Dagens etape:

Fra Tverlandet til Jakobsbakken

Dato: 6. august

Antal kilometer: 155,7

Etapestart: 14.20

Etapeafgørelse: Ca. 17.55

TV-dækning: Se oversigten her

Imponerende nok forløb 2. etape endnu bedre for Uno-X Mobility end åbningen på Arctic Race of Norway. Ikke alene vandt Alexander Kristoff for anden dag i streg, men leadoutet fra Magnus Cort var så godt, at danskeren selv hentede en tredjeplads og dermed potentielt vigtige bonussekunder i klassementet.

Det klassement kommer på en hård prøve på 3. etape, som må betragtes som kongeetapen i dette års Arctic Race of Norway med sine fire kategoriserede stigninger, hvoraf den sværeste udgør etapens målstreg. Etapens 155,7 kilometer har en ganske hård indledning med tre kategoriserede stigninger på de første 70 kilometer efterfulgt af et fladere stykke uden stigninger.

Læs også

Vingegaard får hjælp fra ny løjtnant i sæsonens første mål

Vejen begynder dog at stige støt hen til foden af målstigningen, som måler 7,1 kilometer og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,5. Der er tale om en temmelig ujævn sag, der er stejlest i bunden, hvor den første kilometer i gennemsnit stiger med 10,3 procent. Midt på stigningen er den mere human med to kilometer på 3-4 procent, inden den bliver stejlere igen og afsluttes med de sidste 800 meter med en stigning på 7,8 i gennemsnit.

Favoritterne

En kongeetape som denne, der vel også kan kaldes en bjergetape, vil givetvis have afgørende betydning for klassementet. Omvendt kan stigningens udformning også betyde en vis neutralisering blandt favoritterne, da dens sværeste del er den allerførste, hvorfor det kan være svært at opretholde et eventuelt forspring fra bunden og helt op til toppen, ikke mindst fordi den stejle indledning følges af stigningens letteste del. Omvendt kan det være lettere at slå hullet på fladere vej.

Det kræver naturligvis formstærke klatreben at kunne sidde med i en frontgruppe her, men etapesejren kan muligvis blive vundet af favoritternes hurtigste punch. Der skal i hvert fald lægges voldsomt hårdt ud i bunden, før favoritterne kan forventes at blive spredt for alle vinde og komme ind én for én, da den lettere del altså kan skabe samling igen. I en sådan samling skal der sandsynligvis spurtes om sejren.

En af forhåndsfavoritterne til den samlede sejr, Mauro Schmid (Team Jayco AlUla), har indtil videre ikke vist tegn på, at han ikke skulle kunne leve op til favoritværdigheden. Blandt favoritterne har han nemlig været samlet set bedst i de indlagte bonusspurter, som vel at mærke er blevet kørt op ad bakke - en type spurt han er specialist i. På en afslutning som denne kan han vise sig som den bedste.

Den store trussel til Schmid, både på denne etape og i løbet, kan vise sig at være Kevin Vermaerke (Team dsm-firmenich PostNL), der for nylig kørte et par strålende bjergetaper i Czech Tour. Han kunne egentligt godt have drømt om en hårdere stigning, hvor hans klatring kunne komme ham mere til gode, for her får han svært ved at gøre forskellen. På stregen er han dog også hurtig, og som en af løbets bedste bjergryttere kan dét indbringe en sejr.

Det var en interessant udmelding fra Mathieu Burgaudeau (TotalEnergies), at han spurtede med om bonussekunder på 2. etape, for det må betyde klassementsambitioner. Decideret bjergrytter er han ikke, men netop en stigning som denne vil passe ham fint, hvis han overlever bunden. Gør han det, vil han i en spurt om sejren stå med gode chancer for at køre med om sejren.

Efter Clément Champoussins (Arkéa-B&B Hotels) forrygende kørsel i dette løb sidste år, kan han igen vise sig at være blandt de allerbedste, da han igen har samme optakt i form af en Tour de France-deltagelse. Uanset hvad er han nemlig hurtig, (også) når vejen hælder opad, og i form klatrer han godt nok til at overleve bunden.

Læs også

Van der Poel sætter potentiel dato på karrierestop

Christian Scaroni (Astana Qazaqstan Team) er vel allerbedst på kortere og stejlere stigninger, men er nu også god i egentlige bjerge, hvor han eksempelvis var tæt på en etapesejr i dette års Giro d’Italia. Han kan godt blive sat under pres, hvis der køres for stærkt i bunden, men hvis han kan følge de øvrige favoritter, har han fart på stregen, der kan række langt.

Christian Scaroni var bare ét sekund fra samlet sejr i seneste udgave af løbet. Foto: Sirotti

Det store spørgsmålstegn - både for konkurrenterne og her i min stol - er Magnus Cort (Uno-X Mobility) på denne etape. Bjergrytter er han jo ikke, men begge hans Tour de France-etapesejre har været på en art bjergetaper, og dét niveau rækker langt i et felt som dette. Hvis der virkeligt bliver lagt pres på i bunden, kommer han i vanskeligheder, men hvis han kommer tilbage, så er han på papiret hurtigste mand. Det er dog i konkurrenternes interesse at komme af med bornholmeren, der også allerede har skrabet en del bonussekunder sammen, så han kommer på en svær opgave.

Det er 4. etape, som Jenno Berckmoes (Lotto-Dstny) har udtalt, at han glæder sig til, men her har han nu også muligheder. Han slap nemlig flot fra kongeetapen i Slovakiet Rundt sidst i juni med en syvendeplads, så han kan altså også begå sig på længere stigninger. Kommer han med op her, er han lynhurtig på stregen, og så kan en sejr ikke afskrives.

Efter en karriere i cyklecross er Lander Loockx (TDT-Unibet Cycling Team) et nyt og spændende bekendtskab på landevejen, hvor han især har vist evner på stigningerne, men også i spurter. Det er en lovende kombination på en etape som denne, hvor han både har muligheder for at klare en udskilning og derefter spurte med om sejren.

Efterhånden har dette løb allerede udartet sig på en måde, hvor Andreas Leknessund (Uno-X Mobility) er plan B, mens holdkammeraten Magnus Cort er plan A. På lige netop denne etape har nordmanden de bedste forudsætninger, men måske han skal ofre sig for Cort. Uanset hvad skal han vinde på ren og skær klatrestyrke, da han ikke kan forvente at spurtbesejre størstedelen af klassementsrytterne. Han kan dog måske have taktisk fordel af netop Cort, og det kan give lidt råderum til et finaleangreb.

Ét af de svar, som de første to etaper har givet, har været om rollefordelingen på Israel-Premier Tech, hvor 21-årige Joseph Blackmore har været på jagt efter bonussekunder og dermed må være holdets klassementskaptajn. Briten har i år vist talentet med en samlet sejr i det bjergrige Tour du Rwanda, men dog imod væsentligt lettere modstand end her. Selv om han næppe er bedste klatrer her, har han dog også et fint punch, der kan indbringe en topplacering i en spurt.

Efter en samlet sejr i Rwanda skal Joseph Blackmore nu måle sig mod endnu større navne. Foto: Tour of Rwanda

Hvis nu ikke Champoussin er vendt tilbage til dette løb i samme form som sidste år, har Arkéa-B&B Hotels et alternativ i Vincenzo Albanese, der ikke kan afskrives her. Den hurtige italiener får det ikke let i bunden af stigningen, men klatrer dog også så glimrende, at han muligvis kan følge med. I så fald bliver hans spurt i en samlet gruppe yderst giftig for konkurrenterne.

Læs også

Movistar-profil: Vingegaard er ikke bedst til alt

36-årige Gianluca Brambilla (Q36.5 Pro Cycling Team) er ikke den bjergrytter, han var engang, men det er ikke utænkeligt, at han kan følge med her. Skulle han overleve bunden af stigningen, har han også et glimrende punch i en spurt, og så kan det blive til en topplacering.

I dette felt - og næsten et hvilket som helst andet - finder man ikke en mere ægte klatrer end den lille Domenico Pozzovivo (VF Group-Bardiani CSF-Faizanè), der absolut ikke har mange kilo at skulle slæbe op ad bjergsiderne. Denne etape er klart den bedste for ham, og han burde da også kunne følge de bedste. En sejr kræver imidlertid, at han ligefrem kører væk fra de andre, og det bliver unægteligt svært.

Dette er nøgleetapen for et klassementshåb som Kamiel Bonneu (Team Flanders-Baloise), da han er mere bjergrytter end puncheur og derfor skal vinde tid på konkurrenterne her. Uden et punch, der knockouter dette felt, skal han vinde på at komme væk fra de øvrige, og det bliver trods alt svært. Klatreevnerne fejler dog ikke noget, og han burde være en del af finalen.

Der er ikke så meget at rafle om for Ben Hermans (Cofidis) på en etape som denne, hvor angreb er vejen til sejr. I dette favoritfelt kan han i hvert fald ikke forvente at vinde en spurt, men den 38-årige har næppe heller styrken til at køre de øvrige ud ad hjulet. Derfor er et veltimet angreb påkrævet, men han burde kunne holde sig blandt de bedste på stigningen.