Prøv vores nye app
Opdateret optakt: 3. etape af Tour of Oman
11. februar 2024 21:35Foto: A.S.O./Oman Cycling Association/Pauline Ballet
af Emil Axelgaard

Finn Fisher-Black fortsatte sin eventyr i Oman med sin anden sejr på tre dage og har dermed et solidt greb om førertrøjen. Han skal dog på arbejde, hvis han vil forsvare den, når løbet mandag fortsætter med den første rigtige bjergafslutning, nemlig den blot anden finale på Eastern Mountain, der måske nok er et relativt kort bjerg, men som vil give det første helt klare svar om styrkeforholdet i årets løb.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

 

Ruten

Arrangørerne af Tour of Oman er kendt for deres hang til genbrug, og det er ganske sjældent, at man opfinder nye finaler. Det gjorde man dog i sidste års meget innovative udgave, hvor man opfandt hele to nye af slagsen, hvoraf den ene var en bjergafslutning på den nye stigning Jabal Haat. I år genbruger man til gengæld alle fem finaler, og det betyder, at det første helt store slag igen skal slås på det nye bjerg, der i år går under det engelske navn Eastern Mountain. Selvom det ikke er verdens længste opkørsel og derfor har en vis appel til mere eksplosive typer, vil 1600 afsluttende meter med 11-12% sikre, at vi får et langt mere reelt billede af klatrehierarkiet, end vi gjorde 24 timer tidligere. Tidligere plejede klatrerne at skulle vente til Green Mountain med for alvor at folde sig ud, men nu får vi allerede to dage tidligere en helt klar ide om, hvem der formentlig vil ende som den samlede vinder - akkurat som vi gjorde sidste år, hvor det var med sejren på Eastern Mountain, at Matteo Jorgenson lagde grunden til sin samlede sejr

 

I alt skal der tilbagelægges 169,3 km, der fører feltet fra Bidbid til toppen af Eastern Mountain. Man lægger ud med at køre mod først syd og siden sydøst igennem let stigende terræn frem til byen Al Khobar, der nås efter 13,3 km, og herfra er etapen præcis den samme som sidste år. Man bevæger sig nu længere ud i ørkenen, når man kører mod sydvest ad lange, lige og let stigende veje. Senere begynder det i stedet at falde let, når man drejer mod sydøst, indtil det efter passagen gennem byen Mukaysa efter ca. 70 km bliver relativt fladt, dog afbrudt af en lille bakke. Sådan fortsætter det, når man kører mod først syd og siden vest frem til den store by Izki, der passeres efter 106,1 km, og hvorfra man fortsætter mod vest frem til dagens første spurt, som kommer kort efter, nemlig efter 110,6 km.

 

Læs også
Mads P. kopierer denne stjernes opskrift for klassikersucces

 

Efter spurten går det videre mod vest igennem den flade ørken, inden man kortvarigt kører mod nord ad let stigende veje. Det let stigende terræn fortsætter, når man senere drejer mod nordvest, og nu venter et langt stykke, hvor det stiger let i samme nordvestlige retning helt frem til byen Al Mahra, hvor dagens sidste spurt kommer efter 162,6 km. Herfra fortsætter man over 2,1 km længere mod sydvest ad en let faldende direkte frem til målbjerget Eastern Mountain (4,7 km, 7,6%).

 

Det rammes, når man drejer mod sydøst, og herfra venter første en start med 1000 m med 7,6%, inden der følger en let kilometer med 2,8% og dernæst en kilometer med 5,9%. Herfra tager den imidlertid fat, når den næste kilometer stiger med hele 11,8% og de sidste 600 m med 12,1%. Stigningen går ad en næsten lige vej, der kun bugter sig ganske let, indtil man rammer den 180 m lange opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 1694 højdemeter mod 1584 højdemeter på sidste års lidt kortere, men næsten identiske rute.

Annonce

 

Eastern Mountain har kun én gang tidligere været brugt som mål for et stort cykelløb. Det var som sagt i sidste års udgave, hvor Matteo Jorgenson sejrede med 1 sekund ned til Mauri Vansevenant og 3 sekunder ned til Geoffrey Bouchard, der var først i en gruppe med fem mand på en dag, hvor hele top 10 var inden for 11 sekunder af vindertiden.

 

 

 

 

 

 

Læs også
Lefevere pointerer trist Alaphilippe-deroute

 

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

 

Vejret

I dag fik rytterne lov at smage på noget så eksotisk som ørkenregn, og det gør de formentlig igen i morgen. Her vil der nemlig gennem hele etapen være en risiko på 90-95% for kraftige tordenbyger. Ved starten vil det være lunt med en temperatur på 24 grader, men i bunden af målbjerget vil det blot være 19 grader. Det vil også være blæsende fra start med en frisk sydlig vind (21 km/t), men den vil aftage kraftigt til en styrke på blot 10 km/t i finalen. Det giver mod- og sidemodvind, indtil man kort inden første spurt får sidevind. Efter spurten får man med- og sidemedvind frem til stigningen, hvor der også vil være sidemedvind hele vejen op.

 

Favoritterne

Som ventet gjorde den eksplosive finale i Quriyat ikke store forskelle, men hullerne var alligevel større, end man ofte har set det. Man skal altid passe på med at drage alt for store konklusioner på baggrund af denne form for finale i forhold til det, der venter i de to bjergafslutninger, men vi alligevel en lille ide om formniveauet - måske særligt hos de ryttere, man kunne have ventet at se længere fremme i en finale som denne.

 

Det er dog først i morgen, at vi bliver vidner til det første rigtige opgør mellem løbets klatrere. Sidste år var vi på bar bund i forhold til Eastern Mountain, der ikke var blevet benyttet før, men nu kender vi den. Ikke helt uventet var forskellene relativt små, for det er kun de sidste 1600 m, der er stejle. Alligevel var det måske lidt overraskende, at hele top 10 var inden for 11 sekunder af den sejrende Matteo Jorgenson, der fik et enkelt sekund ned til Mauri Vansevenant og bare 3 sekunder ned til hele resten af top 7.

Annonce

 

Det er altså næppe heller i morgen, vi finder en vinder af løbet, men stigningen er svær nok til, at den vil fortælle os meget om hierarkiet. Sidste år var det nemlig de samme tre ryttere, der endte i top 3 på begge bjerge, og de to stigninger er da heller ikke helt forskellige, nemlig korte og stejle. Her er der dog tale om en blot 1600 m lang rampe, og det er således en afslutning, der appellerer mere til de meget eksplosive.

 

Med dagens sejr har UAE ikke uventet taget kontrol, men det er lidt interessant, at det er med Finn Fisher-Black. Det betyder nemlig, at det kan lægge visse bånd på Adam Yates. Vil han fremover holde sig i skindet, indtil Fisher-Black måtte blive sat? I det tilfælde vinder newzealænderen formentlig løbet, for lige nu ser det ikke ud til, at ryttere fra andre hold kan bringe ham i problemer.

 

Vi får de første svar på taktikken i morgen. Jeg vil forvente, at det bliver samlet. Der vil nok komme lidt kamp om at ramme udbruddet, og derefter vil UAE tage kontrol. Der er ingen garanti for, at de vil gå efter etapen, men da forskellene er små, vil vi få et udbrud, der skal holdes i snor. Derfor bør det komme tilbage næsten af sig selv på sidst stigning. Derudover vil jeg tro, at de kan få hjælp af Soudal. En udbrudssejr vil altså være overraskende, men det er bestemt ikke umuligt, at UAE slet ikke får hjælp.

 

En faktor bliver helt sikkert det dårlige vejr, der er helt uhørt i ørkenen, men vinden bør ikke spille en rolle. Det vil ellers være rasende blæsende fra start med sidevind de første kilometer, men skulle den splitte her, vil den gå i stå på det lange modvindsstykke. Når de igen får sidevind, skulle vinden kun være ganske svag, og herfra burde der ikke være flere køer på isen.

 

Det bør altså blive afgjort på sidste stigning, og her vil der være medvind, hvilket taler for større forskelle. Jeg er lidt spændt på, hvem der sætter farten. UAE har ingen, hvis ikke de ofrer Diego Ulissi, og det kan godt give et vist anarki, hvor man kan angribe tidligt. Sker det, vil araberne dog være nødt til at slagte den italienske veteran, og derfor tror jeg, at det vil holdes samlet frem til det stejle, som alle vil vente på. Sidste år var det her meget afventende, hvor den gik i stå indtil en spurt til sidst. Det kan ske igen, men formentlig skal det afgøres i en eksplosion på den stejle rampe til allersidst.

Annonce

 

Læs også
LIVE: Flot orkestreret angreb sikrer australier sejren

 

Egentlig havde jeg Adam Yates som favorit, men nu går jeg med Finn Fisher-Black. Det er svært at tro, at briten vil angribe sin førende holdkammerat, og hvis den teori er rigtig, vil han kun kunne vinde, hvis newzealænderen kommer i problemer. Det har jeg svært ved at se. Han har stadig sine begrænsninger på lange stigninger, men han er pokkers eksplosiv, så denne rampe burde passe ham godt. Han viste endda i sidste uge, at han er overraskende god på stejle procenter, og selvom modstanden her er skrappere, er der ingen, der har efterladt det indtryk, at de kan overspurte Fisher-Black på en rampe som denne. Med den uhyggelige styrke, han har vist i dag og i forgårs, tror jeg, at han spurter sig til endnu en sejr.

 

Hvis ikke han kan, bør Adam Yates vinde. Som jeg har skrevet flere gange, forventer jeg, at han er den i særklasse stærkeste i dette løb, og selvom han sad langt tilbage i dag, er morgendagens finale så svær, at han bør kunne sætte sig igennem på sine klatreevner. Ja, faktisk passer de stejle procenter ham ganske perfekt, og selvom Fisher-Black er flyvende, vil jeg tro, at Yates kan vinde, hvis han vil og må. Det tror jeg som udgangspunkt ikke, at han vil eller må, medmindre Fisher-Black kommer i problemer, men skulle han få friheden, regner jeg med en sikker Yates-sejr. Holdet har også Diego Ulissi, der imponerede i dag, men som nævnt ovenfor har jeg svært ved at se, at de ikke må slagte ham. Det betyder dog ikke, at han ikke kan ende godt.

 

Jeg vil igen pege på Mauri Vansevenant som værste rival. Jeg havde ventet mig lidt mere af ham i dag, men vi så allerede sidste år, at denne finale var en anelse for eksplosiv. Han var også lidt tilbage på 2. etape, men da han ramte bjergene, blev han nr. 2 her og vandt 5. etape. Dagens resultat giver mig en tro på, at han er lige så stærk som sidste år, og grundlæggende passer denne eksplosive stigning ham storartet. Problemet er bare, at UAE er pokkers svære at slå.

 

Efter i dag tror jeg også mere på Jan Hirt. Han kom godt igennem en finale, der passede ham ganske elendigt. Morgendagens finale er også alt, alt for eksplosiv, og derfor vinder han ikke, men han elsker de stejle procenter og vil formentlig begrænse tabet inden kongeetapen, han tidligere har vundet. Til gengæld skuffede Fausto Masnada i dag, og selvom han bør være bedre i morgen, er det svært at se en stor genrejsning. Antoine Huby vil nok også finde den for svær.

 

Det var virkelig opløftende at se Anthon Charmig i dag. Han fik bekræftet, at han har for vane at starte meget stærkt, men det var også i en finale, der passede ham fremragende, og hvor han tidligere har vundet. For to år siden havde han det betydeligt sværere på Green Mountain, og det vil formentlig gentage sig. Denne finale har han til gengæld aldrig kørt, og den er så eksplosiv, at jeg er ret optimistisk på hans vegne, hvis han kan håndtere de stejle procenter, som han altså døjede lidt med på Green Mountain.

Annonce

 

Det var opløftende at se Roger Adria i dag. Endelig fik vi livstegn at se, og i morgen mødes han af endnu en finale, der passer ham. Den kan godt minde om afslutningerne i Besancon og Huy, hvor han var så god i april. Det skræmmer lidt, at han intet har vist siden dengang, men har han genfundet sit niveau, vil dette være en finale, hvor han kan komme rigtigt langt. Jeg tror også fortsat meget på solide Ben Zwiehoff, men niveauet bør være for højt til, at han kan stræbe efter mere end en top 10. Det samme gælder for Emanuel Buchmann, der gjorde det hæderligt i dag, men som passer dårligt til denne finale og ikke leverede stort i dette løb sidste år. Formstærke Anton Palzer kan komme et stykke, men ikke hele vejen.

 

Cristian Rodriguez rasler ned ad min favoritliste. Forinden havde jeg jo ellers store forventninger, men en 26. plads er bekymrende, selvom dagens finale ikke passede ham. Der burde være garanti for, at han gør det bedre i morgendagens finale, hvor han sidste år blev nr. 4, men efter i dag vil det undre mig, hvis han er med helt fremme. Måske driller vejret, som han har det svært med, og som bliver endnu værre i morgen. Til gengæld overraskede lottokuponen Alessandro Verre, der også passer bedre til morgendagens finale, og har han taget næste skridt, kommer han langt. Vi skal vist stadig ikke regne med Elie Gesbert og efter i dag heller ikke med Embret Svestad-Bårdseng.

 

Forud for løbet havde jeg visse forventninger til Alexy Faure Prost, men de er dæmpet efter i dag. Han gjorde det ikke dårligt i en finale, der ikke passede ham, men han burde have været længere fremme. Det vil han formentlig være i morgen, men vi skal nok vente lidt på det store gennembrud. Mine forventninger til Lorenzo Rota er dog endnu mindre, for han bekræftede det skuffende indtryk fra 2023 med en svag præstation i en finale, der passede ham bedre end morgendagens. Vi kan forvente at se en stærkere Louis Meintjes i morgen, men som for Buchmann gælder, at det er alt for eksplosivt - og så er det også for tidligt på året.

 

En rytter, der bliver spændende, er Johannes Kulset. Nordmanden skuffede mig lidt på Mallorca, men i dag gik det ganske hæderligt i en finale, der ikke passede ham specielt godt. Morgendagens afslutning burde være bedre for ham, men vi har også endnu til gode at se ham i top 10 i et løb på dette niveau.

 

Læs også
Optakt: O Gran Camiño

 

Morgendagens etape er en stor test for Jenno Berckmoes. I dag bekræftede han den fine form, men nu skal vi for første gang i år se ham på et rigtigt bjerg. Her har han manglet lidt for meget i de få bjergløb, han kørte for Flanders. Omvendt er han klart stærkere end nogensinde, og den er så eksplosiv, at den burde passe ham hæderligt.

Annonce

 

En anden rytter, jeg ikke har de helt store forventninger til, er Warren Barguil. Han er aldrig flyvende på denne årstid, og i dette felt, hvor han er en af de allermest eksplosive, burde han have gjort det betydeligt bedre i dag. Morgendagens finale passer ham heldigvis storartet, men jeg venter bestemt intet topresultat. Og efter i dag kan vi vist godt glemme Frank van den Broek.

 

Hos Jayco gjorde Davide De Pretto det ganske pænt i dag, men morgendagens finale bør passe ham ringere. Vi så i hvert fald på kongeetapen i Valencia, at han var lidt begrænset. Heldigvis er denne finale så eksplosiv, at han ikke bør være helt på udebane, men jeg tvivler på, at han laver endnu en top 10.

 

I dag bekræftede Jesus Herrada, at han formentlig skuffer i dette løb. For et år siden vandt han suverænt 2. etape, men det var han slet ikke tæt på i år. Nu kommer han til en finale, der ikke passer ham dårligt, men som passer ham betydeligt ringere, hvad vi da også så sidste år. Han har før taget mig på sengen, men efter i dag har jeg svært ved at se en genrejsning. Kenny Elissonde bekræftede også det svage indtryk fra Mallorca.

 

På de øvrige hold kan formstærke Mario Aparicio gøre det hæderligt for Burgos, mens Kern Pharma skal satse på Unai Iribar og til dels Ivan Cobo. Hos Ukyo kan Thomas Pesenti komme et stykke efter en fin præstation i dag, men denne stigning er nok lidt for svær, som vi så i sidste uge, hvor også Nathan Earle og Giovanni Carboni manglede for meget, mens Roojai skal satse på Adne van Engelen, der godt kan komme et stykke. Endelig har Terengganu Merhawi Kudus, der dog skuffede mig lidt for meget i dagens finale, hvor han burde være langt fremme, samt Jesse Ewart, der er overmatchet.

 

OPDATERING: Grundet vejret forkortes etapen, og man kører i stedet 76 km fra Naseem Garden til Al Bustan. De har ikke frigivegt detaljer om ruten, og jeg når heller ikke at skrive en opdateret optakt. Jeg formoder dog, at det er samme finale som i Muscat Classic, så jeg opfordrer til at læse optakten dertil. Er den antagelse rigtig, vil vi få et meget mere selektivt løb denne gang, da det vil være en fuld medvindsfinale. De fleste sprintere - måske med undtagelse af den i dag flyvende Luke Lamperti og Bryan Coquard - bør komme til kort. Jeg kunne meget vel se Finn Fisher-Black køre alene hjem én gang til eller - mere sandsynligt, at han og Adam Yates kører fra alt og alle. Har jeg ret i, at de kører samme finale igen, når jeg frem til følgende favoritvurdering.

Annonce

 

Feltet.dks vinderbud: Finn Fisher-Black

Øvrige vinderkandidater: Adam Yates, Luke Lamperti

Outsidere: Bryan Coquard, Diego Ulissi, Francesco Busatto, Davide De Pretto, Warren Barguil

Jokers: Jesus Herrada, Mauri Vansevenant, Amaury Capiot, Roger Adria, Lorenzo Rota, Merhawi Kudus, Anthon Charmig, Jenno Berckmoes, Antoine Huby

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Matteo Jorgensons sejr fra 2023.

 

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering.
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig.
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering.
Finn Fisher-Black
Adam Yates, Luke Lamperti
Bryan Coquard, Diego Ulissi, Francesco Busatto, Davide De Pretto, Warren Barguil
Jesus Herrada, Mauri Vansevenant, Amaury Capiot, Roger Adria, Lorenzo Rota, Merhawi Kudus, Anthon Charmig, Jenno Berckmoes, Antoine Huby
Thomas Pesenti, Paul Magnier, Caleb Ewan, Arjen Livyns, William Blume, Dries De Pooter, Unai Iribar, Fausto Masnada, Ben Zwiehoff, Cristian Rodriguez, Alessandro Verre, Jan Hirt, Emanuel Buchmann, Alexy Faure Prost, Louis Meintjes, Anton Palzer, Johannes Kulset, Nathan Earle, Mario Aparicio, Frank van den Borek, Jesse Ewart
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Oman
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Onsdag den 21. februar 2024

Landevej
Bahrain Victorious med store ambitioner i åbningsweekend
Landevej
Optakt: 3. etape af UAE Tour
Landevej
Optakt: O Gran Camiño
Landevej
Optakt: 1. etape af O Gran Camiño
Landevej
Mads P. kopierer denne stjernes opskrift for klassikersucces
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk talent med klar ambition fik kontrakten i hus i 11. time
Landevej
UAE lovpriser amerikansk profil
Landevej
Lefevere pointerer trist Alaphilippe-deroute
Landevej
Oversigt: Disse trupper er udtaget til Omloop Het Nieuwsblad
Motion
Få stor ruteinspiration i hele Danmark - og spar mange penge
Landevej
Udfordr venner! Sæsonspillene starter lørdag

Tirsdag den 20. februar 2024

Landevej
Eksplosiv franskmand misser ”uerstattelige løb” grundet manglende invitation
Landevej
Se holdet her - Begge danskere er med, når EF stiller op til åbningsweekenden
Landevej
Tidligere verdensmester melder klar til vild sæsondebut
Landevej
Uttrup, Philipsen og Pedersen løber med fornem hæder
Landevej
Officielt: Disse klassikere skal FDJ-kaptajner køre
Landevej
Her er ruten til PostNord Danmark Rundt med spektakulær start
Landevej
Se holdene til PostNord Danmark Rundt – to WorldTour-hold deltager
Landevej
Bora-stjerne tilbage i storform: Her er næste mål
Udstyr og test
Test: EKOI E-Lens
Landevej
Quick Step-boss: Alaphilippe og Asgreen får fuld frihed
Landevej
Norsk stjerne går efter klassementet
Landevej
Formstærk colombianer vinder i Rwanda
Landevej
Video i artiklenSe Mikkel Bjerg sætte toptid i UAE

Annonce

Landevej
Sejrherre om UAE’s taktik: Det betalte sig vist
Landevej
UAE-fest på hjemmebanen - to danskere i top-10
Landevej
Blev båret i mål af holdkammerat: Vil stadig køre klassement

Annonce

Landevej
Optakt: 2. etape af UAE Tour
Landevej
Roglic forklarer afsked: Visma var oversvømmet
Landevej
Kan man vinde et etapeløb på én dag? Nu kommer UCI med afgørelse
Landevej
Cecilie Uttrup har tre store mål for 2024 efter ”anderledes” sæsonstart
Landevej
Manager: The Hæmo-riders Ride Again

Mandag den 19. februar 2024

Landevej
Tolv danskere til start i juniorernes sæsonåbner
Cross
Belgier brækker kravebenet og får kontraktforlængelse
Landevej
Starttiderne til enkeltstarten i UAE Tour (2. etape)
Landevej
Ambitiøs Valgren inden forårs-comeback: Jeg kan køre med i finalen
Landevej
Vingegaard sætter ord på årets første løb
Landevej
Snu Visma-rytter lister sig til ungdomstrøje
Landevej
Casper Sørensen - Manageren med det magiske touch!
Landevej
Lidl-Trek belønner italiensk stortalent med ny kontrakt
Landevej
Asgreen og Casper P. udtaget til belgisk åbningsweekend
Landevej
Israelsk sprinter slår talenter i Rwanda
Landevej
Flere positive meldinger efter stort styrt
Landevej
Video i artiklenSe den hektiske finale på 1. etape af UAE Tour
Landevej
Mikel Landa: Det er ikke noget nyt for mig
Landevej
Merlier reagerer på kaotisk finale
Landevej
Tim Merlier tager sejren i kaotisk afslutning
Cross
Hollandsk mester: Vil blive endnu bedre
Landevej
Optakt: 1. etape af UAE Tour
Landevej
Optakt: UAE Tour
Landevej
Australsk stjerne dropper Touren: På tide at ændre Grand Tour-planer
Landevej
Oversigt: Vingegaard og flere andre danske stjerner tager hul på 2024
Landevej
Kuss roser Vingegaards lederevner
Landevej
Amerikaner med dobbelt mission: Vil hjælpe Yates og køre på podiet
Landevej
Seks danskere til start i UAE Tour
Landevej
Norsk profil brækker kravebenet efter uheldig weekend
Landevej
Kan styrketræning gøre dig til en bedre cykelrytter?

Søndag den 18. februar 2024

Landevej
Van Aert var på krigsstien: Gjorde det for træningens skyld
MTB
Albert Phillipsen vinder spansk løb
Landevej
Evenepoel forklarer årsagen til dagens spurtnederlag: Det er virkelig en skam
Landevej
Video i artiklenSe spurten mellem Martinez og Evenepoel i Algarve
Landevej
Offentlig ydmygelse og chikane: Kontroversiel sprinter langer ud efter Cofidis
Landevej
Cosnefroy snupper det hele i fransk dobbeltsejr
Landevej
Martinez slår Evenepoel og de andre stjerner i stor sejr
Cross
Stærk belgier vinder sidste cross-løb
Landevej
Sådan løb franskmand med det hele på hjemmebane
Landevej
Optakt: 5. etape af Volta ao Algarve
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour des Alpes-Maritimes
Cross
Brand lever op til favoritværdigheden i verdensmesterens fravær
Landevej
Italiensk supersprinter dominerer igen – favoritten vinder samlet
Gravel
Asbjørn Hellemose vinder i Spanien
Landevej
Remcos førsteudfordrer frygter: Det bliver svært
Landevej
Ovenpå formidabel enkeltstart: Supertalent forlader etapeløb i utide
Landevej
Visma-es overrasker sig selv: Det var slet ikke planlagt
Landevej
Quick-Steps unge løver udraderer konkurrenterne i Rwanda
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
”Jeg hader at fortryde noget i livet” - Ben O’Connor om uvis fremtid
VIS FLERE

Annonce