Prøv vores nye app
Optakt: 3. etape af Arctic Race of Norway
05. august 2024 21:10Foto: Sprint Cycling Agency
af Christoffer Fischer

Arctic Race of Norway går ind i sin afgørende fase, når tredjedagen af løbet byder på kongeetapen med mål på en over syv kilometer lang stigning, hvor klassementsrytterne skal være (først) på toppen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Dagens etape:

Fra Tverlandet til Jakobsbakken

Dato: 6. august

Antal kilometer: 155,7

Etapestart: 14.20

Etapeafgørelse: Ca. 17.55

TV-dækning: Se oversigten her

 

Imponerende nok forløb 2. etape endnu bedre for Uno-X Mobility end åbningen på Arctic Race of Norway. Ikke alene vandt Alexander Kristoff for anden dag i streg, men leadoutet fra Magnus Cort var så godt, at danskeren selv hentede en tredjeplads og dermed potentielt vigtige bonussekunder i klassementet.

 

Det klassement kommer på en hård prøve på 3. etape, som må betragtes som kongeetapen i dette års Arctic Race of Norway med sine fire kategoriserede stigninger, hvoraf den sværeste udgør etapens målstreg. Etapens 155,7 kilometer har en ganske hård indledning med tre kategoriserede stigninger på de første 70 kilometer efterfulgt af et fladere stykke uden stigninger.

 

Læs også
Vingegaard får hjælp fra ny løjtnant i sæsonens første mål

 

Vejen begynder dog at stige støt hen til foden af målstigningen, som måler 7,1 kilometer og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,5. Der er tale om en temmelig ujævn sag, der er stejlest i bunden, hvor den første kilometer i gennemsnit stiger med 10,3 procent. Midt på stigningen er den mere human med to kilometer på 3-4 procent, inden den bliver stejlere igen og afsluttes med de sidste 800 meter med en stigning på 7,8 i gennemsnit.

 

 

Annonce

 

Favoritterne

En kongeetape som denne, der vel også kan kaldes en bjergetape, vil givetvis have afgørende betydning for klassementet. Omvendt kan stigningens udformning også betyde en vis neutralisering blandt favoritterne, da dens sværeste del er den allerførste, hvorfor det kan være svært at opretholde et eventuelt forspring fra bunden og helt op til toppen, ikke mindst fordi den stejle indledning følges af stigningens letteste del. Omvendt kan det være lettere at slå hullet på fladere vej.

 

Det kræver naturligvis formstærke klatreben at kunne sidde med i en frontgruppe her, men etapesejren kan muligvis blive vundet af favoritternes hurtigste punch. Der skal i hvert fald lægges voldsomt hårdt ud i bunden, før favoritterne kan forventes at blive spredt for alle vinde og komme ind én for én, da den lettere del altså kan skabe samling igen. I en sådan samling skal der sandsynligvis spurtes om sejren.

 

En af forhåndsfavoritterne til den samlede sejr, Mauro Schmid (Team Jayco AlUla), har indtil videre ikke vist tegn på, at han ikke skulle kunne leve op til favoritværdigheden. Blandt favoritterne har han nemlig været samlet set bedst i de indlagte bonusspurter, som vel at mærke er blevet kørt op ad bakke - en type spurt han er specialist i. På en afslutning som denne kan han vise sig som den bedste.

 

Den store trussel til Schmid, både på denne etape og i løbet, kan vise sig at være Kevin Vermaerke (Team dsm-firmenich PostNL), der for nylig kørte et par strålende bjergetaper i Czech Tour. Han kunne egentligt godt have drømt om en hårdere stigning, hvor hans klatring kunne komme ham mere til gode, for her får han svært ved at gøre forskellen. På stregen er han dog også hurtig, og som en af løbets bedste bjergryttere kan dét indbringe en sejr.

 

Det var en interessant udmelding fra Mathieu Burgaudeau (TotalEnergies), at han spurtede med om bonussekunder på 2. etape, for det må betyde klassementsambitioner. Decideret bjergrytter er han ikke, men netop en stigning som denne vil passe ham fint, hvis han overlever bunden. Gør han det, vil han i en spurt om sejren stå med gode chancer for at køre med om sejren.

 

Efter Clément Champoussins (Arkéa-B&B Hotels) forrygende kørsel i dette løb sidste år, kan han igen vise sig at være blandt de allerbedste, da han igen har samme optakt i form af en Tour de France-deltagelse. Uanset hvad er han nemlig hurtig, (også) når vejen hælder opad, og i form klatrer han godt nok til at overleve bunden.

 

Læs også
Van der Poel sætter potentiel dato på karrierestop

 

Christian Scaroni (Astana Qazaqstan Team) er vel allerbedst på kortere og stejlere stigninger, men er nu også god i egentlige bjerge, hvor han eksempelvis var tæt på en etapesejr i dette års Giro d’Italia. Han kan godt blive sat under pres, hvis der køres for stærkt i bunden, men hvis han kan følge de øvrige favoritter, har han fart på stregen, der kan række langt.

 

Christian Scaroni var bare ét sekund fra samlet sejr i seneste udgave af løbet. Foto: Sirotti

 

Det store spørgsmålstegn - både for konkurrenterne og her i min stol - er Magnus Cort (Uno-X Mobility) på denne etape. Bjergrytter er han jo ikke, men begge hans Tour de France-etapesejre har været på en art bjergetaper, og dét niveau rækker langt i et felt som dette. Hvis der virkeligt bliver lagt pres på i bunden, kommer han i vanskeligheder, men hvis han kommer tilbage, så er han på papiret hurtigste mand. Det er dog i konkurrenternes interesse at komme af med bornholmeren, der også allerede har skrabet en del bonussekunder sammen, så han kommer på en svær opgave.

 

Det er 4. etape, som Jenno Berckmoes (Lotto-Dstny) har udtalt, at han glæder sig til, men her har han nu også muligheder. Han slap nemlig flot fra kongeetapen i Slovakiet Rundt sidst i juni med en syvendeplads, så han kan altså også begå sig på længere stigninger. Kommer han med op her, er han lynhurtig på stregen, og så kan en sejr ikke afskrives.

Annonce

 

Efter en karriere i cyklecross er Lander Loockx (TDT-Unibet Cycling Team) et nyt og spændende bekendtskab på landevejen, hvor han især har vist evner på stigningerne, men også i spurter. Det er en lovende kombination på en etape som denne, hvor han både har muligheder for at klare en udskilning og derefter spurte med om sejren.

 

Efterhånden har dette løb allerede udartet sig på en måde, hvor Andreas Leknessund (Uno-X Mobility) er plan B, mens holdkammeraten Magnus Cort er plan A. På lige netop denne etape har nordmanden de bedste forudsætninger, men måske han skal ofre sig for Cort. Uanset hvad skal han vinde på ren og skær klatrestyrke, da han ikke kan forvente at spurtbesejre størstedelen af klassementsrytterne. Han kan dog måske have taktisk fordel af netop Cort, og det kan give lidt råderum til et finaleangreb.

 

Ét af de svar, som de første to etaper har givet, har været om rollefordelingen på Israel-Premier Tech, hvor 21-årige Joseph Blackmore har været på jagt efter bonussekunder og dermed må være holdets klassementskaptajn. Briten har i år vist talentet med en samlet sejr i det bjergrige Tour du Rwanda, men dog imod væsentligt lettere modstand end her. Selv om han næppe er bedste klatrer her, har han dog også et fint punch, der kan indbringe en topplacering i en spurt.

 

Efter en samlet sejr i Rwanda skal Joseph Blackmore nu måle sig mod endnu større navne. Foto: Tour of Rwanda

 

Hvis nu ikke Champoussin er vendt tilbage til dette løb i samme form som sidste år, har Arkéa-B&B Hotels et alternativ i Vincenzo Albanese, der ikke kan afskrives her. Den hurtige italiener får det ikke let i bunden af stigningen, men klatrer dog også så glimrende, at han muligvis kan følge med. I så fald bliver hans spurt i en samlet gruppe yderst giftig for konkurrenterne.

Annonce

 

Læs også
Movistar-profil: Vingegaard er ikke bedst til alt

 

36-årige Gianluca Brambilla (Q36.5 Pro Cycling Team) er ikke den bjergrytter, han var engang, men det er ikke utænkeligt, at han kan følge med her. Skulle han overleve bunden af stigningen, har han også et glimrende punch i en spurt, og så kan det blive til en topplacering.

 

I dette felt - og næsten et hvilket som helst andet - finder man ikke en mere ægte klatrer end den lille Domenico Pozzovivo (VF Group-Bardiani CSF-Faizanè), der absolut ikke har mange kilo at skulle slæbe op ad bjergsiderne. Denne etape er klart den bedste for ham, og han burde da også kunne følge de bedste. En sejr kræver imidlertid, at han ligefrem kører væk fra de andre, og det bliver unægteligt svært.

 

Dette er nøgleetapen for et klassementshåb som Kamiel Bonneu (Team Flanders-Baloise), da han er mere bjergrytter end puncheur og derfor skal vinde tid på konkurrenterne her. Uden et punch, der knockouter dette felt, skal han vinde på at komme væk fra de øvrige, og det bliver trods alt svært. Klatreevnerne fejler dog ikke noget, og han burde være en del af finalen.

 

Der er ikke så meget at rafle om for Ben Hermans (Cofidis) på en etape som denne, hvor angreb er vejen til sejr. I dette favoritfelt kan han i hvert fald ikke forvente at vinde en spurt, men den 38-årige har næppe heller styrken til at køre de øvrige ud ad hjulet. Derfor er et veltimet angreb påkrævet, men han burde kunne holde sig blandt de bedste på stigningen.

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Tre ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 3-placering.
Fire ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men begrænset. For en sejr skal meget flaske sig, men en top 5-placering er til gengæld sandsynlig.
Fem ryttere, for hvem en sejr må betragtes som usandsynlig, men som er gode bud på en top 10-placering.
Mauro Schmid
Kevin Vermaerke, Mathieu Burgaudeau
Clément Champoussin, Christian Scaroni, Magnus Cort
Jenno Berckmoes, Lander Loockx, Andreas Leknessund, Joseph Blackmore
Vincenzo Albanese, Gianluca Brambilla, Domenico Pozzovivo, Kamiel Bonneu, Ben Hermans
INFO
Arctic Race of Norway
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Mandag den 13. januar 2025

INTERVIEW Cross
Eksklusivt interviewBronzevinder har for nylig været syg
INTERVIEW Cross
Eksklusivt interviewFørsteårs jubler over andenplads

Søndag den 12. januar 2025

INTERVIEW Cross
Eksklusivt interviewNummer to beskriver ”irriterende” situation
Cross
Oversigt: Nationale mestre i cyklecross 2025
Landevej
Chok-melding fra Pidcock
Cross
”Det giver helt sikkert lidt mere motivation frem mod VM”
Cross
Stortalent klasker favoritterne i Holland
Cross
Lidl-Trek-stjerne tager stor sejr
Landevej
Officielt: Her sæsondebuterer Casper Pedersen

Annonce

INTERVIEW Cross
Eksklusivt interviewWeis reagerer på DM-titel og afslører VM-planer
Cross
Weis smadrer al modstand og bliver danmarksmester
INTERVIEW Cross
Eksklusivt interviewSyvende DM-titel: Det var et sjovt cykelløb
Cross
Caroline Bohé udbygger danmarksrekord efter tæt duel

Annonce

INTERVIEW Cross
Eksklusivt interview”Det gjorde det egentlig lidt sværere for mig,” siger danmarksmester
Cross
Stort talent bliver dansk mester
Landevej
Stjerne forpasser chancen for at skrive historie i overlegen dobbeltsejr
Landevej
Remco ser ét lyspunkt ved sit styrt
Landevej
Oversigt: Disse WorldTour-ryttere mangler fortsat kontrakt
Landevej
Asgreen atter i spil til Touren
Landevej
Årets første linjeløb er afgjort

Lørdag den 11. januar 2025

Landevej
Flere hold presser på for ændring, der kan komme Cort og Co. til gode

Annonce

Landevej
Tidligere sensation stopper karrieren
Landevej
Ganna er ”bagud”: Udpeger sæsonens store mål
Landevej
Fransk profil brækker kravebenet under træning

Annonce

Landevej
Pidcock og Co. i komplet stilskifte
Cross
Vanvittig 15 år lang stime er slut
Landevej
Mandefald har skabt nye muligheder: Jeg får friheden

Annonce

Cross
Selvtillidsfuld belgier: Ruten er 90% min ting
Landevej
Evenepoel svarer klart ”nej” efter ny Tour-melding
Landevej
Brian Holm med modig Mads P.-forudsigelse: Jeg tror det faktisk
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewKaotisk år fører til skifte for dansk profil: Det har ikke været fedt at cykle
Landevej
Succestræner forhandlede med storhold
Landevej
Officielt: Julius Johansen får lyndebut
Landevej
WorldTour-ryttere og dansker til verdens højest rangerede konti-hold
Landevej
Stor profil kritiserer sit tidligere hold
Landevej
Ny løjtnant fravælger Evenepoel

Fredag den 10. januar 2025

Landevej
Oversigt: Disse 13 hold skifter navn til 2025
Landevej
Krise i spansk cykling: Vi mangler en vinder
Cross
De fire første danskere er udtaget til VM
Landevej
Profil afslører vilde UAE-planer
Landevej
Vingegaard kan blive verdensmester, slår Mørkøv fast
Landevej
Bardet fortryder særligt én ting i sin karriere
Landevej
Ny Soudal Quick-Step-rytter ser frem til de kommende løb
Landevej
Lotto-profil har fortsat ambitioner om Vueltaens klassement
Motion
Test: Elitewheels - Drive G45CS carbon gravel hjulsæt
Landevej
Evenepoel får angiveligt debut i stor WorldTour-klassiker
Landevej
Red Bull-rytter bliver australsk mester i gadeløb
Landevej
Pronghorn lancerer ny gravelcykel til danske forhold
Landevej
Stjerne kræver handling: Vi er nødt til at ændre vores indstilling
Landevej
Lidl-Trek udtager dansk komet til årets første løb
Landevej
Medie: Sprinterstjerne fyret
Landevej
Fransk mester forlænger efter stor sæson
Landevej
Ineos tager stjerner med til sæsonåbner
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewLongread: Talenternes dødskamp #3
Landevej
Evenepoel afslører sit løbsprogram

Torsdag den 09. januar 2025

Landevej
Evenepoel kan begynde sin genoptræning
Landevej
Merlier om Tour-udtagelse: Et helt tog er ikke nødvendigt
Cross
Tidligere vinder roser ruteændring: Det bliver mere cross
Landevej
Evenepoel deler hilsen: Det har været en svær periode
Udstyr og test
Test: ATTAAC Element briller
Landevej
Dobbeltsatsning: Quick-Step tager supersprinter med til Touren - og forlænger
Landevej
Alaphilippe: Flandern Rundt er stadig min drøm
Udstyr og test
Test: Panaracer GravelKing X1+ TLR
Landevej
Kyllingen sabler Froome: Det virker lidt tosset
MTB
Dumoulin kører spektakulært løb
Landevej
Stjerne afslog Visma: Her er hvorfor
Landevej
Ny UCI-regel rammer sejrsøjeblikke
Landevej
Mester jubler: Det her løb er min favorit
Landevej
WorldTour-profiler i knivskarp duel
Landevej
Stor profil skal opereres
Landevej
2025´s første eliteløb er afgjort
Landevej
38-årig stjerne udpeger stor målsætning

Onsdag den 08. januar 2025

Cross
Nys vil have endnu en trøje
Bane
Nyt dansk banehold får flere verdensmestre ombord
Cross
”Jeg er overrasket over, hvor meget mere populær Wout er”
Landevej
Bennett ser stadig sig selv som topsprinter efter svære år
Landevej
Bardet har særligt mål i karrierens sidste sæson
VIS FLERE

Annonce