SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Ruten

Løbet har tradition for altid at ende med sin kongeetape, der typisk er sluttet på ikoniske Grand Colombier, men i år er det gigantiske bjerg fraværende. I stedet vender man tilbage til den betydeligt blødere finale i Lelex Monts-Jura, der var en helt fast tradition i årene mellem 2011 og 2016, og som sidste år gjorde comeback som opvarmning til Grand Colombier-etapen. I år er der imidlertid intet opvarmning over etapen, der i stedet bliver det helt afgørende slag, og med et design, der byder på en stejl stigning relativt langt fra mål og en blød opkørsel til stregen, viser historien, at etapen kan ende med næsten hvad som helst i en finale, hvor det ofte er endt i en spurt i en lille gruppe, men hvor det også er lykkedes folk at køre væk i en ukontrollerbar afslutning domineret af isolerede klatrere.

Med en distance på 117,9 km følger etapen løbets tradition om at være en kort sag, der denne gang fører fra Izernore til Lelex Monts-Jura. Startbyen ligger midt i Jura-bjergene, og derfor går det løs fra start, når man kører mod sydvest og nord op ad en ikke-kategoriseret stigning (4,9 km, 4,2%), inden en teknisk nedkørsel fører mod syd og vest ned til dalen og Ain-floden, der nu følges mod nordøst via en helt flad vej.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Herefter tager etapen for alvor fat igen, når man drejer mod nordøst og syd for at passere kategori 4-stigningen Cote de Matafelon (2,7 km, 5,8%), der er en jævn stigning med top efter 31,5 km. En meget kort nedkørsel leder mod øst, inden det går mod øst og nordøst op ad kategori 3-stigningen Cote de Samognat (4,8 km, 5,0%), der ligeledes er en helt jævn stigning. Toppen rundes efter 38,9 km og leder op til et fladt plateau, der følges mod skiftevis nordøst og øst, inden man kører mod sydøst og nordøst op ad kategori 2-stigningen Cote de Viry (4,1 km, 6,1%), der stiger med 6-8% over de første 3 km, men derefter flader ud med 3,3% frem til toppen, som rundes efter 51,0 km.

Heller ikke her venter der andet end en meget kort nedkørsel, som fører mod sydøst. I stedet kører man mod øst op ad en ikke-kategoriseret stigning (5,9 km, 3,9%), der har top efter 59,5 km, inden det endelig falder lidt mod syd ad en helt lige vej. Det varer dog ikke længe, inden man fortsætter mod syd op ad kategori 2-stigningen Cote de Giron (3,7 km, 7,4%), der byder på 3 km med hhv. 9,2%, 6,8% og 7,7%, inden den flader lidt ud frem mod toppen, der rundes efter 71,0 km.

Herefter er de sidste 46,9 km præcis de samme som i sidste års udgave af etapen. Der er et kort fladt plateau, der følges mod syd, hvorefter en kringlet nedkørsel leder mod syd ned til dalen, hvor man med det samme drejer mod nord ind på kategori 2-stigningen Col de Menthiéres (9,1 km, 6,3%), der er dagens sværeste stigning. Den stiger således med mellem 7 og 9% på de første 6 km, inden det flader ud med 5-6% i den sidste del, hvor der endda er en kilometer, der falder let med 0,9%.

Fra toppen resterer fortsat 21,0 km, som indledes med en teknisk nedkørsel, der kører mod nordøst ned til bunden af den afsluttende stigning, der ikke er kategoriseret. Den stiger med bare 2,6% over 11,7 km, men er meget ujævn i bunden, hvor den 2. og 4. kilometer stiger med hhv. 6,9% og 7,9%. Herefter flader det imidlertid med lange stykker på bare 1-2%, og den bliver aldrig stejlere end 5% med ca. 4 km til mål. Slutteligt bliver det meget let med en næsten helt flad kilometer efterfulgt af en let faldende kilometer, som leder frem til de sidste 700 m, der stiger med beskedne 1,8%. Stigningen følger en næsten helt lige vej uden skarpe sving hele vejen op.

Etapen byder på i alt 2808 højdemeter.

Lelex Monts-Jura var som sagt i mange år en fast bestanddel af ruten, inden den holdt pause og gjorde comeback i 2020, hvor Primoz Roglic spurtede sig til sejr foran Egan Bernal og Valerio Conti i en gruppe på fem mand, der var kørt væk på Menthières. Forinden blev finalen benyttet i 2016, hvor Sam Oomen til slut sneg sig væk fra en femmandsgruppe og tog en stor sejr i en meget ung alder. I 2015 var Pierre Latour hurtigste mand i en 10-mandsgruppe, mens Bert-Jan Lindeman lagde grunden til sin samlede sejr i 2014 ved at køre alene hjem fra et langt udbrud. I 2013 sneg Luis Leon Sanchez sig væk fra en ottemandsgruppe, mens Thibaut Pinot i 2012 sikrede sig den samlede sejr ved at køre fra alt og alle. I 2011 slog Wout Poels rivalen Pierre Rolland i en duel på stregen, mens Ludovic Turpin var hurtigste mand af fire klatrere i 2009. I 2008 vandt Linus Gerdemann en tremandsspurt, i 2007 var Patrice Halgand hurtigst af to mand, det samme var Noan Lelarge i 2006, mens der også har været sejre til Samuel Plouhinec (2005), igen Ludovic Turpin (2003) og Christophe Oriol (2002).

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Vejret

I dag lykkedes det rytterne at slippe for regnen, og det ser ud til, at det vil lykkes igen i morgen. Lørdagen starter solrigt, men når etapen starter ved middagstid, vil det begynde at sky til, og ved slutningen vil det være overskyet, heldigvis kun med en lille bygerisiko på 15-20% over de sidste to timer. Temperaturen i mål vil nå 19 grader, og der vil bare være en svag til let vind (7-12 km/t), der tiltager undervejs og vil komme fra nordvest. Det giver primært sidevind frem til toppen af Viry og derefter sidemedvind frem til bunden af Menthières. Her vil der være sidemodvind på stigningen og nedkørslen og derefter sidevind på den bløde målbakke.

Favoritterne

Den første af de to bjergetaper blev akkurat lige så svær at kontrollere, som man kunne have ventet eller frygtet. Resultatet blev, at det var en anelse tilfældigt, at det netop blev Harm Vanhoucke, Matteo Badilatti, Georg Steinhauser, Remy Rochas og Michael Storer, der kom væk, og havde Georg Zimmermann ikke imponeret stort ved at køre op, var det blevet de fem, der nu stod med overhånden i kampen om den samlede sejr.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

På mange måder var det et lotteri, der gav den endelige gruppe af ryttere, men da først hullet var slået, var situationen gunstig. Bag dem havde kun fire hold mere end én mand, og to af dem havde folk foran. Derfor var det op til Trek og Ag2r at lukke det, og det var de ikke i stand trods benhårdt arbejde af Mattias Skjelmose for Quinn Simmons. Til gengæld sov FDJ og Lotto, der begge sad med to mand hos forfølgerne, gevaldigt i timen, da de lod hurtige Zimmermann slippe umarkeret væk, så han let kunne overspurte deres langsomme holdkammerater i front.

Forud for løbet var der mange mulige vinderkandidater, og det var svært at pege på en entydig favorit, netop fordi tilfældigheder meget vel kunne blive afgørende i disse taktiske finaler. Nu tegner der sig imidlertid et lidt klarere billede. Lotto og FDJ, der i dag var to af de stærkeste hold, har nu en relativt klar kaptajn i form af hhv. Vanhoucke og Badilatti, og det vil formentlig reducere elementet af tilfældighed. Nu er det mere entydigt, hvem de to stærke hold satser på.

Det er det naturligvis også på Intermarché, men det har det været hele tiden. Holdet er nemlig ret svagt, og da Jan Hirt som ventet igen er formsvag efter en pause, ligner det en gigantisk opgave for holdet at kontrollere kongeetapen. Den har nemlig historisk vist sig at være meget svær at holde styr på, og den plejer ofte at blive lige så tilfældig, som vi så det i dag.

Afslutningen med den stejle Menthières og den bløde opkørsel til mål er nu en klassiker. År efter år ser vi, at de bedste klatrere kører væk på løbets sværeste stigning, men derefter ender det som regel i en meget taktisk finale, når en lille gruppe isolerede klatrere skal slås om det på den bløde målbakke. Her er det flere gange lykkedes en snu rytter at snige sig væk, men ofte er det også endt i en spurt, som vi senest så det sidste år, hvor Jumbo ikke havde problemer med at sikre en spurtsejr til Primoz Roglic.

Det vidner om, at vi kan ende med en gentagelse af dagens lidt ukontrollerede løb med den væsentlige forskel, at Menthières er en betydeligt vanskeligere stigning, også selvom der vil være modvind. Det bør derfor være en mindre gruppe, der skal slås om det til sidst, og selvom der som altid kan være tilfældigheder involveret i denne finale, er kandidatfeltet mindre, end det var på den foregående etape. Som vi så sidste år, skal man klatre ganske godt for at komme med hjem.

Dagens udfald har ændret løbets dynamik. De to stærke mandskaber fra Lotto og FDJ tror formentlig ret meget på deres to nu klart definerede kaptajner, og derfor tror jeg faktisk, at de kan være en allieret for Intermarché i den første fase. Den kan være et mareridt at kontrollere, men nu vil de to hold hjælpe med at sikre, at løbet ikke glider dem af hænde. Jeg forventer en ganske aggressiv start, og det kan sagtens være, at vi kommer frem til stigningerne, inden udbruddet etableres. I det tilfælde kan det meget vel blive en stærk gruppe, der kører, men jeg tror, at de får svært ved at holde hele vejen. Intermarché kan næppe kontrollere det, men jeg vil tro, at Lotto og FDJ - måske med hjælp fra Ag2r, der lagde trykket i dag - hurtigt sætter sig frem for at gøre løbet hårdt.

Derfor tror jeg også, at det vil lykkes at hente udbruddet i tide, og jeg tror, at favoritterne vil vente med at spille deres kort, indtil vi rammer Menthières. Her formoder jeg, at de tre nævnte hold vil lægge et pres, indtil Vanhoucke og Badilatti skal forsøge at distancere Zimmermann. Det burde ikke være helt umuligt. Begge lignede de to af de stærkeste på stigningerne i dag, mens tyskeren ikke var alt for overbevisende opad.

Dynamikken i finalen vil afhænge helt af, om Zimmermann overlever eller ej. Falder han fra, vil de ryttere, der sad med i udbruddet i dag, og som er med i front - det kunne meget vel være Vanhoucke og Badilatti, der lignede de stærkeste, men måske også den velkørende Storer - have en klar interesse i at samarbejde om at holde tyskeren ude af billedet. I det tilfælde vil der formentlig være en større grad af kontrol, fordi der vil være en klarere interesse i at holde den gående.

Meget vil afhænge af, om de får hjælpere med. Hvis ikke, kan det alligevel ende i et ukontrollerbart kaos. Der vil formentlig være andre, som i dag missede båden, men som stadig er så tæt på, at Vanhoucke og co. ikke bare kan lade dem sidde på hjul og køre væk til sidst. I det tilfælde er det meget sandsynligt, at den derfor kan gå lidt i stå, og at Zimmermann kan komme tilbage. I det tilfælde vil anarki bryde ud, som vi så det i dag, og så kan det blive helt tilfældigt, hvem der kan køre væk på den bløde målbakke. Det samme gælder, hvis Zimmermann overlever Menthières. I det tilfælde vil ingen have interesse i at samarbejde, og så vil der igen blive angrebet i højre og venstre. Det kan en isoleret Zimmermann aldrig kontrollere, og derfor ligner en spurtafgørelse i det tilfælde en umulighed.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Jeg tror dog mere på et andet scenarium. Både Rudy Molard og Andreas Kron virkede i dag stærkere end Zimmermann, og jeg tror, at der er en god chance for, at vi efter Menthières kan ende op med en gruppe med Molard, Kron, Badilatti og Vanhoucke, men ingen Zimmermann. I det tilfælde er det meget enkelt. Så skal Molard og Kron føre sig selv halvt ihjel, indtil Vanhoucke, Badilatti og evt. Storer (og måske Rochas) skal slås om den samlede sejr til sidst. I det tilfælde vil der være meget mere kontrol over gruppen, og så bliver det hele knap så tilfældigt.

Det giver gode muligheder for nogle af de ryttere, der har tabt tid i dag. Kommer de med over, kan de sætte sig i sulkyen, mens hjælperne fører, og mens dagens udbrydere vil have mest fokus på hinanden, vil der være plads til at stikke af og udnytte rivalernes kamp. Det er også sandsynligt, at de kan slå til en spurt. Vanhoucke vil tro på, at han kan gøre det færdigt på stregen, hvis Zimmermann er væk, og i det tilfælde vil han kunne bruge brølstærke Kron til at holde det samlet.

Den taktisk gunstige position får mig til at pege på Andrea Bagioli. Jeg føler mig ikke 100% sikker på, at en ardennertype som ham kan overleve den ret svære Menthières, for der er bedre klatrere end ham. I dag virkede han dog ganske komfortabel, og han efterlod et meget bedre indtryk end i Vallonien, hvor han skuffede. Kommer han med over, har han gode kort på hånden, hvis vi ender i det ovenfor optegnede scenarium. Han er nemlig lynhurtig, men har også den frihed, der følger af dagens tidstab. Dermed kan han både forsøge at køre offensivt og satse på en spurt, hvis Lotto lykkes med at holde det samlet. Han kan altså vinde på næsten alle måder, og det gør ham til mit bedste vinderbud.

Mit næstbedste bud er Clement Champoussin. Efter sin lange kriseperiode synes det franske stortalent endelig at være på vej tilbage. I dag lignede han måske stærkeste mand på stigningerne, men desværre er finalen ikke ideel. Hurtig er han nemlig slet ikke, og han er derfor næsten tvunget til at komme alene hjem. Han bør dog sidde med hjem til en taktisk finale, og her vil han have ganske godt kort at spille i kraft af sit tidstab. Finalen er også tilstrækkeligt fysisk til, at hans klatremæssige overskud bør hjælpe ham. Endelig er mange af de andre klatrere heller ikke spurtsvage, og skulle han få selskab, er det derfor ikke umuligt, at han kan vinde en spurt. Med andre ord er det ikke en umulighed, selvom finalen ikke er ideel.

Der er også perspektiver for Harm Vanhoucke. På papiret er han Lottos bedste klatrer, og både han og Kron efterlod i dag et stærkt indtryk på stigningerne. Det er nu ret entydigt, at der i første omgang satses på Vanhoucke, og det er bestemt ikke utænkeligt, at Kron vil fragte ham langt op ad det sidste bjerg, måske endda helt frem til stregen. Med den styrke, han viste i dag, vil han være en af de stærkeste til at køre væk i finalen, og blandt klatrerne er han også hurtigere end mange. Hans problem er, at stigningen er let, og at det derfor meget vel kan blive for taktisk mellem dagens udbrydere. Modsat Bagioli og Champoussin får han ingen taktiske gaver.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om Pierre Latour. Han var med til at åbne ballet i dag, men derefter blev der meget stille, og han lignede ikke en mand med det totale overskud. Jeg frygter derfor, at han ikke kan følge de bedste på Menthières, men han var dog ikke så ringe, at det på nogen måde kan afvises. Kommer han først over stigningen, vil han være en af mine favoritter. Han er en af de hurtigste blandt klatrerne, og han er samtidig aggressiv nok til at udnytte den frihed, hans tidstab giver ham. Havde det ikke været for dagens knap så overbevisende indtryk, havde han nok været min favorit, for der er ikke mange, der passer lige så godt til finalen som ham.

En rytter, der så stærk ud i dag, var Jose Manuel Diaz, der begynder at genfinde formen fra Tyrkiet Rundt efter en lang og svær tid. Desværre er han lidt i samme både som Champoussin, nemlig at han er spurtsvag, og hans klatreevner bringer ham ikke alt for langt i denne finale. Den synes dog at være nok til at kunne bringe ham med de bedste over Menthières, og herefter vil han sidde godt til at udnytte det taktiske spil, som han så fint gjorde, da han i dag kørte væk til en 7. plads.

Det er en skam, at det blev Vanhoucke og ikke Andreas Kron, der vandt i Lottos lottospil. Nu er danskeren nemlig i første omgang hjælper, men det betyder ikke, at han er uden chance. Jeg ser to muligheder for sejr. Den ene er, at Zimmermann overlever Menthières. I det tilfælde vil Lotto ikke have interesse i at kontrollere, og så skal de i stedet angribe i højre og venstre. I det tilfælde er Vanhoucke plan A, men man kan ikke bare spille på én hest. Den anden model er, at han alligevel ender som hjælper, der skal holde Zimmermann stangen efter Menthières, men alligevel kan vinde en spurt. Blandt klatrerne er der nemlig ikke mange, der kommer i nærheden af ham, og kommer han af med Latour, Zimmermann, Bagioli og Quinn Simmons, er det alligevel svært at se, hvem der skal slå ham. På baggrund af det, vi så i dag, ligner det ikke en umulighed. Kron så i hvert fald stærkere ud end alle de fire nævnte.

Det ser heller ikke helt umuligt ud for Michael Storer. I dag lignede australieren en af de stærkeste, og jeg vil tro, at han kommer med de bedste over Menthières. Derefter har han det problem, at han som Vanhoucke ikke har den store frihed, og modsat sin rival vil han næsten med sikkerhed være alene. Han er heller ikke verdens hurtigste, men vi så i dag, at han faktisk vandt spurten bag suveræne Zimmermann. Skulle det ende med en spurt på toppen, hvor de hurtigste enten er blevet brændt af (særligt Kron) eller sat (særligt Latour, Zimmermann, Bagioli og Simmons), er det bestemt ikke umuligt for ham at tage sejren, selvom hans knap så stærke hold giver ham en ulempe.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Mattias Skjelmose virkede i dag ikke helt så overbevisende på stigningerne, som jeg havde håbet, men han gjorde det alligevel fremragende, da han efterfølgende længe jagtede ene mand i et forsøg på at sætte Simmons i scene. Jeg er lidt i tvivl, om han er stærk nok til at klare Menthières, men udelukkes kan det ikke. Lykkes det, står han med sit tidstab stærkt i det taktiske spil, og han kan måske endda bruge Simmons som et ekstra alibi for at sætte sig på hjul. Blandt klatrerne burde han heller ikke være den langsomste, og derfor står han ikke ringe, hvis han kommer over nøglestigningen.

Selvfølgelig kan man heller ikke afskrive Georg Zimmermann selv. Han lignede ikke den stærkeste i dag, men han lignede heller ikke en mand i store vanskeligheder. Det virker ikke helt umuligt, at han overlever Menthières, og så ved vi, at han er én af de hurtigste. Problemet er, at det så er ham, der skal kontrollere løbet, og det virker derfor usandsynligt, at han både kan holde det samlet og gøre det færdigt på stregen. Han kan håbe, at taktikken giver ham allierede undervejs, og lykkes det, er han så hurtig, at det ikke er umuligt, at han gør det igen.

Allerede inden løbet tvivlede jeg på, at Quinn Simmons ville overleve Menthières, og nu tvivler jeg endnu mere. Amerikaneren var nemlig i store problemer på den stejleste del af stigningen, og derfor bør morgendagens etape være for hård kost. Omvendt kommer stigningen langt fra mål, og der skal ikke gå megen taktik i den, inden han pludselig har en chance for at komme tilbage. I det tilfælde vil det stadig være en udfordring at holde det samlet, men han vil have Skjelmose til hjælp. Lykkes det, vil han formentlig være hurtigst.

Hele historien om Kron kan gentages om Rudy Molard, men med den væsentlige tilføjelse, at han ikke er lige så hurtig. Han vinder derfor ikke en spurt, og han ender formentlig som hjælper. Hvis Zimmermann overlever, og det bliver den ukontrollerbare angrebsfest, kommer han dog i spil igen. I dag var han i hvert fald klart en af de stærkeste.

Det var Aurelien Paret-Peintre til gengæld ikke, og jeg tvivler stærkt på, at han kører med de bedste. Sker der alligevel en regruppering, fordi der går taktik i den, vil han kunne komme i spil, og så står han ikke helt ringe. Han og Champoussin vil kunne angribe på skidt, og Paret-Peintre må også regnes som en af de hurtigere af klatrerne, hvis han får de rette folk med på slæb. Det samme kan siges om halvhurtige Quentin Pacher, der også så ud til at have det svært i dag. Han er hurtigere end Paret-Peintre, men til gengæld alene.

Matteo Badilatti var i dag en af de stærkeste, men han har det problem, at han slet ingen frihed har, og at han er meget spurtsvag. Han er derfor en usandsynlig vinder, hvis ikke særligt Vanhoucke og Storer kigger så meget på hinanden, at han alligevel kan snige sig væk. Det samme gælder om Remy Rochas, der ikke så ud til at have Badilattis styrke, og Georg Steinhauser, men jeg har svært ved at se den unge tysker køre med de bedste på Menthières. Steff Cras så godt ud i dag, men også han er hjælper for Vanhoucke, og da han ikke har Krons hurtighed, får han sværere ved at vinde, selv hvis han pludselig får friheden. Jeg tvivler på, at Floris de Tier, Florent Castellarnau og Sergei Chernetskii, der sad med hjem i dag, kan være med på denne sværere etape.

Feltet.dks vinderbud: Andrea Bagioli

Øvrige vinderkandidater: Clement Champoussin, Harm Vanhoucke

Outsidere: Pierre Latour, Jose Manuel Diaz, Andreas Kron, Michael Storer, Mattias Skjelmose

Jokers: Georg Zimmermann, Quinn Simmons, Rudy Molard, Aurelien Paret-Peintre, Matteo Badilatti, Steff Cras

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Primoz Roglics sejr fra 2020, både via linket og videoen til højre.

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS