Prøv vores nye app
Optakt: 3. afdeling af Uno-X Cup
26. januar 2021 20:06
af Christian Frese

Hvem bliver den tredje etapevinder ved Uno-X Cup 2021? Svaret finder vi onsdag aften, når de fem løbsklasser skal ud på en hård rute på Londons virtuelle veje. Tre ture op ad Box Hill venter, og vi livestreamer hele ræset fra klokken 19.30. Her får du Alex Rasmussens optakt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

TILMELD DIG 3. AFDELING AF UNO-X CUP

Nicklas Amdi Pedersen tog Team PO Auto CeramicSpeeds anden etapesejr ud af to mulige, da den 27-årige dansker i onsdags vandt 2. afdeling af Uno-X Cup.

Nu venter 3. afdeling lige om hjørnet, og du kan naturligvis køre med, når vi onsdag aften fra klokken 19.30 livestreamer fra alle fem løbsklasser. Løbsstart er 19.45.

Ruten er tre omgange af "London Loop", der med sine 220 højdemeter fordelt på blot 15 kilometer vil give alle muligheder for en selektiv affære. Hver omgang sender rytterne op ad Box Hill, som rundes af med en indlagt spurt.
 

Samtlige Uno-X Cup-løb vil blive livestreamet og kommenteret her på Feltet.dk, på vores Facebook-side samt på vores Youtube-kanal. Ræset vil desuden kunne følges på DCU´s og DCU e-cyklings respektive Facebook-sider.

 

Ræsene kommenteres af den tidligere firedobbelte baneverdensmester Alex Rasmussen, Zwift-ekspert Klaus Møller samt Feltet.dk´s CEO Jesper Johannesen med optakt fra klokken 19.30.

 

Det samlede klassement i Uno-X Cup afgøres via et pointsystem, som baseres på indlagte spurter og naturligvis resultatet over målstregen ved hvert af seriens seks løb.

Seriens resultater vil blive offentliggjort her på siden, hvilket gælder for alle kategorier ved samtlige afdelinger over de kommende tre uger.
 

Du kan se topresultaterne fra sidste uges 2. afdeling lige her.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Du kan læse meget mere om serien i denne artikel eller under Alex Rasmussens følgende optakt.


Alex Rasmussens dom

Den tredje afdeling af Uno-X Cup tager os til London med den klassiske ”London Loop”-rute fra OL 2012.

Der skal tilbagelægges 3 omgange, i alt 45 kilometer og 660 højdemeter på London Loop. Der er 3 indlagte spurter på toppen af Box Hill med 10, 6, 4, 2 og 1 point til de 5 første.

Ruten starter ved siden af Velodromen i London og tager os direkte ud forbi London Bridge, hvor målstregen er, og herefter stiger det 3-4 % i 600 meter, inden vi kører ned og ind i tunellen og kommer ud langs Themsen.

Der bliver drejet skarpt til højre mod Nelson’s Column, og her venter der en kort eksplosiv stigning, inden vi igen drejer til venstre og følger Themsen hele vejen til Lambeth Bridge.

Der venter en kort nedkørsel igennem London Tube, og så kommer rytterne ud ved bunden af Box Hill.

Box Hill er 3 kilometer med 4,4 % i snit, men er meget irregulær, og derfor bliver man nødt til at have fokus på at sidde godt fremme i feltet hele vejen op, hvis man ikke skal blive fanget i en gruppe bag fronten.

Når man krydser toppen, går det let ned ad bakke, inden der kommer en meget stejl og hård kontrabakke på 250 meter, hvor man nemt kan blive sat, hvis man ikke er forberedt og kommer ind i bunden af bakken uden fart og watt i pedalerne.

Fra toppen af Box Hill er der 5 kilometer til målstregen, hvoraf de 3 er nedkørsel.

Det eneste punkt, som man skal være opmærksom på, er opkørslen fra London Tube. Kommer man med feltet hertil efter 43 kilometer, går positionskampen hen mod spurten i gang.

Man kan først se målstregen med omkring 300 meter til mål, så det gælder om at holde sig fremme i feltet, når man krydser Tower Bridge.

Spurten starter, når man drejer til venstre forbi Tower of London og falder en smule de sidste 100 meter, så det gælder om ikke at starte spurten for sent.

Favoritter:
Igen er PO Auto storfavoritter, især efter de flotte resultater i Zwift Premier Division i mandags.

Anders Foldager og Nicklas Pedersen må forventes at være de hurtigste på stregen. På stigningen skal man nok holde øje med Gustav Heby (Fusion ECT), Leandro Messineo og Dennis Lock (Fusion ECT).

Der kan stadig nå at komme mange flere med, efterhånden som vi nærmer os starten i morgen klokken 19.45.


Rundstrækningen "London Loop" (Ruteprofil: Zwifthub.com)



Hvordan deltager jeg?

Ønsker du at deltage i løbsserien som dansk rytter, skal du først og fremmest være medlem af DCU e-cykling. Det er gratis, og du registrerer dig til DCU e-cykling via dette link 

 

Herfra følger du linket over på Zwift, logger ind i Zwift, og så er du registreret. Bemærk; inden du følger linket ind i Zwift, skal du være logget ud.

 

Hvis du ikke allerede har et login til Zwift, skal du oprette et abonnement til Zwift samt koble din profil til Zwiftpower.com (mere herom senere i artiklen). Dernæst skal du naturligvis tilmelde dig løbsserien, hvilket gøres ét løb ad gangen fra uge til uge.

Annonce

 

Der er flere måder at tilmelde sig på. Den nemmeste er gennem Zwifts egen hjemmeside, Zwift.com, eller app, Zwift Companion, som kan downloades til alle de forskellige platforme.

 

Begge steder skal du åbne fanen ”Events” og derefter finde datoen og tidspunktet for det pågældende løb. Tryk på løbet og scroll derefter ned for at vælge din ønskede kategori, som du tilmelder dig ved at trykke på +.

 

Alternativt kan du tilmelde dig via Zwiftpower.com, hvor du under fanen "Events" i toppen af skærmen kan finde dit specifikke løb. På selve løbssiden skal du så trykke på den gule bjælke ”Join Event”, som åbner en fane med de respektive løbskategorier i højre side af skærmen. Her trykker du på + ud for din ønskede kategori.

På Zwiftpower.com er det muligt at se de kommende tre dages begivenheder, og for at kunne tilmelde sig løb via denne hjemmeside skal man have en profil og have denne koblet op til sin Zwift-konto.
 

Skulle du ikke være tilmeldt, før du åbner Zwift, har du naturligvis også muligheden for at tilmelde dig in-game.

Feltet.dk vil løbende bringe dig et link til det kommende løbs oversigtsside, hvor du både kan tilmelde dig og se samtlige informationer om det pågældende løb.
 

Er du tilmeldt på forhånd, vil du kunne stille dig op ved startstregen fra 30 minutter før løbsstart. Åben Zwift, vælg en verden og tryk ”Join Event” nede i venstre hjørne. Så er du klar til at give vennerne baghjul.


 

Regler

- Løbene afvikles som pointløb med et varierende antal af indlagte spurter for hver afdeling. Ved 3. afdeling er der tre indlagte spurter efter henholdsvis 10,0, 24,9 og 39,8 kilometer.

 

- Løbene afvikles i fire styrkebaserede kategorier (se kategori-kriterierne senere i artiklen) samt en E-kategori forbeholdt kvinder. 

- A-ryttere skal køre med deres smart trainer som primær power source. B-ryttere anbefales på det kraftigste til at gøre det samme. 

- De 15 bedst placerede ryttere i A-klassen skal levere en dual recording fra det pågældende løb.

- Der køres med separate starttidspunkter med ét minut imellem hver kategori, fra A-klassen klokken 19.45 til E-kassen klokken 19.49. Ryttere i forskellige kategorier vil derfor ikke blive påvirket af hinanden.

- Samtlige seks løb vil tælle med i det samlede klassement, som baseres på et pointsystem (se nedenfor).

 

- For at få sit resultat godkendt skal ens Zwift- og Zwiftpower-profiler være sammenkoblet (se guide her), pulsbælte bæres og powermeter (og ikke zPower) anvendes. Du skal desuden være medlem af DCU e-cykling.


- Kører man i en lavere kategori, end ens Zwiftpower-profil viser, bliver ens resultat ikke godkendt. Det samme risikeres, hvis man bryder ens kategoris grænser for watt pr. kilo.


- Enkeltstartscykler er ikke tilladte.


- Powerups vil være til rådighed.


- Alle kategorier kører samme rute og distance.


- Kvinder må gerne deltage i andre klasser end E (se nedenstående kategorier).


- Løbets uofficielle resultater vil kunne ses på Zwiftpower.com, mens de officielle resultater vil blive offentliggjort her på Feltet.dk senest tre dage efter løbet.


- Tjek efterfølgende altid dit resultat på din Zwiftpower.com-profil for at sikre, at du fortsat kører i den rette kategori.


Artiklen fortsætter under billedet



Pointsystem 

Det samlede klassement i Uno-X Cup 2021 vil blive baseret på et pointsystem med 60-2 point til de 50 bedst placerede ryttere på hver etape.

 

Etapevinderen tildeles 60 point, andenpladsen 55 point, tredjepladsen 50 point, fjerdepladsen 48 point, femtepladsen 47 point og så videre ned til 50. pladsen, som modtager to point. Gennemførende ryttere udenfor top 50 får ét point.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

På de indlagte spurter vil der være point til de fem første over stregen (10-6-4-2-1). Hurtigste segment-tid betyder således ingenting for pointene.

Ved 3. afdeling er der tre indlagte spurter. Disse er placeret på toppen af Box Hill på hver af de tre omgange. 

 

Foruden et individuelt klassement byder løbsserien også på en holdkonkurrence, hvor hvert mandskabs tre mest pointscorende rytteres pointantal vil blive lagt sammen til en holdscore ved hver etape.

 

Samtlige seks afdelinger vil tælle med i det endelige klassement, hvilket gælder både det individuelle klassement og holdklassementet.

 

Kategorier 

Alle etaper vil blive afviklet i fem forskellige kategorier, A-B-C-D-E, baseret på den enkelte rytters styrke. E-klassen er forbeholdt kvinder, men kvinder er samtidig frit stillet til at køre i en hvilken som helst klasse.

 

Hver kategori vil have sit eget individuelle klassement og holdkonkurrence.

  

Helt konkret er kategorierne baseret på rytternes FTP - det maksimale antal watt, som man kan træde i en time. Overskrider man grænsen for sin kategori, eksempelvis 4 watt/kg i B, risikerer man at blive fjernet fra resultatlisten.

Annonce

 

Samtlige afdelinger vil afvikles i følgende separate kategorier (FTP i W/kg kropsvægt)
A: 4 < W/kg

B: 3,20-3,99 W/kg

C: 2,50-3,19 W/kg

D:  2,49 W/kg

E: Kvinder
 

 

Sådan kører du med om sejren 

Brug af pulsbælte og wattmåler er obligatorisk. Man vil blive fjernet fra resultatlisten, hvis man ikke bærer et pulsbælte eller ikke er koblet op til en wattmåler (og dermed bruger zPower), som både kan være i form af hometrainerens interne wattmåler eller en ekstern wattmåler.

 

Derudover må in-game enkeltstartscykler ikke tages i brug.

 

Disse regler er naturligvis til for at undgå snyd, og i denne forbindelse er det også altafgørende, at man registrerer sin korrekte højde og vægt, da disse har stor indflydelse på ens ingame-præstation.

 

For at deltage i kampen om den samlede sejr skal man desuden registrere sin Zwift-profil på Zwiftpower.com (og lade Zwiftpower dele sine data).

Annonce

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

SE HVORDAN DU REGISTRERER DIG PÅ ZWIFTPOWER.COM LIGE HER.

 

Det enkelte løbs uofficielle resultater kan findes på Zwiftpower.com umiddelbart efter løbets afslutning, men det er løbsarrangørerne, der bestemmer det officielle resultat, og dette offentliggøres efter hvert løb på Feltet.dk.

 

På Zwiftpower.com kan man derudover se, hvorvidt man har overskredet sin kategoris watt-grænse eller er rykket op i kategori.

 

Det er derfor vigtigt at tjekke sit resultat på Zwiftpower.com, da man ikke kan få godkendt sin placering, hvis man kører i en lavere kategori, end Zwiftpower.com bestemmer.

 

Får man et WKG eller UPG ud for sit løbsresultat grundet for høje watt eller forkert kategori, skal man altså rykke en kategori op til næste uges løb!

Annonce

 

Kan du ikke finde dig selv i resultatlisten på Zwiftpower.com, så tjek din profilside på hjemmesiden.

 

På din Zwiftpower-profilside kan du både finde en oversigt over dine løbsresultater og se din øjeblikkelige kategori, som er bestemt ud fra gennemsnittet af dine tre bedste fysiske præstationer i de seneste tre måneder.

 

Ved løb af under en times varighed må ens bedste 20 minutters power undervejs højest være 105 % af den øvre watt-grænse for ens specifikke kategori. Dette skyldes antagelsen om, at FTP udgør 95 % af ens 20 minutters power.

 

Det vil sige, at eksempelvis B-rytterne højest må ligge på 4,21 watt/kg i 20 minutter. Når gennemsnittet af en rytters tre bedste 20-minutterspræstationer overstiger dette tal, vil rytteren rykkes op i A-klassen og dermed ikke længere kunne fremgå af resultatlisten i B-løb.

INFO
E-cykling
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Torsdag den 25. april 2024

Landevej
Følg enkeltstarten i Romandiet og kongeetapen i Tyrkiet
Landevej
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation
Landevej
Evenepoel tilbage på landevejen
Landevej
Topsprinter får debut efter lang skadesperiode
Landevej
Danske hold uden succes i Italien
Landevej
Ny triumf til Lidl-Trek-talent
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Vidunderbarn lykkedes med sit ”første udbrud i karrieren”
Landevej
Video i artiklenSe Lunds reaktion på ny sejr
Landevej
Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lunds anden store sejr
Landevej
Total dominans af UAE
Landevej
Video i artiklenLund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Annonce

Landevej
Video i artiklenTobias Lund vinder for anden dag i træk
Landevej
Ayuso ser frem til enkeltstart: Perfekt på papiret
Landevej
Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut
Landevej
Geraint Thomas skal stå i spidsen til årets Giro d’Italia
Landevej
Kron før 2. etape: Håber på at vise noget
Landevej
Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Annonce

Landevej
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund triumfere i Tyrkiet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!

Annonce

Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Motion
Første cykelmagasin på gaden
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Annonce

INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewHjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre
Landevej
Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

Onsdag den 24. april 2024

Landevej
Officielt: Disse hold skal køre 2024 Tour de France Femmes avec Zwift
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt
Landevej
Overrasket Alpecin-Deceuninck-rytter reagerer på podieplads
Landevej
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet
Landevej
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads
Landevej
Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr
Landevej
Video i artiklenDansk sprintertalent tager stor sejr
Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere
Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle
Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl
Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv
Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt
Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt
Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
VIS FLERE

Annonce