\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Nu fik Julian Alaphilippe (Soudal Quick-Step) taget det så roligt efter at have bidraget til Magniers spurtsejr, at han tabte 12 sekunder, men han er næppe degraderet til ren hjælperrytter af dén grund. Måske tidstabet i stedet vil opildne til angreb, hvad han da også forsøgte sig med på 1. etape, dog uden at komme væk. På en stejl rampe som i denne finale kan han have det rette antrit, og så er han vel hurtigere end Remco Evenepoel (beskrevet nedenfor) på flad vej, hvorfor han muligvis er holdets førsteprioritet til spurt i en gruppe med dem begge i.
Hvis nogen skulle kunne køre fra hele bundtet, er det vel Remco Evenepoel (Soudal Quick-Step), men han har selv meldt om sygdom i sin forberedelse og var heller ikke decideret flyvende på 1. etape. Derfor kan jeg godt tvivle på, at han kan køre alene hjem til sejr, men i stedet har han jo også en farlig spurt i sig, hvis han skulle komme til målstregen i en mindre gruppe. I en større gruppe inklusive Julian Alaphilippe (beskrevet ovenfor) bliver han muligvis nedprioriteret, da han næppe er hurtigst af de to på flad vej.
På 1. etapes stigninger var Oscar Onley (Team dsm-firmenich PostNL) blandt de mest aktive og var med i en stor del af fremstødene. Her vil en offensiv taktik igen være vejen frem, da han trods hurtighed på stregen trods alt ikke kan forvente at vinde i en større gruppe. Derfor vil det være i hans interesse at køre langt udefra, hvor det dog bliver svært at komme alene væk, men top 3 eller endda sejr er inden for rækkevidde.
Nu blev Tom Pidcock (INEOS Grenadiers) jo nummer fire på 1. etape, hvor hans tre overmænd må forventes at få større vanskeligheder her, så hvis etapen ender i en reduceret spurt, vil han være blandt de allerhurtigste. Normalt ville en tidligere Strade Bianche-vinder også selv kunne køre alene væk i finalen, men jeg er ikke overbevist om, at han er i topform, hvorfor spurt nok er en sikrere vej. Top 3 er muligt, hvis ikke andre kører fra ham i finalen.
I år har Tom Pidcock vundet så stort et løb som Amstel Gold Race. Foto: Sirotti
Edoardo Zambanini (Bahrain-Victorious) kunne ikke dy sig for at vise formen frem ved at spurte sig til en syvendeplads på 1. etape, hvilket endda var bedre end holdets sprinter, Matevž Govekar. Men Govekar nok vil komme til kort på denne etape, bør Zambanini omvendt klare en udskilning og bruge sin hurtighed til at køre sig i top 5, muligvis top 3.
På stigningerne på 1. etape virkede Joseph Blackmore (Israel-Premier Tech) i hopla og som en af de stærkeste opad. Derfor er der også gode chancer for, at han vil være blandt de forreste i en finale, hvor han på et stærkt hold også kan have taktiske fordele. Han er såmænd ganske hurtig, men skal helst ramme den helt rette gruppe for ligefrem at vinde, og ville i en større gruppe nok skulle køre spurten for Stephen Williams (beskrevet ovenfor) eller endda Jake Stewart (beskrevet nedenfor). På egen hånd er top 10 eller måske top 5 inden for rækkevidde i en spurt.
Det var netop på Saltburn Bank, at Ethan Hayter (INEOS Grenadiers) i år sikrede sig sejren til det britiske mesterskab, så han har bestemt evnerne til at begå sig her. Han lå egentligt også klar til at spurte med om sejren på 1. etape, men fejlvurderede et sving dybt inde i finalen, men det var om ikke andet lovende, at han ville køre med om sejren. Hierarkiet på holdet gav 1. etape ikke mange svar om, men skulle de være flere, der kommer frem til spurt, er Hayter kandidat til top 3. Ben Turner kunne også køre en fin spurt, men vil næppe selv sætte angrebene ind.
Hos Q36.5 Pro Cycling Team skal de først og fremmest håbe på, at deres klassementskort Mark Donovan kan køre væk i en favoritgruppe, hvad der må være deres bedste chance for et topresultat. Han har været velkørende på det seneste, så det er ikke umuligt, og han er hurtig nok i en spurt til at bejle til top 5. Også Damien Howson viste livstegn på 1. etape, mens åbenbaringen Jelte Krijnsen heller ikke kan afskrives.
Det kan ikke afvises, at løbets førende, Paul Magnier (Soudal Quick-Step) kan køre med om sejren igen her, da han netop er blevet nummer to i det hårde Bretagne Classic. Med andre ord kan han også godt klare korte stigninger, så uden ligefrem selv at angribe i finalen, kan han meget vel sidde med lige bag de forreste. Skulle der så opstå stilstand og samling, jamen så er han jo en helt åbenlys vinderkandidat efter sin overbevisende spurtsejr på førstedagen. Han er dog også del af så stærkt et hold, at angreb nok er vejen frem snarere end kontrol til gavn for Magnier.
Stortalentet Paul Magnier er nu oppe på tre professionelle sejre i år. Foto: A.S.O/Thomas Maheux
På 1. etape var Israel-Premier Tech generelt i overskud med mange ryttere med fremme, og blandt dem kørte Jake Stewart også så godt, at han det ikke kan afvises, at han kan sidde med her. De har masser af andre gode bud, men hvis der samles en større gruppe, er Stewart så hurtig på flad vej, at han kan være deres bedste kort til en top 3-placering.
På papiret er dette en god etape for Pello Bilbao, der dog var så næsten påfaldende anonym på 1. etape, at jeg nu tvivler endnu mere på hans form. Skulle den snu basker have narret mig og bare have disponeret med kræfterne, så kan han i topform være blandt de bedste både på denne type bakker og i en eventuel spurtafgørelse. Derfor er han sådan set top 3-kandidat, hvis ellers formen har indfundet sig efter et undervældende Polen Rundt, og det er jeg altså stadig ikke overbevist om.
Den norske mester, Markus Hoelgaard (Uno-X Mobility), fik med en 11. plads på 1. etape vist lovende fart forud for denne etape, hvor han, trods styrke på bakker, næppe vil være blandt de allerbedste. Til gengæld bør han sidde med i et reduceret felt, og hvis rytterne heri skal spurte om sejren, kan Hoelgaard meget vel køre i top 10.
Et ubeskrevet blad som Tom Donnenwirth (Decathlon AG2R La Mondiale Development Team) kan nok trods alt ikke forvente at være blandt de allerbedste på bakkerne i finalen, men hans resultater i sæsonen tyder på, at han kan være tæt på. Skulle der opstå samling igen herefter, eller kun være få foran, har han hurtigheden til en top 10-placering. Rasmus Søjberg Pedersen så velkørende ud på 1. etape, men bør få sværere ved at klare en udskilning.
Efter sin etapesejr i kuperet terræn i juli måneds Tour de l’Ain kan Rémi Capron (Van Rysel-Roubaix) drømme om at sidde godt med og bruge sin glimrende spurt til at opnå en top 10-placering på en etape som denne, hvilket heller ikke er umuligt for den snu Samuel Leroux.