Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser

Ruten

I de senere år har der været en tendens til, at arrangørerne laver en aftale med startbyen om, at de er vært for løbet de første to dage, hvor man dels kan afvikle en enkeltstart og dels en linjeløbsetape på en rundstrækning. Formentlig som følge af afkortningen af løbet, der kun giver en halv åbningsweekend, er den ide nu droppet, og Küsnacht er nu kun startby for 2. etape. Det betyder dog ikke, at der ændres meget på terrænet fra åbningsetapen, for hvis sprinterne havde drømt om at komme til fadet, må de igen tro om. Endnu engang venter der nemlig en meget kuperet sag med næsten 3000 højdemeter afsluttende med en relativt lang og svær stigning, og selvom den har top ca. 15 km fra toppen, kan den sagtens give anledning til, at klassementsrytterne tester hinanden lidt af på det, der ligner endnu en åben etape med flere forskellige mulige udfald.

I alt skal der tilbagelægges hele 198,0 km, som fører feltet fra Küsnacht til Aesch, der ligger i grænsetrekanten mellem Schweiz, Tyskland og Frankrig. Den første tredjedel af etapen er relativt let, når man i kun let kuperet terræn kører mod nordvest og derved nord om Zürich, inden man snor sig videre mod vest igennem nu fladt eller let faldende terræn langs grænsen til Tyskland. Efterhånden bliver terrænet dog mere kuperet, når man skal op og ned ad hele tre ikke-kategoriserede stigninger, der har top efter hhv. 74,0 km (2,1 km, 6,8%), 96,4 km (2,2 km, 4,8%) og 111,1 km (1,8 km, 9,6%), inden en skarpere nedkørsel leder mod vest ned til byen Liestal, hvorfra det går ad en let stigende vej mod sydvest.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Etapen tager for alvor fat, når man kører mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Gempen (5,6 km, 5,9%), der stiger med 5-8%, dog afbrudt af 2 km med 4-5% på den nedre del. Toppen rundes efter 127,2 km, hvorefter en meget teknisk nedkørsel leder mod vest og nordvest ned til Reinach, hvorfra man kører igennem fladt terræn mod nordvest frem til den første spurt, som er placeret efter 140,5 km, inden det går fladt mod syd og sydøst ind til målbyen, hvor stregen krydses for første gang efter 148,4 km.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 49,6 km lang rundstrækning i bakkerne syd for målbyen. Et kort, fladt stykke leder mod syd ud af byen, inden det gør mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Eichenberg (3,0 km, 7,5%), der er en jævn og stejl stigning med top efter 157,1 km. Herfra resterer 40,9 km, som indledes med et let stigende plateau, der følges mod nordøst og syd frem til den anden spurt, som passeres efter 163,5 km, inden en let nedkørsel leder mod nordvest ned til dalen, hvor det falder let videre mod nordvest frem til byen Laufen.

Her indledes finalen for alvor, når man kører mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Challpass (6,3 km, 6,2%), der over de første 4 km stiger jævnt med 4-6%, inden de sidste 2,1 km stiger med 8,4%, endda med 8,9% over de sidste 1300 m frem mod toppen, som rundes efter 184,2 km. Herfra resterer blot 13,8 km, som hovedsageligt er faldende. Først falder det relativt kraftigt mod nordøst ad en relativt enkel nedkørsel, indtil man med 3800 m igen drejer til højre i dagens sidste sving, hvorefter det stiger let frem til 3 km-mærket. Herfra falder det igen let ned til de sidste 1200 m, der er stort set flade.

Etapen byder på i alt 2746 højdemeter.

Aesch har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser

Vejret

Efter dagens forrygende vejr bliver det en anelse køligere, men stadig meget solrigt. Faktisk vil det regne i løbet af natten og morgenen, og der er stadig en nedbørsrisiko på 70-75 i løbet af den første times tid. Derefter vil det hurtigt klare op, og i de sidste par timer burde det være helt skyfrit med en temperatur i mål på 24 grader. Vinden vil være let (7-12 km/t) og komme fra nordvest. Det giver mod- og sidemodvind frem til rundstrækningen. Her vil der være med- og sidemedvind på første stigning og frem til anden spurt, hvorefter der vil være mod- og sidemodvind frem til toppen af sidste stigning. På nedkørslen vil der være sidevind, inden man får sidemedvind på den lange opløbsstrækning.

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan svarene allerede væltede ind på en begivenhedsrig 1. etape.

Favoritterne

Kaster man et blik på startlisten til årets Tour de Suisse, skal man lede længe efter sprintere. Sådan er det i en vis forstand altid, for løbet tiltrækker aldrig rene sprintere, der som regel intet har at komme efter i løbet. Til gengæld er løbet som regel et paradis for de robuste folk, og derfor vinder løbet som regel altid kampen med Dauphiné om at have fleste af de hurtige til start. Det er trods alt ikke uden grund, at Peter Sagan med sine 17 etapesejre har etableret sig som sejrskonge i løbets ellers lange historie.

I år er der imidlertid en god grund til, at de fleste af dem er blevet væk. Normalt byder løbet ellers på en del muligheder for de hårdføre sprintere, men i år skal man være mere hårdfør end sprinter for at være blevet inspireret af ruten. Det er således kun tirsdagens 3. etape, der har en vis sandsynlighed for at ende i en eller anden form for reel massespurt, og selv her skal der klatres en del undervejs.

Det skal der bare ikke i finalen, og det er det, der får tirsdagens etape til at skille sig ud. Alle de øvrige dage har seriøse klatreudfordringer mod slutningen, og det gælder i den grad også for tirsdagen etape. På papiret kan den se ganske fredsommelig ud, men man skal bestemt ikke undervurdere den sidste stigning. Det er nemlig en ganske alvorlig sag. De første fire kilometer er ikke alt for stejle, men det er stadig et for mange sprintere meget langt stykke med procenter på 5-6, og derefter tager den fat over de sidste 2300 m, hvor særligt afslutningen er meget stejl. Den er endda så stejl, at man ikke kan udelukke, at et par klassementsryttere - han kunne eksempelvis være et belgisk vidunderbarn - kunne finde på at teste benene i anelse. Forinden venter endda en næstsidste stigning, der er endnu sværere og i alt altså 3000 højdemeter.

Det er altså en meget krævende dag, og vi kan i hvert fald glemme alt om typer som Alexander Kristoff. Det er alt for skrap kost for den store nordmand, men hvor selektiv etapen bliver afhænger meget af, hvordan den gribes an. Lægges der et pres, kan det blive et blodbad, men køres der stille og roligt, vil vi få et felt med betydeligt flere hurtige folk, som også hjælpes af, at der vil være modvind hele vejene op.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Jeg synes faktisk, at det er lidt uklart, hvem der skal kontrollere etapen. Bahrain vil helt sikkert gøre alt for at forsvare trøjen, men dagens etape skabte jo ret store forskelle. Da etapen starter let, kan det sagtens være, at araberne får et udbrud, de ikke behøver at holde i specielt kort snor, og så er der pludselig andre, der skal jagte.

Hvem kan det være? Al logik siger, at BikeExchange skal satse på Michael Matthews, men de brugte et hav af kræfter i dag, hvorefter han fik sig en gedigen lussing. Det var hele tiden meget optimistisk af ham at tro på sig selv i den finale, men hans nederlag var større, end jeg havde ventet. Hvis han er ramt på moralen, kan det sagtens være, at australierne er passive.

Hvem skal så jagte? Det kunne være Ineos for Tom Pidcock, men han havde jo ikke diamanter i benene i dag, og de har større mål med løbet. Det kunne være Bora, der må kunne øjne chancen for en førertrøje med Maximilian Schachmann, men som måske også frygter, at der kommer sprintere med hjem, og at de bruger en masse spildte kræfter. Det kunne være UAE med Marc Hirschi, men nu har vi i to år set, at UAE aldrig har jagtet på en Hirschi-etape i hverken Romandiet eller Schweiz. Det kunne vel i virkeligheden også være Lotto, der må drømme om en førertrøje med Andreas Kron, men vil de virkelig tage ansvar for en mand, der aldrig har vundet en form for massespurt? Movistar har vel heller aldrig taget ansvar på en etape, hvor en større spurt er det sandsynlige udkomme, og Israel-PT tabte vel lidt tiltro til Patrick Bevin efter nedturen i fredags. Hos Cofidis har Bryan Coquard været formsvag, selvom det var bedre i fredags. Endelig er det vel tvivlsomt, om Jumbo tror på, at Mike Teunissen kan overleve så svær en stigning, og Sagan har helt sikkert opgivet på forhånd med det nuværende niveau.

Der er ingen af disse hold, jeg med sikkerhed forventer at se i front, men til gengæld bliver listen over hold, der måske vil jagte, ganske stor, når man gennemgår den. Man kunne vel i virkeligheden også tilføje Alpecin, hos hvem Stefano Oldani imponerede i dag. Risikoen for, at der på denne form for etape opstår et stort pokerspil, og at forspringet derfor bliver så stort, at udbruddet ikke bliver hentet, er relativt stor, men der er så mange hold med reelle muligheder, at der bør være nogen, der sætter sig frem. Bahrain vil også være nødt til at holde dem i en eller anden form for snor, og det burde kunne inspirere hold til at gå frem og lukke den sidste del af hullet.

Tidligt i etapeløb kører udbruddet ofte med det samme, som vi så det i dag, og det kan ske igen i morgen. Der bør dog være noget kamp, for udbruddet har en reel chance. Når det er kørt, vil Bahrain tage kontrol, og derefter er det store spørgsmål, hvem der går frem. Mit bud er, at et eller flere af de nævnte hold påtager sig ansvaret, og at vi får samling, men et udbrud med ryttere, der har tabt tid, er en reel option.

Hvordan bliver finalen så kørt? Begge de to sidste stigninger er svære, og det vil være muligt at lægge et pres. Det må være to eller tre hold, der har interessen. Det er Bora med Schachmann, og de har også styrken til det. Det er Ineos med Pidcock, og de har ligeledes styrken til det. Og så er det Lotto med Kron, men deres styrke er til gengæld begrænset.

Jeg vælger at tro, at Ineos eller Bora vil gøre det hårdt. Måske ikke på den første af stigningerne, der kommer lidt for tidligt. Her kan vi godt se angreb, som vi så det med Gilbert-gruppen i dag, men jeg tvivler på, at et fremstød allerede her vil lykkes. Det virkelige pres skal komme på sidste stigning, og får vi det pres, bliver det hårdt. Hvis det går langsomt, vil døren til gengæld være åben for angreb, men grundet modvinden bliver det svært at køre afgørende væk, og hvis Bora og Ineos kontrollerer, bør det være umuligt. Mod toppen kunne jeg sagtens se Remco Evenepoel eller andre teste benene - måske vil han komme med sit klassiske angreb hen over toppen - men med modvind vil vi ikke få afgørende forskelle, og efterfølgende er nedkørslen så let, at det alligevel vil være meget svært at holde sig fri fra et jagtende felt over så lang en distance.

Mit gæt er altså, at vi får en spurt, men også at det bliver i en ret lille gruppe - også selvom en udbrudssejr er mulig. Selve spurten er helt enkel med en lang, lige vej, og i et felt uden lead-outs kan det blive ret kaotisk. Det kan også gøre det meget tilfældigt, hvem der vinder. I det hele taget er der mange kandidater på en dag, hvor det er uklart, hvor mange der overlever, og hvor sprinterhierarkiet blandt de potentielt overlevende mildt sagt er en smule mudret.

Usikkerheden er derfor stor, når jeg peger på Tom Pidcock. Jeg var lidt efter briten i analysen, for han har generelt været en af årets skuffelser. Han har også været så svingende, at han sagtens kan falde helt igennem i morgen, men i dag var hans niveau trods alt ikke kritisk. Han kom ind relativt tæt på de forreste, og med samme niveau i morgen bør han kunne overleve, selv hvis det bliver et hårdt løb. Hvis sprinterne er faldet fra, bør han være den hurtigste. Vi har ikke set meget til hans hurtighed i år, men det så vi jo i den grad sidste år, hvor han var på podiet i Kuurne og slog Van Aert i Brabantse Pijl. Han er ikke lysår foran de ryttere, han skal spurte imod, og det kan sagtens gå galt for ham, men hvis han kan overtale Geraint Thomas og måske Daniel Martinez til at give sig et lead-out, har han mere støtte end de fleste. Hvis hurtigste mand har så hæderligt et tog, tror jeg på, at han endelig kan tage årets første sejr.

Læs også

Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt

Dernæst vil jeg pege på Maximilian Schachmann. Modsat Pidcock fik han ros til skyerne i analysen, for han lignede en af de stærkeste i dag. For ham kan løbet ikke blive hårdt nok, og mit gæt vil være, at Bora er klar på at gøre det hårdt. Han har ikke den fart, han havde, da han dominerede i Baskerlandet i 2019, men han viste i dag, at han fortsat er ganske hurtig. I teorien kunne de også spurte med Sergio Higuita eller Alesandr Vlasov, men da Schachmann kan tage trøjen, bør det være ham, der satses på. Får han Higuita til at sætte sig i scene, burde han i et decimeret felt have en god chance for også at gøre det færdigt.

Jeg bliver mere og mere imponeret over Stefano Oldani. I Giroen klatrede han bedre end nogensinde, og i dag var han meget tæt på at sidde med de bedste. Morgendagens stigning er længere, og der er derfor en risiko for, at han kommer til kort, da mere eksplosive stigninger passer ham bedre, men klatrer han som på 12. etape under Giroen, kommer han med over. Tidligere har han jo kørt en del massespurter, men aldrig været med helt fremme, og nogen stor sprinter er han ikke. I dette felt bør han dog have en god chance, men min bekymring kan være, at han mangler noget støtte. Alpecin havde det svært i dag, og sidder han alene, bliver det ikke let. Michael Gogl burde dog overleve, og han kan forhåbentligt bringe italieneren så langt frem, at han kan køre en god spurt.

Jeg er gang på gang ved at falde ned af stolen over Pascal Eenkhoorn. I Giroen klatrede han helt ufatteligt godt, og i dag overgik han vel sig selv. Hollænderen burde med de ben have en god chance for at overleve i morgen, og er han uden Mike Teunissen, hvad jeg tror, vil han køre sin egen chance. Han har tidligere vundet reducerede massespurter i grupper som disse, og han burde have en ganske fin chance, hvis han overlever. Problemet er, at han meget vel kan være omgivet af små klatrere, hvis ikke Rohan Dennis har bedre ben end i dag, og så kan hurtigt blive lukket inde i denne kaotiske finale.

Kasper Asgreen meldte om sygdom inden løbet, men i dag viste han, at det slet ikke står så slemt til endda. Danskeren imponerede i terræn, der på papiret var til den svære side, og så bør han have god chance på denne stigning også. Han er dog bedre på kortere stigninger, og jeg kan frygte, at denne bliver for lang. Hvis til gengæld han overlever, vil jeg tro, at han tager sin chance i spurten. Som han har vist i dette løb tidligere, men også i Californien og mod Van der Poel en aprildag sidste år vil han have en endog meget stor chance for at vinde blandt de ryttere, der kan tænkes at overleve her.

Jeg havde ikke stor tro på Michael Matthews i dag, men det gik værre end ventet. Han skal have betydeligt bedre ben, hvis han skal være med i morgen, og normalt er han ikke en rytter, der har meget store udsving. Når han er på toppen, er det dog en etape, der passer ham glimrende, for det er en stigning, han burde have en chance for at overleve, så han i hvert fald kan komme tilbage. Sidder han der til sidst, vil han være en af de hurtigste - sammen med Pidcock formentlig også den hurtigste - og han er som regel god i positionskampen. Efter i dag tyder meget dog på, at Bora med et hårdt pres kan få ham sendt til tælling.

UAE har et hav af alternativer. Et af dem er Diego Ulissi. Jeg er usikker på, hvem de kører for, hvis Trentin er faldet fra, men mit gæt er, at de satser på italieneren. Det er ikke ofte, veteranen har spurtet på det sidste, men han har før vundet spurter af denne type. Senest vandt han jo i Larciano tidligere på året, og han kørte en lovende puncheurspurt i fredags. Han er stadig en skygge af sig, men vi så i dag, at han i hvert fald overlever stigningen, og kan han få et lead-out fra Marc Hirschi og måske Alessandro Covi har han bedre støtte end de fleste.

En af dagens positive oplevelser var Gianni Moscon . Endelig ser italieneren ud til at være tilbage på sporet, og så bør han ikke få problemer med denne stigning. Spørgsmålet er så, hvor meget af sin gamle hurtighed han har. Han spurter stort set aldrig længere, men tidligere har han altså være i top 3 i let stigende spurter i Burgos og Vueltaen. Bliver det et hårdt løb uden mere udprægede sprintertyper, burde han have en chance. Et problem er det dog, at holdet er svagt, men kører Alexey Lutsenko lidt for ham, står han ikke helt så ringe.

UAE har også Rui Costa , og jeg kunne faktisk godt se holdet køre for ham. Han har været en loyal hjælper hele året, og han er den eneste af holdets esser, der ikke har vundet i 2021. Vi er endda i det løb, han engang har ejet, og selvom han ikke er ved fordums styrke, bør han klare denne stigning. I dag blev hans løb ødelagt af en defekt, og derfor ved vi ikke, hvordan han er kommet ud af Giroen, men normalt burde dette ikke volde problemer. Han har aldrig helt været hurtig nok til at vinde denne form for spurter, men langsom er han ikke, og med et lead-out fra Covi, Hirschi og Ulissi virker det ikke umuligt.

Som ventet havde Alex Araburu det lidt for svært i dag, men den svingende basker var bestemt ikke helt væk. Lange stigninger er ikke hans kop te, men han burde have en ganske fin chance for at overleve her. Til gengæld er han mere puncheur end sprinter, og på flad vej har han aldrig vist den helt store hurtighed. Han imponerede heller ikke med sin spurt i Mayenne i optakten, og vi ved, at han har det meget svært i positionskampen. I et hårdt løb er hierarkiet dog så åbent, at han med lidt held i positionskampen burde have en reel chance.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Efter i dag skal vi tage Stephen Williams seriøst. Forud for dagens etape havde jeg ikke registreret skyggen af fart hos ham, og derfor kom sejren mildt sagt som et chok. Derfor er jeg også meget varsom med at tro, at han kan gøre det to gange, men udelukkes kan det på baggrund af i dag naturligvis ikke. Hans problem er, at han i et større felt formentlig vil komme meget til kort i positionskampen, for et tog med Hermann Pernsteiner og Gino Mäder er ikke just et TGV. I forvejen synes han ofte at sidde langt tilbage, og det ligner derfor ikke hans spidskompetence. Alligevel må vi efter i dag åbne døren for ham.

De danske øjne vil være rettet mod Andreas Kron, og han er bestemt ikke uden chance. Danskeren er flyvende lige nu, og får vi et hårdt løb, vil han være en klar kandidat. Vi så i dag, at han var ganske tæt på, og han har som bekendt tidligere fået ram på Ulissi i en spurt. Det er dog næppe heller helt tilfældigt, at Schachmann to gange på tre dage har slået ham, og noget tyder på, at tyskeren i hvert fald er hurtigere end ham. Jeg frygter også, at han kun vil have Sylvain Moniquet ved sin side, og det kan være det, der koster ham sejren. I positionskampen skal han i hvert fald sidde rigtigt, hvis han skal slå de folk, der lige nu på papiret har en fartmæssig lille overhånd.

Igen i dag fik vi at se, at Marc Hirschi er milevidt fra fordums fart. Han vandt den stigende spurt i fredags, men på flad vej har han været en enorm skuffelse siden 2020. Derfor har jeg også lidt svært ved at se ham vinde her, men farthierarkiet er så mudret, at han må have sin chance. Jeg vil tro, at UAE uden Trentin kører for Ulissi, der har vist sig hurtigere på det sidste, men i Schweiz er det muligt, at de satser på schweizeren. Med et godt lead-out fra sin italienske holdkammerat vil han måske alligevel have en chance.

En anden rytter, der skuffede mig i dag, var Matteo Trentin. For ham er stigningen på grænsen, men på sine bedste dage bør han have en chance for at overleve den. I dag endte han imidlertid langt fra de bedste, og det bekymrer mig meget. Jeg finder dog optimisme af fredagens løb, hvor han til gengæld imponerede mig. Har han samme ben her, bør han have en god chance for at overleve, men selv med sine bedste ben kan han finde stigningen for lang. Han har spurtet skuffende på det sidste, men han viste i Le Samyn, at hans arbejde på spurten har båret frugt, og overlever han har han formentlig det bedste lead-out af alle, da UAE vælter i hurtige, klatrestærke folk.

Jeg bliver overrasket, hvis Nikias Arndt klarer denne stigning, men efter i dag tør jeg ikke udelukke det. Tyskerens klatreevner er ret svingende, og noget tyder på, at han har fundet sine gode ben. Stigningen her er dog længere, og den kan meget vel være for lang for den store tysker, men han hjælpes af modvinden. Desværre har han spurtet meget skuffende, når han i år har forsøgt sig, og hans fart i Limburg forleden og tidligere i Romandiet var decideret bekymrende. Han hiver dog af og til en kanin op af hatten, som da han vandt i Polen - ganske vist i en puncheurspurt - og i dette felt bør han trods alt ikke være uden chance.

Lidt af det samme kan siges om Andrea Pasqualon. Italieneren klatrer ikke så godt som Arndt og vil formentlig finde stigningen for lang, men han synes i fremragende form. Han efterlod et meget positivt indtryk, da han vandt i Vallonien, og i dag klarede han sig meget bedre end ventet. Han er bestemt ikke ren sprinter, særligt ikke på flad vej, men med den fart, han vist i Vallonien, burde han have en god chance, hvis han er med hele vejen. Han burde i hvert fald kunne slå alle på denne liste, hvis det flasker sig, og han vil have Georg Zimmermann til at støtte sig.

Stigningen bør også være for lang for Anthony Turgis, men jeg var ret imponeret over ham i fredags. Han er ellers ikke en stor klatrer, og da denne stigning er vanskeligere, bør han komme til kort, som han også gjorde i dag. Efter at have set ham i fredags åbner jeg dog døren, og overlever han først, er han hurtig nok til at vinde. Det har han vist talrige gange, blandt andet med en 2. plads i Kuurne bag Mads Pedersen, men han vil lide under at være ret alene i finalen.

UAE har naturligvis også Alessandro Covi. Egentlig er han vel næsthurtigst efter Trentin - måske i konkurrence med Ulissi - men jeg har været overrasket over, hvor lidt de har brugt hans spurtstyrke. Vi har samtidig i tre løbsdage efter Giroen set, at han ikke er på toppen, og derfor vil mit gæt være, at han kommer til kort - og hvis han klarer den, at de kører for en anden. Hvis han får chancen, burde han dog være en god vinderkandidat, selvom han sidste gode flade spurt vel ligger tilbage i 2020.

For et par dage siden havde jeg ret store forventninger til Patrick Bevin på denne etape. Newzealænderen klatrede som en drøm i april, men siden den sygdom, der slog ham ud inden Ungarn, har han aldrig fundet melodien. Han blev syg igen i Norge, og han har vist bekymrende form både fredag og i dag. Han er dog også så svingende, at jeg ikke tør udelukke ham, og sidder han der til sidst, så vi i Romandiet, at han vil være en af de tårnhøje favoritter.

Læs også

Bora mangler stjerne i Liege-Bastogne-Liege

Israelerne har et alternativ i Daryl Impey. De har meldt ud, at der skal spurtes med Bevin, og derfor er han kun plan B, men både i dag og i fredags var han bedre end kaptajnen. Alligevel tror jeg, at løbet bliver for hårdt. I gamle dage havde det været guf, men Impey er en ældre herre, der ikke er ved fordums styrke. Hans spurter i Catalonien var også uhyre skuffende, ligesom han ikke kørte en god spurt i Aargau, og derfor er det tvivlsomt, om han stadig kan vinde, selv hvis han klarer den.

Tidligere i år fandt Quentin Pacher en spurtstyrke, han ikke tidligere har haft. Særligt hans top 3 i puncheurspurten i Catalonien var chokerende god, men også på flad vej gjorde han det godt. I år har han klatret som aldrig tidligere, men efter en lidt skuffende præstation i dag er hans form et spørgsmålstegn. Det er i forvejen en lidt lang stigning for ham, men med forårsben klarer han den nemt. Til gengæld tvivler jeg så på, at han faktisk er hurtig nok til at vinde en flad spurt.

Georg Zimmermann er vel i sit livs form, men i dag så vi også hans begrænsninger. Det ændrer dog ikke på, at han burde klare denne stigning, og selvom han sjældent viser det, er han så hurtig, at han engang gik på podiet ved de tyske mesterskaber, selvom det sluttede i en massespurt vundet af Pascal Ackermann. Det er dog ikke en fart, der synes helt intakt, for vi har ikke set meget til den på det sidste. Hans spurt i fredags var heller ikke alt for imponerende, men det var trods alt i en stigende finale. Falder Pasqualon fra, bliver det interessant at se ham spurte på flad vej.

Der er naturligvis også Benoit Cosnefroy. Med den spurtstyrke, han også har opnået på flad vej, bør han have en glimrende chance, hvis han overlever. Det er bare svært at tro på. Vi ved, at han kan være i gigantiske formkriser med et kritisk bundniveau, og selvom han endte på podiet i Mayenne, fornemmede man allerede dengang, at han slet ikke var på toppen. Det blev i den grad bekræftet i dag, og derfor vil jeg blive meget overrasket over at se ham i finalen. Vi ved dog også, at han er en lottokupon, og derfor må vi åbne døren for ham.

Endelig er der Bryan Coquard og Mike Teunissen. Begge vil have fantastiske chancer, hvis de sidder md hjem, men det tvivler jeg stærkt på, at vi vil se. Coquard er i formkrise, og selvom det var bedre i fredags, er det svært at se ham pludselig overleve en stigning, der er endnu vanskeligere end i Aargau. Teunissen bør også komme til kort på så lang en stigning, men han imponerede med sin klatring på 1. etape i Norge, og han har før chokeret mig i bjergene. Klarer han den, vil han med Eenkhoorn som lead-out man næsten være min favorit. Der er bare et stykke vej derhen.

Overlever han, tror jeg, at Lotto kører for Philippe Gilbert, og selvom jeg efter i dag ikke tør udelukke det, var han så skuffende i fredags og har klatret så skidt på det sidste, at jeg tvivler på ham, Marco Haller imponerede mig meget i Aargau og spurtede bedre end tidligere i Norge, men jeg vil blive overrasket, hvis han klarer så lang en stigning. Efter i dag bør Alberto Bettiol sidde der, men han har ikke deltaget i en flad spurt i en menneskealder. Har Pidcock en offday, vil Daniel Martinez måske spurte, men det vil undre mig, og han er næppe hurtig nok på helt flad vej i en større gruppe som denne. Mathieu Burgaudeau bør sidde der, men han mangler formentlig farten på flad vej. Søren Kragh kunne være en kandidat, men efter i dag tyder det ikke på, at han overlever længere end Arndt, og Gonzalo Serrano mangler meget efter sin skadespause. Han er dog så svingende, at han helt kan afskrives.  Alexander Kampsynes formsvag, og vi så også i fredags, at Quinn Simmons ikke har sine bedste klatreben. Gianluca Brambilla bør ikke have farten, og det samme gælder for Alexey Lutsenko, der formentlig vil køre for Moscon. Sprintere som Peter Sagan, Lorrenzo Manzin, Alexander Kristoff og Cees Bol overlever ikke, og Dion Smith skal køre for Matthews. Endelig regner jeg ikke med, at Remco Evenepoel deltager i en spurt, han trods alt ikke kan vinde, men man skal altid være åben for, at han finder et moment til at stikke af. Det er dog svært, når han er en af de tunge favoritter.

Som sagt tør jeg ikke udelukke udbrud, men det skal være ryttere, som Bahrain ikke holder i for kort snor. Quentin Pacher, Søren Kragh, Rui Costa, Thomas de Gendt og Alessandro Covi springer i øjnene, men også Anthony Turgis, Roland Thalmann, Clement Champoussin, Xandro Meurisse, Quinn Simmons, Rohan Dennis og Benoit Cosnefroy kunne være kandidater.

Feltet.dks vinderbud: Tom Pidcock

Øvrige vinderkandidater: Maximilian Schachmann, Stefano Oldani

Outsidere: Pascal Eenkhoorn, Kasper Asgreen, Michael Matthews, Diego Ulissi, Gianni Moscon

Jokers: Rui Costa, Alex Aranburu, Stephen Williams, Andreas Kron, Marc Hirschi, Matteo Trentin, Nikias Arndt, Andrea Pasqualon, Alessandro Covi, Anthony Turgis, Patrick Bevin, Daryl Impey, Quentin Pacher, Georg Zimmermann, Benoit Cosnefroy, Bryan Coquard, Mike Teunissen

Kandidater til et udbrud: Quentin Pacher, Søren Kragh, Rui Costa, Thomas de Gendt, Alessandro Covi, Xandro Meurisse, Anthony Turgis, Clement Champoussin, Quinn Simmons, Rohan Dennis, Benoit Cosnefroy

 Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser