EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Den første del af en grand tour er ofte sprintervenlig, men i årets Giro skal man helt frem til tredjedagen, inden de hurtige folk kan se frem til den første massespurt. Den burde til gengæld heller ikke være i fare, når det ungarske eventyr rundes af med en helt flad og ganske lang tur i turistland. Her skal rytterne nemlig tilbringe en stor del af etapen og ikke mindst finalen ved bredden af den berømte Balatonsø, og selvom arrangørerne har været kreative for at finde en ganske lille kategori 4-stigning mod slutningen, burde kun et ungarsk uvejr kunne forhindre det første store sprinteropgør i årets Giro.

Med en distance på 201,0 km er der tale om lang etape, der fører feltet fra Kaposvar til Balatonfüred. Startbyen ligger i det helt flade område syd for Balatonsøen, hvorfra man kører mod vest ad lange, lige og næsten helt flade veje. I byen Iharosbereny, der nås efter 51,7 km drejer man mod nordøst for at køre frem til den store by Nagykanizsa, hvor dagens første spurt kommer efter 69,1 km.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Her sætter man kursen kortvarigt mod nordøst, inden det går ad en lige og næsten flad vej mod nord op mod Balatonsøen, inden man snor sig mod nordøst frem til byen Kedzthely, der ligger for enden af søen og nås efter 123,0 km. Nu snor man snig mod øst hen langs den flade søbred frem til dagens anden spurt, som kommer efter 147,8 km, inden man kører mod nord væk fra vandet og senere mod nordøst og øst igennem terræn, der er en anelse mere kuperet.

Efter 171,2 km er man tilbage ved søen i byen Zanka, hvorefter man igen kører mod øst og nordøst hen langs vandet, inden man kører mod sydøst ned på en småkuperet tange, der rækker ud i søen. Her skal man over kategori 4-stigningen Tihany (2,7 km, 2,5%, max. 8%), der stiger med 4-5% over den første kilometer, men derefter blot 0,8% frem mod toppen, som rundes efter 188,4 km. De sidste 12,6 km indledes med en nedkørsel som leder mod syd ned til bunden af tangen, hvorefter man følger den flade søbred mod nord, nordvest og nordøst ind til målbyen. Det sidste skarpe sving kommer med 10 km, hvorefter vejen blot bugter sig let. De sidste 3 km er stort set flade, men efter den røde flamme stiger det let over de første 400 m, inden det falder let ned til stregen.

Etapen byder på i alt 1150 højdemeter.

Balatonfüred har ikke været målby for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

Det ungarske eventyr slutter, som det startede, nemlig med lunt og overskyet vejr. Således vil det være helt overskyet gennem hele dagen med en maksimumtemperatur på 22 grader, og der vil igen være en beskeden bygerisiko på 15-20% gennem det meste af eftermiddagen, størst i finalen. Vinden vil bare være let (7-12 km/t) og generelt aftagende, mens den drejer fra øst til nordøst. Det giver indledende medvind frem til første spurt, hvorefter der vil være mod- og sidemodvind hele vejen frem til den lille tange med stigningen. Her får man sidevind på bakken og sidemedvind på nedkørslen, hvorefter der vil være modvind, kortvarigt sidevind ved 6 km-mærket og slutteligt modvind over de sidste 3 km.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Analyse af 2. etape

Her kan du læse min analyse af Simon Yates' sejr på 2. etape, der på én gang var både overraskende og slet ikke så overraskende.

Favoritterne

Det hører til sjældenhederne, at vi skal helt frem til tredjedagen i en grand tour, inden sprinterne får deres første chance, men sådan er det i denne lidt specielt designede åbning på årets Giro. I det hele taget er de hurtige folk endt som taberne, da coronakrisen udskød den ungarske start. På den rute, der var planlagt i 2020, skulle en indledende enkeltstart være fulgt op af to sprinteretaper, men en af disse blev sløjfet til fordel for gårsdagens puncheuretape. Derfor blev turen til det relativt flade Ungarn slet ikke den sprinterfest, de havde håbet - men så er det jo godt, at Touren og Vueltaen starter i hhv. Danmark og Holland.

Når nu de skulle vente så længe, kan sprinterne til gengæld glæde sig over, at de næsten umuligt kan blive snydt denne søndag. Terrænet er med de mere end 1000 højdemeter ikke helt fladt, men det er bestemt ikke noget at skrive hjem om. Bakkerne er ganske små, og den lille kategori 4-stigning er næsten en joke i lyset af det, der venter i Italien. Eneste udfordring er distancen, men den vil blot bidrage til, at langgaberen bliver endnu længere.

Det kommer nemlig til at være en meget begivenhedsfattig etape. Alle ved, at det er en dag for sprinterne, og derfor kan vi meget vel se samme billede som i går. Udbruddet vil køre fra km 0, og vi risikerer, at det kun er Drone Hopper, der vil afsted igen. Bardiani har udtalt, at de ikke gider indianerudbrud i år, men da Eolo ikke har de store ambitioner på denne etape, må det være oplagt, at Erik Fetter skal have lov til at gøre Drone-drengene selskab på den sidste etape på hjemmebane.

Når udbruddet ved km 0 formentlig er etableret, vil vi sikkert se Alpecin tage kontrol, for selvom de ikke er vilde med at føre, vil de nok alligevel påtage sig det ansvar, man forventer af det førende hold. Jeg regner heller ikke med samme helt enorme forspring som i går. Sprinterholdene gider sjældent gøre det svært for sig selv, og jeg regner med, at Lotto og Quick-Step ret hurtigt vil give Alpecin en hånd. Skulle det blive nødvendigt, vil de to øvrige rene sprinterhold, FDJ og Israel-PT, formentlig også komme frem, men de vil måske i første omgang overlade arbejdet til de tre belgiske hold.

Det ligner altså en langgaber, hvor et svagt udbrud langsomt vil blive trukket ind. Den første spurt kommer så tidligt, at de sprintere, der har ambitioner i pointtrøjen, og som vi så deltage i gårsdagens spurt, vil kæmpe om de point, der vil være til over bag udbruddet. Senere følger den anden spurt med bonussekunder, der kommer for tidligt for feltet, medmindre udbruddet kun består af færre end tre mand. Vi så dog i går, at ingen gad bekymre sig om det sidste bonussekund, og da de næppe er afgørende over tre uger, regner jeg heller ikke med den store aktivitet, selvom der skulle være sekunder at gå efter.

Udbruddet bør altså blive hentet, og det kan meget vel ske inden bakken. Den er så lille og ligegyldig, at den ikke rigtigt kan bruges til at gøre det hårdt, men det vil nok alligevel gå lidt stærkt grundet positionskampen. Det er også en mulighed for nogle af de mindre hold til at jagte bjergpoint, og hvis udbruddet er hentet, kan vi sagtens vente os at se en lille spurt på toppen.

I sidste ende regner jeg dog med, at det bliver en massespurt i et næsten fuldt felt efter en ganske let dag, hvor alle vil være friske. Alt taler også for, at det bliver en tør finale, som er ganske enkel. Over de sidste 3 km er vejen stort set helt lige, og det sidste sving kommer med mere end 10 km igen. Det er derfor ikke en finale, hvor toget er altafgørende, men den slags spurter bliver også ofte meget, meget rodede, fordi det er svært for et enkelt hold at tage kontrol. Det bliver bestemt ikke lettere af, at der vil være modvind, og derfor vil det være et langt ventespil, hvor ingen tør starte for tidligt.

Årets sprinterfelt er ganske pænt, men der er vel to, der har bevist, at de på ren fart har et overskud i forhold til rivalerne, nemlig Caleb Ewan og Mark Cavendish, og af dem peger jeg på australieren. Det er klart, at gårsdagens styrt skaber større usikkerhed, end der burde være, men alle meldinger går på, at han er mere skuffet end forslået. Ewan har også set hurtig ud i år. Det gjorde han særligt mod Dylan Groenewegen i Saudi Tour, og det gjorde han, da han kun akkurat blev slået af den i år så suveræne Fabio Jakobsen i Kuurne. Hans stigende spurt i Tirreno var også ganske stærk, men billedet har også være mudret. I Tyrkiet vandt han kun én af de tre flade spurter, han kørte, men hans i de to øvrige trods god position slet ikke havde benene. Hans præstation i går fortæller imidlertid også, at hans form er en helt anden end dengang, og når han er form, spurter han som regel godt.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Udover de konsekvenserne, styrtet måtte have, er det positionen, der skaber størst usikkerhed. Det er nemlig gået temmelig blandet i år. I Saudi Tour fejlede holdet i én ud af to spurter, og det gik galt igen i Tirreno den ene dag. Til gengæld sad han uden megen hjælp rigtigt den efterfølgende dag, og i Tyrkiet gik det fremragende. Desværre brækkede Jasper de Buyst kravebenet i samme løb, og ham vil han i den grad savne. Toget med Michael Schwarzmann, Roger Kluge og ikke mindst Rüdiger Selig ligner dog stadig et af de tre stærkeste i dette løb. Selig er nok ikke længere god nok til at dominere som i gamle dage, og Quick-Step ligner det stærkeste hold, men holdet burde være stærkt nok til, at Ewan, der også selv er god i positionskampen, sidder fornuftigt. Gør han det, vil jeg - hvis ikke han alligevel er for forslået - forvente, at han er hurtigst i dette løb, og selvom sæsonen viser, at positionskampen sagtens kan gå galt, må han være min favorit.

Hans værste rival må være Mark Cavendish, men det har ikke været et let år for briten. Han så egentlig hurtig ud i de arabiske løb, men da han vandt Milano-Torino var det slet ikke så overbevisende. Mee problematisk er det, at han har fået store problemer i positionskampen. Han synes altid at tabe hjulet på sit tog, som det skete flere gange i både Tirreno og De Panne, og det skete igen i den indlagte spurt i går. Det kostede ham alle hans spurter i Tirreno, og min frygt er, at det kan ske igen.

Hvis han holder sig til, står han til gengæld stærkt. Toget med Davide Ballerini, Bert van Lerberghe og Michael Mørkøv ligner det stærkeste i dette løb, da vi taler om tre lead-out men i absolut verdensklasse. Jeg vælger også at tro på, at vi ser den Cavendish, vi så på e. etape i UAE Tour og ikke den knap så overbevisende brite, vi så i Milano-Torino. Spurter han, som han gjorde i 2021, bliver han i hvert fald ikke let at slå, hvis han holder sig til toget, og de sætter ham perfekt op, som kun de kan.

Der er fire stærke tog i dette løb, og et af dem kommer fra FDJ. For to år siden var supertoget med Miles Scotson, Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri så suveræne, at Arnaud Demare vandt i tide og utide i en sæson, hvor han ellers ikke havde mange måneder til at gøre det. Siden dengang har det imidlertid været sløjt. De fik det aldrig til at fungere sidste år, og heller ikke i år har den siddet meget i skabet. Det lykkedes aldrig rigtigt i UAE Tour, men på 3. etape i Tirreno viste de, at de stadig kan. Hvis de kører et lead-out som dengang, kan de stadig tage kampen op med Quick-Step, og så bør Demare som minimum sidde fornuftigt. Efter et 2021, hvor han slet ikke så hurtig ud, har han også virket mere overbevisende i år, både i De Panne og ikke mindst i den stigende spurt på 3. etape i Tirreno. På flad vej har han dog stadig ikke Ewans go Cavendishs fart, og derfor er han nok afhængig af et fremragende lead-out fra supertoget, hvis han skal vinde. Kikser Quick-Step, ligner det til gengæld heller ikke en umulighed.

Det var lidt en overraskelse, at Phil Bauhaus skulle køre dette løb, og det var både en glæde og en skam. Det var en glæde, fordi endnu en supersprinter er en gave til løbet, men en skam, fordi han ikke får den støtte, han fortjener. I forvejen har han det ikke altid let i positionskampen, og nu har han kun Jan Sütterlin til hjælp. Det er ikke meget, og derfor skal han bruge så meget held i positionskampen, at det med nogen sandsynlighed ender galt. Til gengæld klarede han med beskeden støtte sig overraskende godt i positionskampen i Tirreno, hvor han endda vandt en etape, og han sad også godt i Frankfurt. I Italien viste han også flere af de lovende takter, vi så sidste år, men han har ikke helt samme fart som de hurtigste, hvad Frankfurt satte en streg under. Han er dog så hurtig, at han er en af de få, der faktisk kan vinde, hvis det flasker sig i positionskampen til sidst. Han hjælpes af, at finalen er så enkel, som den er.

Det fjerde supertog kommer fra Israel-PT. Grundet det brækkede håndled har Giacomo Nizzolo ikke kørt meget med Matthias Brändle, Alex Dowsett og Rick Zabel, men de har vist deres styrke, selvom det har været lidt svingende. Det så generelt fint ud i Tirreno, hvor de særligt på sidste etape viste deres styrke, men vi har også set, at de ikke er så stabile, at vi kan regne med dem. Spørgsmålet er dog mest, om Nizzoolo er hurtig nok til at vinde. Han har som regel manglet lidt i disse boulevardspurter, og i år har det haltet så meget med den engang så gode positionering, at det har været svært at se, hvor hurtig han faktisk er. Hans spurt i Tirreno, hvor Bauhaus kun slog ham med det yderste af neglene, viser dog, at han godt kan vinde i dette felt, hvis han har det rette held i positionskampen, som han havde, da han endelig fik sin etapesejr sidste år.

Det er sjældent, at jeg i dag rangerer Jakub Mareczko så højt, og det skyldes da heller ikke ham selv. Det skyldes tværtimod, at han har Mathieu van der Poel som lead-out man. Hollænderen kørte nogle fremragende lead-outs i den gule trøje i Touren sidste år, og her er resten af toget faktisk også ganske stærkt med Stefano Oldani, Dries de Bondt og Alexander Krieger. Det ligner endda et af de stærkeste tog, men de har ikke den store erfaring i at køre sammen. Vi ved også, at Mareczko har det meget svært i positionskampen, og det bliver en udfordring at følge sit hold. Heldigvis er denne finale helt enkel uden sving, og så burde det være muligt at holde et hjul. Gør han det, og kører Van der Poel lead-outs som i Touren, kan han måske blive sat bedre op end alle andre. Desværre synes han slet ikke at have den tårnhøje topfart, han havde engang, og jeg tvivler derfor på, at han har farten til at vinde, men hans sejr tidligere i år foran Matteo Malucelli, der var helt fremme i det stærkt besatte UAE Tour, vidner om, at han måske stadig har lidt af den imponerende hastighed, der tidligere har givet ham flere 2. pladser i Giroen.

Intermarché vil køre spurten med Biniam Girmay, men det er en svær etape af vinde for eritreeren. Ganske vist er han hurtig, men vi har set flere gange, senest i Paris-Nice, at han mangler lidt i massespurterne på dette niveau. I Frankrig var der endda tale om nogle ret hårde etaper, men her er der tale om en meget let dag, der ikke rigtigt passer ham. Omvendt kørte han en ret imponerende spurt, da han vandt Gent-Wevelgem, og han viste i går, at han lige nu nok er stærkere end nogensinde. Desværre er toget med Loic Vliegen og Barnabas Peak et af de svageste, og selvom han er ret habil i positionskampen, er kombinationen af manglende fart og svagt hold ikke den bedste til at vinde en boulevardspurt som denne, selvom det lange opløb er perfekt til de lange spurter, der er hans varemærke.

Sværere ser det ud for Fernando Gaviria. Gang på gang har vi set, at colombianeren slet ikke har den gamle fart, som det også var helt tydeligt i dette løb for et år siden. Senest var det en gigantisk ydmygelse at se, hvordan Aleksandr Vlasov næsten overspurtede ham i Romandiet, og selvom han dengang havde brugt mange kræfter på at overleve bakkerne, var det endnu et søm i hans ligkiste. Han blev også slået klart af Sa Bennett i Frankfurt, og selvom det ikke er nogen skam, er det bekymrende, at han aldrig rigtigt er tæt på at vinde. Han har dog ganske mange gode placeringer, fordi hans positionering i år faktisk er gået bedre, end den plejer, særligt fordi Maximiliano Richeze har genfundet sig selv en anelse. Her har de også Rui Oliviera som støtte, og det burde give en chance for at holde Gaviria fremme. Positionerer han sig, som han gjorde i Frankfurt, kan det blive til et godt resultat, men jeg har svært ved at se ham vinde.

Læs også

Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

DSM kommer lidt overraskende med begge deres to topsprintere, Alberto Dainese og Cees Bol. Det virker som en mærkelig halvhjertet satsning, når de slet ikke har fået et tog med sig, og når man ser, hvor katastrofalt DSMs lead-outs har fungeret i år, ligner det et eksperiment, der er dømt til fiasko. Dainese har praktisk talt ikke kørt en spurt i år, fordi han altid har siddet for ringe, og det var endda, mens han havde et tog. Det er også helt uklart, hvem de kører for, da det står klart, at de vil fordele mulighederne mellem sig. Mit bud er dog, at Dainese er førstevalg til denne etape, da det var tilfældet, da de sammen kørte i UAE Tour, og da han i 2021 så ud til at overhale Bol indenom i hierarkiet. Italieneren har som sagt ikke spurtet meget i år, og han synes heller ikke at have den fine fart, han ellers viste sidste efterår. Vi har dog også kun sjældent set ham spurte, og jeg finder lidt håb i sidste etape i Tirreno, hvor han kom stærkt fra en ringe position. Han har i Bol trods alt en god lead-out man, og den enkle finale giver dem en chance. Skulle han endelig sidde rigtigt, bør han stadig have en fart, der kan række et stykke, men næppe til sejr. Kører de i stedet for Bol, er chancen for en top 10 nok lidt større, da han virkede mere sikker i positionskampen i Tyrkiet, og her så han også meget hurtigere ud end i 2021, hvor han skuffede. Til gengæld er det nok Dainese, der med sin fart har den største chance for et rigtigt godt resultat.

Cofidis kommer med Simone Consonni, der er uhyre driftssikker. Italieneren er god i positionskampen, og han har i Davide Cimolai en meget stærk lead-out man. Det fører som regel til en relativt sikker top 10, men der er en grund til, at Consonni kun har vundet én - meget kaotisk - massespurt som professionel. Han mangler den fornødne fart, og det gælder særligt i dette selskab. Hans chancer kommer snarere på hårdere dage, men det vil være overraskende, hvis ikke han igen ender langt fremme.

Trek stiller med Edward Theuns som en ret ensom skikkelse på et hold, der primært består af klatrere. Det gør det til en svær opgave for belgieren, men han har dog en vis støtte i Jacopo Mosca. Desværre har han ikke imponeret i positionskampen på det sidste, men der er et håb at finde i den fine placering, han fik i den meget kaotiske spurt i Frankfurt. Han skal bruge en del held, men han hjælpes af den enkle finale. Finder han det rette hjul, kan han med Frankfurt som bagage gøre det fint, selvom han næppe har farten til at vinde.

Det vil undre mig, hvis Magnus Cort kører spurten. Det gjorde han ikke i Vueltaen, og inden løbet fortalte han Feltet.dk, at han i første omgang springer de store massespurter over. Hans gode start på løbet i går kan dog måske anspore ham til alligevel at prøve. Han er ikke hurtig nok til at vinde i dette selskab, men han kan stadig lave et fint resultat. Desværre ved vi jo, at han har det meget svært i positionskampen, og han har kun Julius van den Berg og Owain Doull til at hjælpe. Heldigvis er finalen enkel, men det virker usandsynligt, at han sidder rigtigt - hvis han altså overhovedet forsøger.

Eolo lod Giovanni Lonardi blive hjemme, og derfor er det usikkert, om de overhovedet vil spurte. Det vil dog undre mig, hvis ikke Vincenzo Albanese giver den et skud. Det er i hvert fald ikke uset, at han blander sig i en massespurt, og han har ikke så meget at miste ved at give den et skud. Til gengæld har vi talrige gange set, at han mangler noget fart efter så let en dag, selvom han før har overrasket mig positivt. Han synes heller ikke helt driftssikker i positionskampen, hvor han tillige har et svagt hold. Top 10 er mulig, men det bliver i udkanten, hvis han blander sig til sidst.

Bardiani har både Sacha Modolo og Filippo Fiorelli, men de har gjort det klart, at de kører for Modolo. Det har de imidlertid gjort mange gange i år, og det er næsten altid Fiorelli, der er endt bedst. Modolo har slet ikke fået det til at fungere i år, og derfor er det meget svært at have den store optimisme. Vi skal dog ikke glemme, at han vandt i Luxembourg for et halvt år siden, og det lykkedes ham da også endelig at komme i top 10 i Tyrkiet. Fiorelli burde være en god lead-out man, og han har trods alt en del erfaring i positionskampen. Grundet resultaterne i å er det bare meget svært at være optimistisk.

Endelig er der Ag2r. De har Andrea Vendrame, men de kører de flade spurter for Lawrence Naesen . Belgieren er ikke en klassisk sprinter, men han har faktisk haft en fin evne til at gå i top 10. Han synes god i positionskampen, og da han også i Vendrame har lidt hjælp, burde han have en god chance for igen at ende pænt, selvom han åbenlyst ikke har farten til at opnå de sjoveste placeringer.

Hos Drone Hopper regner jeg med, at Filippo Tagliani spurter, men da han mest går efter spurt- og udbrudskonkurrencen, taler meget for, at han vil være i udbrud i stedet. Han kørte dog nogle gode spurter i Grækenland og Tyrkiet inden løbet, så han har top 10-potentiale, hvis han bliver i feltet. Natnael Tesfatsion spurter aldrig i massespurter. Hos Ineos regner jeg ikke med, at Ben Swift spurter, ligesom Fabio Felline aldrig længere spurter for Astana, eller Jose Joaquin Rojas spurter for Movistar. Hos Jumbo spurter Pascal Eenkhoorn næppe heller. Hverken BikeExchange eller Bora har en sprinter.

OPDATERING: DSM har bekræftet, at de kører for Dainese.

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, Arnaud Demare

Outsidere: Phil Bauhaus, Giacomo Nizzolo, Jakub Mareczko, Biniam Girmay, Fernando Gaviria

Jokers: Alberto Dainese, Simone Consonni, Edward Theuns, Magnus Cort, Vincenzo Albanese, Sacha Modolo, Lawrence Naesen

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO