Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris

Ruten

Volta a Catalunya er kendt for alt andet end sprinteretaper, men årets rute er mere sprintervenlig, end vi normalt ser det. Det kommer særligt til udtryk for 2. etape, hvor der ganske vist i klassisk catalansk ånd skal klatres mere end 2000 højdemeter, men hvor det hele slutter med en flad tur langs middelhavskysten ind til Frankrig og målbyen Perpignan. Den ligger dog i et område, der er kendt for sin vind, og selvom meget peger på en massespurt, kan man ikke udelukke, at der tirsdag lægges op til et rigtigt sidevindsdrama.

Med en distance på 202,4 km er der tale om en lang etape, der fører feltet fra den spanske by L’Escala til den franske by Perpignan. Begge byer ligger ved Middelhavet, og turen består i alt væsentligt af en tur op langs kysten. Den første del af etapen foregår dog et stykke inde i landet, men da det foregår på samme relativt flade plateau som 1. etape, er der ingen svære stigninger.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Det er generelt let stigende, når man fra start kører mod vest væk fra vandet, inden en nedkørsel leder mod nord ned til byen Bascara, der nås efter 22 km. Herfra snor man sig mod nord igennem småkuperet terræn, inden man kører mod nordvest ad et let stigende stykke frem til byen Terrades, som passeres efter 56 km, inden en kringlet nedkørsel leder mod nordøst. Derfra bliver det næsten helt fladt, når man sig snor sig mod øst, nordøst og sydøst hele vejen ud til kysten, som nås nær byen Roses.

Her rammer man etapens vanskeligste punkt i forbindelse med et kuperet område, der ligger helt ud til vandet. Man kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Coll de Sa Perafita (3,6 km, 5,9%), der er en helt jævn stigning med top efter 107,9 km. En teknisk nedkørsel leder nu mod øst og nordvest ned til vandet, hvor man kører mod nordvest ad den helt flade kystvej forbi dagens to spurter, som kommer ganske tæt på hinanden efter hhv. 116,0 og 123,3 km. Nu går det mod nord ad en meget snoet og kuperet del af kystvejen, der først byder på en lille bakke og en nedkørsel, inden man skal over kategori 3-stigningen Coll del Frare (2,6 km, 5,9%), der ligeledes er relativt jævn med 500 m med 7,0% som den stejleste del. Toppen nås efter 134,4 km, og derfra går det via en kort nedkørsel direkte ned til bunden af kategori 3-stigningen Coll dels Belitres (2,7 km, 5,7%), der også er ganske jævn og har top efter 140,9 km, hvor man passerer grænsen til Frankrig.

Herfra resterer fortsat 61,5 km, som indledes med, at man fortsætter mod nordvest af den meget snoede kystvej via først en nedkørsel og siden et ganske kuperet stykke med fire bakker, fire nedkørsler og et let stigende stykke. Den sidste nedkørsel leder imidlertid væk fra den kuperede del af kysten, når man når byen Port-Vendres, og herfra er de sidste ca. 30 km af etapen helt flade. De leder mod nordvest forbi byen Argeles-sur-Mer, hvor man drejer mod nord for at køre parallelt med vandet frem til Canet-en-Roussillon. Her drejer man mod vest for at køre ad en flad vej ind til centrum af Perpignan, hvor de sidste 5 km er stort set helt flade. Vejen afbrydes af en rundkørsel inden 3 km-mærket, inden man skal rundt i en ”snegl” med 1500 m igen, hvorefter et skarpt sving med 1100 m igen leder til højre ind på opløbsstrækningen.

Etapen byder på i alt 2164 højdemeter.

Perpignan har kun to gange siden 1999 været mål for et stort cykelløb. Det var i 2009-udgaven af Tour de France, hvor sprinterne højst overraskende blev snydt af Thomas Voeckler, der holdt feltet bag sig med 7 sekunder og sejrede foran medudbryderen Mikhail Ignatiev og Mark Cavendish, samt i 1999-udgaven af Midi Libre, hvor Wladimir Belli vandt en enkeltstart foran Jose Alberto Martinez Trinidad og Gilles Maignan.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

 Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris

Vejret

Efter en dag i byger og blæst kan rytterne i det mindste se frem til tørvejr og solskin, men den vind, der vil være ugens tema, fortsætter. Tirsdagen vil starte overskyet med kun lidt sol, men hurtigt vil solen dominere, og temperaturen vil gennem hele dagen ligge på 13-14 grader. Der vil blæse en hård vind fra sydøst, fra start med en styrke på 30-31 km/t aftagende til ca. 26 km/t i finalen. Det giver indledende sidemedvind og derefter kortvarigt sidemod- og modvind ud til kysten. Her vil der være skiftevis sidemed- og medvind hele vejen op langs vandet, og man får også sidemedvind, når man drejer væk fra vandet. I finalen er der et kort sidevindsstykke, inden man med 3 km igen atter får sidemedvind. Ved den røde flamme bliver det ren medvind, inden vejen bugter sig ind i sidevind over de sidste ca. 200 m.

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af 1. etape, der sørgede for, at BikeExchange med mere end et års forsinkelse fik afkast af en ambitiøs investering.

Favoritterne

Er man ren sprinter, har man sjældent den helt store grund til at rejse til Catalonien, og de foretrækker typisk at tage til Belgien og i stedet satse på onsdagens løb i De Panne. I år har der imidlertid været en ekstra grund til alligevel at overveje turen til Catalonien, hvad der da også kan aflæses af et sprinterfelt med flere navne end normalt. Denne gang er der nemlig hele to etaper, der har så flade finaler, at også relativt tunge folk må tilskrives en chance - chancer, de ikke altid får i dette løb.

Den første af disse kommer tirsdag, der vel er løbets mest udprægede sprinteretape. Alligevel er det ikke sikkert, at det bliver så enkelt endda. Ugens tema er nemlig ikke bare bjerge, men også vind, og den kraftige blæst, der allerede splittede feltet i dag, vil kunne mærkes igen i morgen. Vi kender i forvejen Perpignan-området for blæsende betingelser, og det lever altså op til sit rygte.

Får vi så et sidevindsdrama? Chancen ser god ud. Efter bakkerne er der kortvarigt direkte medvind, men når man med ca. 35 km igen rammer sidemedvinden, synes chance at være der. Der er måske lidt for meget byzone i det mylder af byer, der ligger op langs kysten, og derfor kan det sagtens være, at det bare blive nervøst, men kraftig sidemedvind har i hvert fald potentialet.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Allerede første del af etapen kan sagtens blive lige så nervøs som i dag, hvor det tog lang tid at etablere udbruddet. Det vil jeg tro, at det vil gøre igen, men når de rammer modvinden frem mod bakkerne, bør det kortvarigt falde til ro. Her bør vi få etableret et udbrud, mens der pustes ud og regrupperes, hvis feltet har været splittet i den tidlige sidemedvind. BikeExchange vil sikkert tage kontrol, og de kan formentlig regne med hjælp fra Bahrain og måske også Arkea og UAE.

Bakkerne kommer formentlig for tidligt til, at de kan bruges til at lægge et pres, men de ser ud til at ligge helt ud til kysten. Formentlig er der for megen læ, men man kan ikke udelukke, at kan splittes af vinden allerede her. Sker det, vil det være dårligt nyt for sprinterne, for selvom de normalt er gode i sidevind, er kombinationen af svære bakker og sidevind så skidt, at mange vil falde fra.

Bakker plejer dog at betyde læ, og jeg tror derfor, at vi skal nøjes med generel nervøsitet og positionskamp frem mod de sidste 35 km, men nervøsiteten kan måske alligevel gøre tempoet så højt, at vi vil se de tunge folk falde fra. Den bør i hvert fald sikre, at udbruddet kommer tilbage af sig selv. Derefter vil mit bedste bud være, at den vil splittes over de sidste 35 km, hvor vinden er rigtig, men byzonen kan spolere det. Sker det, får vi et vildt forfølgelsesløb ind mod mål på det, der tegner til endnu en hurtig sidemedvindsetape.

I sidste ende bør det blive en spurt. Man skal altid være opmærksom på sene angreb i sidevindsløb, men det bliver svært at praktisere. Formentlig vil der være hold med en klar interesse i at køre klassement, og der vil derfor ofte være for meget kontrol. Mit bud er derfor, at vi får en massespurt, og selvom det godt kan blive i et stort felt, tror jeg, at det bliver en reduceret en af slagsen. Samtidig vil det være et mærket felt efter en hård og lang dag med masser af nervøsitet, hvor bakkerne som sagt måske også an gøre en forskel, hvis vinden er farlig i den kuperede zone.

Selve spurten er ikke alt for kompliceret. De skal bare rundt i sneglen med 1500 m igen, og derefter kommer det sidste sving ved den røde flamme. Det ligner ikke en spurt, hvor positionering nødvendigvis er altafgørende, og i den kraftige medvind kan man også åbne tidligt. Særligt hvis feltet er reduceret, bliver positionskampen endnu mindre afgørende.

Jeg vælger at pege på Kaden Groves . Egentlig havde jeg regnet med Phil Bauhaus som favorit til denne etape, men udsigten til sidevind får mig til at skifte mening. Vi så i dag, hvor uhyre stærke australiernes hold af tunge folk var i vinden, og det kan meget vel blive afgørende. På baggrund af dagens præstation vil jeg blive overrasket, hvis ikke australieren sidder med i front - det er formentlig kun bakkerne, der kan slå ham ihjel, men det er også en risiko - og han vil stå fremragende i finalen. I dette løb er Michael Matthews at regne som den bedste lead-out man, og jeg vil tro, at han vil kunne sætte sin landsmand perfekt op.

Selv hvis det bliver et stort felt, vil netop Matthews være det, der kan tipper min balance til fordel for Groves. Som jeg har skrevet flere gange, har jeg måttet revurdere min opfattelse af hans fart. Både på 2. og 7. etape i Tirreno var han uhyggeligt hurtig, og på ren fart ser det meget lige ud mellem ham og Bauhaus. I det lys kan det være et godt lead-out, der gør forskellen, og her står Groves for en sjælden gangs skyld bedst. Derfor tror jeg på ham, uanset om det bliver et lille eller stort felt.

Jeg holder dog også muligheden åben for Michael Matthews selv. Det er klart, at Groves er deres mand til denne etape, men Matthews er både bedre i sidevind og på bakkerne. Ender vi med et lille felt i stil med det, vi så i dag, men altså uden Groves vil Matthews være svær at slå, selvom en flad spurt ikke er hans kop te. Uden vind var han ikke en kandidat, men det er han nu.

Det er dog klart, at Groves’ værste rival er Phil Bauhaus. Da de begge spurtede på 7. etape i Tirreno, så de uhyre jævnbyrdige ud, og det var kun Bauhaus’ bedre position, der gav ham sejren. Det er på en knivsæg, og Bauhaus kan sagtens vise sig at have overhånden. Desværre har han i dag mistet Sonny Colbrelli - jeg antager, at han ikke stiller til start, selvom det i skrivende stund ikke er bekræftet - og det betyder, at han er helt uden tog. Heldigvis for ham er sprinterfeltet svagt, og det betyder, at positionskampen ikke vil være specielt intens. Han positionerede sig godt i Tirreno, og med sin fart kan han sagtens vise sig at have en lille overhånd i forhold til Groves.

Læs også

Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det kræver dog, at han klarer vinden. I dag endte han i den gruppe, der aldrig kom tilbage til feltet, og det er stærkt bekymrende. Da han vandt Saudi Tour, var han god i sidevinden, men her er han nærmest uden hold. Bakkerne er også en udfordring, og derfor vil mit bedste bud være, at han får svært ved at komme med hjem. Da han er manden med farten til at true Groves, er jeg baseret på vinderpotentiale dog nødt til at have ham som nr. 2 på min liste.

Vinden er til gengæld godt nyt for Hugo Hofstetter. Franskmanden er i flyvende god form, og han har flere gange vist, at han er ganske ferm i sidevind. I dag gik det ganske vist galt, men normalt svigter hans kaptajn Nairo Quintana aldrig i vinden, og sammen udgør de en ganske stærk sidevindsduo. Bakkerne er heller ikke nogen ulempe for Hofstetter, da de måske kan sende de hurtigere folk til tælling. Til gengæld ved vi, at hans fart er begrænset, og at hans store positioneringsstyrke næppe bliver helt så afgørende her. Heldigvis har han i år lignet en mand, der er hurtigere end tidligere, og efter et hårdt løb kan sagtens vinde - særligt, hvis de to hurtigste er sat af.

I analysen roser jeg igen, at Sebastian Molano er begyndt at klatre så godt. Han viste også fremragende sidevindsevner i Paris-Nice, hvor han var med på første vifte på 2. etape, selvom resten af hans hold var væk. Spørgsmålet er bare, om det vil gentage sig. UAE var sårbare i sidevinden i Frankrig, og det kan de meget vel være igen. Sidst fik han lov at køre sin egen chance, men det må antages som muligt, at han skal vente på sine kaptajner, der ikke har mange fladbanefolk til at støtte sig. Hvis til gengæld han sidder med i front, vil han være en af de hurtigste - kun overgået af mine to favoritter - og det gør ham til en god vinderkandidat. Det er han også i en stor massespurt, hvor han har en udmærket lead-out man i Ivo Oliveira, men jeg er lidt bekymret for den fart, han har vist i år.

Som skrevet i analysen var det skuffende at se Daryl Impey droppe dagens spurt, men han sad stadig med i front, da Israel-PT imponerede i vinden. Gentager de magtdemonstrationen i morgen, vil han være der igen, og så er han ikke uden chance. Der er hurtigere folk end ham, men hans deltagelse i front synes mere sikker end for de hurtigste. Han vil i Mads Würtz og Guillaume Boivin have et solidt hold til at sætte sig op, og han burde have en god chance for at slå eksempelvis Matthews. Skal han vinde, skal vi imidlertid af med de allerhurtigste. Falder han mod forventning fra, vil Würtz, der er en af de bedste i sidevind, kunne lave et resultat, men han er en usandsynlig vinder.

Der er få sprintere i dette løb, og derfor er det med begrænset entusiasme, at jeg nævner de næste navne, men måske har Ethan Vernon en chance. Jeg har ganske vist været eget skuffet over hans spurter i de belgiske løb, men måske kan sidevinden hjælpe ham. Quick-Step har ikke det bedste sidevindshold her, men de ligner stadig et af de stærkeste. Han er sårbar på bakkerne, men splitter den i vinden, har han en bedre chance end de fleste for at sidde med hjem. Noget stort tog har han ikke, men i dette felt er en kombination af Dries Devenyns og Andrea Bagioli ikke helt tosset, og i et lille felt er det heller ikke afgørende. I et stort felt tror jeg, at han mangler farten, men i et lille felt har han en chance, hvis andre sprintere er faldet af.

Grundet vinden bør man også nævne Andrea Bagioli. Vernon er betydeligt mere sårbar end italieneren, og selvom han åbenlyst er et stykke fra sin bedste form, bør han have en god chance for at sidde med i front. De bedste sprintere skal være væk, hvis han skal have en chance, men han var altså meget tæt på at slå Magnus Cort på 12. etape i Vueltaen. Hans fart skal således ikke undervurderes efter et hårdt løb som dette.

Jeg ville gerne rangere David Dekker højt, men hollænderen er meget formsvag efter sit styrt i Catalonien. Faktisk har han været bekymrende langt væk, men han har én styrke. Hans hold imponerede i sidevinden i dag, og hvis ikke han falder fra på bakkerne - og det er jeg bekymret for, at han gør - kan det måske være vejen til deltagelse i front. Han har tidligere i UAE Tour vist, at han er god i sidevind, og på fart burde han kunne matche både Bauhaus og Groves. Det er formen, det kniber med, og desværre tvivler jeg på, at han kommer med hjem. Måske er hans største chance en stor spurt, hvor Rohan Dennis og Tom Dumoulin kan sætte ham i scene, men med hans nuværende form er det svært at være alt for optimistisk efter 200 lynhurtige og nervøse kilometer.

På papiret er også Martin Laas en af de ryttere, der har farten til at vinde. Det viste han med sejren i Norge sidste år og med 2. pladsen i Saudi Tour i år. Problemet er bare, at også han viste meget svag form i de seneste belgiske løb, og modsat Dekker er han i forvejen kendt for et fravær af holdbarhed. Hans primære opgave er også at hjælpe Jai Hindley og Sergio Higuita i sidevinden, hvor Bora er sårbare, og jeg kan slet ikke tro, at han sidder med til en reduceret spurt. Til den store spurt har han imidlertid en chance, men han vil lide under at være helt, helt alene i finalen. Da der trods alt er hurtigere folk end ham, vil det blive svært at vinde.

Vinden gør også, at jeg åbner døren for Alejandro Valverde . I dag sov Movistar i timen i vinden, men det plejer de ikke at gøre i spanske løb. Der bør være en god chance for, at Valverde er med i front i morgen, og hvis der kun er få sprintere, kan det være værd at gå efter bonussekunder. Han viste igen i dag, at han ikke er vild med at spurte i disse år, men i en lille gruppe i en enkel finale er det risikoen værd. Han er ikke så hurtig som i gamle dage, men han endte altså som nr. 3 i massespurten i Galicien. Er de hurtigste faldet fra, vil han have en chance. I en stor spurt er det muligt, at Jose Joaquin Rojas får lov at gå efter en top 10, men det er tvivlsomt - også fordi han styrtede i dag.

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

I mange år har Manuel Penalver været en sprinter, der aldrig kom i top 10, men det skyldtes primært positionering. Hans 2. plads i Valencia bekræftede, at han altså er ganske hurtig og også så hurtig, at han kan køre med om sejren i dette felt. Til gengæld er vinden dårligt nyt, for hverken han eller resten af Burgos har skyggen af chance, hvis det blæser. I en stor spurt må han til gengæld regnes som reel kandidat, men det kræver, at han har helt i den positionskamp, han ikke mestrer.

Vinden kan måske også give Michal Kwiatkowski en chance. Det var atypisk at se ham og Ineos misse ud i dag, men i morgen er de formentlig mere vågne. Formentlig skal han køre sig i hegnet for sine kaptajner, men når der skal spurtes til sidst, kan han måske tage sin chance. Han er før endt som nr. 5 i en massespurt i Tirreno og har slået Peter Sagan i en spurt i Sanremo samt vundet Amstel Gold Race i noget, der mindede om en halv massespurt, og det vidner om hans fart. Sprinterne skal være væk, og han skal kunne se en ide i at gå efter spurten, men gør han det, kan han i et hårdt løb godt vinde.

Dagens resultat bekræftede, at Dorian Godon er langt fra sit bedste niveau, men normalt er han altså en solid sidevindsrytter. Ben O’Connor klarede den også godt i Paris-Nice, og man kan håbe, at de kan sidde med i morgen. Han er ikke verdens hurtigste, men i et mindre felt vil han være konkurrencedygtig, også selvom han næppe vinder. I en stor spurt mangler han både farten og positioneringen på et hold, der slet ikke kan støtte ham.

DSM vil i en stor spurt køre for Marius Mayrhofer . Det kan sagtens give et fint resultat, for han har i Casper Pedersen en af løbets allerbedste lead-out men. Hans fart har dog aldrig ført alt for langt, og også i dette felt vil han være overmatchet. Pedersen er måske i virkeligheden en bedre kandidat. Danskeren burde være en af de bedre sidevindsryttere, men han har desværre virket formsvag i optakten, og hans hold er svagt. Alligevel kan man vel ikke helt udelukke, at han kunne sidde med i et lille felt, og så vil han have en ganske fin chance.

Trek stiller med Marc Brustenga. Han er her primært som hjælper, og da det på Trek kun er Mattias Skjelmose, der brillerer i sidevinden, regner jeg ikke med at se ham i første gruppe. Hans chance kommer i en stor spurt, men her er han et meget ubeskrevet blad. Han har aldrig rigtigt deltaget i spurter på UCI-niveau, men han så ganske stærk ud i positionskampen, da han hjalp Matteo Moschetti til sejr i Valencia. Han er alene og vinder ikke, men det kunne være interessant at vurdere hans fart. Ender det i en lille gruppe, er det muligt, at Skjelmose igen kan gå i top 10, hvis der ikke er mange sprintere tilbage, da han igen i dag bekræftede sine sidevindsevner.

Hos Intermarché blæser de med sikkerhed væk, hvis det blæser, og derfor kommer Tom Devriendt kun i spil, hvis det bliver et let løb. Han har i år fået lov at spurte lidt igen, og han gjorde det hæderligt i Oman. Han er dog helt på egen hånd, og også i dette felt må han sande, at der er hurtigere folk end ham.

Endelig er der Alexandr Riabushenko. Astana blæser også væk i vinden, og derfor er hans eneste chance den store spurt. I dag deltog han tilsyneladende ikke, og derfor er det nok optimistisk at tro, at han gør det i morgen. På den anden side er Astana her med et svagt hold, og derfor er det måske et skud værd. Han er tidligere blevet nr. 2 i en massespurt i Baskerlandet, hvis sprinterfelt altid minder om det catalanske, og han viste sjældent god form ved at sidde med hjem i dag.

Hos de øvrige hold er det muligt, at Quentin Pacher efter i dag måske kan få lyst til også at prøve i en anden spurt, men på flad vej vinder han trods alt ikke. Hos Euskaltel kan Carlos Canal, der gjorde det hæderligt i Oman, samt Antonio Soto og Gotzon Martin gå efter en yderlig top 10, hvis det bliver en stor spurt. Det samme gælder for Eduard Prades og Fernando Barcelo hos Caja Rural, mens Tobias Johannnessen næppe spurter i en flad spurt. Hos Kern Pharma har man Kiko Galvan, der nok er den hurtigste i dette afsnit, men heller ikke hans fart rækker til mere end en yderlig top 10 i den fulde spurt, der er hans eneste mulighed.

Feltet.dks vinderbud: Kaden Groves

Øvrige vinderkandidater: Phil Bauhaus, Hugo Hofstetter

Outsidere: Sebastian Molano, Michael Matthews, Daryl Impey, Ethan Vernon, David Dekker

Jokers: Martin Laas, Andrea Bagioli, Alejandro Valverde, Manuel Penalver, Michal Kwiatkowski, Dorian Godon, Marius Mayrhofer, Casper Pedersen, Marc Brustenga, Tom Devriendt, Alexandr Riabushenko

 Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris