Ruten

I de seneste år har arrangørerne krydret løbet med den spændende puncheurfinale på Punta Negra-stigningen, men den er denne gang reduceret til en ligegyldig rolle på 1. etape. I stedet bliver 2. etape, der altså har været for de eksplosive folk, nu formentlig en sag for sprinterne. I hvert fald har arrangørerne designet en næsten pandekageflad rute, hvor det kun er vinden, der kan true de hurtige folk.

I alt skal der tilbagelægges 168,7 km, der hat både start og mål i byen Pocito. Det er en sydlig forstand til San Juan, og etapen indledes med, at man kører mod nord ind til byen, hvor man kører næsten en hel runde på den flade ringvej. Herfra går det mod sydøst væk fra byzonen og igennem fladt terræn frem til den første spurt, der kommer efter 65,8 km.

Turen går nu videre gennem fladlandet mod syd og sydøst ned til det sydligste punkt, hvor man drejer mod vest for at køre frem til en kategori 3-stigning (0,8 km, 1,3%), der har top efter 102,3 km. Nu går det stik nord frem til en næsten kvadratisk rundstrækning, hvor man kører en omgang for blandt andet at køre den sidste spurt efter 128,3 km. Derefter fuldendes turen mod nord ind til målet ad en lang, lige vej, der over de sidste 4 km er ganske let stigende. Der er et sving med knap 6 km igen, men derefter er vejen helt lige.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Etapen byder på i alt 260 højdemeter.

Pocito blev også brugt som målby i 2019, 2018 og 2017. Sidste år lagde Fernando Gaviria ud som lyn og torden ved at vinde 1. etape i sin allerførste optræden for UAE, inden Julian Alaphilippe to dage senere besejrede Valerio Conti og Remco Evenepoel på enkeltstarten i byen. I 2018 vandt Gaviria også den indledende massespurt i byen, mens byen for tre år siden dannede rammen om afslutningen på næstsidste etape. Her overraskede Quick-Step ved at sende Maximilano Richeze i udbrud, og den trofaste lead-out man gjorde arbejdet færdigt ved at sikre sig den første af to etapesejre i sit hjemlands største løb.

Vejret

Efter en glohed søndag venter en bagende, men dog en anelse køligere mandag. Der vil være få skyer, og temperaturen vil nå 33 grader. Igen vil der være en 30% risiko for en tordenbyge først på aftenen, hvor etapen køres. Vinden vil lægge sig, så der blot er en let til jævn vind fra nord. Det giver medvind først på etapen, hvorefter et kort sidevindsstykke frem mod stigningen erstattes af modvind på hjemturen. Der vil også være modvind på den lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Vuelta a San Juan er måske nok et populært forberedelsesløb, men det er desværre også kendt som lidt af en styrtfestival. Det blev nok engang tydeligt på 1. etape, hvor en uforsigtig tilskuer forårsagede et gigantisk uheld, som meget vel kunne have vendt op og ned på klassementet i det argentinske løb. I flere timer så det ud til at løbets favorit Remco Evenepoel sammen med topkandidater som Eduardo Sepulveda, Oscar Sevilla og Patrick Schelling samt fire ud af de fem klatrere på Rally ville miste tid, men en lidt kontroversiel beslutning om at dispensere fra 3 km-reglen betyder, at løbet stadig er helt åbent også for de på 1. etape så uheldige ryttere.

Man kan naturligvis diskutere, om det skaber en problematisk og uklar præcedens, men på kort sig er det til gavn for løbet, at de mange topkandidater fortsat er med i kampen om sejren. Beslutningen hjalp også en uforsigtig Julian Alaphilippe, der efter sit arbejde for Alvaro Hodeg smed 14 dumme sekunder, men som også blev reddet af jurybeslutningen om at stoppe uret, da styrtet skete.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Desværre venter der endnu en halvfarlig opgave mandag. Her gælder det løbets fladeste etape. Selv kategori 3-stigningen er en parodi på en bjergspurt, og derfor er der igen lagt op til sprinterfest. Den argentinske vind er som altid på papiret en trussel, men dels vil det ikke være særligt blæsende, dels vil retningen være helt forkert. Med stort set ren modvind på de sidste 60-70 km er der ikke det store incitament til at forsøge noget som helst på sidevindsstykket frem mod stigningen.

Dermed burde det blive en halvkedelig etape. En aggressiv start med stor aktivitet fra de lokale hold vil føre til et udbrud, men da end ikke bjergtrøjen er i spil vil kampen måske være lidt mindre intens denne gang. Herefter vil Israel Start-Up Nation tage kontrol, og de kan regne med at få hjælp af UAE og Deceuninck og formentlig også Bora, der alle har planer om at få revanche. Selv Androni, der kan lugte en førertrøje, vil måske hjælpe til, og med så meget modvind til sidst har udbruddet reelt ikke en chance for at snyde feltet.

Det lugter derfor af massespurt efter en rolig og let etape. Det kan igen finalen halvfarlig, når et helt felt af relativt frisk, men meget urutinerede ryttere slås om pladserne med feltets store stjerner. Forhåbentlig undgår vi denne gang styrt, men risikoen er overhængende. Til gengæld er selve finalen igen uhyre enkel, da den lange, lige vej ikke stiller de store krav til tekniske egenskaber, men derimod til topfarten. Denne gang vil den direkte modvind dog gøre timing uhyre vigtigt, og selv den hurtigste rytter kan meget vel blive slået, hvis han åbner for tidligt, som Alvaro Hodeg gjorde det søndag.

Trods gårsdagens nedtur vil jeg igen pege på Fernando Gaviria som favorit. UAEs spurt gik helt i stykker, da den colombianske stjerne blev sat tilbage i forbindelse med styrtet. Det lykkedes ganske vist Maximiliano Richeze at bringe ham tilbage på hjulet af Juan Sebastian Molano, men tilsyneladende opdagede den colombianske hjælper ikke, at kaptajnen var tilbage. I hvert fald endte han med at køre sin egen spurt, så Gaviria blev lukket inde af sin egen holdkammerat, og derfor fik vi aldrig at se, hvor meget fart feltets hurtigste egentlig har.

Det kiks skal der rettes op på, og uden styrt burde toget med Molano, Richeze og Gaviria stadig være det bedste i dette felt. Gaviria er også den hurtigste, som han viste med sin overlegne fart i Guangxi i oktober, hvor han endelig kom tilbage på sporet, og han er altid i form fra sæsonstart. Gaviria virkede ikke tilfreds efter etapen, og der er sikkert blevet talt med store bogstaver på hotellet. Retter UAE op på fadæsen, bør Gaviria kunne tage sin tredje sejr på tre år i Pocito.

Hans værste rival må igen være Alvaro Hodeg, der på papiret er løbets næsthurtigste. Trods ety skift resultat var der meget positivt på 1. etape, hvor det nyetablerede tog med Julian Alaphilippe, Zdenek Stybar og Bert van Lerberghe dominerede finalen. Uheldigvis var timingen for dårlig, da Hodeg måtte starte sin spurt allerede med 300 m igen, og det betød, at han ikke kunne holde rivalerne bag sig. Formentlig er han efter sin lange skadespause endnu ikke i topform, og derfor var det svært at forvente, at han kunne overvinde den fejlagtige timing og alligevel vinde.

Togets styrke var til gengæld åbenlys, og kan de time det lidt bedre, burde Hodeg stadig kunne vinde. Ganske vist mangler han stadig lidt fart i forhold til de allerhurtigste, men med det rette lead-out har han tidligere slået navne som Groenewegen, Ackermann og Bennett. Det kan han gøre igen, hvis timingen denne gang sidder i skabet for det stærke Deceuninck-mandskab.

Naturligvis skal Peter Sagan også nævnes. Slovakken så nu temmelig skidt ud i gårsdagens spurt, hvor han ligesom Hodeg også fik åbnet for tidligt - noget, der ellers ikke ligner manden med den eminente timing. Til gengæld gjorde toget med Maciej Bodnar, Daniel Oss og Oscar Gatto det godt, og de fik som altid afleveret Sagan bag det bedste tog. Fra Hodegs hjul manglede han dog både fart og timing, men det viser, at vi som altid kan forvente, at Sagan sidder bag det bedste tog, uanset om det bliver UAE eller Deceuninck. I en modvindsspurt skal timingen ikke være meget forkert, før Sagan kan gå forbi, som han så ofte har gjort det, selvom han på papiret ikke har samme topfart som Hodeg og Gaviria.

Rudy Barbier havde et forfærdeligt 2019, hvor han efter en tidlig sejr i marts ikke trådte mange buler i selv de blødeste hatte. Derfor var det både overraskende, at han var kaptajn på et hold med hele fem sprintere, og at han kunne slå alle rivalerne. Angiveligt har han trænet som en anden Valverde igennem vinteren, og han meldes i fremragende form. Med førertrøjen på sine skuldre er der ingen tvivl om, at han nu er kaptajn, og hans tog med de to øvrige topsprintere, Travis McCabe og Hugo Hofstetter, samt Itamar Einhorn og Norman Vahtra er på papiret et af de bedste. I går skulle de bruge alle kræfter til at bringe Barbier tilbage, men de har styrken til også at lave et rigtigt lead-out. Med den fart, han viste igen, kan Barbier vinde igen. Skulle noget gå galt i finalen, kan McCabe eller Hofstetter agere plan B, og amerikaneren burde i en boulevardspurt som denne også have farten til at være med helt i front. Hofstetter vil derimod nok finde etapen lidt for let og spurten lidt for hurtig.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Jeg vil også igen fremhæve Marco Benfatto. Bardiani-sprinteren var en af de få, der ikke overlevede gårsdagens stigninger, men det var nu ikke helt uventet for en mand, hvis puls kan nå 200, når han rammer den mindste motorvejsbro. End ikke en motorvejsbro kan han finde på denne etape, der er skræddersyet til en ren sprinter, som har vundet mange af disse lette sprinterløb i Asien. Derfor burde en boulevardspurt i stil med dem, vi finder i Kina, passe ham godt, og hvis Iuri Filosi og Nicolas Dalle Valle kan sætte ham godt op, burde han være en af de hurtigste i dette felt.

Manuel Belletti har for vane at starte solidt, og det gjorde han i den grad på 1. etape, hvor han var meget tæt på sejren. I det hele taget imponerede Androni stort, selvom de naturligvis forsvandt i finalen, hvor Belletti på et hold af klatrere var overladt til sig selv. Heldigvis har hans positionering altid været god, og derfor kan han klare sig uden den store støtte. En flad boulevardspurt passer ham ikke ideelt, men som han viste i dag, kan han med den rette timing alligevel være med helt i front i dette felt.

Igen skal Davide Appollonio også nævnes. Også han blev sat tilbage i styrtet, og det er uklart, om han hr slået sig. Hvis han er frisk, er han imidlertid lidt af en joker, fordi han stadig er på vej tilbage efter sin lange karantæne. Han lagde ud som lyn og torden med sejren i Portugal i august, men det er stadig lidt uklart, hvor han står. Tidligere var han bedre i stigende spurter, men han har ofte alligevel blandet sig med de allerbedste. Der er stadig håb om, at han stadig kan det.

Christophe Laporte var den mest uheldige, da det var ham, som umiddelbart var første mand til at ramme asfalten. Han er klar til at køre videre, men forslået er han utvivlsomt. Derfor er det lidt svært at være alt for optimistisk, men udgangspunktet skulle være, at de forsøger at sætte ham op til spurten. Hans fart i en flad boulevardspurt er ikke skræmmende, men hans positionering er eminent. Som vi så på 1. etape, kan det være nok til at vinde, hvis modvinden dræber de ryttere, der åbner lidt for tidligt. Hvis han ikke er klar, vil holdet formentlig køre for chokvinderen af Tour de l’Eurometropole, Piet Allegaert, men at se ham som vinder mod de rene sprintere, er optimistisk.

Nelson Soto var sammen med Benfatto en af de få, der blev sat af på bakken, og derfor fik vi aldrig at se, hvor hurtig han vitterligt er. Tidligere har han dog begået sig på højt niveau i Europa, blandt andet med en 4. plads i Vueltaen, og han burde være god i et let sprinterløb som dette. Formen lader åbenbart en del tilbage at ønske, men på denne etape burde han nok kunne sidde med hjem. Holdet er svagt, men hans positionering er god, og derfor bør det kunne blive til et hæderligt resultat.

Naturligvis skal jeg også nævne Tomas Contte. Det er uhyre sjældent, at en rytter går i top 3 i et cykelløb på dette niveau, uden at jeg tidligere har hørt om vedkommende. Her skal jeg imidlertid blankt indrømme, at jeg intet kendte til den unge argentiner, der i de seneste to år kun har kørt argentinske og panamerikanske mesterskaber. Selvom han var heldig med at finde et godt hjul, viste han overraskende fin fart, og han var i virkeligheden ikke langt fra at levere en gigantsensation, der kunne aspirere til at blive en af sæsonens største. En gentagelse af det fine resultat er svær at se, men efter den fine debut skal det blive spændende at få en bedre forståelse af, hvor hurtig han egentlig er.

Jeg vil også igen nævne Jonathan Milan. Den unge italiener blev sat tilbage i styrtet, men han burde altså have en fart, der gør ham konkurrencedygtig, selvom han er ganske uprøvet. Han er primært kendt fra banen, men har kørt enkelte spurter i Europa. Hans store fordel er et stærkt tog bestående af WorldTour-rytterne Leonardo Basso, der måske også selv vil spurte, og Filippo Ganna samt banefolkene Francesco Lamon, Michele Scartezzini og Francesco Lamon, som burde have farten til at sætte ham i scene.

Derudover er der en stribe sprintere, der kan tænkes at forsøge sig. Det gælder Sebastian Mora, Umberto Marengo, Roman Maikin og Colin Joyce , der dog alle mangler farten til flade boulevardspurter. Det samme gør Luca Wackermann, der også som udgangspunkt skal køre for Marengo. De kontinentale sprintere Mauro Abel Richeze, German Nicolas Tivani, Cesar Martinguil, Nicolas Naranjo, Hector Lucero, Crhsitopher Jurado og Alain Quispe vil sikkert prøve, men de bør ikke kunne være med helt i front.

OPDATERING: Laporte brækkede sit håndled i går. Cofidis må formodes at køre for Allegaert som nævnt ovenfor.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Alvaro Hodeg, Peter Sagan

Outsidere: Rudy Barbier, Marco Benfatto, Manuel Belletti, Davide Appollonio

Jokers: Nelson Soto, Tomas Contte, Jonathan Milan, Travis McCabe, Hugo Hofstetter

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Fernando Gavirias sejre fra 2019 og 2018, og Maximiliano Richezes sejr fra 2017.