000 m med ca. 11%, inden den stiger med 4-6% over de sidste 1900 m frem mod toppen, der passeres efter 143,6 km.

De sidste 18,4 km begynder med den lette nedkørsel, der afslutter rundstrækningen og leder tilbage til dalen, som er let fadende og følges mod nordvest hele vejen ind til målbyen. Vejen er helt uden skarpe sving og bugter sig kun let, indtil man rammer den 300 m lange, 6 m brede opløbsstrækning. Over de sidste 5 km stiger de første 3 km hovedsageligt let, inden de sidste 2 km er let faldende.

Etapen byder på i alt 2997 højdemeter.

Naturns/Naturno har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Vejret                                                                                                     

I mandags var rytterne heldige med at undslippe det varslede regnvejr, og de får brug for lignende held onsdag. Det burde dog være solrigt fra start, hvor temperaturen efter en iskold morgen vil være 8 grader (de starter som bekendt tidligt), men herefter vil der være stigende nedbørsrisiko gennem hele eftermiddagen. De kører dog så tidligt, at den først ventes at nå op på 50% mod slutningen af etapen, hvor temperaturen i målbyen vil være 14 grader. Der vil heller ikke denne gang være megen vind, blot en svag til let brise fra sydøst. Det giver sidevind frem til bunden af Reschen og derefter sidemodvind resten af dagen, idet der dog er sidevind på sidste stigning og medvind på den lille nedkørsel. Sidemodvind gælder også på den lange dalvej, der leder frem til mål.

Favoritterne

Forud for årets løb kunne det ligne en svær opgave at forsvare en førertrøje i et løb, der med svære etaper, men lette finaler historisk har været et mareridt at kontrollere. Løsningen på den udfordring kunne naturligvis være at sikre sig så stort et forspring, at opgaven bliver betydeligt mere medgørlig, og det var præcis, hvad Simon Yates gjorde i dag. Den lille brite var ganske enkelt et par niveauer over rivalerne og leverede en magtdemonstration, der mindede om den, han præsterede, da han sidst forberedte sig til Giroen ved at knuse al modstand i Tirreno-Adriatico, og nok engang viste han storform i optakten til sit store mål. Desværre holdt formen ikke ret længe sidste efterår, og særligt for en fyr som Yates er det næppe en god ide at toppe for tidligt, men det er i det mindste opløftende, at han efter nogle generelt sløje år er sig selv igen.

Inden det gælder kampen om den lyserøde førertrøje, er der en grøn en af slagsen, der skal bringes sikkert til Gardasøen, og med dagens forspring ser det lovende ud. Jeg skrev allerede inden løbet, at det måske kun var Ineos og BikeExchange, der havde kollektivet til at forsvare en trøje på særligt sidste etape, og Yates kan lune sig ved, at han bakkes op af et af de stærkeste hold. Lægger man dertil, at meget kunne tale for endnu en magtdemonstration på torsdagens kongeetape, har Yates kurs mod sejren i et løb, der dog desværre har den lille ulempe, at det i de senere år er gået vinderen i Alperne temmelig ilde i Giroen, selvom Pavel Sivakov dog delvist brød trenden i 2019.

Inden Yates for alvor skal ud i et trøjeforsvar, skal han sikkert igennem 3. etape, der er en af løbets letteste - i hvert fald så lette, som de bliver i et af sportens mest bjergrige løb. Der skal stadig klatres 3000 højdemeter over bare ca. 160 km, og det er trods alt lidt af en mundfuld. Den sidste stigning er endda også ganske svær med en meget vanskelig kilometer med ca. 11% på den nedre del, men den kommer for tidligt til, at det giver mening for favoritterne at angribe - særligt når der bliver brug for alle kræfter på torsdagens kongeetape.

Nej, det er en etape, der burde have tre mulige udfald. Mest af alt lugter det af en dag for et udbrud, men det er også muligt, at det lykkes at skabe samling til den reducerede massespurt, vi ikke fik i går. Tredje option er naturligvis et sent angreb fra et lille felt i stil med det, Gianni Moscon lancerede i går, men den manøvre synes vanskelige i denne let faldende modvindsfinale, hvor man mangler den lille rampe, Moscon udnyttede i går. I givet fald skal det formentlig ske fra sidste stigning, hvilket bestemt også er muligt.

Perspektiverne for et udbrud er gode. Starten er knaldhård, og det taler for, at vi får et meget stærkt og sikkert også stort udbrud efter en hård kamp om at ramme udbruddet på en dag, hvor alle ved, at det har en god chance for at holde hjem. En hård start betyder som regel et stærkt udbrud, der følgelig også bliver vanskeligere at hente, men det betyder også, at der er større risiko for, at det faktisk vil true Yates’ trøje, fordi det som regel er klatrestærke folk, der kommer afsted.

Derfor bliver det interessant at se, hvad der sker, når røgen har lagt sig, og gruppen er kørt. BikeExchange har måske nok Nick Schultz til en spurt, men de vil helt sikkert gerne spare kræfter til de kommende dage. De vil derfor helst have et ufarligt udbrud, som de kan lade sejle hjem. Spørgsmålet er så, om andre hold er friske på at jagte.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Pilen peger i første omgang på Astana med Fabio Felline og UAE med Alexandr Riabushenko, da Andrea Vendrame synes formsvag - formentlig efter styrtet i Coppi e Bartali. Særligt Astana vil dog nok først og fremmest forsøge at ramme udbruddet, men hvis til gengæld det glipper, vil jeg tro, at de er villige til at føre, som de gjorde i går. UAE har et betydeligt svagere hold, der utvivlsomt ikke kan kontrollere etapen, og da Riabushenko med sin nuværende form får vanskeligt ved at overleve denne betydeligt vanskeligere etape, er det ikke sikkert, at det vil kaste sig ind i jagten - og under alle omstændigheder skal de bruge hjælp, hvis det skal lykkes. Derudover der altid potentielle allierede, der kan dukke op, hvis de har misset udbruddet. Det kunne eksempelvis være Androni med Natnael Tesfatsion eller Bardiani med Enrico Battaglin, men de kan næppe køre udbruddet ind, hvis ikke de får hjælp fra Astana.

Mest af alt hælder jeg til et udbrud. Det vil undre mig, hvis ikke Astana får placeret enten Fabio Felline eller Luis Leon Sanchez i den gruppe, der kører, og hvis kasakkerne er med, bliver de svære at hente. Et problem er selvfølgelig, at Sanchez er så velplaceret, at han og andre meget vel kan true trøjen, hvorfor BikeExchange vil skulle holde dem i kort snor hele dagen. Australierne vil dog næppe have en interesse i at lukke hele hullet, når der skal spares kræfter til i morgen, og derfor tror jeg, at et udbrud vil holde hjem. Truslen mod en udbrudssejr kommer først og fremmest, hvis Astana misser udbruddet, eller hvis BikeExchange er nødt til at holde dem i så stram snor, at flere andre stærke hold får ideer. Skulle udbruddet blive hentet, er der lagt op til nye angreb på sidste stigning - dog ikke fra klassementsrytterne, der på en stigning så langt fra mål ikke kan gøre varige forskelle - og det er bestemt muligt at køre hjem herfra.

Med min tro på en udbrudssejr skal vi lede i retning af meget klatrestærke folk, der kan komme afsted i den hårde indledning, hvilket begrænser kandidatfeltet ganske betragteligt. Derefter skal man kunne overleve hele dagen over de 3000 højdemeter og slutteligt gøre det færdigt til slut. Her betyder spurtstyrke en del i en flad finale, men det må også være muligt fra et udbrud at køre alene hjem fra stigningen, selvom modvinden i den sammenhæng er en ulempe. Endelig er en flad finale i et udbrud altid umulig at kontrollere, når der angribes på skift.

I det lys vælger jeg at pege på Gianni Moscon igen. Havde Ineos vundet i dag, havde hans opgave været en anden, men nu tror jeg faktisk, at briterne meget gerne vil slide på BikeExchange. Det gør man bedst ved at sende italieneren i udbrud og derved tvinge BikeExchange til at holde dem i snor hele dagen. Italieneren viste i dag, at han måske ikke har sine VM-ben, men at klatreformen er ganske glimrende, og han ligner et godt bud på en mand, der kører væk i den hårde start. Sidste del passer ham fremragende, da han både kan spurte og er en sublim temporytter, der kan køre alene, og han er faktisk også udmærket på stejle stigninger, som vi finder til sidst. Naturligvis er der en risiko for, at BikeExchange holder ham i for kort snor, men de frygter næppe at lade ham køre hjem med et par minutter. Med den form, han har vist, kunne alsidige Moscon meget vel vinde igen.

Tabet af Vincenzo Nibali betyder, at Trek-rytterne har masser af frihed, og det kan Gianluca Brambilla udnytte. Siden Tirreno sidste år har han været genfødt, og særligt i starten af sæsonen var han med sejren i Var ganske overbevisende. Siden havde han et lille formdyk, men i dag gjorde han det godt i en finale, der ellers var lidt for svær. Han har tabt lidt mindre tid end Moscon, men stadig ikke så lidt, at BikeExchange ikke har lidt plads til at lade ham lege, og finalen passer fremragende til en eksplosiv puncheurtype, der vil elske den stejle stigning. Samtidig genfandt han i går lidt af sin gamle spurtstyrke, og det giver ham hele pakken til at vinde denne etape, hvis australierne giver ham lov.

Det er også nærliggende at pege på Luis Leon Sanchez. Den spanske veteran viste fornem form i dag, og dette er en etape lige efter hans hoved. Han viste i dag, at han klatrer godt nok lige nu til at ramme udbruddet og til at overleve hele dagen, og afslutningen passer ham fint. Måske er der bedre klatrere på den stejle del af sidste stigning, men der er masser af tid til at komme tilbage for en kraftfuld fyr som Sanchez, der vil være en motor i modvinden i dalen. Han er en mester i at gøre det færdigt fra udbrud, enten med veltimede angreb eller ved brug af sin relativt gode spurt, selvom den ikke er helt så god som tidligere. En bekymring er hans lidt for lille tidstab, men som sagt tror jeg, at BikeExchange har plads til at give ham lidt frihed.

Astanas andet kort er Fabio Felline, der i dag viste, at klatreformen ikke er så ringe endda trods styrtet i Coppi e Bartali. Det er klart, at han ikke klatrer som Sanchez og Moscon, og derfor risikerer han ikke at ramme udbruddet, hvis det kører på den sværeste del af første stigning, men starten er ikke som udgangspunkt for vanskelig for Felline. Finalen passer også glimrende til Felline, der er en af feltets allerhurtigste og også er en glimrende temporytter til den flade finale, hvis han har lidt tid at hente efter stigningen. Særligt hvis han og Sanchez skulle udgøre en farlig duo i et udbrud, er der perspektiver, for så kan Sanchez køre offensivt og Felline satse på sin spurt.

En anden god kandidat er Tony Gallopin. I dag viste franskmanden noget af det bedste, vi har set i nogen tid, og det er da også ved at være næsten en måned siden, han sidst styrtede. Det gør han sikkert igen i morgen, men skulle det lykkes ham at holde sig på cyklen, synes formen at være god nok til, at han kan køre efter et resultat. Hans klatring har ikke været så god på det sidste, primært grundet de mange skader, men han er trods alt blevet nr. 11 i Vueltaen for bare to et halvt år siden. Også han er skabt til denne finale, hvor sidste stigning passer næsten ideelt til en eksplosiv fyr som ham, der både har næse for timing af sene angreb - en evne, der har givet etapesejre i både Touren og Vueltaen - og er ganske hurtig på stregen.

Et andet godt bud er Felix Grossschartner. Ikke helt uventet fik østrigeren det for svært på dagens meget stejle stigning, men han har endelig fundet den form, han hidtil har savnet. Det taler for, at han kan ramme morgendagens udbrud, der må være et mål for et Bora-mandskab helt uden klassementsmuligheder. I det hele taget er det en god finale for østrigeren, der som puncheur vil kunne lide den relativt korte stigning til sidst, og som vi ved, er han også en udmærket afslutter. Det er dog mest i stigende finaler, og han risikerer nok desværre at være oppe mod hurtigere folk til sidst. Til gengæld kunne man sagtens forestille sig, at både han og den i dag lidt skuffende, men meget aggressive Matteo Fabbro ramte udbruddet, og at de kan drage fordel af et overtal. Det bringer også Fabbro i spil, men han skal alene hjem for at vinde.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Erfarne Nicolas Roche er i bedre aprilform, end han plejer, og han viste på 1. etape, at han er kommet til løbet for at køre offensivt. Dette burde også være en god afslutning for den irske veteran, der klatrer godt, har masser af punch og i hvert fald i gamle dage var ganske hurtig. Det er dog efterhånden en menneskealder siden, han for alvor har vist sin hurtighed, og han synes ikke at have fordums fart. Desværre har hans ben også en kedelig evne til at svigte, når han kører om sejren, ligesom man altid skal være varsom med at tro alt for meget på Roche på denne tid af året.

Man skal vel også pege på udbryderkongen Alessandro de Marchi, der efter en lidt tam begyndelse på sæsonen begyndte at vise lidt form i går. Har han sine bedste klatreben, bør han ramme et udbrud, der utvivlsomt er et stort mål, men desværre for ham er finalen ikke ideel. De Marchi slår ikke mange snegle i en spurt, og han skal derfor alene hjem for at vinde. Det plejer han dog også at have næse for at komme, og i en taktisk finale er han en af de ryttere, der har poweren til at køre fra alt og alle. Israel SUN har også et andet kort at spille i en desværre lidt formsvag Ben Hermans, der dog i Coppi e Bartali trods alt klatrede så godt, at han nok kunne ramme et udbrud. Han er hurtigere end De Marchi, men ikke spurtstærk, så for at vinde skal han spille kortere rigtigt, men det vil de kunne gøre, hvis de gør fælles front.

Jeg skal også dyrke min lille kæphest, Natnael Tesfatsion. Eritreeren imponerede mig så stort med sin klatring i Larciano, at det må være rimeligt at tilskrive ham en chance for at komme med i udbruddet. Starten kan dog være for hård for en mand, der mere synes at være puncheur end klatrer, men skulle det lykkes, burde finalen passe ham. Han har punch til den sidste stigning, og han har flere gange i år vist, at den fra Afrika kendte hurtighed også rækker på dette niveau - en hurtighed, der gav en 9. plads på 1. etape. Jeg vil også hos Androni fremhæve Luca Chirico, der efter nogle sløje år endelig synes tilbage på sporet. Formentlig er etapen for hård, men hans klatring giver tilstrækkeligt håb for en mand, der også er ganske hurtig på stregen.

Det er vel heller ikke helt urimeligt at pege på Mattias Skjelmose. Danskeren viste igen i dag sit store talent, og han er næppe en rytter, der får Yates til at ryste i bukserne. Ligesom kaptajn Brambilla kan han få nogen frihed, og han klatrer godt nok til at ramme udbruddet. Som junior viste han også en vis hurtighed, og han har som bekendt fine tempoevner, men han risikerer at være oppe mod hurtigere folk til sidst. I det hele taget kan Trek gøre det fremragende, da også Amanuel Ghebreigzabhier, Antonio Nibali og Michel Ries ligner gode udbrudsbud, men de skal alene hjem for at vinde.

Tør man nævne Mark Padun? Det er risky business, når man ser på hans kørsel i den seneste tid, men det tidligere stortalent har en evne til at finde formen, når han rammer udbruddet. På 12. etape i Giroen sidste år havde han ikke vist, at han skulle kunne køre om sejren, men det gjorde han som bekendt, indtil en punktering kostede ham kontakten med Jhonatan Narvaez. Han er ikke hurtig og skal alene hjem, men han har tidligere med sin gennembrudssejr i Tour of the Alps vist, at han mestrer det taktiske spil til sidst. For Bahrain er Hermann Pernsteiner også et sandsynligt bud på en mand, der rammer udbruddet, men man skal være i sit kreative hjørne for at se ham gøre det færdigt.

Hvad med den optimistiske? I dag knækkede Thibaut Pinot desværre atter, og ryggen driller ham stadig. Vi har dog også tidligere i år set, at der smerterne kan variere meget fra dag til dag, og det er ikke utænkeligt, at han kan ramme udbruddet, hvis han kan finde motivationen. Finalen passer i hvert fald perfekt til en mand, der kan klatre, har punch og kan spurte, men alt er betinget af ryggens robusthed. Ellers må franskmændene satse på Attila Valter, men han får svært ved at gøre det færdigt. Det samme gælder for Joe Dombrowski, Giovanni Carboni, Winner Anacona og Anthony Delaplace, der alle har en fair chance for at ramme udbruddet.

En joker kunne være Erik Fetter. Det overraskede mig ganske meget at se ungareren sidde så langt fremme i dag, og det kunne antyde, at han har en chance for at ramme udbruddet, selvom starten for en fyr som ham nok er for hård. Det gælder også for den samlede etape, men til gengæld så vi i Ain sidste år, at han har en hurtighed, der gør det muligt faktisk at gøre det færdigt. Eolo kan også sende Mark Christian og Edward Ravasi i udbrud, men at se dem gøre det færdigt er ikke nemt.

Skulle det ende i en spurt, regner jeg med et betydeligt hårdere løb end i går, da der skal jagtes hårdt hele dagen i meget svært terræn, også selvom selve finalen ikke er alt for svært. Derfor tror jeg ikke meget på folk som Alexandr Riabushenko, Enrico Battaglin, Reinardt van Rensburg eller Omer Goldstein , der alle deltog i gårsdagens spurt, eller formsvage Andrea Vendrame. I stedet er min naturlige favorit Fabio Felline foran Gianni Moscon, Nick Schultz, Natnael Tesfatsion, Gianluca Brambilla, Ruben Guerreiro, Luis Leon Sanchez, Pello Bilbao, Luca Chirico, Davide Gabburo, Nicolas Roche, Felix Grossschartner og Dan Martin.

Feltet.dks vinderbud: Gianni Moscon

Øvrige vinderkandidater: Gianluca Brambilla, Luis Leon Sanchez

Outsidere: Fabio Felline, Tony Gallopin, Felix Grossschartner, Nicolas Roche, Alessandro de Marchi

Jokers: Natnael Tesfatsion, Matteo Fabbro, Ben Hermans, Mattias Skjelmose, Mark Padun, Thibaut Pinot, Erik Fetter, Luca Chirico

Kandidater til en spurt (i prioriteret rækkefølge): Fabio Felline, Gianni Moscon, Nick Schultz, Natnael Tesfatsion, Gianluca Brambilla, Ruben Guerreiro, Luis Leon Sanchez, Enrico Battaglin, Alexandr Riabushenko, Pello Bilbao, Luca Chirico