STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Da løbet sidste år sagde farvel til sin bjergafslutning, designede man et løb med lutter flade finaler. I år vender bjergafslutningen ikke tilbage, men man har alligevel sørget for, at der også er etaper, der slutter opad. I begge tilfælde er der tale om afslutninger på korte bakker, og den første af disse kommer på tredjedagen, hvor en næsten helt flad etape slutter på en knap 2 km lang stigning. Der er bestemt ikke tale om terræn for bjergryttere, men derimod en rigtig puncheurfinale, som næppe vil skabe forskelle mellem de bedste, men som i kraft af bonussekunder stadig kan være en nøgleafslutning i kampen om den samlede sejr.

I alt skal der tilbagelægges bare 157,0 km, der fører feltet fra Sinj til Primosten. Startbyen ligger på et plateau inde i landet i mere end 300 m højde, mens målbyen er placeret ved den kroatiske vestkyst. Etapen indledes således med, at man kører mod syd og sydvest ad en småkuperet vej på plateauet, inden en relativt enkel nedkørsel leder videre mod sydvest ned til den store kystby Split. Her kører man en omgang på en relativt flad rundstrækning, der sender feltet fra byens udkant ind til centrum, hvor dagens første spurt køres efter 34,5 km, inden man kører tilbage til rundstrækningens udgangspunkt i udkanten af byen.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Efter besøget i Split er den følgende del af etapen meget enkel. Således kører man mod nordvest, sydvest og vest ad den næsten helt flade kystvej frem til byen Marna, der nås efter 73,5 km. Her forlader man vandet for at køre mod nordvest, men det ændrer ikke på, at terrænet er næsten helt fladt. Efter 86,0 km er man tilbage ved kysten, hvorfra man kører mod nordvest op langs vandet igennem fladt terræn til målbyen Primosten, hvor man dog ikke kører op ad målbakken, men i stedet kører dagens anden spurt i byens centrum efter 91,5 km.

Den følgende del af etapen består nu af en omgang på en 63,7 km lang rundstrækning i området nord for byen. Indledningsvist går det mod nord og senere øst ad den helt flade og snoede kystvej frem til den store byen Grebastica, som nås efter 105,0 km. Herfra kører man videre mod nordvest ad den flade kystvej frem til Zaboric og herfra videre mod nordvest op langs vandet. Det forlader man kort efter for at køre mod nordøst og senere nordvest igennem fladt terræn frem til kystbyen Sibenik, hvor dagens sidste spurt køres efter 122,0 km.

Kort efter når man det nordligste punkt, hvor man vender rundt for at køre mod sydøst og sydvest tilbage til Zaboric, denne gang via en anden, men ligeledes flad vej. I Zaboric går det mod sydøst tilbage ad samme flade kystvej, som tidligere blev benyttet, til Grebastica, hvor etapen endelig ændrer lidt karakter. Det sker, når man forlader vandet for at køre mod sydvest og sydøst op ad kategori 2-stigningen Draga (3,4 km, 5,6%), der starter med 1 km med 7,0%, men derefter kun stiger med ca. 5% frem mod toppen, som rundes efter 146,5 km.

Herfra resterer blot 10,5 km, som indledes med, at man kører ad en næsten helt lige og faldende vej mod først sydvest og siden nordvest tilbage til kysten, hvor man kortvarigt kører mod sydøst ned ad den flade kystvej tilbage til rundstrækningens udgangspunkt i centrum af Primosten. Her er der imidlertid ikke mål. Det er i stedet placeret på en bakke i byes udkant, og derfor drejer man nu mod sydvest for at køre op til mål. Stigningen er i kategori 3 og stiger med 6,0% over 1,6 km, men den bliver stejlere og stejlere. Således stiger de første to gange 500 m kun med hhv. 3,6% og 5,5%, men de sidste 600 m er med 8,6% betydeligt stejlere - særligt fordi man med 400 m igen rammer 200 m med 12,0%, inden den flader ud med 5,8% over de sidste 200 m. Der er et skarpt sving med 1300 m igen, og derefter bugter vejen sig kun let, dog med to relativt skarpe kurver i rap ca. 250 m fra mål.

Etapen byder på i alt 1470 højdemeter.

Primosten har to gange tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb, begge gange linjeløbet ved de nationale mesterskaber. I 2021 sejrede Viktor Potocki i en tomandsspurt, mens det i 2013 var Robert Kiserlovski, der overspurtede Radoslav Rogina i en tilsvarende duel.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Tirsdag blev rytterne ramt af en meget kraftig byge, og måske sker det igen torsdag, hvor det ustadige vejr forsætter. Her vil der nemlig gennem hele etapen være risiko for kraftige tordenbyger, i starten på ca. 85%, men langsomt aftagende til kun 40-50% i finalen. Det vil være lunt med en temperatur på 20 grader ved starten og 22 grader ved mål, men først og fremmest vil det være blæsende. Således vil der være en frisk til hård vind, der gennem etapen vil tiltage fra en styrke på 20 km/t til 30 km/t, og mens gennem dagen vil den dreje fra sydsydvest og syd og sydsydøst til sydøst i finalen i finalen. Det giver sidemodvind på turen ud til Split, mens der på turen hen langs kysten først vil være sidevind og siden sidemedvind. På den sidste rundstrækning vil der være generel medvind på første halvdel og modvind på anden halvdel, herunder på næstsidste stigning. Slutteligt vil der være sidemodvind hele vejen op ad målbakken, indtil man får sidemedvind over de sidste 250 m.

Favoritterne

Arrangørerne af CRO Race gør med deres beslutning om at droppe bjergafslutningerne og i stedet designe en åben og meget speciel kongeetape intet for at være konventionelle. Det tvinger rytterne til at være kreative for at udnytte terrænet, og det er naturligvis særligt lørdag, at det kan ske. Det gav i 2021 imidlertid også et lidt monotont løb, hvor sprinterne var i fokus næsten hver dag, og når man nu har valgt at fastholde konceptet, må man applaudere arrangørerne for at have krydret løbet med en ekstra puncheurafslutning, særligt når man i år har designet en kongeetape, hvor chancen for at udnytte løbets eneste bjerg, Ucka, er endnu mindre end sidste år.

Den lille bakke i udkanten af Primosten, hvor der vil være mål torsdag, er imidlertid hverken Angliru eller Monte Zoncolan. Der er tale om en både kort og relativt blød bakke, hvor kun de sidste 800 m gør lidt ondt. Her bliver den imidlertid også ganske stejl, særligt over de 200 m med 12%, inden den flader ud igen over de sidste 200 m. Den har således mod slutningen nogle procenter, der gør det mere til en afslutning på puncheurs end stærke sprintere, men den stejle del er også så kort, at de stærkeste sprintere i et felt med flere af den slags typer, end vi har til start her, måske vil kunne komme i spil.

Det store tema for dagen bliver dog ikke så meget bakken som den meget kraftige vind - en vind, jeg ikke mindes, at vi har set i tidligere udgaver af løbet. I finalen bliver den endda meget kraftig, og det er i den grad dårligt nyt for de ryttere, der vil gøre forskelle og skabe en hård finale. Allerede på opvarmningsbakken, der ikke er specielt stejl, står vinden lige i ansigtet, og det gør den igen på finalebakken, indtil man drejer med 250 m igen, hvor man får sidemedvind. Det er imidlertid akkurat der, hvor den flader ud igen.

Det er svært ikke at sammenligne den med 1. etape i Tour of Britain. Også her var der en brutal modvind i en puncheurfinale, og det betød, at det blev meget, meget lidt selektivt. Nok var det Corbin Strong, der vandt foran Omar Fraile, Anders Johannessen, Gonzalo Serrano, Tom Pidcock og Dylan Teuns, men sprinteren Filippo Fiorelli endte i top 10, og 50 mand blev noteret for vindertiden, også nogle meget tunge folk. Dengang var det en lettere finale, men de sidste 1,4 km steg stadig med 6,3%. Alligevel skete der nærmest ingenting, fordi det var for let at sidde på hjul. Det vil det formentlig også være her, og man må håbe for de lette folk, at der er masser af læ og træer på vej op. Ellers bliver det godt nok svært at gøre det hårdt, selv når den bliver stejl til sidst.

En puncheurspurt bør vi få. Igen vil vi sikkert se lidt kamp mellem de små hold om at ramme udbruddet, men når de er sluppet væk, burde der være kontrol. Jumbo har meldt ud, at de kører 100% for Jonas Vingegaard på 3. og 5. etape, og man må derfor formode, at de går efter etapesejren. Jeg vil også tro, at Bahrain deltager i jagten, og måske vil vi endda se Eolo komme frem. De to store WorldTour-hold bør dog være stærke nok til at sikre, at udbruddet ikke får en chance. I et løb med så lette finaler som dette kan man ikke tillade sig at tage risici og lade et udbrud holde hjem.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Jokeren er selvfølgelig den kraftige vind, men jeg tror ikke, at det kan skabe varig splittelse. Der kommer et farligt stykke ved kysten efter første spurt, og her vil jeg bestemt ikke udelukke, at den kan knække. Derfra er der imidlertid langt hjem, og i et felt med få store hold vil de vigtigste hold næsten altid sidde med fremme. Derfor bør den gå i stå igen. På rundstrækningen til sidst er der enkelte korte sidevindsstykker, men mest af alt er der med- eller modvind. Med modvind på sidste del virker det svært at tro, at det kan holde, hvis der skulle opstå noget splittelse, når man kortvarigt rammer sidevinden.

Når Jumbo kører for Vingegaard, har de én opgave, nemlig at gøre det så hårdt som muligt. Derfor vil jeg tro, at de vil køre fuld knald på første stigning, og det vil - sammen med den brutale modvind - gøre det umuligt at komme væk i et angreb. Modvinden vil gøre selektionen begrænset, og den efterfølgende nedkørsel er så let, at heller ikke den bør gøre en forskel. Det sker næppe heller, hvis rytterne rammes af en tordenbyge, som dog ikke er alt for sandsynligt på den sidste del af etapen.

I sidste ende vil det formentlig være et stort felt, der rammer sidste stigning. Her må missionen for Jumbo være den samme. Det skal gøres så hårdt som muligt. Jeg vil derfor forvente, at de får Milan Vader, Gijs Leemreize og ikke mindst Koen Bouwman til at give den fuld gas fra bunden, og så må Vingegaard forsøge at se, om han kan vinde spurten på toppen, hvor han skal forcere, når det bliver stejlt.

Jeg havde ikke regnet med, at vi de første to etaper ville gøre os meget klogere, men vi fik uventet meget at se på den lille bakke i går. Her efterlod Vingegaard et meget stærkt indtryk, og dermed levede han op til det, jeg skrev i den overordnede optakt, nemlig at han formentlig ville være i så god form, at han vil være løbets stærkeste mand. Spørgsmålet er bare, om det er nok til at vinde i denne finale, når han har en orkan i ansigtet, og når den flader ud til sidst.

Havde vinden været blot lidt moderat, havde jeg satset på Vingegaard, men sporene fra Tour of Britain skræmmer, og derfor går jeg med Matej Mohoric. Sloveneren så i går heldigvis meget bedre ud end i Canada, og han synes således langsomt at være ved at lægge sin sygdom bag sig. Han var dog langt fra prangende på den sidste bakke, hvor han ikke deltog i angrebene, og intet tyder således på, at han er i topform. Hans angreb på nedkørslen og fine finale vidner dog om, at benene ikke er helt ringe, og selvom han ikke er superpuncheur, så vi i Polen sidste år, at han i dette felt er en af de bedste i en afslutning som denne. Hans kørsel i går var så lidet overbevisende, at jeg ikke havde peget på ham, hvis vinden havde været normal, men nu tror jeg, at det handler så meget om punch, at han alligevel kan vinde etapen.

Bahrain har dog et alternativ. Vi så med sejren på 1. etape i Burgos, at Santiago Buitrago er en herlig puncheur, og modsat Mohoric var han ganske aktiv på bakken i går. Hans svage Vuelta får mig til at betvivle, at han er i topform, men han synes god nok til at lave et resultat. Som for Vingegaard gælder det dog, at bakken nok er for let til, at han kan vinde. Det er en god finale for Damiano Caruso, men han er som ren hjælper. Mere interessant er det at se, hvor langt Jonathan Milan kan komme, når nu han var så overbevisende på gårsdagens bakke, men selvom modvinden vil hjælpe, bør den sidste del være for stejl, ligesom også han må antages at være hjælper.

Jumbo kører som sagt for Jonas Vingegaard, der så meget stærk ud i går. Forventningen var, at han blandt favoritterne kunne være den mest formstærke, og det ser ud til at være bekræftet. I forvejen er han jo løbets bedste rytter, og han har også i blandt andet Danmark Rundt og Touren vist, at han ikke er ueffen som puncheur. Med Milan Vader, Gijs Leemreize og ikke mindst Koen Bouwman til at gøre det hårdt har han holdet til at lægge det pres, der skal til, hvis han skal slå de tungere og mere eksplosive folk, og på baggrund af det, vi så i går, tror jeg også, at han har en god chance. Problemet er bare den pokkers modvind. De 12% til sidst hjælper, men min frygt er, at orkanen i ansigtet vil forhindre ham i at komme af med Mohoric, inden den flader ud.

Det er utvivlsomt en bedre finale for Bouwman, der er en bedre puncheur end Vingegaard. Det så vi i Giroen, men meldingen fra holdet er, at han ikke får sin chance. Han skal formentlig i stedet gøre det hårdt, men skulle danskeren melde om dårlige ben eller blive ramt af uheld, føler jeg mig overbevist om, at Bouwman har en god chance for at vinde. Han var bestemt ikke i topform i Slovakiet, men stadig så god, at han i dette felt kan vinde.

Eolo kommer med en fremragende kandidat i Vincenzo Albanese, der synes nærmest skræddersyet til dette løb. Problemet er, at hans holdbarhed er helt umulig at spå om. Efter sommerpausen har han eksempelvis floppet på kongeetapen i Limousin - selvom han med et angreb vandt sidste etape - og skuffet i det svagt besatte løb i Tjekkiet, hvor han burde have vundet samlet, men til gengæld imponerede han stort med en 6. plads i det stærkt besatte Coppa Sabatini. Med Sabatini-benene står han meget stærkt på denne puncheurrute, men med Limousin-benene vinder han ikke. Samtidig har han for vane at skuffe i spurter, hvor man tænker, at han kan vinde, og faktisk har vi til gode at se ham helt fremme i puncheurspurter, selvom de burde passe ham. Hans spurt i Sabatini viser dog, at han sagtens kan, og da det er hans seneste løb, er der grund til optimisme. I går sendte han lidt blandede signaler, da han sammen med Torstein Træen og Jonas Gregaard forsøgte at køre op til de forreste på bakken, men sammen med danskeren måtte han slippe. Han så dog stadig bedre ud end de fleste andre, og med modvinden vil han med sin fart have en god chance for at vinde. Han ledsages af klatrerne Alex Martin, Mark Christian, Alessandro Fancellu og Diego Rosa, men de passer ikke til løbet og smed alle tid i går. Det handler 100% om Albanese.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Israel-PT kommer med Patrick Bevin, hvis form er svær at blive klog på. Han havde en helt anonym Vuelta, som han indledte i uhyre formsvag tilstand, men hans præstationer i bjergene indikerede, at han var ved at være i form. Det var bare svært at se på de etaper, der passede ham, for han floppede fælt på 19. etape og var aldrig i udbrud. Nu har han haft et par uger til at forbedre sig, og mens man aldrig kan vide, om Bevin flopper fælt eller flyver, giver den stigende Vuelta-formkurve i det mindste håb. Rammer han den gyldne form, han havde, da han bankede klatrerne i Tyrkiet og vandt i Romandiet, kan han vinde på denne rute. Han burde være en god puncheur, og mens målbakken nok er for stejl, betyder modvinden, at han alligevel har en chance. Han var svær at blive klog på i går, og derfor er hans form stadig et spørgsmål. Gårssagen etape bekræftede, at vi ikke skal have forventninger til James Piccoli eller Alastair Mackellar, og vi så i Slovakiet, at Sebasian Berwick slet ikke har formen.

DSM kommer med den uhyre spændende Oscar Onley, der imponerede stort i først Tjekkiet og siden i Storbritannien, hvor han på løbets sværeste stigning kørte væk sammen med Pidcock og Teuns. Også i går så han uhyre overbevisende ud, og det vil ikke undre mig, hvis han sammen med Vingegaard er stærkest på bakken. Han blev dog kun nr. 8 puncheurspurten i modvinden i Tour of Britain, og selvom han her hjælpes at stejlere procenter, frygter jeg, at han mangler det sidste punch, når han skal kæmpe med så kraftig en modvind. Holdet har også Chris Hamilton , men han passer ikke rigtigt til løbet og har bestemt ikke imponeret i år, og vi så i går, at Max Poole, der er mere eksplosiv, ikke synes på toppen. Henri Vandenabeele er stadig en skygge af sig selv.

B&B kommer med en ret interessant kandidat i mountainbikeren Victor Koretzky. Ved sæsonstart beskrev han sig selv som puncheur, og hans nylige præstationer i Luxembourg vidner om, at han nu har nået et niveau, hvor han bør kunne begå sig i et løb som dette. I går var det meget opløftende at se ham køre med Onley på bakken, og nu skal det blive interessant at se, hvad han kan i en afslutning som denne. Han kunne ikke gå med de allerbedste i Luxembourg, men på 1. etape var han ikke langt fra, og i samme løb viste han en vis fart. Holdet har også Alan Boileau, der jo burde være skabt til dette løb, men vi så senest i Tyskland og Vallonien, at han mangler for meget. Et bedre bud er måske den uhyre spændende Axel Laurance, der er meget hurtig, og efter en skuffende 1. etape i Luxembourg på 5. etape viste, at han godt kan overraske, når modvinden hjælper. Jeg vil dog tro, at han er for tung. Hverken Pierre Rolland eller Maxime Chevalier passer til løbet, og Cyril Gautier har set sin bedste tid.

Forud for løbet havde jeg jo peget på Omar Fraile, men han floppede fælt i går. Nu er spørgsmålet, om det bare var dårlige ben efter en pause, eller om han vitterligt har mistet den superform, han havde i Tour of Britain, hvor han blev nr. 2 i den omtalte skotske puncheurspurt og kørte med Pidcock, Serrano og Teuns i finalen på kongeetapen. Med tanke på hans generelt ringe sæson er det svært at tro, at han kan vinde, men han hjælpes af modvinden. Han viste i Skotland, at han er en af de bedste puncheurs, og derfor kan han ikk helt afskrives, selvom det så skidt ud i går. Ineos fik sig generelt en lussing i går, og derfor er de mere eller mindre ude af klassementet. I det lys er det muligt, at hjælperytteren Michal Kwiatkowski alligevel prøver. Formen rækker næppe, men lad os se, hvad han kan i modvinden. Han kom jo ikke helt skidt i mål i går, når man betænker, hvor meget han arbejdede for holdet. Mest sandsynligt er det dog, at de kører for Brandon Rivera, men han har ikke punchet til at vinde, og selvom han så godt ud i går, bør den være for svær for Kim Heiduk. Jeg regner med, at Geraint Thomas fortsætter med at agere ren hjælper

Uno-X stiller med Jonas Gregaard, der skuffede lidt på 5. etape i Luxembourg, men ellers imponerede stort i de luxembourgske puncheurfinaler, hvor vi aldrig har set ham bedre. Det er imidlertid ikke hans bedste terræn, og selvom vi i Luxembourg så, at han med sin sublime form helt sikkert er top 10-kandidat, er det næsten umuligt for ham at vinde på denne bakke, særligt i modvind. Det var også lidt bekymrende, at han i går måtte slippe sin holdkammerat Torstein Træen, da de forsøgte at køre op til de forreste. Det er derfor muligt, at Træen ender bedst, men han har slet ikke punchet til at vinde. Niklas Eg er stadig er på vej tilbage efter sit styrt, og Fredrik Dversnes har ikke vist meget i år.

Caja Rural møde op med Jonathan Lastra, der har et hæderligt punch, og for hvem denne rute ikke er helt på månen. Vi så dog på kongeetapen i Slovakiet, hvor han blev nr. 6, at han ikke har punchet til at vinde i et puncheurselskab, der er stærkere, og modvinden er bestemt ikke til hans fordel. Et bedre bud burde være Fernando Barcelo, der med den fart og det punch, han viste i foråret, burde være skræddersyet til dette løb. Problemet er, at han har skuffet fælt siden pausen, og senest i Storbritannien var han langt fra noget som helst. Måske kan modvinden hjælpe. Mere formstærke er Mikel Nieve og Sergio Martin, men de passer dårligt til løbet, og Michal Schlegel har skuffet hele året.

Trek får det svært efter det ærgerlige exit fra sygdomsramte Markus Hoelgaard. De må nu forsøge at køre finalen for Antwan Tolhoek, der stadig er på vej tilbage efter en skade. Han har haft en skuffende sæson, men han nåede på årets første dag at vise, at han stadig kan, og han viste fremgang som hjælper for Mattias Skjelmose. Han smed en masse tid i går, hvor han førte for holdets sprintere, og det indikerer, at han ikke føler sig klar, men lad os se, hvad han kan, når nu han uden Hoelgaard må antages at få sin chance. I gamle dage kunne Jon Aberasturi have lavet et resultat i den kraftige modvind, men det kan næppe længere. Også han blev sat af i går.

Kern Pharma kommer med Kiko Galvan, men han bør få det for svært. Han skuffede fælt med sin holdbarhed i Vueltaen, og derfor er det svært at tro, at han klarer kongeetapen. Skulle han overraske, viste han dog i den hårde finale på 13. etape, at han faktisk ikke er en ringe puncheur, og modvinden vil i hvert fald hjælpe. Vojcech Repa synes til gengæld slet ikke i form

Bingoal vender tilbage med Milan Menten, der sidste år tog sin eneste professionelle sejr i en reduceret massespurt i netop dette løb. Normalt er denne finale for hård for ham, men på papiret burde modvinden give ham en chance. Det håb er dog droppet efter gårsdagens nedtur, og derfor skal holdet satse på den overraskende holdbare og hurtige Mathijs Paasschens ¸ men han har slet ikke punchet til at være med i sejskampen her og smed endda sekunder i går. Det er muligt, at vi endelig kan se noget til hurtige og eksplosive Laurenz Rex , der har skuffet i år, men i det mindste var med hjem i går.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Det er svært at tro på de øvrige hold. Hos Bardiani er den flor svær for Luca Colnaghi, der også skuffede i går. Human Powered Health har en puncheur i Kristian Aasvold, men han har haft en skuffende sæson, og en klatrer i Keegan Swirbul, der intet har vist i år og slet ikke passer til løbet. På kontinentalholdene var det særligt værd at holde øje med Roland Thalmann, der ikke passer helt dårligt til løbet, men han faldt helt igennem i går. Så er Alexis Guerin et mere formstærkt bud, men han har ikke samme punch. Roeren Rainer Kepplinger, der skal til Bahrain, bliver også interessant at følge, men han passer ikke rigtigt til ruten, og han smed tid i går, hvad der dog kan skyldes de våde veje. Hos Mazowsze gjorde Tomasz Budzinski det ganske godt i Slovakiet, hvor ruten mindede om denne, men også han smed tid i går. Til gengæld var Jakub Kaczmarek formsvag, men han sad til gengæld med hjem i går. Hos Adria Mobil skuffede Gal Glivar og Kristijan Hocevar i Slovakiet, men Glivar sad i det mindst med hjem i går.

OPDATERING: Jeg har totalt overset Jacopo Mosca, der allerede har taget bonussekunder. Med Hoelgaard ude er han naturligvis Treks kaptajn. Han passer glimrende til denne finale og har fart og punch, men han har haft en lang og svær periode.

Feltet.dks vinderbud: Matej Mohoric

Øvrige vinderkandidater: Jonas Vingegaard, Vincenzo Albanese

Outsidere: Santiago Buitrago, Patrick Bevin, Oscar Onley, Victor Koretzky, Omar Fraile

Jokers: Jonas Gregaard, Koen Bouwman, Jacopo Mosca, Michal Kwiatkowski, Torstein Træen, Jonathan Lastra, Fernando Barcelo, Chris Hamilton, Antwan Tolhoek, Axel Laurance, Kiko Galvan, Brandon Rivera

STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE