STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

Ruten

I Danmark skal man være lidt kreativ for at skabe variation i et løb, der ikke kan undgå at være meget sprintervenligt, og det har arrangørerne forsøgt med årets 3. etape. Ikke blot sendes rytterne ud på en gigantisk distance, der fører dem fra Nordfyn til den midtjyske hovedstad, Herning, og næsten er et monument værdig, man lader sig også inspirere af Grand Prix Herning, når man i finalen efter en passage af nogle af bakkerne ved Vejle sender rytterne over ikke mindre end 18,2 km på grusveje, inden der sluttes på en rundstrækning i midtbyen. Med andre ord er der lagt op til en lille forårsklassiker, der meget vel alligevel kan ende i en massespurt, men hvor det måske vil være muligt at skabe noget splittelse på en helt sikkert nervøs dag, hvor held også kan spille en nøglerolle.

I alt skal der tilbagelægges intet mindre end 239,3 km, der fører feltet fra nordfynske Otterup til Herning. Starten er ganske enkel, idet man igennem relativt fladt terræn kører mod sydvest ned til Morud, hvor man efter 11,1 km drejer mod nordøst for at følge flade veje med retning mod Lillebælt. Undervejs kører man efter 24,1 km dagens første spurt i Harndrup, inden det går videre mod nordøst gennem Brennerup ud til Middelfart, hvor man efter 44,5 km kører dagens anden spurt.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Herefter er årets fynske besøg slut, når rytterne efter 48,1 km kører over Den Gamle Lillebæltsbro, og derefter kører mod vest frem til dagens første bakkespurt (1,7 km, 2,5%), der køres efter 63,5 km i udkanten af Kolding. Herfra går det videre mod nordvest med retning mod bakkerne vest for Vejle, som rammes umiddelbart nord for Egtved. Her kører man efter 88,1 km en bakkespurt på bakken ved Egtvedpigens grav (500 m, 6,9%), inden man skal over bakkerne ved Tørskind og Blue Horse, der dog ikke er kategoriserede. Efter 100,0 km køres dagens Oddset 100-spurt naturligvis, inden det går mod nord ad lige og fladere vej frem til Give, som nås efter 118,1 km. Her drejer man mod nordvest for at køre frem til udkanten af Brande.

Nu indledes grusfesten, når man efter 128,1 km skal over Sønder Askærsvej (1700 m) og efter 136,1 km den berygtede Den Gyldne Middelvej (2000 m), inden man når ind til selve Brande, hvor dagens sidste spurt kommer efter 139,4 km på en brostensbelagt vej i centrum. Herfra går det mod nordvest frem til grusvejen Nørregårdsvej (1100 m), som nås efter 144,5 km, inden det efter 150,3 km gælder Sandfeldvej (1800 m). Næste grusvej kommer i udkanten af Arnborg, hvor man drejer mod nord ind på Gottenborgvej (2500 m), som passeres efter 157,6 km, og kort efter går det mod nord over Høgildgårdvej (3800 m), som passeres efter 164,1 km.

Herefter er det imidlertid næsten slut med grusvejene. Nu går det nemlig mod nord frem til Herning-forstaden Lind, som nås efter 174,3 km, men i stedet for at køre direkte ind til centrum slår man et smut mod øst igennem noget af det fladeste terræn, man finder i Danmark. Således går det mod øst og nordøst frem til udkanten af Ikast, hvor man efter hhv. 189,3 km og 192,3 km skal over dagens to sidste grusveje, Bjerregårdsvej (1500 m) og Buskvej (1500 m). Derfra går det mod sydvest og vest ind til centrum af Herning, hvor man efter 202,9 km rammer den afsluttende rundstrækning og efter 204,4 km krydser stregen for første gang.

Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 11,6 km lange runde, der er helt flad og mest består af lange, lige veje. Hurtigt efter stregen drejer man mod vest for at køre ud til Holstebrovej, som nu følges mod nordvest frem til Tjørring, hvor man drejer mod øst for at køre hen langs Fuglsang Sø og senere mod syd tilbage til Herning. Her venter en ekstremt teknisk afslutning, der byder på sving med 3200 m, 2000 m, 1900 m, 1700 m, igen 1700 m, 1500 m, 1400 m, 1200 m, igen 1200 m og slutteligt 800 m igen, hvorefter det går mod nord op ad den flade opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 1332 højdemeter.

Ser man bort fra GP Herning, der er blevet afviklet som et UCI-løb flere gange, har Herning faktisk kun to gange tidligere været mål for et stort cykelløb. Det var til gengæld nogle enorme begivenheder, senest i 2017, hvor byen var vært for et EM, hvor Alexander Kristoff vandt linjeløbet i en massespurt foran Elia Viviani og Moreno Hofland, og hvor Victor Campenaerts vandt enkeltstarten for første gang foran Maciej Bodnar og Ryan Mullen. Derudover var byen som bekendt vært for Giro-starten i 2012, hvor Taylor Phinney vandt den indledende enkeltstart foran Geraint Thomas og Manuele Boaro, inden Mark Cavendish vandt 2. etapes massespurt foran Matthew Goss og Geoffrey Soupe.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Efter nogle dage med varme og tørvejr bliver det en anderledes torsdag. Starten på Fyn vil være pæn med temperaturer på 23 grader og dog kun lidt sol, men desværre kører feltet i den forkerte retning. I Jylland ventes nemlig en bygerisiko på 60-70% gennem det meste af eftermiddagen, mens temperaturen i Herning vil toppe på 22 grader. Vinden vil fra start være let til jævn (16 km/t) og komme fra øst, men gennem det meste af dagen vil den komme fra nordøst med en beskeden styrke på 10-12 km/t, idet den vil dreje i nord til den sidste time. Det giver med- og sidemedvind over Fyn, inden der venter et kort sidevindsstykke frem mod bakkerne ved Vejle. Herfra får man sidemodvind frem til grusvejene, hvor der vil være sidevind frem til afslutningen på det tredje grusstykke. Nu får man mod- og sidemodvind frem til de sidste grusveje, hvorefter der vil være sidemed- og sidevind frem til rundstrækningen. Her vil der hovedsageligt være sidevind på den første halvdel, indtil man får med- og sidemedvind frem til de sidste 1200 m. Nu er der sidevind, indtil man får modvind på de sidste 800 m.

Favoritterne

Udfaldet af enkeltstarten gjorde bestemt ikke løbet mindre spændende. Magnus Sheffield er i pole position, men der er stor usikkerhed om, hvorvidt han har punchet til at køre med de bedste i Vejle. Her skal Mattias Skjelmose satse på at gøre forskellen, mens Christophe Laporte står ganske stærkt, da han både har gode chancer for at jagte bonussekunder og at vinde i Vejle.

Samtidig er afstandene ganske store. Jasper Stuyven og Magnus Cort kan gøre et vist indhug i deres efterslæb via bonussekunder, men det giver dem næppe nok til at vinde, som det næppe heller ikke vil gøre for Jasper Philipsen. Rytterne uden for top 3 skal således angribe, hvis de vil vinde løbet, og her er det interessant, at Ineos og Trek har to kort med en reel chance for at vinde. Også DSM, Alpecin og Jumbo sidder med to mand, som inden Vejle ikke vil være for langt efter, men for dem gælder, at et af deres kort nok er lidt for tungt til at være den mest indlysende trussel. Der er med andre ord lagt op til en meget interessant Vejle-etape på lørdag.

Forinden kommer dog løbets jokeretape. Morgendagens maraton tværs over Fyn og op gennem Jylland er en meget speciel etape. Det skyldes naturligvis distancen, men først og fremmest grusvejene, der jo har potentiale til at skabe drama. Det bliver ikke mindre, hvis der ender med at falde så megen regn, som vejrudsigterne lige nu synes at indikere.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Desværre tror jeg ikke, at etapen får nogen væsentlig betydning. Designet er nemlig en smule uheldigt. Var man kørt direkte ind til Herning efter stykket med de mange grusveje, og havde man droppet rundstrækningerne, kunne det være blevet dramatisk, men nu er der desværre for lang tid til en regruppering. Først skal man en tur ud mod øst, og selvom det giver to ekstra grusveje, giver det en lang distance efter den fase, hvor grusvejsstykkerne kommer som perler på en store. Værst er det dog, at der sluttes med hele tre omgange på en gigantisk rundstrækning, som nok har en teknisk passage ind gennem Herning, men som mest af alt består ad lange, lige vej rundt om byen. Der skal altså køres mere end 30 km på rundstrækningen til sidst, og det er meget, meget langt, hvis eventuelle splittelser skal bevares. Sektionen med de mange grusveje ender endda med mere end 70 km til mål!

Alligevel må man tro, at der vil være hold, der har tænkt sig at forsøge at udnytte etapen. Særligt vil jeg tro, at Quick-Step, Jumbo og DSM ser etapen som en chance for at sætte Ineos under pres. Jasper Stuyven vil også elske denne etape, men spørgsmålet er, hvor offensive Trek vil være. Mattias Skjelmose bør være fint tilfreds med status quo her, fordi han kan vinde løbet i Vejle, og et aggressivt løb i Herning øger blot risikoen for bonussekunder til Christophe Laporte.

Vi så i går, at det tog ret lang tid at få etableret et udbrud, som de små hold var tilfredse med, og det vil det formentlig gøre igen. Den megen aggression kunne også føre til, at Jumbo eller EF vil gå efter at holde det samlet frem til den første spurt, der kommer relativt tidligt, så Laporte og Cort kan gå efter bonussekunder, også fordi medvinden vil gøre, at etapen bliver meget hurtig.  Hvis kampen varer længe, er det endda muligt, at også spurten i Middelfart kan komme i spil. Før eller siden vil roen dog lægge sig, og derefter vil Ineos tage kontrol.

Forskellene er stadig små, og derfor er det usandsynligt, at briterne får et udbrud, de bare kan lade sejle væk, men i deres ideelle verden holder et ufarligt udbrud hjem, så bonussekunderne kan tages ud af ligningen. Jeg vil dog forvente, at Jumbo og formentlig også Alpecin tager kontrol, og der er også en vis sandsynligt for, at Quick-Step, EF eller DSM tager initiativ. Man kan aldrig helt udelukke en udbrudssejr, men da etapen også er alenlang med hovedsagelig modvind, virker det usandsynligt, at et udbrud kan holde.

Vinden er ikke til at blive klog på. Den varierer lidt mellem øst, nordøst og til slut nord, men den ser kun ud til at være relativt kraftig på Fyn. I Jylland vil den være for svag, men vi så i går, at der ikke skulle meget til for at skabe nervøsitet. Det vil vi formentlig se igen i morgen.

Den helt store nervøsitet vil vi dog se i forbindelse med grusvejene. Her regner jeg med aggressivt cykelløb, hvor jeg særligt forventer, at Quick-Step og DSM vil forsøge at splitte det, men hvor det også er muligt, at Jumbo vil gøre det. Grusvejene i sig selv kan gøre en vis forskel, men den største trussel vil være styrt og defekter. Vi kan sagtens havne i et rent kaos, hvor styrt vil skabe flere forskellige grupper og et efterfølgende forfølgelsesløb. Jeg tror dog også, at det mest er uheld, der vil kunne gøre forskellene. Jeg tror, at de store hold er for stærke til, at det vil være muligt at splitte fronten af feltet meget på grusvejene.

Når grusfasen er overstået, kan der vel være sket to ting. Vi kan have fået etableret et forfølgelsesløb, skabt enten af gruset og nok mere sandsynligt af uheld. Det kan dog også være, at vi får et relativt intakt felt, og herefter vil løbet falde til ro. Er udbruddet i den hektiske fase kørt ind, kan der blive etableret et nyt, men ellers vil det formentlig være relativt roligt frem til de sidste grusveje. Herefter kan hele showet så gentage sig én gang til, for her vil vi formentlig se nye forsøg på at skabe splittelse.

Da der er relativt få stærke hold i løbet, kan man ikke udelukke, at en af de to grussektioner skaber en splittelse, der efter et forfølgelsesløb kan vare hele vejen, men det vil kræve, at langt de fleste af de store hold har en tilfredsstillende rytter foran. Ellers bør der være for megen interesse i at jagte, og en frontgruppe vil ikke blive hjulpet af modvinden mellem de to sektioner med grus. Efter den sidste vil der være medvind ind til Herning, men de to grussektioner kan næppe skabe så stor en splittelse, at den kan holde hele vejen, når der skal køres omgange på en gigantrundstrækning, der favoriserer et felt.

Konklusionen er altså, at chancen for et mere selektivt løb eksisterer, men at det nok primært skal skabes af uheld og vil kræve, at vi får en situation, de fleste store hold er tilfredse med. Jeg tror dog, at vi får så megen regruppering, at det ender i en massespurt. Den vil helt sikkert være reduceret, for 240 km med styrt, punkteringer og grusveje vil være en voldsom omgang for mange af de mindre hold, og jeg regner at ret mange ryttere vil kunne tabe også en del tid. Jeg vil dog forvente en spurtafgørelse, hvor favoritterne vil nå målet sammen.

Læs også

Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet

Selve spurten er uhyre kringlet. Nok er rundstrækningen meget enkel, men turen ind gennem Herning er vanvittig. Der er sving i tide og utide, og jeg regner med en vild positionskamp frem mod 2 km-mærket, hvor bygen af sving starter. Positionering vil betyde enormt meget, for selvom et 800 m langt opløb ikke er rasende kort, vil feltet blive trukket helt ud. Er vejene våde, er risikoen for, at der opstår splittelser og styrt også ret overhængende, og jeg anser chancen for, at feltet knækker i dette helvede af sving som ganske stor, især i vådt føre. Det vil blot gøre positionskampen endnu større, og dermed anser jeg risikoen for et finalestyrt som værende stort. Det kan sagtens ende med, at det blot bliver en lille gruppe, der spurter om sejren, og selvom et styrt inden for de sidste 2 km ikke vil have konsekvenser for klassementet, vil det være afgørende for etapesejren. Det bliver en finale, hvor position vil 2 km-mærket bliver helt, helt afgørende.

Jeg vælger at pege på Jasper Philipsen igen. Belgieren er blevet så stærk og holdbar, at han har en god chance for at være med helt i front, også hvis den splitter, men her kan det blive svært at inde, fordi ingen vil spurte mod ham, og han kan være alene. Jeg regner imidlertid med en reduceret massespurt, og her vil jeg stadig regne ham som hurtigst. Nok blev han slået i går, men det skyldtes alene, at modvindsspurten blev for lang, og at han endte med at give sin værste rival det perfekte lead-out. Han bør være hurtigst i dette felt, og han viste i dag, at formen er god. En spurt efter et hårdt løb vil også kun gavne den holdbare belgier, hvis robusthed nåede nye højder i Belgium Tour og Touren. Den største trussel er positioneringen, fordi Jumbo har det i særklasse bedste tog, men Philipsen er så god i positionskampen, at han bør sidde rigtigt. Han skal time sin spurt i modvinden bedre, men normalt bør han have farten til at slå alle, ikke mindst efter 240 km.

Alpecin har imidlertid også andre optioner i Stefano Oldani og Timo Kielich, der begge er hurtige, og vi så i Antwerpen, at Kielich er god i disse grusvejsløb. De kan være de alternative kort, holdet kan spille ud, hvis den splitter undervejs, og sker det, vil de være hurtige nok til at gøre det færdigt, selvom Oldani nok ikke er den fødte grusvejsrytter.

Den store trussel er naturligvis igen Olav Kooij. Han har bestemt ikke Philipsens holdbarhed, men han er heller ikke nogen Jakub Mareczko. Med hjælp fra det måske stærkeste klassikerhold i feltet bør han sidde med hjem, og så vil han også kunne vinde igen. Nok regner jeg stadig Philipsen som hurtigst, særligt efter 240 km, men vi så i Køge, at timingen ikke skal kikse meget hos belgieren, inden udfaldet går i hollandsk retning. Hans helt store fordel er den tekniske finale, for selvom det gik galt med lead-outet i går, er toget med Pascal Eenkhoorn, Mick van Dijke, Tosh van der Sande og ikke mindst Christophe Laporte helt, helt i særklasse. Trækker de feltet ud gennem svingene, skal Philipsen i hvert fald sidde rigtigt, hvis han vil forhindre Kooij i at vinde for anden gang.

Holdet har dog også en meget solid anden option i Christophe Laporte. Skulle Kooij falde fra, enten grundet uheld eller dårlige ben, vil franskmanden stå stærkt. Han slår helt sikkert ikke Philipsen på fart, men kan Jumbos stærke hold gøre forskellen i svingene, eller elimineres Philipsen, er chancerne for Laporte-sejr gode. Han vil også stå meget stærkt, hvis feltet splitter mere end ventet, da han vel er løbets stærkeste mand i et grusvejsløb som dette, nu hvor han i dag beviste, at formen er god.

Holdet har imidlertid også en meget stærk tredje option. Mick van Dijke har en fremtid i løb som disse, og selvom han endnu ikke er så robust som Laporte, vil han nok kunne være et kort, der kan spilles ud, hvis den splitter på grusvejene. Formen var god i dag, og han kan slå de fleste i en spurt. Endelig har holdet også Pascal Eenkhoorn og Tosh van der Sande, der også burde være blandt de helt tunge favoritter til et løb som dette, særligt fordi de er hurtige. Det er dog Laporte og Van Dijke, der er klassementsryttere, og derfor er det relativt usandsynligt, at holdet lader dem køre deres chance, hvis den splitter.

Det er også en hæderlig etape for Magnus Cort, men den er ikke ideel. Vi ved, at han har det svært i positionskampen, og da hans hold heller ikke kan matche Jumbo og Ineos, har jeg svært ved at se ham vinde kampen frem mod gruset. Han risikerer i stedet at komme på bagkant, men sidder han rigtigt, har han to skud i bøssen. Hans bedste chance er et selektivt løb, hvor en lille gruppe skal afgøre det til sidst, og hvor han vil kunne slå næsten alle på stregen. Hans anden store chance er en spurt, hvor Kooij og Philipsen enten sættes af eller fanges i svingene. Den tekniske finale er dog en enormt stor ulempe for positioneringssvage Cort, og det er derfor nok kun i et ret lille felt uden Philipsen og Kooij, at han kan vinde. Efter 240 km bør han dog kunne slå alle andre på stregen. Jeg regner ikke med, at Jens Keukeleire kan køre sin chance, men Jonas Rutsch, der er god i disse løb og også kan køre klassement, er et alternativ holdet kan spille ud i et mere selektivt og taktisk løb. Han får dog svært ved at gøre det færdigt.

Sammen med Laporte og måske Stybar er Jasper Stuyven vel den på papiret stærkeste i et løb som dette, og han viste i dag med en chokerende god enkeltstart, at formen er fremragende. Desværre har han spurtet så skuffende i år, at han trods sin gode positionering i den tekniske finale kun vinder, hvis vi undgår en massespurt. Sker det, er der dog en god chance for, at han sidder foran, for med dagens resultat handler Trek-strategien næppe kun om Mattias Skjelmose. Ender det i et selektivt løb og en lille gruppe, kan Stuyven spurte sig til sejr, hvis gruppen er den rette. For Skjelmose bliver det svært at vinde. Han er uden megen erfaring i disse løb, men han er så fremragende i positionskampen, at han og Stuyven formentlig vil sidde helt rigtigt. Problemet er bare, at han ikke får megen frihed til at køre offensivt, og selvom han er hurtig, er der lidt for mange mand, der vil være hurtigere end ham. Chancerne er der måske også for Alexander Kamp og Markus Hoelgaard, der som udgangspunkt må være hjælpere og har tabt så meget tid, at de næppe får chancen, men skulle de i det taktiske spil ende i den rette gruppe, har de muligheder. Særligt Kamp er hurtig nok til at gøre det færdigt. Quinn Simmons synes derimod helt formsvag.

I en spurt vil Quick-Step køre for Ethan Vernon, men det er svært at se ham vinde. Vi har før set ham køre meget svage spurter, når det kniber med formen, og hans ben så bestemt ikke gode ud i går. Han er også et sandsynligt offer, når løbet bliver hårdt, men overlever han til sidst, har han en chance i kraft af sit tog. Er der et hold, der kan true Jumbo, må det være Quick-Step, der i går manglede Zdenek Stybar grundet defekt. I morgen har de toget med Mauro Schmid, Stybar og Michael Mørkøv , og i denne tekniske finale vil de måske kunne give Vernon sejren, selvom han lige nu synes at mangle en del fart. Falder Vernon fra, vil Mørkøv selv kunne lave et ganske godt resultat i denne tekniske finale, men det skal flaske sig, hvis han skal vinde. Holdet bedste chance er dog et selektivt løb, hvor både Schmid og Stybar vil være gode kort i en lille gruppe, da de også kan afslutte, og måske vil Josef Cerny endda kunne spilles ud under de omstændigheder. Det skal dog flaske sig med sammensætningen, hvis de skal vinde.

Læs også

Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren

DSM bør se store muligheder i denne etape. Paris-Tours-kongerne Søren Kragh og Casper Pedersen har i hvert fald smag for grus, og jeg regner med, at de vil være blandt de mest aggressive. De er begge hurtige, men de vinder ikke en massespurt i Herning. Skal de sejre, skal vi have et hårdt, selektivt løb, hvor de i den rette gruppe enten kan spurte sig til sejr eller angribe i Hernings kringlede gader. Formen er hvert fald god hos dem begge. Ender det i en større spurt, vil de igen køre for Frederik Rodenberg, der i går tabte hjulet på Pedersen, men selvom toget er stærkt, har jeg lidt svært ved at se den ikke særligt holdbare dansker vinde en spurt efter 240 km.

Igen er Sasha Weemaes en spændende kandidat. Jeg regner ham som den tredjehurtigste af sprinterne, men igen i går fik vi at se, at hans positionering er et problem. Holdbar er han heller ikke, men et fladbaneløb burde han måske kunne klare. Den tekniske finale er en lille katastrofe, men skulle han sidde rigtigt, har han masser af fart. Et alternativ til en spurt er den mere holdbare Vito Braet, mens Julian Mertens kan køre aggressivt på gruset.

Vi så i går, at Timothy Dupont vitterligt har noget af den fart, der gav sejr i ZLM Tour, og han klarede også positionskampen godt. Til gengæld er han ikke særligt holdbar, og han risikerer at blive sat af. Her er Stanislaw Aniolkowski mere holdbar, men han har ikke Duponts fart. Til gengæld er han normalt den mest positioneringsstærke af de to. Laurenz Rex , der også er hurtig, og Ludovic Robeet vil elske et grusvejsæøb, men de kommer ikke langt i dette selskab.

Jeg regner med, at Ineos vil være defensive og derfor får svært ved at vinde. Størst chance har nok Geraint Thomas. Han er god i disse grusvejsløb, og selvom den for ham lidt halvsløje enkeltstart i dag bekræfter, at formen ikke er i top, vil han være stærk nok til at sidde med i en lille gruppe, hvis det bliver en taktisk og selektiv finale. Han er så godt placeret i klassementet, at Ineos’ bedste forsvar kan være at sende Thomas med i offensiven, og sker det, vil han også kunne vinde, selvom det nok vil kræve et veltimet soloangreb i Herning, da hans spurt er aftagende. Til gengæld er det svært at se Magnus Sheffield vinde, for selvom han er hurtig, er han ikke hurtig nok, og frihed har han slet ikke. Ender det i en spurt, vil holdet formentlig køre for Jhonatan Narvaez, som de gjorde i går, men det er helt klart, at hans fart ikke rækker, selvom han hjælpes at et stærkt hold i den tekniske finale. Måske bytter de rundt, så de i stedet kører for Ben Swift, men heller ikke han vinder en spurt.

Riwal har jo Alexander Salby, der viste skræmmende fart i ZLM Tour. Til gengæld er han uprøvet i denne slags løb, og der er intet, der tyder på, at hans holdbarhed rækker til et hårdt løb som dette. Overlever han, står han dog stadig med gode muligheder. Han klarede positioneringen godt i Holland, og selvom han nu er uden Elmar Reinders, har han stadig Martijn Budding som lead-out man. Falder han fra, kan Budding forsøge at lave et resultat i en spurt.

Human Powered Health har kun en chance i en massespurt. Deres tog er godt, og Arvid de Kleijn er god i positionskampen. Han har endda vist en vis robusthed i flade løb, der kan være hårde, selvom han er meget tung på bakkerne, men han vinder næppe en spurt over Philipsen efter 240 km. Falder han fra, har holdet også den endnu mere holdbare Pier-André Coté, men han har ikke farten til at vinde i dette selskab.

Israel-PT har formstærke Mads Würtz Schmidt, der burde være god i et løb som dette. Han vinder dog ikke en massespurt, og hverken han eller holdet er de stærkeste. Chancen er derfor et taktisk og hårdt løb, hvor han havner i den rette gruppe. Sker det, kan han angribe i Herning eller bruge sin gode spurt. Holdet har dog også en meget god option i Guillaume Boivin, der imponerede så stort i Roubaix sidste år, men mangler lidt fart, mens også den i år så lovende Corbin Strong burde kunne begå sig i et løb som dette. Det bliver svært for sprinteren Taj Jones at komme med hjem, og lykkes det, kommer han til kort på fart og formentlig også i positionskampen, selvom toget er godt.

Det bliver spændende at følge Andreas Stokbro. Danskeren vandt GP Herning på disse grusveje og viste i Norge både storform og en helt ny holdbarhed. Coop får det meget svært i positionskampen, men kan han foregribe favoritterne med angreb, kan han måske ende i en gruppe, hvor han kan bruge sin gode spurt. Også i en massespurt kan han lave et resultat, men de seneste løb synes at vise, at det kniber med positioneringen.

Hvordan griber Uno-X etapen an? Rasmus Tiller har vundet grusløbet i Hageland og vil elske det, men han styrtede i går og virkede meget formsvag i optakten. Jeg vil tro, at holdet vil fokusere på klassementet, hvor Anthon Charmig og Jonas Gregaard, der kørte overraskende godt i dag, skal sikkert igennem, men det vil være oplagt at lade Lasse Norman og Niklas Larsen køre chancen i et mere selektivt og aggressivt løb. Begge viste form i dag, og særligt Larsen vil kunne gøre det færdigt. Det kunne også være interessant at se, hvordan danskeren kan begå sig i en massespurt efter 240 km, hvor han burde kunne gøre det pænt med et stærkt hold til at støtte sig. Holdets sprinter er dog Erlend Blikra, men jeg giver ikke ham mange chancer efter 240 km.

Jeg tror ikke meget på de øvrige hold. Bardiani ligner en sikker taber på gruset, og skulle han komme med hjem, har Luca Colnaghi ikke farten til at vinde. Det samme gælder for den foretrukne sprinter, Sacha Modolo, der i går var involveret i styrtet, og ligner den mindst holdbare af de to. HRE får det også svært i positionskampen, og de får næppe Alan Banaszek, Adrian Banaszek eller Marceli Boguslawski med hjem, og Jakub Kaczmarek er ikke hurtig nok. Novo Nordisk får også svært ved at få Andrea Peron med hjem, selvom han er i form. For de øvrige danske kontinentalhold synes chancen at være en større spurt, hvor navne som Nils Nyborg Broge, Frederik Irgens, Nicklas Amdi Pedersen, Kasper Andersen, Matias Malmberg, Joshua Gudnitz, Mathias Larsen, Sebastian Nielsen og Rasmus Bøgh Wallin måske kan blande sig.

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Olav Kooij, Christophe Laporte

Outsidere: Magnus Cort, Jasper Stuyven, Ethan Vernon, Søren Kragh, Zdenek Stybar

Jokers: Sasha Weemaes, Timothy Dupont, Alexander Salby, Casper Pedersen, Mick van Dijke, Mauro Schmid, Michael Mørkøv, Arvid de Kleijn, Stefano Oldani, Geraint Thomas, Mattias Skjelmose, Alexander Kamp, Stanislaw Aniolkowski

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER