Ruten

Dauphiné er efter ASOs magtovertagelse i stigende grad begyndt at bruge dele af Tour-ruten som lokkemad til at sikre sig deltagelse af de store navne. I år er det nu så som så med overlappet, men den anden af løbets fire store bjergetaper byder på en mulighed for at genbesøge en af Alpernes mytiske giganter, der i år er tilbage på Tour-ruten efter ellers ganske ofte at være blevet overset på det seneste. Fredag skal rytterne således over mægtige Col de la Madeleine, der ligeledes er på programmet på Tourens kongeetape om en måneds tid, og som det er tilfældet til september, fungerer den som opvarmning. I Dauphiné er hovedretten dog betydeligt lettere end frygtede Col de la Loze i Touren, men fredagens afslutning på Saint-Martin-de-Belleville kan skabe forskelle, hvis det sker på den stejle nedre del inden den sidste nemme del af det ikke så vanskelige målbjerg.

Etapen er endnu en af de korte, intense bjergetaper, der fører over bare 157,0 km fra Corenc til Saint-Martin-de-Belleville. Selvom startbyen ligger midt i Alperne er arrangørerne sjældent nådige, idet den første del af etapen foregår i dalen. Således kører man mod nordøst igennem stort set fladt terræn. Efter 22,0 km laver man dog en lille afstikker ved at køre væk fra selve dalen, hvilket giver anledning til en lille bakke, der leder op til Allevard efter 32,5 km, men derefter rammer man igen dalen. Nu går det videre mod nordøst ad lange, lige og flade veje forbi dagens spurt, som kommer efter 43,0 km frem til det nordligste punkt. Her vender man rundt for at fortsætter mod syd ned gennem den flade dal ned til byen La Chambre, som nås efter 86,0 lette kilometer.

Her ændrer etapen dramatisk karakter. Nu drejer man nemlig mod nordøst for at køre op ad Col de la Madeleine, der er uden for kategori. Den er i alt 17,3 km lang og stiger med 8,3% i snit. Særligt de første 4 km med 9-11% er svære, men selv derefter stiger den meget jævnt med 7-9% hele vejen op til toppen i 2000 m højde. Den rundes efter 105,0 km, hvorefter en svær nedkørsel leder mod nordøst tilbage til dalen, hvor man drejer mod sydøst for at følge en let stigende dalvej frem til byen Salins-les-Thermes, som nås efter 140,0 km.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Her indledes finalen, når man kører mod sydvest og syd op til målet i Saint-Martin-de-Belleville. Der er tale om en 14,8 km lang kategori 1-stigning, der i gennemsnit stiger med 6,0%, men er meget ujævn. Efter en let først kilometer stiger den således hovedsageligt med 9-10% over de første 5 km, men derefter følger 7 km med bare hovedsageligt 3-6%, og km 10 og 11 er endda næsten flade. Til slut tager den igen fat med hhv, 8,2% og 6,3% over to kilometer, inden de sidste 800 m stiger med 6,1%. Stigningen har mange hårnålesving på den stejle del, men på de sidst 5 km følger man en stort set helt lige vej, der kun bugter sig ganske let, inden man med 800 m igen skal igennem en rundkørsel, hvorefter vejen bugter sig ind på den 100 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3472 højdemeter.

Saint-Martin-de-Belleville har ikke været mål for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Vejret

De langsomste ryttere blev ramt af det forfærdelige uvejr, de har varslet i Alperne i denne uge, men heldigvis ser det ud til, at de kommende to dage bliver tørre. Fredag ventes at være næsten skyfri med en temperatur i dalen på 28 grader og en bygerisiko på kun 15%. Vinden vil være svag til let og komme fra nordvest, hvilket giver uafbrudt sidevind på den første del, siden sidemedvind og så atter sidevind på Madeleine og nedkørslen. Slutteligt får man sidemedvind i dalen og på målbjerget.

Favoritterne

Av, for pokker! Vi er efterhånden blevet vant til, at verdens bedste cykelrytter leverer sine magtdemonstrationer, men det må alligevel komme som en kold spand vand i hovedet på alverdens Tour-klassementsryttere, at det slovenske monster - tilsyneladende med den ene finger i næsen - driver dem rundt i manegen den ene gang efter den anden. Alle klynger dig formentlig til et beskedent håb om, at sloveneren ikke kan holde niveauet under Touren, og selvom der ikke er meget, der taler for den teori, kan det måske give håb i en ellers lige nu ret dyster situation, ikke mindst fordi Jumbo-holdets superhjælpere, George Bennett og i dette løb Sepp Kuss, sammen med motorerne Tony Martin og Wout van Aert er i flyvende form.

Læs også

Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar

Uanset om de tror på et niveaufald til september eller ej, kommer det desværre ikke rivalerne til gode i dette løb. Roglic er lige nu i en anden liga, hans hold er skræmmende, og han er vant til at spise ugelange etapeløb til morgenmad. Derfor vil det kun være naturligvis, hvis der fredag middag hersker en modløshed og apati, når feltet ruller ud på den anden af fire bjergetaper.

Det kan også meget vel på en indflydelse på etapens afvikling. Det vil være naivt at tro, at Ineos bare har kastet håndklædet i ringen, og denne etape byder med sin generelt hårdere rute samlet set også på bedre terræn for Egan Bernal. Det betyder dog ikke, at de nødvendigvis har tænkt sig at gå efter etapesejren, for briterne skal ligesom alle andre huske på, at der venter to etaper i weekenden, der begge bliver uhyre svære at kontrollere.

Det samme ved Jumbo, og da de nu allerede har to sejre, vil deres fokus skifte. Fra nu af handler det om at vinde samlet og sikre, at alle holder på reserverne inden weekenden. Det bliver derfor ikke den gule armada, der kører udbruddet ind, medmindre udbruddet er en trussel mod Roglics førertrøje. Til gengæld tror jeg også, at Jumbos selvforståelse som nyt storhold betyder, at de ikke vil aflevere trøjen til en ufarlig rytter, og derfor vil udbruddets chancer i høj grad blive bestemt af sammensætningen.

Derfor ligner det en god dag for et udbrud i lyset af de nu store tidsforskelle, og det ved alle. Der er derfor lagt op til en gigantisk angrebsfest, hvor mange vil forsøge at komme afsted. Som sagt føler jeg mig overbevist om, at Jumbo vil køre det udbrud, der efter nogen tid dannes, ind igen, hvis det på nogen måde er en trussel mod trøjen. Starten er imidlertid helt flad og dermed let at kontrollere. Hvis de vil give hårdtarbejdende Martin en fridag, burde det således være ret let at sikre, at udbruddet ikke består af ryttere, der er inden for 5 minutter af Roglics førertrøje.

Lykkes det, vil Martin formentlig holde dem i den snor, som klassementet kræver, og det bliver så interessant at se, om andre har lyst til at gå efter sejren. Ineos kunne måske godt være lidt trodsige, men jeg tror, at de sparer sig til weekenden. Til gengæld har vi før set Emanuel Buchmann sætte Bora til at føre på dage som disse, hvor det ikke kræver meget at jagte i fladt terræn, og også Thibaut Pinot og måske den altid selvtillidsfulde Mikel Landa kunne finde på det samme. Den hårde weekend taler dog for, at de fleste vil lade udbruddet sejle, hvis ikke klassementet kræver, at Jumbo kører dem ind.

På Madeleine skal det til gengæld gå løs. Det vil være en total falliterklæring for Ineos ikke at forsøge igen, og da selve målbjerget er let, skal løbets gøres knaldhårdt her. Jeg forventer derfor samme Ineos-show, som vi så i dag, og jeg vil end ikke udelukke, at klassementsrytterne allerede angriber hinanden her. Madeleine er nemlig klart en af Alpernes sværeste stigninger, og den kan skabe et blodbad.

Problemet er bare, at Roglic virker usårligt, og derfor vil der formentlig atter ske en regruppering. I sidste ende skal Ineos så prøve igen på målbjerget, men det bliver svært. De første 6 km er ganske vist svære, men herefter bliver den meget let, og selv hvis Roglic helt uventet skulle få problemer, vil Jumbo kunne trække det ind på den næsten flade del. Medvinden hjælper heldigvis lidt, men det er svært at se Jumbo blive slået. Og så venter der endnu en eksplosiv finale på de sidste 3 km, der atter er lidt sværere, men langt fra skræmmende.

Hvad er så konklusionen? Den er, at et udbrud har en god chance, men det er kun et tema for ryttere, der har tabt relativt meget. Og selv hvis gruppen er ufarlig, kan de meget vel blive kørt ind alligevel. Hvis Ineos giver den gas på Madeleine ligner det nemlig et blodbad, hvor et udbrud vil kunne tabe uhyre mange minutter - og flere vil naturligvis ryge på målbjerget.

Jeg er derfor lidt splittet i forhold til udbruddets chancer. Hvis alle gruppens medlemmer er langt efter, tror jeg, at Jumbo lader dem sejle tilstrækkeligt langt væk, og så får vi nok en udbrudssejr. Problemet er bare, at det er svært for folk med store tidstab faktisk at gøre det færdigt i denne slags finale. Hvis til gengæld den bedst placerede rytter ligger inden for 7-8 minutter af førertrøjen, tror jeg, at tempoet på Madeleine bliver så højt, at de bliver hentet - i hvert fald hvis Ineos leverer en kollektiv præstation, som de gjorde i dag.

Læs også

Efter Vingegaards styrt: Ineos-ejer kræver handling

Efter at have skiftet holdning 4-500 gange er jeg endt med at tro mest på sidstnævnte scenarium. Der er for få gode klatrere, der har tabt tilstrækkeligt med tid, og som ikke er forslåede, og i en vild start kan det blive svært at sikre, at alle i udbruddet har blødt masser af tid. Jeg vælger derfor at tro, at vi alligevel får en favoritafgørelse, men en udbrudssejr er bestemt meget realistisk.

I det lys gør jeg favoritanalysen meget kort. Reelt er det umuligt at se Roglic blive slået, når han bakkes op af så stærkt et hold, og jeg holder mig derfor til de meget få, der kunne have en lille chance. Dernæst vil jeg pege på de udbrydere, der har tabt tilstrækkeligt med tid til at kunne komme væk og gøre det færdigt, selvom en flad start altid betyder, at det bliver lidt af et lotteri at komme afsted.

Vi starter med det lette. Hvis det - som jeg altså tro - bliver samlet, er Primoz Roglic storfavorit. Sloveneren skal bare gøre som i dag, dvs. følge med de bedste på Madeleine og på den nedre del af målbjerget, hvorefter han kan bruge sit stærke hold til at kontrollere mellemstykket for slutteligt at åbne for gassen i en spurt på den sidste, lidt stejlere del. Selv hvis han skulle være en smule træt efter to hårde dage, er sloveneren lige nu i så overlegen en klasse, at han næsten umuligt kan slås på den sidste kilometer. Og selvom Sepp Kuss er svingende og måske ikke lige så skræmmende som i dag, er de ellers ikke flyvende Steven Kruijswijk og Tom Dumoulin, som nu må være reduceret til rene hjælpere, trods alt så stærke, at Roglic aldrig kan isoleres. Bliver det samlet, er sandsynligheden for endnu en Roglic-sejr uhyggeligt stor, og derfor er han min favorit.

Hvem kan slå ham? Måske har Thibaut Pinot en chance. Franskmanden viste i dag, at han har rejst sig efter tandproblemerne, og selvom han ikke er der endnu, nærmer han sig 2019-niveauet og endda med en klart opadgående pil. I dag sad han måske lidt for langt tilbage, da finalen blev åbnet, og hans forcering mod slut var faktisk ret overbevisende. Det havde været interessant, hvis han havde holdt sig til Roglics hjul og således ikke med det samme var blevet tvunget i defensiven. Denne etape har flere højdemeter og passer ham betydeligt bedre, og samtidig er han en af de få, der vil kunne true Roglic i en spurt i den eksplosive afslutning til sidst. Derfor må han være manden, der i første række er udfordrer til Roglic.

Jeg vælger også at pege på Egan Bernal. Efter to halvsvage præstationer i træk må vi konstatere, at colombianeren er klart under niveau, men i dag gjorde Ineos det heller ikke let for sig selv ved først at gøre løbet hårdt til sidst. I morgen er de tvunget til at gøre det allerede på Madeleine, da målbjerget er for let, og en etape med flere højdemeter og større træthed tiltaler Bernal, der også altid bliver bedre undervejs i etapeløb. Logikken vil tilsige, at han vil være en større rival i morgen, og som vi senest så på 1. etape, er han i en stigende spurt slet ikke så ringe. Lige nu virker det usandsynligt, men Bernal har topniveauet til at true Roglic, især på en etape, der er hårdere og kommer senere i løbet.

Jeg vil også pege på Emanuel Buchmann. I en meget eksplosiv finale bekræftede tyskeren det niveau, han lagde an til med sin magtdemonstration på Mallorca i sæsonstarten, og nu kommer vi endda til en etape, der med flere højdemeter og yderligere kilometer i benene passer dieselmotoren endnu bedre. Problemet er bare, at målbjerget er for let, og uden eksplosion får han svært ved at gøre det færdigt. Det var dog alligevel så imponerende, at han i dagens eksplosive finale endte som nr. 3, at man må tilskrive ham en lille chance, hvis etapen bliver hård nok.

Jeg har svært ved at se andre løbe med sejren i et favoritopgør. Guillaume Martin imponerer stort, har punch og burde være endnu bedre på en hårdere, mere slidsom etape, men det er trods alt svært at se ham slå alle favoritterne i dette selskab. Miguel Angel Lopez er åbenlyst i fremgang og bliver formentlig bare bedre og bedre, men han bør mangle for meget til at vinde. Nairo Quintana mangler både de sidste procent og den rette eksplosion til denne finale, og Mikel Landa, Daniel Martinez og Richie Porte var ikke just overbevisende i dag, hvor det vist mest handlede om overlevelse.

En joker kunne være Tadej Pogacar, der i Vueltaen faktisk var ret svingende og var flyvende efter en halvdårlig dag. Han er altid rusten i starten af et etapeløb, men bliver siden bedre og bedre, og i dag led han i varmen, der ikke er hans kop te. Tredjedagen er nok lidt for tidligt, men skulle han have benene og gå i angreb, kunne det tænkes, at Roglic lader ham køre. Det er i hvert fald velkendt, at de to er gode venner, og Pogacar har nu tabt så meget tid, at der er plads til en vennetjeneste i stil med den, Roglic gav sin landsmand på Los Machucos i Vueltaen sidste år.

Øvrige vinderkandidater skal som sagt findes blandt udbrydere, og i lyset af ovenstående vil jeg begrænse mig til ryttere, der har tabt mere end 7 minutter - og jeg vil endda tro, at vi nok skal om på den anden side af de 10, medmindre vi taler om en meget god klatrer.

Læs også

Uno-X afslører vilde WorldTour-planer

Jeg vælger at pege på Hugh Carthy som mit bedste bud. I dag mistede den langlemmede brite megen tid, og det kan der være to forklaringer. Enten er han ikke i form med mange uger til målet i Giroen, eller også har han kig på etapesejre i dette løb. Han fik nemlig smag for netop etapejagt med sit gigantiske soloridt i Schweiz sidste år, og det vil ikke være mærkeligt, hvis han har den slags tanker i et løb, hvor han alligevel ikke kan køre op med de allerbedste Tour-ryttere i klassementet. Carthy viste i 2020, at han endelig har nået det tårnhøje niveau, vi manglede efter skiftet til EF, og han vil elske en stor bjergetape som denne. Til gengæld er han svingende og ofte formsvag, og han kan derfor også være helt, helt væk. Den flade start er en udfordring, men kommer han afsted i formstærk tilstand, er det svært at se, hvem der skal slå ham fra et udbrud.

En mulighed kunne være Pierre Latour. Franskmanden var her for at køre klassement, men det er slut efter dagens nedtur. Heldigvis ved vi, at han er i form, som vi så det på Ventoux og med den stærke kørsel i finalen i går. Det er ikke uvant for Latour at være meget svingende, og han har altid haft smag på etapejagt, som vi så med etapesejren i Vueltaen i 2016 og Los Machucos-etapen i 2019, hvor han var meget tæt på at gøre arbejdet færdigt. Han er en kraftfuld rytter, der kan komme afsted på det flade, og kommer han over Madeleine, passer målbjerget næsten perfekt til den spurtstærke franskmand.

Jeg vil også pege på Sergio Higuita, men hvor han står, afhænger helt af dagens styrt. Han så okay ud, da han jagtede, men i skrivende stund er der ingen meldinger. Jeg tror, at han tager sig en fridag og satser på weekenden i stedet - især fordi han får svært ved at komme afsted i den flade start - men er han frisk og rammer rigtigt, har han i Vueltaen vist, at han mestrer kunsten at gøre det færdigt. Til de formål kan han også bruge sin eminente spurt, der gør ham svær at slå på det sidste bjerg. Præcis det samme kan siges om Dan Martin, men han så desværre så tilredt ud i dag, at det må anses som usandsynligt, at han er frisk på et udbrud allerede fredag.

Jeg har også meget fidus til Tiesj Benoot . Da han i dag slap, så det ud til, at han bevidst smed tid for nu at jagte etapesejre, men fik han smidt nok? De godt 7 minutter kan være på grænsen til, at det kan lade sig gøre, men det er bestemt ikke uden for rækkevidde. Belgieren er blevet en glimrende klatrer, som 4. pladsen i Tour de Suisse viser, og med sin power er han ikke hæmmet af den flade start, udover de krav til held den slags altid kræver. Madeleine er på papiret lidt svær for ham, men heldigvis kommer den tidligt, og overlever han her, passer de bløde procenter på målbjerget perfekt til store Benoot, der samtidig er ganske hurtig i en stigende spurt.

Jeg vil også pege på Gregor Mühlberger. Østrigeren har været helt fra den hidtil, men han viste i Sibiu Tour og Strade Bianche, at han er i form. Faktisk har han lignet en mand, der har lagt til det i forvejen tårnhøje niveau, han viste i sidste del af Touren sidste år, og vi ved, at han er uhyre ustabil, som netop omtalte Tour viste. Jeg er lidt bekymret for, at han skal blive hos Buchmann, men sidste år fik han frihed på 6. etape, hvor han var meget tæt på at slå Alaphilippe. Får han lov igen, og finder han atter benene ud af det blå, er han tillige en udmærket afslutter og dermed en god kandidat.

Jeg må også pege på Alexey Lutsenko. Kasakken har været skuffende i sæsonstarten, men tilskriver det selv styrtet i Lombardo. I går var han stadig under niveau, men dog meget bedre end tidligere, og han var heller ikke helt væk i dag. Hans nationalitet sikrer ham pr. definition al den frihed, han skal bruge, han har poweren til den flade start og klatrer efterhånden forrygende også på lange stigninger, ligesom han er hurtig i en spurt. Spørgsmålet er alene, om formen er god nok.

En anden kandidat kunne være Nicolas Edet. Franskmanden skuffede i Ain, men i dette løb har han allerede set meget bedre ud. Han er af natur en udbryder, der sidste år i Paris-Nice viste, at han pludselig kan finde formen ud af det blå. I det hele taget tog han i 2019 - særligt i Vueltaen - et stort skridt frem, og han klatrer godt nok til at vinde etapen, særligt fordi han også er hurtig. Men er formen god nok? Det er nok tvivlsomt.

Naturligvis skal Thomas De Gendt også nævnes. Hans form er altid uhyre svær at vurdere, fordi den er meget svingende, og da han ofte skal bruge mange løbsdage på at varme motoren op, tror jeg ikke, at han er god nok endnu (og at hans sene beslutning om deltagelse skyldtes, at han skuffede sig selv i Polen). I forvejen er Madeleine for svær for ham, men heldigvis kommer den tidligt. Klarer han den, passer målbjerget ham perfekt, da han også kan afslutte. Det kræver bare alt sammen, at motoren er ved at være varm.

En joker kunne være Antonio Pedrero . Spanieren var helt væk i Burgos og i går, men i dag sad han hos kaptajnerne i lang tid. Movistars sammenbrud bør give ham frihed, og vi ved fra Giroen og Burgos i 2019, at hans topniveau som klatrer er tårnhøjt. Desværre er han ofte meget langt fra netop det niveau, men i dag gav håb om, at han måske er ved at nærme sig.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour of the Alps

Nordmændene vil krydse fingre for Carl Fredrik Hagen, men desværre har han været uhyre skuffende gennem hele året. Han er også langt fra sit niveau nu, og selvom det var bedre i dag, er han ikke i nærheden af niveauet fra Vueltaen. Er gruppen den rette, er han dog klatrestærk nok til at kunne være den bedste, og han vil være motiveret af sidste år, hvor han ikke var langt fra at vinde sidste etape. Spørgsmålet er bare, om han er god nok lige nu.

Endelig vil jeg nævne Jan Polanc og Aurelien Paret-Peintre. Polanc skal formentlig blive hos Pogacar, men de har så mange klatrere, at han kunne få frihed. Han viste fornuftig form i Lombardo og har to gange i Giroen vist, at han kan vunde fra udbrud. Paret-Peintre viste endelig sit talent i starten af året, men skuffede fælt i Ain. I dag så det dog bedre ud, og Ag2r vil gøre alt for at ramme udbruddet. Med den rette sammensætning kan han gøre det færdigt.

Til gengæld virker James Knox, Dylan Teuns, Felix Grossschartner, Nans Peters, Marc Soler, Roman Kreuziger og Tejay van Garderen til at være for formsvage. Xandro Meurisse har været for skuffende i år og styrtede i dag, og Bahrain vil formentlig holde Damiano Caurso og Rafael Valls hos Landa. Krists Neilands kunne være en joker, men er nok overmatchet, og Bob Jungels har klatret så skidt, at det er svært at se ham gøre det færdigt. Gorka Izagirre og en forslået Luis Leon Sanchez skal sikkert blive hos Lopez, og Louis Meintjes får svært ved at ramme udbruddet i en flad indledning. Formstærke Brent Bookwalter kunne være en outsider, men han får nok alligevel svært ved at gøre det færdigt, og terrænet må trods alt være for hårdt for Benoit Cosnefroy, ligesom jeg tror, at det er det for en Tony Gallopin, der ikke længere klatrer som tidligere. Rein Taaramae er i bedring, men det er svært at se ham vinde i dette selskab, og det samme gælder for den ellers altid stabile og klatrestærke Mikael Cherel .

OPDATERING: Higuita har bekræftet, at han slap fra styrtet uden væsentlige skrammer, men har dog fået is på knæet.

OPDATERING 2: Latours tidstab skyldtes ligeledes et styrt. Det er uklart, hvordan hans tilstand er.

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Thibaut Pinot, Egan Bernal

Outsidere: Tadej Pogacar, Emanuel Buchmann, Hugh Carthy (udbrud), Pierre Latour (udbrud), Sergio Higuita (udbrud)

Jokers: Tiesj Benoot, Gregor Mühlberger, Alexey Lutsenko, Nicolas Edet, Thomas De Gendt, Antonio Pedrero, Carl Fredrik Hagen, Jan Polanc, Aurelien Paret-Peintre (alle fra udbrud)