Ruten

Sprinterne har som regel haft tre helt flade etaper at boltre sig på, men i årets forkortede udgave må de aflevere en enkelt af disse. Det betyder dog ikke, at der ændres på traditionen med mange sprinteretaper i løbets første del, og der venter således endnu en helt flad sag på tredjedagen, hvor man efter den sene ændring alene kører omgange på den planlagte finalerundstrækning. Igen er vinden den eneste trussel, hvis ikke vi skal have et opgør mellem løbets mange hurtige folk.

Efter ændringen skal der som sagt alene køres omgange på den planlagte 22,9 km lange runde, der er placeret vest for Aalter. I alt skal der tilbagelægges syv omgange, hvilket med en første neutraliseret del af første omgang giver en samlet løbsdistance på beskedne 157,0 km. Rundstrækningen er helt flad og består i starten af lige og flade veje, der fører mod nordvest, nordøst og slutteligt sydøst.

I udkanten af Aalter bliver det uhyre teknisk med tre skarpe sving lige inden de sidste 5 km, hvorefter der drejes igen med 4600 m, 3300 m, 1900 m og 800 m, 500 m og 400 m igen. Fra 3 km igen stiger det let resten af vejen, stejlest i starten og på sidste kilometer med 0,3% i snit, så man i alt bevæger sig fra 5 til 17 m over havets overflade på dette stykke. De to Checkpoint-spurter er placeret 1100 m efter målstregen ved starten på hhv. tredje og næstsidste omgang, dvs. med hhv. 113 og 44 km igen,mens Den Gyldne Kilometer kommer på sidste omgang med bare 13,8 km til stregen.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Etapen byder på i alt 265 højdemeter.

Aalter har hyppigt været startby i løbet, men har kun ageret målby to gang tidligere. Det skete sidste år, hvor Sam Bennett tog sin tredje sejr på de tre første dage ved at slå Dylan Groenewegen og Jasper Philipsen i en massespurt, og i 2012, hvor Giacomo Nizzolo i en massespurt tog sin indtil i år eneste WorldTour-sejr foran Jurgen Roelandts og Manuel Belletti.

Vejret

Efter en hæderlig start på løbet står den på møgvejr resten af tiden. Torsdag bliver drivvåd, men hvis rytterne er heldige, når det at stoppe med at regne til allersidst på etapen. Temperaturen vil være 15 grader, og det vil være relativt blæsende med en jævn til frisk vind (20 km/t) fra sydvest. Det giver sidevind på rundstrækningens første del, medvind på anden del og slutteligt sidemodvind på stykket frem mod den tekniske finale, hvor der efter et kort stykke med med- og sidevind vil være mod- og sidemodvind på de sidste 3,4 km

Favoritterne

Med hurtig og resolut handling fra arrangørerne Golazo lykkedes det at redde løbet, så dets identitet i alt væsentligt er uforandret. Klassikerrytterne får en chance mindre at gøre godt med, og det øger naturligvis chancerne for tempospecialisterne, da enkeltstartens betydning er forøget. Til gengæld er den helt anderledes end planlagt, da den både er kortere og langt mere kuperet, og det tiltaler samme klassikerryttere langt bedre end den flade tempotons langs den hollandske kyst.

Forinden skal vi dog lige have den sidste sprinteretape ud af verden, og den køres som sagt nu alene på den planlagte rundstrækning. Igen er der tale om en kort og næsten helt flad dag, og da det er sidste chance for de mange hurtige folk, er det klart, at særligt UAE og Bora må ventes at lægge etapen i et jerngreb, men vi så også forledes at Mitchelton, CCC og NTT ikke var blege for at give en hånd med. Da Trek næppe har råd til ikke at gå efter bonussekunder med Mads Pedersen, og Circus må have fået tiltro til Danny van Poppel, burde der være masser af interesse i at jagte.

Med andre ord er der lagt op til det klassiske scenarium. Et udbrud vil formentlig blive etableret uden alt for megen kamp, særligt med deltagelse af Sport Vlaanderen og Bingoal, der jo jagter spurttrøjen. De vil næppe få al for megen snor på så kort en etape, og der venter derfor en jagt fra flere af de nævnte sprinterhold, inden vi kan vente os samling.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det er dog ikke sikkert, at det går helt så roligt. Vejret bliver decideret rædselsfuldt med dagregn og kun en lille chance for en opklaring til allersidst. Vinden bliver ikke helt så kraftig som spået inden løbet, men hvis retningen er den rette, er den stærk nok til at skabe noget.

Er den så det? Jeg er i tvivl. Der meldes om sydvestenvind, og er det tilfældet, er der nok for meget enten med- eller sidemodvind. Den skulle dog stå lidt mere i vestsydvest, og er det tilfældet, at vi får den langt nok over i vest, burde anden og tredje langside faktisk kunne være ganske interessante.

Uanset hvad forventer jeg en meget stressende dag med positionskamp på våde veje og formentlig flere af de styrt, vi kender løbet for. Da der køres omgange, vil rytterne hurtigt finde ud af, om vinden er farlig eller ej, men er der muligheder, vil jeg forvente, at særligt Deceuninck, Sunweb, Trek og Jumbo vil være de hold, der kunne finde på at splitte det. Desværre tror jeg mest af alt, at vinden ikke står rigtigt nok, og selvom jeg tror på forsøg, tvivler jeg på splittelse - udover den splittelse, de mange styrt igen kan skabe. Og så bør udbruddet blive hentet, så den meget sene gyldne kilometer igen kommer i spil for klassementsrytterne, som vi så forleden.

Uanset hvad ender det i en spurt i en eller anden gruppe, og denne gang er det en uhyre kringlet sag. Svingene er mange, opløbsstrækningen kort og vejene endda plaskvåde. Sidstnævnte betyder, at risikovillighed belønnes, men først og fremmest er det en afslutning, der handler mere om holdet end om sprinteren selv, for der er ikke meget tid at reagere på efter det sene dobbeltsving.

Derfor peger jeg igen på Pascal Ackermann. Tyskeren fik kørt en alt for lang spurt forleden, men i det lys var præstationen jo faktisk slet ikke ringe. Den genfundne fart fra Tirreno var i hvert fald intakt, men vigtigst af alt var Bora ekstremt stærke i afslutningen, hvor Michael Schwarzmann og til slut Rudiger Selig fik sat tyskeren godt op. De ramte fronten lidt for tidligt, men med lidt bedre timing synes de at have styrken til igen at aflevere Ackermann perfekt. Han skal passe på med at åbne for tidligt i en modvindsspurt, men kan Selig holde halvvejs på opløbsstrækningen efter svingene, bliver Ackermann svær at gå forbi.

Det andet stærke tog forleden var Trek, og det giver en oplagt chance for Mads Pedersen. Nu står det klart, at holdet går efter bonussekunder med danskeren og ikke for sejr til Matteo Moschetti, der i stedet skal stjæle sekunder fra rivalerne i Den Gyldne Kilometer. Vi så i går, at toget med Ryan Mullen, Emils Liepins og Alex Kirsch var brølstærkt, og da Bora fik startet for tidligt, kunne Kirsch endda gå frem og sætte Pedersen godt op, selvom danskeren desværre blev skubbet væk af både Ackermann og Danny van Poppel. Det er da også det, der er udfordringen, for Pedersen har en kedelig evne til at tabe hjulet på sit tog, og risikoen for, at det går galt, er større på våde vegne, selvom han jo egentlig elsker regnvejr mere end nogen anden. Hvis til han sættes perfekt op af Kirsch, er det på en så kort opløbsstrækning, at chancen for at slå de hurtigste i den grad er til stede.

I går var der ingen tvivl om, at Jasper Philipsen var den hurtigste, men han får det sværere i denne finale. Toget er nemlig svagt, og det er helt afgørende i denne finale. Vi ved til gengæld fra blandt andet dette løb sidste år, at Philipsen er en mester i positionskampen, og det så vi også i går, selvom han sad en anelse langt tilbage. Det har han næppe råd til i morgen, men chancerne for, at han sidder fornuftigt, er stadig gode, og så har han i hvert fald farten til at vinde.

Dette er også en god afslutning for Deceuninck og dermed Florian Senechal. I går fik vi bekræftet, at farten ikke rækker mod de bedste, men da var han efter styrtet også alt for alene. Toget med Jannik Steimle, Zdenek Stybar, Yves Lampaert, Shane Archbold og Bert van Lerberghe er mildt sagt skræmmende, og mindst på niveau med både Bora og Trek, og lidt sidevind vil kun styrke deres chancer. Muligheden for et perfekt lead-out til Senechal er stor. Om han så er hurtig nok til at holde alle de rigtige sprintere bag sig, har vi så til gode at se.
 

Gårsdagens skuffelse var Tim Merlier. Endelig sad den positioneringssvage belgier ellers rigtigt, men da han skulle åbne, var der efter hans eget udsagn ikke skud i stængerne. Det er bekymrende efter det overraskende nederlag i Gooik, og så bliver det svært at vinde i en finale, der er så positioneringstung som denne. Merliers svaghed er nemlig positionering, men der er håb at hente i det, vi så i går, hvor Mathieu van der Poel ført ham flot frem. Lykkes det igen, og genfinder Merlier de fabelagtige ben, han havde i Bruxelles og Tirreno, er han vel stadig den eneste, der kan slå Ackermann på ren fart.

Det har været rart at se Danny van Poppel rejse sig, både med sejren i Gooik og den fine 4. plads forleden. Her var det særligt godt at se, at den gamle positionering var på plads igen, og selvom farten ikke er som i gamle dage, er det vigtigt i denne afslutning. Han slog som sagt Merlier ret klart i Gooik, og det vidner om, at han også kan vinde her, særligt i en så teknisk finale. Circus’ anden sprinter, Timothy Dupont, styrtede, og dermed er der næppe tvivl om, at der denne gang satses på Van Poppel, som nu faktisk har et ganske sublimt tog.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Jeg vil også pege på Christophe Laporte. Franskmanden er ikke verdens hurtigste, men han er uhyre positioneringsstærk. Det bringer ham i spil i denne finale, og han vil også have glæde af lidt god gang sidevindskørsel, der kan gøre det hele lidt hårdere. Toget med Damien Touze og Piet Allegaert ser fornuftigt ud, og selvom han nok mangler farten til at vinde, er det her, at Laporte kan levere et resultat.

Det meste af Mitchelton røg i asfalten forleden, og desværre slog Kaden Groves sig værst. Heldigvis er det mest ansigtet, der har fået et slag, og han meldes ok. Vi så i Ungarn, at han måske ikke har farten til at matche de allerbedste, mens han tog med Alex Edmondson, Robert Stannard, Dion Smith og Alexander Konychev er uhyggeligt stærkt. De mangler masser af rutine, men sidder de rigtigt, kan Groves levere et resultat i denne type afslutning.

Det er også den ideelle finale for Clement Venturini. Som vi fik udstillet i Touren, er han langt fra verdens hurtigste, men han er teknisk eminent og meget positioneringsstærk. Lidt regnvejr kan heller ikke genere en crossrytter, og modsat i Touren har han her et stærkt hold til at støtte sig. Med Oliver Naesen nu ude af klassementet og formentlig af løbet - beslutningen tages i morgen - har han fuld opbakning. Han vinder ikke, men et godt resultat kan det blive.

Lidt overraskende brød Sunwebs deres planer og kørte forleden for Max Kanter. Desværre blev han fanget i styrtet, og så blev det alligevel den normale førstesprinter Alberto Dainese, der spurtede. Det logiske vil være, at der denne gang igen satses på Kanter, når nu han gik glip af muligheden i går. Han har egentlig fin fart, som vi så i Tjekkiet, men det er en udfordring med et ungt og urutineret tog i denne finale, hvor det vigtigste er at holde Søren Kragh ude af problemer. Sidder han rigtigt, bør han dog være en af de hurtigste - og det samme er Dainese åbenlyst, hvis de kører for ham, selvom han har skuffet meget efter pausen.

Jeg vil også pege på Amaury Capiot. Heller ikke han er verdens hurtigste, men han har altid været god i positionskampen. Det indbringer ham et hav af top 10-placeringer, og det er nærliggende, at han kan opnå en sådan igen og med god position også noget endnu bedre - især hvis vinden har gjort det hårdt.

Det er også en god finale for Mike Teunissen. Hollænderen kan ikke matche sprinterne på fart, men han er positioneringsstærk, og Jumbo har med Timo Roosen, Pascal Eenkhoorn og Amund Grøndahl Jansen et af de bedste tog. Teunissen er på sine gode dage overraskende hurtig - han er sågar endt helt i top, når han har kørt lead-out for Groenewegen - og han kan med god position måske få del i bonussekunder her, særligt hvis der har været vind. Udfordringen er, at han måske igen kører sig død i Den Gyldne Kilometer, hvor chancerne for bonus trods alt er større, som vi så i går.

Stortalentet Stefan Bissegger viste i går, at han er mere end bare wattmonster. Han er også ganske hurtig, og han sad endda ganske godt placeret. Han er stadig et ubeskrevet blad, vi skal lære at kende, og han mangler helt sikkert fart i forhold til de bedste, men sidder han lige så godt, som han gjorde i går, kommer han langt igen.

Det har været godt at se Lorrenzo Manzin rejse sig igen efter en sløj tid. Mest af alt har han overrasket ved pludselig at være positioneringsstærk. I går sad han således ganske perfekt, og så gør det knap så meget, at farten manglede, især i en finale som denne. Bekræfter han den nye tendens, vil han kunne gøre det pænt igen.

Endelig vil jeg nævne Sonny Colbrelli. Teknisk finale rimer slet ikke på den positioneringssvage italiener, men det gør til gengæld et stærkt tog. Og det har Colbrelli til overflod med Marcel Sieberg, Heinrich Haussler, Mark Cavendish og Ivan Garcia Cortina. Jeg vil stadig gerne se ham sidde rigtigt, før jeg tror det, men lykkes det, ved vi, at han ikke er helt langsom - og han overpræsterer altid i regnvejr.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Jeg har meget svært ved at se Jakub Mareczko vinde i en teknisk finale på våde veje trods den fine kørsel i Ungarn, og positioneringssvage Max Walscheid kommer næppe heller frem. Lionel Taminiaux, Jurgen Roelandts, Chris Lawless, Fabien Lienhard, Itamar Einhorn, Yevgeniy Gidich og John Degenkolb mangler alle fart og for de fleste også positioneringsevner, selvom jeg glæder mig lidt til at se, hvad Einhorn kan levere med et ret godt tog.

Feltet.dks vinderbud: Pascal Ackermann

Øvrige vinderkandidater: Mads Pedersen, Jasper Philipsen

Outsidere: Florian Senechal, Tim Merlier, Danny van Poppel, Christophe Laporte, Kaden Groves

Jokers: Clement Venturini, Max Kanter, Alberto Dainese, Amaury Capiot, Mike Teunissen, Stefan Bissegger, Lorrenzo Manzin, Sonny Colbrelli

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sam Bennetts sejr fra 2019.