Optakt: 3. etape af Tour of California
14. maj 2019 17:15 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Kasper Asgreen leverede endnu en gedigen sensation ved at sætte alle klatrerne til vægs på en uhørt ukontrolleret første og meget underholdende bjergetape, men det var EF og Tejay van Garderen, der fik den helt store belønning for deres initiativ ved at sikre sig førertrøjen. Den skal de nu forsøge at forsvare, når det tirsdag gælder en vanskelig etape med den frygtede Mount Hamilton-stigning, der dog ligger så langt fra mål, at det kan blive svært at bruge den offensivt, som den ellers blev på en lignende etape i 2017.

Ruten

Et af Californiens mest kendt cykelbjerge er Mount Hamilton, der første gang blev besteget i 2008, mens løbet stadig var et vinterløb. Siden er stigningen blevet besøgt med jævne mellemrum, men ofte med en så tidlig placering på etaperne, at den ikke har gjort den store forskel. Noget lignende kunne gentage sig i år, hvor det ikoniske bjerg vender tilbage efter et års fravær, men vi så også i 2016, at fire klatrere tog alle rivalerne på sengen og med et overraskelsesangreb på bjerget lagde grunden til George Bennetts samlede sejr. Der venter således en formentlig ganske aggressiv og helt sikkert meget åben etape, hvor en længere og fladere finale end for to år siden dog vil gøre det vanskeligere at gøre afgørende forskelle.

 

Med en distance på 208,0 km er der igen tale om en yderst lang etape, der fører feltet Stockton til Morgan Hill. Startbyen ligger i en helt flad del af Californien, og den indledende del består således af en tur mod sydvest igennem fladlandet med retning mod storbyen San Jose, der ligger i kuperet terræn. Derfor skal man op over kategori 2-stigningen Patterson Pass (5,3 km, 5,7%), der har top efter 53,5 km, inden en nedkørsel leder ned mod byen Livermore. Her drejer man mod sydøst for igennem fladt terræn at køre frem til dagens første spurt, der er placeret efter 72 km og leder direkte ind på kategori 3-stigningen Mines Road (2,7 km, 6,3%), hvis top rundes efter 77 km. Herefter forsætter der imidlertid med at stige jævnt, mens man kører mod sydøst, indtil man kort efter forplejningszonen rammer et let faldende og fladt stykke, der leder ned til bjergene øst for San Jose.

 

Finalen indledes, når man kører op over den lille kategori 3-stigningen San Antonio Valley Road 1 (1 km, 7,5%), der har top efter 120,5 km, hvorefter man drejer mod nordvest og vest for at køre frem til Mount Hamilton. Den inddeles i to dele, først med den lille kategori 3-stigning San Antonio Valley Road 2 (1,7 km, 8,1%) og efter en ultrakort nedkørsel selve Mount Hamilton, der er uden for kategori. Den stiger med hele 8,7% over 7 km og har top efter 139,5.

 

Efter bjergspurten resterer der fortsat 68,5 km, der indledes med en lang, teknisk nedkørsel, der fører mod sydvest med retning mod San Jose. Den afbrydes kortvarigt af kategori 2-stigningen Ouimby Road (1,8 km, 9,2%), der har top 48,5 km fra stregen, hvorefter den sidste del af nedkørslen fører ned til udkanten af San Jose. I stedet for at køre ind mod centrum drejer man mod sydøst for at køre igennem fladt terræn, indtil man rammer to mindre bakker, der leder op til den sidste spurt, som er placeret efter 186,5km. En skarp nedkørsel fører nu mod vest, inden man rammer en lang, lige og flad vej, der fører mod sydøst ned til målbyen. Her venter en flad finale med skarpe sving med hhv. 3700 og 2200 m igen, hvorefter vejen blot bugter sig let.

 

Etapen byder på i alt 3018 højdemeter.

 

Morgan Hill gjorde debut sidste år, hvor byen var vært for enkeltstarten, som blev vundet af Tejay van Garderen foran Patrick Bevin og Tao Geoghegan Hart.

 

 

 

 

 

 

Vejret

Tirsdag bliver ikke en flot dag, men en god dag til at køre cykelløb. Det vil være overskyet, men tørt, og der vil være en behagelig temperatur på 23 grader. Der vil være næsten vindstille det meste af dagen, indtil det slut vil blæse let op fra nordvest. Det bør mod slutningen give sidemodvind på de fire sidste stigninger, inen man drejer ind i medvind efter den sidste. Det vil vare ved næsten hele vejen frem til svingene i finalen, hvor der er enkelte korte sidevindsstykker inde i byen, men medvind på opløbsstrækningen.

 

Analyse af 2. etape

Nu er en 2. plads i en Flandern Rundt-debut naturligvis svær at overgå, men han kom nu alligevel tæt på, den gode Kasper Asgreen, da han i nat leverede endnu en vaskeægte sensation, da han sejrede på den knaldhårde første bjergetape i årets Tour of California. Etapen havde ellers en ganske åben karakter med flere forskellige potentielle vindere og ingen entydig favorit, men det var dog alligevel de færreste, der havde spået, at det var den knap to meter høje dansker, der skulle være først på den lille rampe ved South Lake Tahoe i mere end 2000 m over havets overflade og efter næsten 200 km og mere end 4000 højdemeter. Ikke desto mindre var det, hvad der skete, da det danske vidunderbarn i nat leverede endnu et lille dansk cykelmirakel.

 

I sig selv var det ikke en sensation, at danskeren vandt. Han har gang på gang vist, at han er en glimrende klatrer - hvem husker eksempelvis ikke den fornemme kørsel i Hammer Climb under sidste års Hammer Series i Limburg? - og med det vanvittige forløb, den aggressive og ukontrollerbare etape fik, kunne han sagtens være endt i en gruppe, hvor han havde været oppe mod folk, hvor han på den sidste bakke ville have haft en god chance. Det havde han bare ikke i nat, for da røgen havde lagt sig efter en sand angrebsfest, og 10 mand havde udnyttet Jumbos og Treks manglende evne til at kontrollere løbet, sad danskeren omgivet af nogle langt, langt skarpere afsluttere og klatrere.

 

Lad os bare tage dem én for én. Der var Maximilian Schachmann, en af forårets allerbedste ryttere, der vandt tre etaper i Baskerlandet Rundt og var i top 5 i alle tre ardennerklassikere og på podiet i Liege, og som er kendt for sine evner i en afslutning som denne. Der var Gianni Moscon, endnu en superpuncheur, der har været på podiet i Il Lombardia og blev nr. 5 ved sidste års bjergrige VM i Østrig. Der var Tadej Pogacar, klatrefænomenet, der i år har taget alle med storm ved at vinde Volta ao Algarve og vise sig som en af de allerbedste i Baskerlandet Rundt. Og der var Tejay van Garderen, der måske ikke er den rytter, han engang var, men som trods alt to gange er blevet nr. 5 i Tour de France og altid kører brølstærkt på de californiske landeveje.

 

I det selskab var Asgreen ikke i fysisk, men i cykelmæssig forstand den lille. Alligevel kunne de ikke ryste ham af, da van Garderen ellers åbnede for gassen fra bunden af den korte bakke, og mens den iltfattige luft satte den ene efter den anden til vægs, var den langlemmede dansker med hele vejen. Efter den indledende udskilning var det først Schachmann, der måtte give fortabt, og mens van Garderen blev ved med at forcere, måtte også Pogacar slippe. Moscon led også tydeligt under det barske tempo, men det gjorde Asgreen åbenbart ikke - i hvert fald ikke mere end at han med relativ stor autoritet kunne spurte forbi den ellers så velkørende amerikaner og tage karrierens første sejr, endda på den store scene i et WorldTour-løb.

 

Naturligvis skal man passe på med straks at udråbe Asgreen til superpuncheur eller finde andre superlativer. Det var tydeligt, at den iltfattige luft spillede mange af rivalerne et puds, ligesom det også er helt givet, at de fleste ikke er i topform. Det gælder Schachmann, der først og fremmest bruger løbet til at finde benene igen efter den pause, han måtte holde efter et langt og opslidende forår. Det gælder Moscon, der måtte opgive sin deltagelse i Giroen efter et forfærdeligt forår, og som stadig er ved at finde de ben, som et tidligt styrt i Emiraterne forhindrede ham i at finde i klassikerne. Og det gælder Pogacar, der sin unge alder til trods har kørt et knaldhårdt program og også forud for løbet gav udtryk for, at han var ved at være lidt træt.

 

Asgreen kan imidlertid heller ikke være på toppen i et løb, der også for ham er et comeback efter en længere pause, og derfor er det en præstation, der har stor, stor værdi. Først og fremmest er det endnu en understregning af, at han har en gudsbenådet motor, som gør ham nærmest umulig at slide op. Det er således svært at forestille sig, at han havde haft tilstrækkeligt med punch til at vinde, hvis ikke finalen var blevet kørt efter mere end 6 timer i sadlen på en knaldhård og opslidende etape, hvor der var blevet kørt stærkt nærmest fra km 0. Det er præcis den evne, der gør danskeren skabt til de store brostensmonumenter, og som gav den sensationelle 2. plads i Flandern for et par uger siden, og som nu altså også kastede en højst uventet sejr af sig.

 

Sejren indbragte imidlertid ikke en førertrøje, for heller ikke Deceuninck havde luret, at han ville køre så flot. Derfor smed han tid på gårsdagens sprinteretape, hvor han arbejdede for Fabio Jakobsen, og han spiller derfor ikke en rolle i klassementet. Det kan ved første øjekast synes ærgerligt, men nogen katastrofe er det ikke. Asgreens flotte kørsel til trods, kan han nemlig ikke sætte de små letvægtere til vægs på Mount Baldy på fredag, og derfor ville hans tid i førertrøjen alligevel under alle omstændigheder have været en stakket frist.

 

Trøjen sidder nu i stedet på van Garderen, der har en ret bemærkelsesværdig evne til altid at finde benene til dette løb. Det er ellers ikke meget, vi i disse år ser til amerikaneren, der er en skygge af sig selv, og som heller ikke i årets europæiske etapeløb har vist noget som helst. Ligesom i 2018, hvor han efter et skuffende forår i sit hjemlands største løb vandt enkeltstarten og blev nr. 3 samlet, har han bare en bemærkelsesværdig evne til altid at præstere på der amerikanske landeveje. Meget af det skyldes den iltfattige luft, som han er vant til fra sin faste base i USA's højder, men det er alligevel påfaldende, at der er så store forskelle på hans niveau på den ene og den anden side af Atlanten.

 

At van Garderen fik førertrøjen var helt fortjent. Det var nemlig det på papiret så brølstærke EF-mandskab, der tog initiativ til at gøre det, der ellers kunne være blevet en relativt let etape, til en yderst afgørende dag. Amerikanerne kørte så stærkt på dagens lange stigning, at de øvrige favorithold, Richie Portes Trek, George Bennetts Jumbo og Pogacars UAE, alle var kørt så tynde, at de intet kunne stille op, da de lyserøde begyndte at angribe i højre og venstre side af vejen. Det førte til dannelsen af flere forskellige farlige grupper, og da det ikke kunne lade sig gøre for særligt Porte og Bennett at svare på det hele, endte det altså med, at en livsfarlig gruppe med 10 mand, herunder flere topnavne, kunne køre væk og sikre sig  en tidsgevinst, der kan blive helt afgørende i kampen om den samlede sejr.

 

Der er dog stadig lang vej igen. EF spillede virkelig med musklerne i dag, hvor de fik van Garderen i førertrøjen, og samtidig havde supertalentet Sergio Higuita, den tilbagevendte Rigoberto Uran og ikek mindst en genfødt Lachlan Morton, der som van Garderen altid kører stærkest i USA, med i den lille favoritgruppe, de nåede mål med et tidstab på 31 sekunder, men det kan stadig være lidt vanskeligt at gennemskue, hvordan resten af løbet skal gribes an. Tror man, at van Garderen kører stærkt nok til at forsvare trøjen mod folk som Porte og Bennett på Mount Baldy? Ellers føler man stadig et behov for at udnytte den kollektive styrke til at gribe de muligheder, der kan opstå på de kommende, meget åbne etaper? Deres valg af taktik vil være meget bestemmende for det videre udfald, for i dag viste de lyserøde, at de er feltet i særklasse stærkeste.

 

Moscon måtte i dag se sig slået, men for ham var dagens 3. plads alligevel en lille sejr. Efter en helt igennem fejlslagen klassikerkampagne nåede han heller ikke at finde så megen form inden Giroen, at holdet turde sende ham til Italien, hvor han risikerede at køre sig ned i et endnu dybere hul. Derfor sendte de ham i stedet til Californien i håb om, at han her kunne køre med om et par sejre, og det lykkedes altså allerede på 2. etape. Naturligvis ændrer det ikke på, at det har været et trist forår, men med dagens fine kørsel er der i det mindste lys for enden af tunnelen.

 

Til gengæld var det overraskende at se Pogacar falde fra. Sloveneren har kørt som en motorcykel igennem det meste af foråret, og han burde normalt have været stærk i en relativt eksplosiv finale som denne. Her blev han imidlertid den lille, og det er nok mest udtryk for, at han trods alt alligevel er blevet lidt træt efter en hård start på den første professionelle sæson, hvor han har været med fremme i de fleste af de løb, han har kørt. Mere forventeligt var det, at Schachmann kom til kort, for selvom han normalt ville have været favorit i denne spurt, var det allerede på forhånd klart, at hans form var et spørgsmålstegn efter den pause, han har holdt siden 3. pladsen i Liege.

 

For de øvrige favoritter blev dagen ærgerlig. Bennett, Porte og Felix Grossschartner viste alle fin form ved at sidde med de bedste på bakken, men særligt for de to førstnævnte - Grossschartner havde jo en holdkammerat i front - var det svært uheldigt, at deres hold ikke kunne holde snor i tingene og forhindre nogle af deres værste rivaler i at vinde så megen tid. Heldigvis er Mount Baldy så svær, at de endnu ikke ude af kampen, og nu kan de blot håbe, at en superdag på kongeetapen alligevel kan være nok til at tage den samlede sejr.

 

Derudover var der flere opløftende elementer. Det gælder ikke mindst, at det lykkedes for Louis Meintjes, der som følge af styrt og overtræning har befundet sig i et sort hul, endelig viste glimt at fordums styrke, ligesom også David De La Cruz i det mindste viste sig konkurrencedygtig efter en alt andet end overbevisende start på Ineos-karrieren. Ligeledes var det opløftende at se den unge franske klatrer Mathias Le Turnier, der ellers var gået i stå, viste et glimte af sit potentiale. Til gengæld blev bakken for svær for Rohan Dennis, hvis sæsonplan og beslutning om at gøre et løb uden enkeltstart til forårets store mål stadig er et stort mysterium, og for Simon Spilak, der ellers i Romandiet havde givet et lille håb om, at han måske kunne nærme sig sit gamle niveau, og de endte begge med at tabe lid tid i finalen. Endnu værre gik det dog for det ambitiøse Rally-hold, hvis kaptajn, stortalentet Brandon McNulty, blev kørt helt ud af klassementet, ligesom holdets øvrige klatrere, Kyle Murphy og Gavin Mannion, samt Rob Britton, der ellers var med i front, kunne leve op til forventningerne.

 

Endelig er der en sidste grund til at kippe med det danske flag. Asgreen stjal naturligvis alle overskrifter, men han var ikke den eneste blege nordbo, der imponerede. Unge Jonas Gregaard, der ellers har haft en lidt svær start som professionel, viste klatreevnerne, da han kørte sig til en fornem 6. plads i den hårde finale og det endda efter et aggressivt løb, hvor han også med sene angreb forsøgte at snyde favoritterne. Og det gjaldt Jesper Hansen, der fik sit forår ødelagt af sygdom, men i dag sad med alle favoritterne og nu ligner en reel top 10-kandidat i et løb, hvor han ikke skal bekymre sig om et tidstab på en enkeltstart.

 

På den baggrund blev det en stor dansk dag i et løb, hvor det kun er amerikanerne, der har flere ryttere til start end os, og hvor vi altså spillede en flot rolle med 3 af de 10 navne. Og endnu engang var det altså Asgreen, der overraskede den ganske cykelverden med en præstation, som kun de færreste kunne have forudset.

 

Først en 2. plads i Flandern Rundt, nu en sejr foran et par superpuncheurs i nat. Hvad bliver det næste? Man bliver næsten helt bange for, at den danske ”bjergged” også vinder på Mount Baldy på fredag…

 

Favoritterne

Årets Tour of California er som bekendt karakteriseret ved at have en lang række knaldhårde etaper, hvis finaler dog er så lette, at de ikke er typiske klassementsetaper, og hvor der derfor kan ske snart sagt hvad som helst. Det så vi allerede i nat, hvor det kunne være blevet til en relativt kontrolleret puncheurspurt til slut, men hvor EF-mandskabets offensive kørsel undervejs som nævnt ovenfor gjorde det hele langt mere dramatisk, end man kunne have ventet.

 

Allerede i går skrev vi imidlertid, at det var det brølstærke amerikanske superhold, der havde nøgle til at bestemme etapens forløb, og det var bestemt ikke uventet, at de gik til stålet og forsøgte at udnytte deres kollektive styrke i stedet for blot at vente på Mount Baldy. Det gav fuld valuta for pengene med Tejay van Garderens vigtige tidsgevinst i forhold til folk som Richie Porte og George Bennett samt hans førertrøje, og derfor er amerikanerne nu i en bedre position, end de kunne have forventet.

 

Spørgsmålet er, hvad det betyder for deres taktik på tirsdagens 3. etape. På mange måde minder den nemlig om den foregående i den forstand, at det både kan blive ganske kontrolleret og blive et dramatisk blodbad, hvor der kan vendes op og ned på klassementet, og derfor er det i høj grad holdenes initiativ, der bestemmer, hvad der skal ske. Her er det ubetinget EF, der svinger taktstokken, for deres hold er så overlegent, at de kan vælge enten at låse løbet eller få det til at sprænges til atomer.

 

Vi kender nemlig Mount Hamilton fra tidligere, og der er i vidt omfang tale om genbrug af afslutningen på 2. etape fra 2017. Her tog George Bennett, Rafal Majka, Ian Boswell og Lachlan Morton alle på sengen ved at angribe på det svære bjerg og på det efterfølgende stykke at holde alle rivalerne bag sig, inden Majka sejrede i spurten. Dengang var der imidlertid mål nede i San Jose inden det afsluttende helt flade stykke, og derfor bliver det denne gang sværere at holde et jagtende felt bag sig. Samtidig var det for to år siden Jumbo og George Bennett, der tog initiativet og fik det hele til at eksplodere, men denne gang kommer hollænderne med en svagere trup, og Bennett har da også erkendt, at det nok ikke bliver i år, at det hollandske hold gentager kunststykket.

 

Egentlig havde vi forventet, at EF ville gøre det i stedet, men nu bliver det nok anderledes. Amerikanerne kan som nævnt langt fra vide sig sikre på, at van Garderens forspring er stort nok til, at han kan holde folk som Porte og Bennett bag sig på Mount Baldy. På den anden side ville det også være dumt at løbe unødige risici, og formentlig vil de derfor anlægge en defensiv taktik. Det udelukker ikke, at særligt den altid aggressive Bennett kunne få lyst til at teste dem på Mount Hamilton, men skulle EF gå med på galejen og sende nogle af deres mange superklatrere med i angreb, vil de næppe være villige til at samarbejde. Kun hvis det vitterligt skulle lykkes for Bennett, Porte eller andre at køre fra alle rytterne på det amerikanske hold, synes der at være basis for at kunne skabe en gruppe, der kan samarbejde, men selv i det tilfælde vil EF være så stærke, at de formentlig kan skabe samling på det afsluttende flade stykke.

 

Hvad betyder det for etapen? Jo, det betyder, at det meget vel kunne blive en dag for et udbrud. Mount Hamilton er så svær, at det ikke er en dag for sprinterne, heller ikke for Peter Sagan, der ikke just havde diamanter i benene på dagens etape. Det er derfor næsten umuligt at få øje på et hold, der har en interesse i at skabe samling, og med mindre EF selv har en interesse i at forsøge at åbne klassementet op på Mount Hamilton - og det tvivler vi på - burde en gruppe have god mulighed for at gøre arbejdet færdigt.

 

Derfor forventer vi en aggressiv start, hvor mange må have luret, at en gruppe har fine muligheder. Der er mange ryttere, der har tabt tid, og EF burde være gode nok til i en flad indledning at sikre, at der ikke kommer farlige folk afsted. Derefter kan de lade forspringet vokse så meget, at trøjen aldrig kommer i fare, og med de afstande, der nu er skabt, kan det meget vel være nok til at holde hjem.

 

Hvad kan forhindre udbruddet i at gøre det færdigt? Det kan klassementet. Vælger EF at gå til stålet, eller lykkes det Porte eller Bennett at bringe amerikanerne i defensiven på Mount Hamilton, kan det blive en lige så underholdende finale som i 2017, men det er tvivlsomt. I det tilfælde vil det også blive så hårdt, at de hurtige folk ikke vil have skyggen ag chance. En anden mulighed er, at sprintere som Davide Ballerini, Magnus Cort, Edwin Avila og Travis McCabe, der alle imponerede på nattens etape, skulle overleve stigningerne og sætte en jagt ind til slut, men deres hold er så svage, at det er svært at se dem have held til at skabe samling.

 

Derfor tror vi, at det er en dag for et udbrud, og for at finde mulige vindere skal man lede efter ryttere, der både har tabt tid, som klatrer godt nok til at overleve Mount Hamilton, og som også gerne har en god spurt til den flade finale. Det indskrænker favoritfeltet ganske betydeligt, men der er dog et par navne, der skiller sig ud.

 

Vi tror, at det bliver dansk for anden dag i træk. Magnus Cort har bestemt ikke haft det bedste forår, men han synes at have taget fine ben med sig til USA. Han kørte i hvert fald ganske fint på gårsdagens etape, hvor han sad med fremme indtil den absolutte finale og dermed var en af de få tungere folk, der overlevede den lange stigning midtvejs. Modsat mange andre er han endda så ”heldig”, at en defekt på 1. etape betyder, at han har tabt masser af tid, og han er derfor ikke en umiddelbar trussel. Astana viste i dag, at de er her for at køre offensivt, og den rolle vil Cort kunne påtage sig på den kommende etape. Han har med etapesejrene i Touren, BinckBank Tour og senest Paris-Nice vist sig som lidt af en udbryderkonge, og to af sejrene blev taget i ganske svært terræn. Det er klar, at han i en gruppe kan være overmatchet af bedre klatrere på Mount Hamilton, men herefter vil der være god tid til at komme tilbage. Den evne viste han sig at besidde i både Touren og Paris-Nice, og med en helt flad finale vil han være svær at slå, hvis først han klarer stigningerne. Derfor tror vi, at Cort sikrer den anden danske etapesejr i træk.

 

Et andet godt bud er løbets udbryderkonge, Toms Skujins. Letten har på imponerende vis vundet hele tre etaper fra udbrud i dette løb, senest sidste år, og det viser, at han virkelig har smag for at præstere på den anden side af Atlanten. Med en 26. plads i Liege og en 23. plads i Amstel har han vist fremragende form, og han er altid motiveret til dette løb. Det kan blive et problem, at han først og fremmest skal støtte Porte, men mon ikke han med sin fine historik kan få lidt frihed? Når han er i form, klatrer han glimrende, og han har samtidig en ganske fin spurt, som han viste, da han sidste år vandt den store efterårsklassiker Tre Valli Varesine. I dag arbejdede han for Porte og smed tid, og derfor har han nu den frihed, der kan give ham mulighed for at gå efter en fjerde etapesejr i løbet.

 

Dagens store taber var Brandon McNulty, der kom til løbet som en af de store favoritter, men som smed sit klassement på gulvet. Det åbner så til gengæld døren for, at han kan jagte en etapesejr, og dette kunne være en ganske fin mulighed. Amerikaneren har haft løbet som sit store mål, så formen kan ikke være helt elendig, og han har med den samlede sejr i Giro di Sicilia dokumenteret, at han er en fremragende klatrer. Rammer han det rette udbrud, kunne han meget vel være bedste mand på Mount Hamilton, hvor han skal forsøge at komme af med de hurtigere folk. Han har selv en hæderlig spurt, men han skal formentlig af med flere folk, hvis han skal vinde. Det kan blive lidt svært med den lange, flade finale, men udnytter han de sidste småbakker effektivt og går han i enkeltstartsmode, som da han vandt 3. etape på Sicilien, er han meget svær at stoppe på en knaldhård dag som denne.

 

En anden udbryderkonge er Diego Rosa, der som bekendt blandt andet har taget en stor solosejr på kongeetapen i Baskerlandet. Desværre har blandt andet kyssesyge kostet dyrt for italieneren, der i de senere år har været en skygge af den rytter, der tidligere blev nr. 2 i Il Lombardia. Han viste imidlertid fin form med sit flotte arbejde for Geraint Thomas på kongeetapen i Romandiet, og selvom han skuffede igen i nat, er den svingende Rosa et godt bud på en rytter, der på en god dag, kan vinde en etape som denne. Han er i hvert fald en fremragende klatrer, og selvom han ikke er voldsomt hurtig, har han en hæderlig afslutning.

 

En anden kandidat er Zdenek Stybar. Deceuninck er her ikke for at køre klassement, og de skal derfor i offensiven på disse etaper. Her er tjekken et godt bud, og han har heldigvis tabt tid nok til at kunne få lov. Desværre er han ikke en bjergged på de længere stigninger, og man kan frygte, at han trods alt kommer til kort mod de lettere folk på en svær stigning som Mount Hamilton, ikke mindst fordi det er første løb efter en lang pause. Omvendt er der god tid til at komme tilbage, og med sine gode nedkørselsevner og sin fine spurt har Stybar en reel chance, hvis han rammer udbruddet.

 

En anden kandidat kunne være Floris De Tier. Vi tvivler lidt på, at han får lov på et Jumbo-hold, der er kommet for at vinde med Bennett, men på en etape som denne er det ikke en ulempe at have en rytter liggende ude foran. Det kan blive De Tiers chance, og kommer han først med, kan han også få lov at gå efter etapesejren. Han imponerede bestemt ikke i dag, men normalt er han altså en glimrende klatrer, hvilket han blandt andet viste på Mount Hamilton for to år siden, hvor han var med til at splitte feltet til atomer. Hvor han står formmæssigt er uklart, men etapen passer ham fint, da han også har en hæderlig spurt.

 

En anden rytter, der har vist sig som lidt af en udbryderkonge i dette løb, er Evan Huffman, der nærmest sensationelt vandt to etaper for to år siden. Det synes derfor næsten uundgåeligt, at han også denne gang vil angribe i øst og vest, og han har vist, at han er i stand til at gøre det færdigt. Han er bestemt ikke nogen klatrer, men en nylig 18. plads fra kongeetapen i Tyrkiet viser, at han er i god form og kører hæderligt opad. Han gjorde det også ganske godt på nattens etape, hvor han støttede den kriseramte McNulty. Man kan frygte, at Mount Hamilton er for svær, og at han ikke er helt hurtig nok til at gøre det færdigt, men helt langsom er han ikke, som vi så det i 2017.

 

Det er Nathan Haas også, men han er endnu mere svingende end nogen af de nævnte. Australieren fik ødelagt sit forår af sygdom, og netop som han endelig viste lidt form i Ardennerne, faldt han sammen i Yorkshire. I nat imponerede han bestemt heller ikke, og derfor har vi vores tvivl om, hvorvidt han er god nok til at vinde en etape som denne. Heldigvis er han også så ustabil, at formen sagtens kan komme ud af det blå, og sker det, er han livsfarlig på en dag, hvor han kan bruge sin klatrestyrke og ikke mindst sine forrygende gode spurt.

 

Deceuninck har endnu en kandidat i Remi Cavagna. Franskmanden er ligesom Stybar holdets mand til offensiv kørsel, og det elsker han. Vi har alle set, hvor svær han kan være at hente, når han rammer dagen, og med sine topplaceringer i Tour of Guangxi har han vist, at han klatrer ganske pænt. Til gengæld er han ikke lynhurtig, og han skal derfor vinde løbet på sin råstyrke. Samtidig er hans form lidt usikker efter en ardennerkampagne, der ikke gik som ønsket, og han er generelt ret svingende. Vi er lidt bange for, at han har ramt en af sine dårlige perioder, men er det ikke tilfældet, er han en kandidat til denne etape.

 

Er Simon Geschke allerede klar til at køre efter en sejr? Tyskeren har pådraget sig brud i to styrt i løbet af foråret og har derfor stort set ikke kørt løb. Dette er hans comeback efter den seneste skade, og vi så da også i nat, at han endnu ikke er i topform. Omvendt gjorde han det faktisk bedre, end man kunne have troet, og blandt de folk, der har tabt tid, er han en af de bedre klatrere. Samtidig har han en god spurt, så kan han komme tilbage efter Mount Hamilton, er han ikke helt uden chance.

 

En anden joker er Ivan Garcia. Logikken siger, at Mount Hamilton trods alt er for hård til en sprinter som ham, men han har altså flere gange i Vueltaen imponeret med overraskende stor holdbarhed i udbrud i bjergene. Naturligvis vil han formentlig falde fra på Mount Hamilton, men herefter vil der være tid til at komme tilbage. Også hans form er lidt usikker efter en længere pause, men rammer han dagen, er det ikke helt umuligt, at han kan vinde en etape som denne.

 

Endelig vil vi pege på en trio af klatrere fra det amerikanske landshold. Keegan Swirbul, Alex Hoehn og Tyler Stites havde alle udsigt til at kunne køre klassement efter et fornemt Tour of the Gila, hvor de alle var i top 10. Desværre faldt de alle igennem på nattens etape, og derfor er deres mission nu at køre offensivt. Swirbul har i Utah og Langkawi vist sine klatreevner, men han er til gengæld ikke voldsomt hurtig. Hoehn og Stites er mere ubeskrevne, men i Gila syntes de at have en hæderlig spurt. Det er klar, at det er svært at vinde et WorldTour-løb, men de har potentialet til at overraske, som Huffman gjorde det for et par år siden.

 

Som sagt har vi svært ved at se, at der kan skabes samling, og hvis det sker, skyldes det formentlig et knaldhårdt tempo, der vil sætte sprinterne til vægs. I en spurtafgørelse vil vi derfor satse på mere holdbare afsluttere som  - i prioriteret rækkefølge - Maximilian Schachmann, Gianni Moscon, Rohan Dennis, Rigoberto Uran, Felix Grossschartner og hvorfor ikke Kasper Asgreen? Skal man pege på lidt tungere folk, er det Davide Ballerini, Magnus Cort, Travis McCabe og Edwin Avila, der har formen til måske at kunne gøre det.

 

Feltet.dks vinderbud: Magnus Cort (udbrud)

Øvrige vinderkandidater: Toms Skujins, Brandon McNulty (begge fra et udbrud)

Outsidere: Diego Rosa, Zdenek Stybar, Floris De Tier, Evan Huffman, Nathan Haas (alle fra et udbrud)

Jokers: Remi Cavagna, Simon Geschke, Ivan Garcia, Keegan Swirbul, Alex Hoehn, Tyler Stites (alle fra et udbrud)

Kandidater til en spurt: Maximilian Schachmann, Gianni Moscon, Rohan Dennis, Rigoberto Uran, Felix Grossschartner, Kasper Asgreen, Davide Ballerini, Magnus Cort, Travis McCabe, Edwin Avila

DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Alaphilippe efter sejr: Overrasket over mine evner på de sidste kilometer

Schachmann udgår med knoglebrud i hånden

Fuglsang kørte en fin enkeltstart og sluttede som nummer 12

Alaphilippe laver overraskelsen og vinder enkeltstarten i Pau

Wout Van Aert ude af Touren efter voldsomt styrt

Dansk etapesejr på dagens etape i BeNe Ladies Tour

Vos: Det er en helt speciel følelse

Van Aert: Geraint Thomas er favoritten i dag

Kraftpræstation af Asgreen: Direkte i hot seat

Hjælp os - Vind en Garmin Egde 830

Tony Martin om van Aert: Han har mere talent end Sagan

LIVE nu: Hvordan klarer Fuglsang den vigtige enkeltstart?

Kruijswijk om enkeltstartsrute: Den ligner enkeltstarten i Dauphiné

UCI-præsident: Vi håber på et kvindeligt Tour de France

Bouhanni kommer ikke med til Vuelta a España

Mollema: Jeg vidste noget var galt med Cobo

Uttrup treer i La Course - Brølstærk Vos vinder overbevisende

Alaphilippe inden enkeltstart: Ruten passer mig godt

Kryptisk Dennis: Min beslutning var den rigtige

Naesen: Fra lørdag bliver det for hårdt til mig

Tysk sejr på prologen i BeNe Ladies Tour

Starttiderne til enkeltstarten i Tour de France (13. etape)

CCC har mistet to mand: Man bliver mere en familie

Efter 12. etape i Touren: Sådan er klassementet på point

Status quo for de danske juniorer i Canada

Tour Tech: Specialized lancerer nyt våben til Asgreen - ny enkeltstartscykel

Dansk mekaniker giver indblik i enkeltstartens optakt

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TORSDAG

Produktnyt: Rolf Sørensen sportsernæring fra LIDL

Etapesejren glippede for Bilbao: Jeg havde ikke mere energi

Optakt: 13. etape af Tour de France

Mühlberger manglede det sidste: At følge Yates tog på kræfterne

Alaphilippe klar til at presse sig selv mere end nogensinde før

Geraint Thomas tilfreds med dagens etape

Tour de France-analyse: Killerinstinktet

Opdateret: Rohan Dennis udgået af Tour de France under mystiske omstændigheder

Valgren: Rart at mærke bjergbenene

Prikket Wellens: Jeg var kraftløs

Yates: Vidste ikke om jeg kunne vinde over Bilbao og Mühlberger

Patrick Lefevre: Jeg tror i dag var en aperitif

Julian Dean: Vi håbede, at Yates kunne bruge lidt af sin baneerfaring til at vinde

Highlights: Fantastisk spurtsejr til Simon Yates på udbrudsetape

Trøjeskift og ny hollandsk succes i Giro Valle d’Aosta

Simon Yates tager udbrudssejr i Pyrenæerne i Tour de France

Fuglsang: Jeg forventer et udbrud holder hjem grundet den lange nedkørsel

Brailsford: Froomes Vuelta-sejr føles mærkværdig

Av! Soigneur falder til jorden efter at være gået i vejen for den olympiske mester

Uttrup Ludwig til start i La Course by Le Tour de France

Dennis går efter timerekorden

Woods bange for at have brækket et ribben

Langvad udtaget til La Course

Så du det? - Mountainbiker hopper over Tour-feltet

Molano gør comeback efter midlertidig suspendering

#AskSagan: Daniel Oss med genial Sagan-efterligning

Showmanden Sagan gør det igen: Laver tricks på cyklen foran feltet

Matthews opgiver pointtrøjen: Vil jagte etapesejre

Overblik: Udgåede ryttere i årets Tour de France

Thomas forventer ikke klassementsangreb

Giro Valle d'Aosta-etape ender i stor farce

Bøde og tidsstraf til Asgreen efter episode med Sunweb-rytter

To danskere til start for Virtu Women i belgisk etapeløb

Indbrud på Lotto Soudals hotel under Tour de France

Danske juniorer viser sig frem i Canada

Cobo anker ikke dopingdom og mister Vuelta-sejr

Efter 11. etape i Touren: Sådan er klassementet på point

Dan Martin: Aru har allerede været en kæmpe hjælp

ONSDAG

Fuglsang om ny slagplan: Det lykkedes ikke helt 100%

Alaphilippe klar til at forsvare trøjen i bjergene

Optakt: 12. etape af Tour de France

Skuffet Groenewegen påtager sig ansvaret

Tour de France-analyse: Endelig en "rigtig" cykelrytter

Danske talenter imponerer i vigtigt ungdomsløb

Overvældet Ewan: Jeg kan ikke tro det

Video: Terpstra fortsætter rædselsår

Roger Kluge om Caleb Ewans vej til etapesejren: Han blev fanget bag et styrt

Wanty-Groupe Gobert forlænger med Odd Christian Eiking

Ewan vinder sprinternes duel i Toulouse

Drapac Cycling Team lukker efter denne sæson

Medie: Formolo får to år hos UAE Team Emirates

Deceuninck-Quickstep skriver under med italiensk talent

Haig: Trentin kan vinde en etape i år