Det vigtigste slag er sl\u00e5et p\u00e5 dag 1, men ogs\u00e5 p\u00e5 andendagen venter der v\u00e6sentlige udfordringer. Her skal man nemlig en tur ind i Ardennernes vanskeligste terr\u00e6n, blandt andet med en tur op ad ikoniske Cote de la Redoute, men de v\u00e6sentligste stigninger kommer relativt langt fra m\u00e5l. Det hele slutter med en rundstr\u00e6kning med nogle bl\u00f8dere bakker, men til allersidst skal man over en lille bakke med top bare 2000 m fra stregen, og dermed burde der v\u00e6re basis for, at puncheurtyper igen skal sl\u00e5s om sejren.<\/p>","
I alt skal der tilbagel\u00e6gges 176,8 km, der f\u00f8rer feltet fra Verviers til Herve. Der er tale om to nabobyer nord for de rigtige ardennerbjerge, og derfor best\u00e5r etapen af en tur mod syd ned til bakkerne, inden man k\u00f8rer mod nord tilbage til afslutningen i lidt lettere terr\u00e6n. Starten er nem, idet det kun er let kuperet, mens man k\u00f8rer mod nord\u00f8st, nordvest og sydvest ned til den f\u00f8rste spurt, som kommer efter 23,3 km. Herfra snor man sig igennem relativt kuperet terr\u00e6n mod syd og k\u00f8rer \u00f8st om m\u00e5lbyen, Herve, inden man k\u00f8rer mod sydvest og syd ned til kategori 2-stigningen Cote de Trasenster (3,5 km, 5,1%), der er en j\u00e6vn stigning med top efter 51,4 km.<\/p>","
Herfra kommer stigningerne som perler p\u00e5 en snor. En nedk\u00f8rsel leder mod syd, inden man k\u00f8rer mod nord\u00f8st op ad kategori 2-stigningen Cote de Hautregard (4,8 km, 4,6%), der er j\u00e6vn og har top efter 66,5 km. Et fladt stykke og en nedk\u00f8rsel f\u00f8rer mod nord, \u00f8st og sydvest, inden det g\u00f8r mod \u00f8st op ad kategori 2-stigningen Cote de Maquisard (1,4 km, 5,5%), som har top efter 83,3 km. En kort nedk\u00f8rsel f\u00f8rer mod \u00f8st, hvorefter man med det samme k\u00f8rer mod syd op ad kategori 1-stigningen Cote de Winamplanche (4,6 km, 6,0%), hvis top rundes efter 91,7 km.<\/p>","
En l\u00e6ngere nedk\u00f8rsel f\u00f8rer mod syd og nordvest, hvorefter det med det samme g\u00e5r mod vest op ad kategori 1-stigningen Cote de Lorc\u00e9 (4,2 km, 5,6%), hvis top passeres efter 106,0 km. Endnu en nedk\u00f8rsel sender feltet mod nordvest og nord ned til Aywaille, hvorfra man k\u00f8rer et kort fladt stykke mod nord\u00f8st, inden det g\u00e5r mod nord op ad den ikoniske kategori 1-stigning Cote de la Redoute (1,6 km, 9,2%).<\/p>","
Toppen rundes efter 120,6 km, og herefter er de sidste 56,2 km lettere. Efter en kort nedk\u00f8rsel, som f\u00f8rer mod nord\u00f8st, g\u00e5r det mod nord og nord\u00f8st igennem sm\u00e5kuperet terr\u00e6n, inden man k\u00f8rer mod nordvest op ad kategori 1-stigningen Cote de Cornesse (1,2 km, 10,1%), der er en stejl og j\u00e6vn mur med top efter 137,9 km. De sidste 38,9 km indledes en nedk\u00f8rsel og en bakke (1,2 km, 4,2%), p\u00e5 hvis top dagens anden spurt kommer efter 142,1 km, og umiddelbart herefter rammer man den afsluttende rundstr\u00e6kning, inden man efter 147,9 km krydser stregen for f\u00f8rste gang.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Etapen afsluttes nu med en omgang på den 28,4 km lange runde. Den indledes med, at man kører mod nord ad en vej, der første er relativt flad og siden faldende, inden man kører mod nordøst og sydøst ad et kort, fladt stykke. Herfra går det mod syd op ad en bakke (2,6 km, 4,3%), på hvis top dagens sidste spurt kommer efter 164,8 km, hvorefter de sidste 12,0 km i alt væsentligt består af et faldende stykke, der leder mod sydøst, syd og vest. Med 3 km igen rammer man dog en bakke (1,1 km, 5,9%), der har top lige efter 2 km-mærket, hvorfra det går helt fladt ind til stregen. Der er et skarpt sving med 3,1 km igen og atter på toppen af bakken, inden er sluttes med to skarpe sving med 800 m og 600 m igen.
Etapen har i alt 2748 højdemeter.
Hervé har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.
STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER
EFTERÅRSSPILLET STARTER LØRDAG - 10.000 KR I STARTPULJEN
Vejret
Det flotte belgiske sommervejr fortsætter. Søndagen byder kun på få skyer og en temperatur på 29 grader. Vinden vil bare være let (8-9 km/t) og komme fra sydvest. Det giver generelt sidemodvind på de første bakker frem til og med Lorcé og derefter generelt sidemedvind frem til rundstrækningen. Her vil der først være sidemedvind og siden sidemodvind, indtil man med 3 km igen får sidemedvind, hvilket varer ved resten af vejen, dog med medvind på sidst kilometer afbrudt af sidemodvind mellem de to sving med 800 m og 600 m igen.
Favoritterne
Det er ret specielt at designe et løb, hvor to af de tre hårdeste etaper kommer fra start. Dagens afslutning på Mur de Huy var den bedste chance for at gøre forskelle, men morgendagens etape burde også give en chance, inden den sidste mulighed kommer på tirsdag.
Det er dog slet ikke så indlysende, som det var på 1. etape Etapen er nemlig ikke helt let at blive klog på. Terrænet midtvejs er meget vanskeligt, men finalen er betydeligt lettere. Hvis det førende hold var svagt, kunne man skabe et løb, der kan være meget svært at kontrollere, men et stærkt hold burde kunne sikre, at det skal afgøres på rundstrækningen.
Umiddelbart har vi så stærkt et hold. Quick-Step er solide, og jeg har lidt svært ved at finde de hold, der har en interesse i og styrke til virkelig at udnytte terrænet. Det skulle være Intermarché, men spørgsmålet er, om ikke de ser en større pointe i en spurt med Biniam Girmay. Mere sandsynligt er det nok med Cofidis og Lotto, men hvis de er alene om det, burde det stærke Quick-Step-hold kunne styre dem. Det vil undre mig, hvis ikke vi ser Lotto prøve noget med specielt Victor Campenaerts, men jeg tror, at der vil være for meget kontrol. Efter i dag må Movistar og Alpecin nemlig også kunne lure en sejr på bonussekunder, og hvis Intermarché kører defensivt for Girmay-sejr, vil der være mange hold til at jagte.
Mit gæt vil altså være, at vi efter nogen kamp får et tidligt udbrud. Det vil Quick-Step kontrollere, og derefter regner jeg med, at vi vil få nogen aggression i den kuperede zone, hvor særligt Lotto med Campenaerts kan ventes at være aktive. Jeg vil dog tro, at der er interesse i, at det skal afgøres på rundstrækningen.
Her er de to bakker relativt lette, og selvom den sidste er lidt stejlere, vil det ikke være uoverkommeligt for de allermest holdbare sprintere. Problemet er bare, at hele etapen er så hård, og til allersidst taler vi trods alt om en bakke på 6%. Her må man formode, at der vil blive angrebet blandt klassementsrytterne og måske endda fra Julian Alaphilippe selv, der ikke kan vide sig sikker på at forsvare trøjen, hvis han skal spurte mod Aranburu og Stannard. Jeg vil derfor tro på en ret aggressiv og hård finale, men bakken burde være så let, at vi får en lidt større gruppe på toppen. Herefter vil der være mulighed for at udnytte manglen på kontrol til at angribe på skift, også fordi Alaphilippe kan være isoleret, men jeg vil tro, at Intermarché, der er stærke, samt måske også Alpecin kan sidde med de folk, der skal til for at holde det samlet.
Derfor tror jeg på en spurt, men jeg er meget usikker på, hvor stor gruppen vil være. Efter i dag føler jeg mig dog ret sikker på, at Biniam Girmay vil være der. Muren er til den svære side for ham, og derfor må det antages som en tegn på form, at han ender som nr. 12. Blandt de ryttere, der kan tænkes at overleve, ligner han umiddelbart den hurtigste, og han vil formentlig også have Loic Vliegen og Lorenzo Rota hos sig. Det bør være nok til at tage en sejr. De to sidstnævnte er også hurtige, men de får svært ved at tage deres chance, når de er på hold med Girmay.
Den største trussel er vel Julian Alaphilippe selv. Franskmanden viste senest i Baskerlandet, at han godt kan vinde denne form for spurter. Det er klart, at Girmay er en svær nød at knække, men Alaphilippe har også andre muligheder. Er der en rytter, der kan køre alene hjem fra bakken, må det nemlig være ham, og ellers kan han køre væk i en lille gruppe, hvor Girmay må give fortabt. Der er altså flere veje til endnu en sejr. Quick-Step har også Davide Ballerini, for hvem denne etape er inden for rækkevidde, men medmindre det er en meget stor gruppe, er de nødt til at lade Alaphilippe spurte, så han kan få bonus. I en større gruppe er Ballerini dog en god kandidat, for så vil de måske kunne satse på, at hverken Aranburu eller Stannard går i top 3.
Hvor står Patrick Bevin? Meldingerne inden løbet var lidt uklare, og efter i dag kan vi konstatere, at han nok ikke er flyvende. Han synes dog ikke helt formsvag, og dette burde være en finale efter hans hoved. I en flad spurt er han vel måske den største trussel mod Girmay, men jeg er usikker på, om formen rækker. Som alternativ har holdet Sep Vanmarcke, Omer Goldstein og Tom van Asbroeck, der alle har en fair chance for at overleve, og særligt de to belgiere har vel en god chance i en spurt.
Er finalen for hård for Matteo Trentin? Ja, hvis løbet køres hårdt, kan det blive for svært, men den lette finale bringer ham i spil. Hans form er lidt ukendt, da dagens finale var for hård for ham, men en formstærk Trentin bør være med fremme. Han spurter ikke så godt som tidligere, men blandt de overlevende her, burde han have en fair chance. Til gengæld må den være for svær for Fernando Gaviria trods hans forbedrede holdbarhed.
Også Robert Stannard er også et godt bud. Den svingende australier er endelig i form, og så er han skabt til denne etape. Han har punch, og han burde derfor både kunne angribe og overleve i finalen. Tidligere har han kørt massespurter, og selvom Girmay også bliver svær for ham, burde han have en af de bedre chancer. Holdet har også Gianni Vermeersch og Dries de Bondt, men grundet klassementet må Stannard skulle spurte.
Jeg er meget spændt på Filippo Baroncini. I dag blev det som ventet lidt for hårdt, men han viste, at han er i form. Han er også en hurtig herre, men det er stadig lidt uklart, hvor meget fart han faktisk har. Det finder vi forhåbentlig ud af i morgen. Trek har også Edward Theuns, men den vil nok være for hård. Mattias Skjelmose har en fin spurt, men de vil formentlig spurte for Baroncini, selvom danskeren kan bruge bonus.
I dag var Alex Aranburu langt bedre end ventet. Det tyder på, at den svingende spanier er i storform. Dermed må man også formode, at han vil være med i denne finale, hvor han vil kunne spille en rolle i spurten. Problemet er, at vi senest i Mayenne så, at han har sine begrænsninger i en spurt på flad vej.
Det var opløftende at se Greg van Avermaet i dag. Belgieren viste noget af det bedre, vi har set fra ham. Dermed bør han også klare denne finale, hvor han vil kunne deltage i spurten. Tidligere var han hurtig efter et hårdt løb, men han har nok tabt lidt for meget fart på det sidste.
Det var opløftende at se Jonas Koch i dag. Den tyske semisprinter leverede en præstation, der giver håb for, at han an overleve, og han bør også kunne blande sig i en spurt. Han har dog aldrig helt haft den nødvendige fart til faktisk at vinde.
Efter i dag tror jeg ikke på, at Omar Fraile eller Ben Swift overlever, men Ineos har stadig Ben Turner Den britiske komet burde nok kunne klare denne bakke, og vi bed også, at han er ganske hurtig. Det er dog ikke meget, han har spurtet, og derfor har vi til gode at se, hvad han kan gøre i en spurt som denne.
Cofidis har Jesus Herrada, der skuffede lidt i dag. I morgen bør han dog overleve, og i gamle dage ville man have troet på ham i en spurt. Han deltager dog næppe i en større gruppe, og det skal være hårdt, hvis han skal have en chance. Det burde være en perfekt etape for Axel Zingle, men efter i dag er det svært at tro på ham.
Så er der Jake Stewart. Han skal være flyvende for at klare denne finale, og det tyder dagens præstation ikke på, at han er. Det kan dog også skyldes, at finalen under alle omstændigheder var for svær for ham. Hvis han har sparet sig til etaper, der passer bedre, er denne måske inden for rækkevidde. Han bør kunne blande sig, hvis han overlever.
Naturligvis er der også Arnaud de Lie. Belgieren vil være hurtigste mand, hvis han overlever, men det tvivler jeg stærkt på. Selve finalen kunne han sagtens klare, men vi så i Belgien, at den samlede etape formentlig bliver for hårdt. Køres løbet lettere, kan han dog ikke afskrives. Ellers må Lotto spurte med Maxim van Gils, men han mangler farten til at vinde, eller de må angribe med Victor Campenaerts på det flade til sidst.
Lidt af det samme kan siges om Milan Menten . Etapen bør være for hård, men helt uden chance er han ikke, hvis den køres let. Lykkes det, burde han være en af de hurtigste, men jeg har lidt svært ved at se ham vinde.
På papiret er Marijn van den Berg holdbar sprinter, men han har slet ikke vist det i år. Andre ryttere, der måske kan overleve og spurte, er Thibault Ferasse, Alan Boileau, Remy Mertz, Luc Wirtgen, Odd Christian Eiking, James Shaw, Anthony Roux, Kenneth van Rooy Romain Hardy og Kevin Vauquelin, men jeg ser dem ikke vinde. Endelig er der folk, der kan angribe Alpahilippe på skift, hvis det bliver et meget hårdt løb, og han isoleres. Det vil være de gode klatrere, og her er det nærliggende at pege på Mattias Skjelmose, Odd Christian Eiking, Lorenzo Rota, Guillaume Martin, Clement Champoussin, Loic Vliegen, Cian Uijtdebroeks, Maxim van Gils, Jesus Herrada og James Shaw.
Feltet.dks vinderbud: Biniam Girmay
Øvrige vinderkandidater: Julian Alaphilippe, Patrick Bevin
Outsidere: Matteo Trentin, Robert Stannard, Filippo Baroncini, Alex Aranburu, Sep Vanmarcke
Jokers: Greg van Avermaet, Davide Ballerini, Jonas Koch, Ben Turner, Lorenzo Rota, Mattias Skjelmose, Odd Christian Eiking, Tom van Asbroeck, Jesus Herrada, Jake Stewart, Arnaud de Lie, Maxim van Gils, Milan Menten
STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER
EFTERÅRSSPILLET STARTER LØRDAG - 10.000 KR I STARTPULJEN