Livestream Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris

Ruten

I de seneste år har det været en tradition, at de første tre etaper udgøres af et indledende holdløb efterfulgt af en etape for hhv. sprintere og eksplosive klassikerryttere, dog i lidt varierende rækkefølge. Sådan bliver det bare ikke i år, hvor vi skal helt frem til fjerdedagen, inden de første mere alvorlige klatreudfordringer melder sig. Sprinterne burde i hvert fald komme til fadet på 3. etape, for selvom der igen er 2000 højdemeter på programmet, er de denne gang koncentreret så tidligt på etapen, at intet burde kunne stå i vejen for en stor spurtafgørelse, der dog finder sted i en tricky finale med et sent sving og en brostensagtig belægning.

Med en distance på 170,0 km er etapen betydeligt kortere end den foregående, og den fører feltet fra Murlo til Terni. Igen er det en klassisk Tirreno-etape i den forstand, at man kører mod sydøst ned gennem støvlen det meste af dagen, men denne gang i terræn, der ikke er alt for svært. Fra start stiger det dog let, når man kører mod sydøst, inden man efter 14,2 km når toppen af en lille bakke. Herfra falder det videre mod sydøst, hvorefter det kun er ganske let stigende på en helt lige vej.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Dagens vanskeligste udfordring melder sig, når man drejer mod nord for at køre op ad dagens eneste kategoriserede stigning, La Foce (5,4 km, 4,6%), der efter en let start bliver stejlere og stejlere og slutter med 1400 m med 6,1% inden toppen, som rundes efter 35,3 km. Nu er det småkuperet, mens man fortsætter mod nordøst, men derefter falder det mod sydøst ned til et plateau. Det følges nu over et længere stykke mod sydøst ad en vej, der kun er ganske let faldende.

Efter 73,9 km når man frem til byen Fabro, hvor man forlader plateauet for at køre ind i bakkerne via en stigning (4,4 km, 5,2%), hvis top rundes efter 81,4 km. Herfra leder en nedkørsel dog hurtigt videre mod sydøst tilbage til plateauet, som følges mod sydøst igennem fladt terræn. Kort efter byen Baschi kører man dog mod øst ind i bakkerne, igen via en stigning (6,7 km, 3,6%)., der har top efter 123,6 km. Den leder op til et fladt plateau, som følges mod sydøst, inden det falder mod øst ned till dagens spurt, som kommer midtvejs op ad en lille bakke efter 142,9 km.

Plateauet følges nu videre mod nordøst, inden en ikke specielt svær nedkørsel leder mod sydøst ned til et andet og helt plateau, hvor målbyen er placeret. Herfra er de sidste 13,7 km stort set helt flade, når man kører mod nordøst og øst ind til centrum. Det går ad en helt lige vej med adskillige rundkørsler, inden man foretager et blødt højresving i en sådan kort efter 2 km-mærket. Derefter bugter vejen sig til venstre, indtil man med 350 m igen drejer til venstre i en rundkørsel ind på den 7,5 m brede opløbsstrækning, der har en brostensagtig belægning. Den sidste kilometer er let stigende, primært efter svinget, men den samlede stigningsprocent for sidste kilometer er beskedne 1,6%.

Etapen byder på i alt 2063 højdemeter.

Terni har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i dette løb i 2012, hvor Edvald Boasson Hagen spurtede sig til sejr foran André Greipel og Peter Sagan.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 Livestream Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris

Vejret

Det solrige og lidt kølige vejr fortsætter, men det vil være betydeligt mindre blæsende. Det vil være helt skyfrit med en temperatur i mål på 12 grader. Vinden vil bare være let (10-13 km/t) og komme fra nord. Det giver en hel dag med sidemedvind, indtil man kort inden spurten får sidevind efterfulgt af sidemod- og siden sidemedvind. Der vil være sidevind det sidste stykke frem mod målbyen, hvor man med 2,2 km igen får sidemedvind og siden medvind. Vil den røde flamme er der igen sidevind, indtil man får sidemodvind over de sidste 350 m.

Analyse af 2. etape

Her kan du læse min analyse af Tim Merliers suveræne sejr på 2. etape.

Favoritterne

Er man sprinter, er det gode ved årets udgave af Tirreno-Adriatico, at arrangørerne har været i deres gavmilde hjørne. I mange år har det været kutyme, at løbet bød på to sprinteretaper, men i år bliver der tre af slagsen. Således er der lagt op til revanche bare 24 timer efter det første opgør.

Den revanche burde også komme. Med det meget stærke sprinterfelt, vi har samlet i årets løb, skal det gå galt, hvis ikke denne etape skal ende i en massespurt. Faktisk er der næsten lige så mange højdemeter som på dagens etape, men denne gang kommer de næsten alle tidligt. Således er der næsten 50 km fra toppen af den sidste rigtige stigning, og det er endda bare en ganske blød opkørsel.

Derfor regner jeg også med en klassisk sprinteretape. Heller ikke denne gang kan vi vente os kamp om udbruddet, og det bliver sikkert bare igen en flok fra wildcardholdene, der stikker af. Herefter vil Ineos tage kontrol, og de viste i dag, at de er villige til at arbejde både for trøjen og Elia Vivianis chancer. Alpecin er også nødt til at hjælpe til nu, og Lotto skal nok være på den igen, selvom det gik galt i dag. Dertil kommer, at det vil ligne Quick-Step dårligt ikke at tage fat, i hvert fald hvis lokummet brænder, og da også FDJ, Israel-Premier Tech, Intermarché og Arkea er her med et hovedfokus på massespurterne, burde der ikke mangle folk til at jagte. Udbruddet bør derfor let blive hentet - dog nok ikke så tidligt, at Tadej Pogacar kan gå efter flere bonussekunder - og da der bare er svag vind, ligner det en halvkedelig affære.

Heldigvis bliver det ikke kedeligt i spurten, der er ganske interessant. I videoen nedenfor kan man (ganske vist i dårlig kvalitet) se spurten fra 2012, og den er ganske tricky. En god position i det sene sving er i hvert fald altafgørende, og det stiller krav til lead-outet. Til gengæld er opløbet ret bredt, og det er en ganske hård og stigende spurt, hvor man meget let kan åbne for tidligt, især fordi der er modvind. Uden et godt lead-out kommer man ikke langt, men der er plads til at lade både fart og poweren tale.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Dagens spurt endte i det totale kaos, og det kan det meget vel gøre igen i morgen. Der er ikke mange gode tog, og det betød i dag manglende kontrol og mange sprintere, der var ganske alene. Det kan gøre det til lidt af et lotteri, særligt når det sidste sving kommer så sent. Hvis også Merlier var blevet lukket inde i dag, havde ingen af de tre hurtigste jo vundet.

Jeg så dog ét tog, der fungerede godt. Jeg var ellers bekymret for Quick-Step, men i dag viste Kasper Asgreen så høj klasse, at jeg peger på Mark Cavendish . I dag måtte de skifte hest, sandsynligvis fordi han var mærket efter at have været sat, men i morgen burde han ikke få den slags problemer. Lægger man dertil, at Julian Alaphilippe og Remco Evenepoel normalt heller ikke er for fine til at indgå i deres tog, og at Davide Ballerini er en fremragende lead-out, begynder det at se lovende ud i et løb, hvor det sidste sving er altafgørende. Et let stigende opløb passer Cavendish ganske fint, og han virkede uhyre overbevisende i de få spurter, han kørte i Oman og UAE Tour - ikke mindst i sidstnævnte. Juryen er stadig ude i forhold til, hvem der faktisk er hurtigst i dette felt, men Cavendish er som minimum tæt på. Jeg tror, at toget i denne finale kan gøre den sidste forskel, der giver ham sejren.

I går var min hovedbegrundelse for at pege på Caleb Ewan jo ellers, at hans tog så stærkt ud. Som beskrevet i analysen viste det sig slet ikke at være tilfældet, men det kan der som bekendt rettes op på. I en stigende spurt som denne er Ewan formentlig den allerbedste, og derfor tror jeg også, at han vinder, hvis han kan spurte nogenlunde uhindret. Problemet er bare det sidste sving, hvor han risikerer at sidde for langt tilbage, hvis det tog, der fortsat er ved at blive sammenkørt, heller ikke fungerer denne gang. Heldigvis for ham er vejen bred, og med den fart, han har vist i år, kan han rette op på meget, selv hvis han sidder langt tilbage. Og så skal vi ikke glemme, at Rudiger Selig jo normalt er en af de bedre lead-out men.

Stigende spurter er heller ikke ringe for Tim Merlier. Det har han vist i blandt andet Giroen og Le Samyn, men med ham er det som altid et lotteri. Hans positionering halter, og selvom det gik godt i dag, var det kun anden gang i år ud af fire mulige spurter. Toget er ungt og urutineret og har i hvert fald ikke styrken til at sætte ham op fra spids. Han skal altid komme bagfra, men det er han også fremragende til, når han åbner for sine lange powerspurter. Fartmæssigt var han i Giroen sidste år fuldt på højde med Ewan - mindst - men blandt de tre hurtigste er det nok ham, der har mindst glæde af, at det stiger let, at vi taler om en modvindsspurt, og ikke mindst at svinget kommer så sent.

Som jeg skriver i analysen, fik vi i dag bekræftet, hvor forrygende hurtig Olav Kooij er. Det er altid svært at sammenligne farten på ryttere, der har læ, og ryttere, der ikke har, men han så ud til at være fuldt på højde med Merlier, som han hentede kraftigt ind på. Til gengæld så vi også igen, at hans tog er for svagt, og han vil formentlig igen sidde alt for langt tilbage. Umiddelbart har han næppe heller samme glæde af det stigende opløb, men det kan han stadig nå at modbevise. Lykkes det ham at sidde rigtigt, bliver jeg efter i dag ikke spor forundret, hvis han vinder.

Det sene sving bringer også Alexander Kristoff i spil. Det er klart, at der er hurtigere folk end ham, men han har sit våben i det supertog, der har domineret så mange spurter i år. I dag kiksede det en sjælden gang, men ellers har Sven Erik Bystrøm, Adrien Petit og ikke mindst Andrea Pasqualon virkelig imponeret. Kristoff er en af de få, der kan blive sat perfekt op fra spids, og med Pasqualon foran Kristoff ser det ikke slemt ud. Kristoff er bedst i powerspurter, der stiger let, og det er vel nogenlunde, hvad vi har her. De hurtigere folk skal sidde længere tilbage, men som vi så i dag, er det bestemt heller ikke umuligt, at det vil ske.

I dag var den lidt gal med timingen, men Giacomo Nizzolo kan være ret begejstret for, hvordan toget med Daryl Impey, Matthias Brändle, Alex Dowsett og Rick Zabel fungerede. Kan de gentage det med en smule bedre fingerspidsfornemmelse, må italieneren også regnes som en af de ryttere, der kan få det bedste lead-out. Et stigende opløb burde også gøre ham mere konkurrencedygtig end i et fladt, men desværre har det knebet med hans positionering i år. Jeg frygter lidt, at toget mangler den sidste meget hurtige mand til, at han kan få det lead-out, der skal give ham sejren.

I dag så det ud til, at Elia Viviani kunne have gjort det godt, hvis han havde holdt hjulet på Filippo Ganna og Ben Swift. Det lignede ham ikke at misse det, men det vidner om, at han nok kan regne med bedre støtte, end man skulle frygte. Swift gjorde det også godt som lead-out i Valencia, og Viviani er så god i positionskampen, at et sent sving normalt er til hans fordel. Han bliver dog ikke sat perfekt op, og da der er andre, der er bedre i stigende opløb - selvom han sagtens kan vinde i dem - skal der lidt held til, hvis han skal vinde.

Det gik galt for Nacer Bouhanni i dag, og han er da heller ikke den positioneringskonge, han var engang. Han er dog stadig en af de bedste, og i sidste års Tour viste han også flere gange, at hans fart igen er ganske konkurrencedygtig. Dan McLay har også vist sig som en ganske god lead-out man, og generelt er Bouhanni vild med finaler med sene sving. Han har også før imponeret i stigende opløb, der er vanskeligere end dette, men måske mangler han stadig den sidste form efter sin hjernerystelse i januar.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Jeg var glad for at se, at Matteo Moschetti kom med hjem i dag. Dermed er han slet ikke så formsvag, som jeg efter afbuddet til UAE Tour frygtede. Vi så i Valencia, at hans topfart er ganske fin igen, og vi har tidligere i Giroen og på Hatta Dam set, at han måske er allerbedst, når det stiger. Faktisk kan hans fart formentlig føre ham meget langt, men hans tog tæller kun Quinn Simmons og Edward Theuns. De lykkedes ikke med at komme frem i dag, og generelt har det knebet så meget i positionskampen på det sidste, at det måske gentager sig i morgen.

Det var virkelig en skam, at Phil Bauhaus mistede et tråd bag Ballerini i dag. Her havde vi ellers chancen for at måle ham mod Merlier. Vi så sidste år i Polen, at han kørte en fremragende stigende spurt, der var hårdere end denne, og opløbet passer ham derfor ikke dårligt, selvom det næppe er nogen fordel, at det stiger. Sidste år havde han generelt en imponerende fart, men min bekymring går igen på positioneringen. Det gik godt i dag, men jeg frygter, at det lille tog med Jasha Sütterlin og Heinrich Haussler er for svagt, når der nok også er folk, der i denne form for finale er hurtigere end ham.

Igen i dag kiksede FDJs engang så stærkt tog. Jacopo Guarnieri var ellers fremme, men han havde tabt Arnaud Demare. Det er efterhånden kikset så mange gange, at jeg har tabt håbet, særligt fordi Demare i det sidste års tid heller ikke har imponeret med sin fart. Til gengæld burde han stå meget stærkere i denne spurt, end i en flad spurt, og havde han blot holdt Guarnieris hjul i dag, havde det måske slet ikke været så slemt. Det giver mig lidt håb, selvom jeg stadig frygter, at farten ikke rækker i dette selskab.

I analysen roser jeg Kaden Groves , der efter det lovende arbejde i Oman beviste, at han nu også kan positionere sig i dette stærke felt. Det har han faktisk gjort i alle årets spurter, og det er vigtigt i en finale med et sent sving. Han viste sig også hurtigere, end jeg havde ventet, og vi så på 1. etape i Oman, at han kørte en ganske fin spurt i en stigende finale. Det var dog også tydeligt, at Merlier og Kooij var betydeligt hurtigere, og derfor ligner det mere et topresultat end en sejr.

Jeg er lidt spændt på at se Simone Consonni i morgen. I dag så han faktisk ganske hurtig ud, og i et stigende opløb står han meget stærkere. Han er også god i positionskampen og har i Davide Cimolai en af de bedste lead-out men. I det lys vil jeg tro, at han har en god chance for igen at sidde fremme, men det vil trods alt undre mig, hvis ikke der er hurtigere folk end ham, selv når finalen er stigende.

Det er imponerende med Peter Sagan. Trods den ringe form var det alligevel ham, der sad i hjulet på Ballerini, da denne fik det perfekt lead-out. Derfor er det sene sving en sand gave for slovakken, der formentlig igen vil sidde helt perfekt. Et stigende opløb er normalt også en gave for ham, men spørgsmålet er, om det er det nu. Han begyndte hurtigt at træde firkantet i dagens spurt, og spørgsmålet er, om ikke en hård, stigende spurt lige nu er lidt for meget. Han gled i hvert fald hurtigt baglæns i dag, og derfor vinder han nok ikke. Til gengæld betyder hans positionering, at han efter al sandsynlighed igen er med fremme.

Lidt af det samme kan siges om Pascal Ackermann. Det gik galt i dag, men vi så senest i UAE Tour, at han er god i positionskampen. Han har endda god hjælp af den genfødte Maximiliano Richeze, og derfor er der gode chancer for, at han sidder godt. Selvom han godt kan spurte i stigende opløb, er det dog i dette felt en klar ulempe, og da han også har manglet fart de seneste sæsoner, vil jeg blive meget overrasket, hvis han pludselig bryder sin tørke i lige netop denne spurt. Til gengæld kan han sagtens ende ganske fornuftigt.

Endelig er der Alberto Dainese. Italieneren må stadig antages at være lynhurtig, men vi får det bare aldrig at se, fordi han aldrig kommer i position. Han har endnu ikke kørt en ordentlig spurt i år, selvom han har haft et hav af chancer. Til gengæld er formen ganske god, for han har klatret stærkt og bad i dag sit hold lægge pres på. I det lys tror jeg også, at han har det fint med et stigende opløb, men formentlig ender han igen uden for top 10. Sidder han endelig rigtigt, bør han til gengæld komme langt.

Hos de øvrige hold har jeg opgivet Jordi Meeus, der virker meget formsvag, har et beskedent tog og har kikset i sin positionering, selvom han ellers er god i stigende opløb. I denne form for opløb er Andrea Vendrame meget mere konkurrencedygtig end på flad vej, men han er stadig ikke hurtig nok til at være med i front i dette selskab. Hos Bardiani er det stadig ikke lykkedes for Sacha Modolo eller Filippo Fiorelli at køre en ordentlig spurt i år, og hos Eolo vil jeg tro, at Giovanni Lonardi trods støtten fra Vincenzo Albanese taber i positionskampen. Det gør Alex Aranburu også, selvom han måske godt kunne finde på at prøve, når det stiger, mens Magnus Cort har indikeret, at han efter sin sygdom næppe deltager. Jhonatan Restrepo og Davide Martinelli mangler begge den fornødne fart.

Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Tim Merlier

Outsidere: Olav Kooij, Alexander Kristoff, Giacomo Nizzolo, Elia Viviani, Nacer Bouhanni

Jokers: Matteo Moschetti, Phil Bauhaus, Arnaud Demare, Kaden Groves, Simone Consonni, Peter Sagan, Pascal Ackermann, Alberto Dainese

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Edvald Boasson Hagens sejr fra 2012 i samme finale.

 Livestream Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris