STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

I gamle dage var eneste chance for at gøre forskelle på stigninger den traditionelle kongeetape omkring byen Besseges, der har lagt navn til løbet. Efter adskillige år med den helt samme rute blev den imidlertid i 2019 ændret så markant, at der aldrig var tvivl om, at den ville ende i en massespurt. Den nye rute genbrugtes i 2020 i et helt uændret format, men i 2021 lavedes der om på tingene. Løbets gamle nøglestigning, Col de Trelis, forsvandt helt fra ruten, og selvom udfordringerne lå tidligt på ruten, var det nok til at give et herligt cykelløb, hvor en solosejr til Tim Wellens reelt sikrede ham den samlede sejr. I 2022 skruede man - som det generelt gjaldt for hele løbet - betydeligt op for sværhedsgraden, for hvor vi siden omlægningen i 2019 har set en relativt let sidste halvdel, sluttede løbet nu med noget, der mindede om en omvendt tur på den rundstrækning, der prægede etapen frem til 2019, og det betød, at rytterne i den fulde finale skulle over nøglestigningen Trelis, denne gang dog fra den modsatte side. Det gav et helt anderledes selektivt løb, der reelt var årsagen til, at Benjamin Thomas vandt løbet samlet, og derfor vil mange glæde sig over, at modellen genbruges igen i år, hvor man dog kører finalerundstrækningen i modsat retning og altså i den retning, vi kendte fra de gode, gamle dage, hvor Trelis bestiges fra den sværeste side, men til gengæld kommer en anelse længere fra mål. Det skaber en afslutning med terræn til angreb, og selvom en spurt i et reduceret felt stadig er ganske sandsynlig, taler meget også for, at vi i hvert fald vil se klassementsrytterne teste sig selv inden lørdagens kongeetape.

Den nye etape er er 169,7 km lang og dermed for løbet relativt lang. Den har som de tidligere varianter både start og mål i Besseges, og hvor man i 2019 og 2020 kørte to forskellige rundstrækninger afsluttet med en rundstrækning inde i byen, følger man i 2023 formatet fra 2022, hvor den lille byrundstrækning erstattedes af en betydeligt mere kuperet sag, der sender rytterne op over de velkendte stigninger Col des Brousses og Col de Trelis. Modsat sidste år kører man forinden dog to forskellige rundstrækninger som opvarmning til finalen i stedet for blot en enkelt.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Den første rundstrækning er 42,9 km lang, og det er præcis den rundstrækning, der også åbnede etapen i gamle dage, og som faktisk bare er en forlænget udgave af årets finalerundstrækning. Starten er benhård, da man med det samme kører mod vest op ad Col de Trelis (2,8 km, 6,2%), der ikke er kategoriseret, og hvis top rundes efter bare 6,4 km. En let nedkørsel fører nu feltet mod sydøst, inden man med det samme drejer mod nordøst for at køre op ad kategori 1-stigningen Col des Brousses (2,4 km, 5,1%), der efter en blød første kilometer stiger med 5,5-7% over de sidste 1400 m frem mod toppen, som rundes efter 14,4 km. En lidt kringlet nedkørsel leder nu videre mod sydøst til udkanten af Besseges, men hvor man i finalen kører direkte ind til stregen, drejer man nu mod øst og senere nordvest for igennem relativt fladt terræn at køre frem til rundstrækningens nordligste punkt, idet der dog er en lille bakke undervejs. Slutteligt går det mod syd og nordvest tilbage til Besseges, hvor stregen krydses for første gang efter 42,9 km.

Nu kører man en omgang på en lettere 98,8 km lang rundstrækning i området sydøst for byen. Det er således helt fladt, når man lægger ud med at køre mod først sydøst ned til byen Saint-Denis, der nås efter 60,3 km. Her drejer man mod nordøst for at fortsætte igennem fladlandet frem til Barjac, der passeres efter 72,1 km, inden det går mod sydøst op og ned ad en lille bakke ud til etapens østligste punkt. Her drejer man mod sydvest for at passere kategori 2-stigningen Cote de Mejnannes-le-Clap (7,8 km, 2,9%), der er en lang og meget let opkørsel med top efter 93,8 km, hvorefter man fortsætter mod sydvest på et kort plateau, inden en teknisk nedkørsel leder mod nordvest tilbage til dalen.

Her kører man først mod sydvest og siden nordvest igennem ganske let stigende terræn frem til udkanten af Besseges, hvor man drejer mod nordøst for at passere kategori 1-stigningen Col des Brousses (2,4 km, 5,1%) for anden gang. Denne gang rundes toppen efter 130,0 km, hvorefter man nu kører hjem til Besseges ad samme veje, som man vil gøre i finalen. Den lidt kringlede nedkørsel leder således mod nordøst, hvorefter man ad flade veje kører mod nordvest frem til målbyen, hvor stregen krydses for anden gang efter 141,7 km.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 27,9 km lang rundstrækning, der altså er en forkortet udgave af åbningsrundstrækningen. Man lægger igen ud med at køre mod vest op ad Col de Trelis (2,8 km, 6,2%), der ikke er kategoriseret og har en kilometer med 7,3%, inden de sidste 1400 m stiger med 5,5%. Fra toppen resterer 19,9 km, hvorefter en let nedkørsel fører feltet mod sydøst, inden man med det samme drejer mod nordøst for at køre op ad kategori 1-stigningen Col des Brousses (2,4 km, 5,1%), der som sagt efter en blød første kilometer stiger med 5,5-7% over de sidste 1400 m frem mod toppen, som rundes efter 157,8 km. De sidste 11,9 km indledes med den lidt kringlede nedkørsel, der leder videre mod nordøst til udkanten af Besseges, hvor man igennem fladt terræn kører mod nordvest tilbage til Besseges. Det går ad en lang, let bugtende vej efter et sving med 6,0 km igen, og her er eneste udfordring en rundkørsel, der passeres 2,3 km fra stregen. De sidste 5 km er stort set helt flade, idet den sidste kilometer stiger med 0,6% i snit.

Etapen byder på i alt 2125 højdemeter, hvilket er ca. 75 flere end i 2022 og 2021 og knap 300 flere end i 2019 og 2020.

Sidste år var etapen helt afgørende, da det senere podium med Benjamin Thomas, Alberto Bettiol og Tobias Johannessen kørte væk på sidste stigning, inden Thomas sneg sig væk i den flade finale og dermed tog en solosejr, 9 sekunder foran Bettiol og Johannessen og 15 sekunder foran et reduceret felt, hvis spurt blev vundet af Rasmus Tiller foran Bryan Coquard. I 2021 endte løbet som sagt i et vildt væddeløb, hvor en brølstærk gruppe kørte tidligt væk og blandt andet eliminerede Filippo Ganna fra klassementet inden enkeltstarten. Slutteligt kørte en stærk og snu Tim Wellens fra alt og alle og sejrede med næsten et minut ned til forfølgerne, hvis spurt blev vundet af Edward Theuns foran Mads Würtz. Også i 2020 blev sprinterne snydt, da Dries de Bondt overspurtede Georg Zimmermann i en tomandsspurt fra et tidligt udbrud, bare 2 sekunder inden Magnus Cort var hurtigste mand i feltets spurt. I 2019 blev det hele til gengæld samlet til en massespurt, der blev vundet af Marc Sarreau foran Christophe Laporte og Mikel Aristi. Den gamle etape var generelt mere selektiv end i 2020 og 2021, også selvom det i 2018 endte i en reduceret massespurt, der blev vundet af Sarreau. I 2017 kørte de 19 stærkeste væk, og herfra angreb Lilian Calmejane, som med en solosejr lagde grunden til sin samlede triumf. I 2016 vandt Sylvain Chavanel en spurt i en lille gruppe. Forud for det vandt Bryan Coquard til gengæld en reduceret massespurt to år i træk. I 2013 vandt Jerome Cousin fra et udbrud, og det samme gjorde Pierre Rolland i 2012.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Vejrudsigten vil hele ugen bare være en kopi. Derfor byder også fredagen på en skyfri himmel og en ganske pæn temperatur i målbyen på op til 12 grader. Den byder også på den nu velkendte kraftige nordlige vind, der vil blæse med en styrke på 26-27 km/t. Det giver generelt forskellige former for sidevind på den store rundstrækning, inden man på finalerundstrækningen får sidevind på Trelis og derefter sidemedvind frem til Brousses, hvor der vil være sidemodvind både på op- og nedkørsel. Slutteligt vil der være sidemodvind i den flade finale, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Dagens dramatiske udvikling betyder, at sprinterne kun har én chance tilbage, men man tager fejl, hvis man kalder 3. etape for en sprinteretape. Det er den gamle kongeetape, der historisk altid kunne ende i enten en spurt eller et slag mellem de stærkeste, og det var endda, inden de ændrede ruten. Efter nogle mellemår med en særligt nem rute er der nu i den grad skruet op for sværhedsgraden, som vi så sidste år, hvor Benjamin Thomas faktisk lagde grunden til sin samlede sejr netop her, da han sneg sig væk fra Tobias Johannessen og Alberto Bettiol, med hvem han havde angrebet på sidste stigning, Trelis.

Etapen er da også meget hårdere end selv i de gode gamle dage, fordi Trelis og Brousses nu kommer i finalen og ikke tidligt på etapen. I år kører man dem i omvendt rækkefølge af sidste år, og det giver en afslutning, der er nemmere. Trelis er nemlig den sværeste af de to stigninger, og den kommer altså nu som den næstsidste. Brousses er dog sværere fra denne side end fra den side, de benyttede sidste år, og det er er en stigning, der kan gøre forskelle. Der er dog ingen tvivl om, at det er Trelis, der er den største udfordring.

Trods vanskeligheden var vi tæt på at få en spurt sidste år. Der manglede ikke meget for et reduceret felt, der næsten hentede de forreste. Her sad holdbare folk som Rasmus Tiller, Bryan Coquard og Edvald Boasson Hagen, der var de hurtigste, men altså Hugo Hofstetter, der ikke er voldsomt holdbar. Derfor var det ret overraskende, at den dengang meget formstærke Mads Pedersen, der førte løbet, blev sat af, og det fortæller, at det bestemt ikke er nogen let finale, men heller ikke uoverkommelig for holdbare sprintere.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Den store forandring fra sidste år er ikke kun ruteændringen. Der vil ganske vist kun være sidevind på Trelis og sidemedvind på nedkørslen, men derefter vil der være en hård sidemodvind fra bunden af Brousses og hele vejen hjem. Med de meget kraftige vindbetingelser tvivler jeg stærkt på, at den lettere Brousses kan gøre de forskelle, Trelis kunne sidste år. Skal de bedste køre væk, skal det formentlig ske allerede på Trelis, men selv hvis det lykkes, skal de stramme sig an for at holde feltet bag sig i modvinden efter Brousses.

En udbrudssejr bliver svær at opnå. Dette er Arnaud De Lies sidste chance, så Lotto vil gå efter endnu en etapesejr. Pedersen kan ganske vist vinde enkeltstarten, men skal han have en spurtsejr, er det i morgen. Han kom dog til kort sidste år, og derfor er det ikke helt umuligt, at han overlader ansvaret til Lotto, men denne gang er han altså uden sejr. Jeg vil tro, at de to hold vil påtage sig ansvaret. Derudover vil jeg forvente, at Ag2r har etapen som et stort mål for Benoit Cosnefroy, og det giver tre hold til at jagte. Der vil formentlig komme lidt kamp om udbruddet denne gang, for det plejer der at gøre på denne etape, særligt fordi starten er hård, men derefter forventer jeg, at de tre nævnte hold alligevel vil sikre, at vi ikke får en udbrudssejr, selvom vi formentlig får et større og stærkere udbrud end de foregående dage.

Så er der vinden. Der burde være masser af sidevind gennem det meste af dagen, og styrken er bestemt hård nok. I dag så vi dog, hvor meget læ der er, og igennem alle årene, hvor denne etape er kørt, kan jeg ikke huske, at vi har set splittelse bare én gang. Det plejer at være et område med for megen læ, og det vil derfor nok også være i morgen. Vi så dog også, hvor nervøst feltet var i dag, og det vil det også være i morgen.

Min forventning er altså, at slaget skal slås på de sidste to stigninger, og i lyset af modvinden kan jeg sagtens forestille mig, at klassementsrytterne, formentlig Cosnefroy og måske Ineos, der synes ledet af Ben Tulett, vil angribe allerede på Trelis. Kommer der en stærk gruppe væk her, kan det sagtens være, at vi får en gentagelse af scenariet fra sidste år, altså en afgørelse i en lille gruppe af klatrere. Kommer de ikke væk her, vil de formentlig prøve på Brousses, men i lyset af modvinden tvivler jeg på, at de kan komme væk her.

Den megen modvind gør, at jeg tror, at en eventuel gruppe vil blive hentet, og mit gæt er derfor en reduceret massespurt, måske i et lidt større felt end sidste år. En gentagelse af sidste års scenarium er dog heller ikke en umulighed, og får vi det, kan vi enten få en spurt mellem klassementsryttere eller den taktiske finale, der sidste år gav Thomas sin solosejr. Selve spurten er meget enkel, da det går ad en lang, lige vej, og får vi massespurten, vil det i et lille felt derfor handle mere om fart end positionering, men det skal times rigtigt i den hårde sidemodvind, hvor man let kan åbne for tidligt.

Med udsigt til en spurt går jeg med Arnaud De Lie. Belgieren bekræftede igen sin suveræne form ved at gå med i sidevinden igen, og med tanke på den styrke, han viste i går, vil jeg blive overrasket, hvis ikke han overlever her, når der er modvind på Brousses. Vi så dog også, at hans holdbarhed sidste år var temmelig varierende, og derfor er der ingen garantier - bare se på, hvad der skete med en ellers flyvende Pedersen sidste år - men lige nu virker han så stærk, at jeg end ikke helt tør udelukke, at han kan gå med i angrebene. Det er dog en spurt, der er hans sikre vej til sejr, og her bliver han svær at slå. Når han kan slå Pedersen i onsdagens finale, bliver han umedgørlig i en flad spurt. Den store trussel er holdet, for jeg føler mig ikke overbevist om, at Jasper De Buyst har formen til at overleve, men hvis han gør, har han også den bedste lead-out man. Uden De Buyst bør han dog også sidde godt i et lille felt, når finalen er så enkel, og hvis ikke han dummer sig med sin timing i den hårde modvind, bør han være hurtigste mand og tage sin anden sejr. Til det hårde løb har holdet den meget formstærke Brent Van Moer, der formentlig får lov at gå med i angrebene, men han er ikke voldsomt hurtig og skal vinde på Thomas-måden.

Hans værste rival er igen Mads Pedersen, men her er der også usikkerhed. Sidste år faldt han som bekendt fra, men i en lidt lettere version af etapen og med modvind på Brousses bør han kunne overleve denne gang, særligt fordi han forbedrede sin klatring ret markant igennem 2022. Desværre bør De Lie være den hurtigste af de to i en flad spurt, men måske kan det ændre sig efter et hårdt løb. Det er Pedersens speciale, mens vi i Bretagne så, at De Lie slet ikke havde vanlig fart efter et hårdt løb. Derudover vil Pedersen elske denne powerspurt i modvind, og han har måske også en fordel i positionskampen, hvor han er bedre end De Lie. Sidder belgieren uden De Buyst, kan det også give ham en fordel, og kombineret med etapens vanskelighed er en dansk sejr ikke umulig. Til det hårde løb har holdet en uhyre velkørende Mattias Skjelmose - selvom han selv melder om lidt dårlige ben - og danskeren er blandt de hurtigste klassementsryttere. Jeg tror dog, at han får svært ved at slå Cosnefroy på stregen, og derfor skal han måske ty til Thomas-måden.

En rytter, der også kan vinde en spurt, er Axel Laurance. Han synes måske ikke helt på toppen, men hans finale i går var god nok til, at han bør have en god chance for at klare disse stigninger med en modvindsfinale. Vi så i Bretagne sidste år, hvor han slog De Lie, at han kan være pokkers hurtig efter et hårdt løb, og selvom det måske er lidt svært for alvor at tro på en gentagelse efter dette lettere løb, er det ikke umuligt, hvis han vinder positionskampen eller har bedre timing. Han kan håbe, at vinden gør det muligt for Dries De Bondt også at overleve, og sker det, har han en af de bedste lead-out men. De Bondt kan selv spurte, hvis Laurance alligevel falde fra, og synes velkørende, men normalt klatrer Laurance klart bedst af de to.

EF står slet ikke ringe. Noget tyder på, at supertalenet Andrea Piccolo har fundet noget form efter den svage start på Mallorca, og i et hårdt løb bør han være med i front. Han er ganske hurtig, men også han får måske lidt svært ved at slå Cosnefroy på stregen. Til gengæld kan han og den meget formstærke Neilson Powless sidde i overtal, og vi ved jo fra i søndags, at Powless godt kan snige sig væk i en taktisk finale. Måske - men det er usandsynligt - kan de endda få formstærke Ben Healy med også. Efter i dag udelukker jeg heller ikke, at Magnus Cort er formstærk nok til at deltage i en massespurt. Her er finalen enkel, og derfor lider han mindre under sin positionering, ligesom han vil have Powless og Piccolo til at køre for sig. I en spurt er han i dette felt vel kun overgået af Pedersen, De Lie og måske Laurance.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

FDJ har også en god chance på denne etape. I går viste det sig, at Jake Stewart tabte hjulet på Samuel Watson, og det er altså derfor trods den nylige sygdom fortsat Stewart, der er plan A. Hans form er dog usikker grundet sygdommen, og derfor er hans overlevelse ikke garanteret, men normalt klarer han disse stigninger. Desværre er han langsommere end de tre ovennævnte i en flad spurt, men med et godt lead-out fra Watson kan det efter et hårdt løb måske lade sig gøre. Alternativet er Watson, der åbenbart er i fremragende form. Han var i hvert fald meget imponeret over sig selv i går, hvor han var helt fremme, selvom han havde arbejdet som en hest, først for at bringe Thibaut Pinot tilbage og siden for at køre Stewart frem. Jeg tvivler dog på, at farten rækker til sejr. Til det hårde løb har de Pinot, men han så ikke alt for godt ud i går. Han brugte dog også mange kræfter på at komme tilbage efter fadæsen i vinden, og han har meldt om god form. Han er også hurtig, men næppe længere hurtig nok, i hvert fald ikke mod Cosnefroy. Han skal derfor nok vinde på Thomas-måden.

Får vi ikke en spurt, må Benoit Cosnefroy være favorit. Han var stærk, men ikke flyvende i Marseille, hvor han blev ledt forkert, og han bekræftede sin gode form i går. Han styrtede i dag, men det så ikke alvorligt ud, selvom vi i skrivende stund venter på den endelige udmelding fra Ag2r. Det er svært at tro, at han i uskadt tilstand ikke er blandt de stærkeste på stigningerne, og herefter vil han formentlig også være den hurtigste. Det kan dog blive svært for ham at kontrollere til sidst, hvor han nok vil være alene, medmindre Franck Bonnamour har en form, vi ikke helt fornemmede i går. Jeg tvivler på, at Greg Van Avermaet og Oliver Naesen kan gå med, og de synes også at være rene hjælpere. I en massespurt kan han også gøre det godt, men slå De Lie og Pedersen kan han ikke.

Ineos har et brølstærkt hold, men etapen er ikke ideel. Deres bedste bud er nok Michal Kwiatkowski. Vi så i går, at han ikke er flyvende, men han bør kunne gå med i en lille gruppe. Sker det, er han manden, der kan slå Cosnefroy i en spurt, for det ved vi fra Amstel Gold Race! Holdets alternativ er Ben Tulett, der ligner deres kaptajn og formentlig vil være med i front, men han skal alene hjem for at vinde. Det samme skal Pavel Sivakov , der bør være med fremme, men han er åbenbart bare hjælper og kører derfor næppe sin chance. Til en spurt har de Kwiatkowski eller mere sandsynligt den i dag velkørende Ben Turner, men han slår ikke sprinterne.

Arkea bør også have et kort i Luca Mozzato, men efter i går er jeg ikke overbevist om hans form. Det er dog muligt, at han bare hjalp Kevin Vauquelin, og en formstærk Mozzato har en god chance for at klare disse stigninger. Hans fart svarer dog nok kun nogenlunde til Stewarts, og han vil ikke have nogen Watson til at køre lead-out. Derfor kan det være svært at se ham slå de folk, der er hurtigere end ham. Bedst chance har holdet derfor nok med Vauquelin. Han imponerede ikke i går, men han var ret optimistisk og meldte om gode ben. Han havde nemlig haft defekt, der sendte ham ud af frontgruppen og derefter brugt en masse kræfter på at komme tilbage. Vi ved, hvor hurtig han er, hvis en gruppe kører væk, og mod Skjelmose ved vi i hvert fald, at det er jævnbyrdigt. Problemet er bare Cosnefroy. Endelig har holdet Thibault Guernalec, der måske er i så god form, at han kan være med i en lille gruppe, men han skal alene væk for at vinde og viste svaghedstegn i går.

Vi har nu set, at Pierre Latour slet ikke er så formsvag som frygtet, og derfor bør han køre med de bedste på stigningerne. Sker det, er han så hurtig, at han måske kan overraske, men ellers er han et godt bud på en mand, der kan snige sig væk. Som alternativ har de den meget formstærke Valentin Ferron, der har smidt tid og måske kan få lidt mere frihed i den flade finale, hvor han næppe vinder en spurt mod de bedste. Jeg er også spændt på at følge Thomas Bonnet, der overraskede både i går og i dag, mens Mathieu Burgaudeau ikke synes god nok til at angribe. Til en spurt har de Anthony Turgis, og han kan komme ret langt, men vinde kan han næppe. De har også Julien Simon, men efter hans sygdom skal vi nok dæmpe forventningerne.

Efter et lidt svagt ridt i Marseille viste Dylan Teuns god form i går, og dagens styrt havde angiveligt ikke alvorlige konsekvenser. Han og den meget formstærke Krists Neilands bør være med i angrebene, men ingen af dem slår Cosnefroy i en flad spurt. De skal altså snige sig væk og udnytte overtallet, og her er det den lidt hurtigere Teuns, der står bedst. Måske kan Hugo Houle også gå med, men det er usandsynligt. Til en spurt har de Sep Vanmarcke, der bør klare stigningerne, men som ikke slår sprinterne og kun kan stræbe efter en podieplads.

Naturligvis skal man også nævne sidste års vinder, Benjamin Thomas, men efter hans kikser i sidevinden i går står det vel klart, at han virkelig ikke er flyvende. Han kan lave en top 10 i en spurt, men sprinterne slår han ikke. Til gengæld står han ikke dårligt, hvis benene alligevel rækker til at gå med de bedste på stigningerne. Sidste år slog han Cosnefroy på stregen i Mayenne, og han er blevet ganske hurtig - og eller må han jo bare snige sig væk, som han gjorde sidste år. Anthony Perez viser også lidt form, men næppe nok til at gå med i angrebene.

Endelig er der Uno-X. Jeg var opløftet over at se Anders Johannessen i går, hvor han så bedre ud end længe. Er han på toppen, kan han gå med i angrebene, og så er han så hurtig, at han er en trussel på stregen. Han har dog meget at bevise efter 2022. Sidste år vandt Rasmus Tiller feltets spurt, men efter i går synes han ikke på toppen, og sprinterfeltet er stærkere end for et år siden. Jeg vil tro, at det bliver for hårdt for Kristoffer Halvorsen , der dog var uventet god i går.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Bingoal skal vel bare håbe på en top 10 i en spurt med Remy Mertz , der slet ikke viste form i går. Hos Nates synes klatreren Jordan Jegat ikke formstærk nok, og han er også overmatchet her, hvis han skal med i angrebene. Hos Kern Pharma kan Kiko Galvan lave en top 10 i en spurt, og med modvind kan Roubaix måske også få Thomas Boudat med hjem til en spurt, han dog næppe vinder efter et hårdt løb. Hos Nice kommer Jonathan Couanon næppe med hjem til en spurt, og det gør ingen af Aubers sprintere heller. Flanders har den meget velkørende Jenno Berckmoes, men han skal snige sig væk for at vinde. Aaron Van Poucke var god i går, men kører ikke med i angrebene. Måske kan Milan Fretin eller Vito Braet overleve til en spurt, men den vinder de ikke. Hos Tudor kan Alexander Kamp sagtens lave en top 10 i en spurt, for hans form synes ikke helt væk, mens Lucas Eriksson næppe er god nok til at gå med i angrebene.

Læs også

Journalist med godt nyt om Quintana

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale.

OPDATERING: Cosnefroy har ikke pådraget sig alvorlige skader. I tillæg til de ovenfor nævnte styrtede også Healy, der skal tjekkes for en fingerskade, samt Ferron, Turgis og Burgaudeau, der dog skulle være sluppet billigt.

Feltet.dks vinderbud: Arnaud De Lie

Øvrige vinderkandidater: Mads Pedersen, Axel Laurance

Outsidere: Magnus Cort, Jake Stewart, Benoit Cosnefroy, Michal Kwiatkowski, Mattias Skjelmose

Jokers: Andrea Piccolo, Kevin Vauquelin, Pierre Latour, Neilson Powless, Samuel Watson, Luca Mozzato, Anthony Turgis, Dylan Teuns, Benjamin Thomas, Anders Johannessen, Valentin Ferron, Thibaut Pinot

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Benjamin Thomas’ sejr fra 2022, hvor de kørte finalerundstrækningen i den modsatte retning.

STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE