I alt skal der tilbagel\u00e6gges 168,2 km, der har b\u00e5de start og m\u00e5l i Echallens, og der er tale om et l\u00f8b best\u00e5ende af to forskellige rundstr\u00e6kninger, hvoraf den ene skal k\u00f8res \u00e9n og den anden to gange. Man l\u00e6gger ud med at k\u00f8re en omgang p\u00e5 den 54,9 km lange finalerundstr\u00e6kning, som ligger \u00f8st for byen og beskrives nedenfor, idet man dog i stedet for den f\u00f8rste del af rundstr\u00e6kningen k\u00f8rer et lidt andet og fladt stykke fra startomr\u00e5det ned til rundstr\u00e6kningen. Undervejs k\u00f8rer man dagens f\u00f8rste spurt efter 28,9 km, inden man krydser stregen efter 54,4 km.<\/p>","
Derefter k\u00f8rer man en omgang p\u00e5 en anden og 58,9 km lang rundstr\u00e6kning, der ligger i omr\u00e5det vest for byen. Fra starten k\u00f8rer man mod sydvest ad en lige og flad vej, inden man snor sig mod nordvest igennem f\u00f8rst faldende terr\u00e6n og siden via en bakke (2,9 km, 4,9%), der har top efter 74,4 km, inden det g\u00e5r relativt fladt mod nordvest frem til dagens hovedudfordring, kategori 3-stigningen La Praz (6,7 km, 4,64%, max. 10%), hvis f\u00f8rste 4 km er meget lette, hvorefter den stiger med ca. 7% over 2 km og slutteligt med 9,6% over de sidste 700 m frem til toppen, som rundes efter 85,4 km. En lang og periodevist teknisk nedk\u00f8rsel leder nu mod nord\u00f8st, syd\u00f8st og \u00f8st, inden man k\u00f8rer mod syd og syd\u00f8st op ad en bakke (3,0 km, 4,5%), som har top efter 107,0 km. Slutteligt g\u00e5r det ad en flad vej mod syd\u00f8st ind til m\u00e5lbyen, hvor stregen krydses for anden gang efter 113,3 km.<\/p>","
Etapen afsluttes nu med endnu en omgang p\u00e5 den 54,9 km lange finalerundstr\u00e6kning. Fra start g\u00e5 det fladt mod sydvest, inden man drejer mod \u00f8st for nu at sno sig igennem landskabet i en generel \u00f8stlig retning igennem terr\u00e6n, der er let stigende, indtil man med 34,5 km igen n\u00e5r byen Peney-le-Jorat. Her rammer man en lige vej, der leder mod nord og f\u00f8rst er faldende og siden flad, indtil man n\u00e5r frem til dagens anden spurt efter 142,6 km. Nu k\u00f8rer man mod nordvest og sydvest ad en teknisk nedk\u00f8rsel, inden man skal op ad en bakke (1,4 km, 5,3%) med top med 19,7 km igen. En nedk\u00f8rsel leder mod nord, hvorefter det g\u00e5r mod sydvest ad endnu en bakke (4,5 km, 3,7%), hvis top rundes med 10,5 km igen. En kort nedk\u00f8rsel leder nu mod vest, inden det f\u00e5r igennem fladt terr\u00e6n mod syd og slutteligt syd\u00f8st ind til m\u00e5lbyen. Finalen er enkel, idet det sidste sving kommer med 3,1 km igen, hvorefter det er let faldende over en kilometer og slutteligt ganske let stigende over de sidste 2 km.<\/p>","
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Echallens har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.
Livestream Tour de Romandie og Eschborn-Frankfurt uden afbrydelser
Vejret
Vejrudsigten ser stadig dybt bekymrende ud for weekenden, men disse dage kunne ikke være smukkere. Også torsdagen bliver helt skyfri, denne gang med en højere temperatur på 17 grader, og vinden vil være aftaget, så den nu blot vil være let (10-14 km/t), stadig fra en nordøstlig retning. Det giver vind fra alle retninger på den kringlede rute, men på finalerundstrækningen vil der først være sidevind, siden sidemodvind, så med- og sidemedvind, indtil man får direkte sidevind over de sidste 3,1 km.
Analyse af 1. etape
Her kan du læse min analyse af, hvordan Dylan Teuns med endnu en fabelagtig præstation har skruet tiden tilbage til sin vanvidssommer i 2017.
Favoritterne
Efter dagens drama er der nok mange, der håber på en knap så hektisk torsdag. Det burde der også være mulighed for, at de kan få. Morgendagens etape er i hvert fald løbets letteste og en af de klassiske Romandiet-etaper, der har mange højdemeter, men ingen svære stigninger i finalen. Den slags etaper er der altid mindst én af, og det er dem, der gør, at løbet altid er en god lejlighed for de holdbare sprintere til at sikre sig en sejr.
Den slags sejre kommer endda ofte relativt billigt. Løbets natur gør det nemlig til et, sprinterne helst går en bue udenom, og derfor er der sjældent mange hurtige folk til start. Der er ofte et par af dem, der skal bruge lidt højdemeter inden Giroen, men i år er det kun Fernando Gaviria, der efter sit kravebensbrud vælger den opskrift. Som altid er det et temmelig tyndt sprinterfelt, der er rejst til Schweiz
Det forklarer også, hvorfor Romandiet sammen med Catalonien vel er det ugelange etapeløb, der i de senere år har budt på flest udbrudssejr. Marc Soler (2021), Stefan Küng (2015, 2017 og 2019), Thomas de Gendt (2018) og Michael Albasini (2016) sørget for, at sprinterne er gået glip af en potentiel chance hver eneste gang i løbet de seneste seks udgaver, og det viser, at man aldrig skal udelukke udbrudssejre i netop dette løb, hvor sprinterholdene er gå og terrænet svært at kontrollere.
Derfor vil jeg også tro, at vi får en mere aktiv start, end vi havde i dag. Dagens styrt betyder, at der nu er større forskelle, og selvom Jumbo formentlig gerne vil forsvare trøjen, er der en chance for, at man kan skabe et udbrud, hollænderne vil lade sejle hjem. Det bør føre til, at vi får noget kamp og dermed også et større og stærkere udbrud, end vi havde i dag.
Jeg tror ikke, at Jumbo afgiver trøjen frivilligt, og derfor vil jeg formode, at de jagter, hvis udbruddet udgør en trussel mod den grønne trikot. Til gengæld er jeg ret spændt på, hvilke hold der vil gå efter etapen. Finalen er ikke svær, men den er heller ikke let, og de få rigtige sprintere, der er til start, kan ikke vide sig sikre på, at de kan overleve de to finalebakker.
Jeg vil dog tro, at de vil gå efter det. Hvis der skal være en mening med Ethan Vernons deltagelse, skal Quick-Step gå efter denne etape. Jeg er mere usikker på UAE. Hvis Gaviria bare er her for at træne efter sin skade, vil de formentlig forholde sig passive, men hvis han er frisk, bør de indgå i jagten. Det burde vel også være en mulighed, at Trek med Jon Aberasturi, DSM med Nikias Arndt, BikeExchange med Dion Smith og måske endda også Israel-PT med Patrick Bevin vil tage del i arbejdet. Flere af disse hold kan dog godt gå med en dobbeltplan om også at ramme udbruddet, og hvis det lykkes, står udbruddet med betydeligt bedre chancer.
Min forventning vil dog være, at de kan køre dem ind. Forskellene er trods alt så små, at vi næppe får et udbrud, Jumbo ikke skal holde i en eller anden form for snor, og hvis Quick-Step med deres mange motorer kører 100% for en spurt med mulig hjælp fra et eller flere af de nævnte hold, burde chancen for samling være god. Jeg tør aldrig udelukke en udbrudssejr - og hvis Quick-Step kommer afsted, er chancen særligt god - men mit bud er, at vi får en spurt.
Hvor stort bliver feltet så? Det er også tricky at vurdere. Terrænet er ikke svært og består mest af bløde bakker, og det er derfor noget, de fleste sprintere kan overleve. For Gaviria, Vernon og Aberasturi gælder imidlertid, at de sagtens kan komme til kort, hvis etapen bliver kørt hårdt. Det kan ske, hvis et stærkt udbrud skal hentes, men det kan også ske, hvis der er hold, der vil lægge pres på til sidst.
Er der så det? Det kunne der faktisk godt være. Det vil ikke være helt uvant BikeExchange at forsøge at komme af med sprinterne, og jeg kunne også godt se Israel-PT forsøge at gøre det hårdt, hvis ikke de har for meget fokus på klassementet. Måske vil Intermarché, der rider på en bølge af selvtillid, endda prøve. Lægges der et hårdt pres, vil vi få nogen udskilning, og så kan løbets tre ”rigtige” sprintere godt komme til kort.
Selve spurten er til gengæld helt enkel. Vi taler om en 3,1 km lang vej, og det er derfor ikke en finale, hvor positionering er altafgørende. Til gengæld er de schweiziske finaleveje sjældent alt for brede, og da løbet selvsagt har lige så få lead-out-tog, som der er italienere i italiensk salat, bliver spurterne her ofte ekstremt kaotiske. Det hjælper dog på det, at mange af holdene heller ikke har en sprinter, og da klassementsrytterne ikke behøver at køre alt for aggressivt på en 3,1 km lang vej, er positionskampen ikke alt for voldsom, hvis man har et par mand til at hjælpe sig.
Jeg vælger at pege på Fernando Gaviria, men jeg indrømmer, at jeg skyder lidt i blinde. Vi aner nemlig ikke meget om, hvor han står efter sit kravebensbrud, og da hans klatreniveau er meget svingende, kan denne finale sagtens blive for hård. Han brækkede dog kravebenet d. 26. februar, og så lang en periode burde betyde, at han har trænet fornuftigt. Han skal også køre Giro og forlader endda løbet for at køre i Frankfurt på søndag - en indikation på, at han har ambitioner i det tyske løb - og det burde betyde, at formen ikke er helt ringe. Hvis den var, ville han næppe kunne få plads på et UAE-hold, der kommer til Giroen for at vinde samlet.
I 2021 og i begyndelsen af 2022 har Gaviria fundet lidt af de klatreevner, han ikke havde i flere år, og her har han faktisk været ganske holdbar. Er han i form, bør han derfor klare disse bakker. Til gengæld er han slet ikke så hurtig som tidligere, men i dette felt bør han være den hurtigste. Han er svag i positionskampen, men han er en af de få, der har en lead-out man i Ivo Oliveira , og også Marc Hirschi og Juan Ayuso burde kunne spille en rolle. Det bør betyde, at han sidder fornuftigt, og så bør han kunne gøre det færdigt på sin fart. Falder han fra, vil Oliveira være plan B, men han har klatret så skidt, at han formentlig så også får det svært. I et endnu hårdere løb vil Hirschi måske forsøge sig, men med den hurtighed, han har vist på det sidste, ser jeg Gaviria som deres eneste reelle sejrsoption.
Jeg tilskriver Ethan Vernon den næstbedste chance. Briten lykkedes med god positionering med at slå hurtigere folk i Catalonien, og dermed har han allerede en WorldTour-sejr, selvom han ikke har imponeret alt for meget med sin fart. Han spurtede dog så godt i Spanien, at han bør være en af de tre hurtigste her, og for ham bliver den store udfordring at overleve. Han er bestemt ikke nogen stor klatrer, og han klatrer utvivlsomt ringere end Gaviria, hvis colombianeren er i form. Han er i hvert fald et oplagt offer, men han burde have en god chance for at klare bakkerne, hvis de ikke køres for hårdt. En udfordring kan dog være, at han på det seneste har kørt på banen, og det kan måske betyde, at han har mangler på stigningerne.
Hans overlevelse er i hvert fald ikke garanteret, men kommer han med hjem, har han en god chance. Quick-Step har med Remi Cavagna, Mattia Cattaneo, Mikkel Honoré og Mauro Schmid et af de bedste tog, selvom de mangler en rigtig lead-out man. I fravær af gode tog er han dog måske stadig den rytter, der har det bedste tog, og han har også vist gode positioneringsevner hidtil. Det burde give ham en god chance for at gøre det færdigt, hvis han er med hele vejen. Falder han fra, er det muligt, at Honoré eller Schmid vil spurte, men de får svært ved at vinde.
Den tredje rigtige sprinter i løbet er Jon Aberasturi, men også hans holdbarhed er til debat. Den er nemlig meget, meget svingende afhængig af hans form, men når han er kørende, klatrer han formentlig bedre end både Gaviria og i hvert fald Vernon. Han missede mange løb grundet et styrt på Mallorca, og siden comebacket i marts har han ikke vist i en rolle som hjælper. Han viste dog fremgang på Sicilien, og det giver mig håb for, at han klarer bakkerne. Han har intet vist, der garanterer hans overlevelse, men chancen burde være god. Han har til gengæld ikke meget støtte fra andre end Toms Skujins og Gianluca Brambilla, og selvom han har farten til at vinde, kan det koste sejren. Heldigvis har han altid været en ørn i positionskampen, og det kan forhåbentlig redde ham.
Det er ikke tit, at Nikias Arndt spurter, men her får han formentlig chancen. Han klatrer bedre end de fleste og klarer utvivlsomt bakkerne, og derfor har han glæde af et hårdt løb. I gamle dage var han hurtig nok til at vinde massespurter i både Giroen og Dauphiné, og selvom han ikke har samme fart nu, burde han komme langt i dette felt. Hans spurtsejr i puncheurspurten i Polen sidste år fortæller i hvert fald, at han har power, og dette lige opløb er perfekt til Arndts siddende powerspurter. Vigtigst af alt har han dog i Casper Pedersen løbets bedste lead-out man, og det kan være det, der gør forskellen. For at vinde skal han dog nok af med de tre rigtige sprintere eller have dem lukket inde.
Et af de hold, der kunne finde på at gøre det hårdt, er Israel-PT med formstærke Patrick Bevin. Newzealænderen har ofte kørt spurter i dette løb og i Catalonien, og sidste år blev han både nr. 2 og 3, inden han udgik med sygdom. I år er der flere rigtige sprintere, og han har formentlig ikke farten til at slå de ovennævnte, men kommer vi af med de tre sprintere, står han stærkt. Han er en af de hurtigste, og hans form er fremragende. I Corbin Strong burde han også have en lead-out man, selvom holdet ikke kan yde ham megen støtte. Heldigvis var han en ørn i positionskampen i Tyrkiet, og derfor vil jeg tro, at han sidder rigtigt. Skal han vinde, skal vi dog af med sprinterne.
Det store spørgsmålstegn er selvfølgelig Ethan Hayter. Briten så voldsomt tilredt ud, da han styrtede, men den seneste melding fra Ineos er, at han er ok. Helt frisk vil han dog næppe være i morgen, og det kan koste de procent, han skal bruge for at vinde. I forvejen har vi set, at han ikke har samme fart som de hurtigste, og han vil formentlig også være afhængig af, at de rigtige sprintere er væk. Vi ved også, at han som bekendt ikke er vild med positionskampen, hvad der i dag kostede dyrt, men hans tog med Magnus Sheffield, Luke Plapp samt måske endda Geraint Thomas kommer i dette felt langt. Finalen er også ret ukompliceret, og vi så, da han vandt en massespurt i England sidste år, at han har muligheder med et godt lead-out - også selvom han dengang var temmelig med det styrt, der satte de hurtigere folk tilbage.
Quinten Hermans fortsætter sin kometagtige opstigen, og heldigvis har han også genfundet lidt af sine gamle sprinterevner, der gav en sejr i en spurt i Vallonien for nogle år siden. De var helt væk sidste år, men hans gode spurt på 2. etape i Baskerlandet og ikke mindst i Liege er lovende. Sidstnævnte var dog meget specielt og efter et hårdt løb, og førstnævnte var i en stigende finale. Jeg tvivler stadig lidt på, at han faktisk er hurtig nok til at vinde en spurt som denne, og han skal i hvert fald bruge et løb uden de rigtige sprintere. Det kan han imidlertid også få, og han viste god positionering i Baskerlandet. Hans hold er svagt, men kan han få Julius Johansen med over bakkerne, har han en glimrende lead-out man. Holdet har også Baptiste Planckaert, men det er meget lang tid siden, han sidst har spurtet.
BikeExchange er det andet hold, der måske vil forsøge at gøre det hårdt. Det skal sætte Dion Smith i scene. Newzealænderens niveau har i år ikke været skræmmende, men han klarer utvivlsomt bakkerne. Til gengæld er han ikke voldsomt hurtig på flad vej, og han har aldrig vundet en flad spurt. Det har jeg også lidt svært ved at se i morgen. Han skal i hvert fald af med sprinterne, og så skal han vel krydse fingre for, at Amund Grøndahl Jansen trods sine mange problemer er i form til at klare bakkerne. Er han det, har han en af de bedste lead-out men, men uden ham for den positioneringssvage Smith det svært.
FDJ vil måske lade Quentin Pacher spurte. Franskmanden har fundet en helt ny fart i år, og han har faktisk vist en overraskende hurtighed. Bedst var han naturligvis i puncheurspurten i Catalonien, men også på flad vej har han imponeret, blandt andet i Catalonien og Ardeche. Han får svært ved at vinde, men falder sprinterne fra, vil han være konkurrencedygtig, også fordi han i Anthony Roux, der måske kunne være et alternativ, har en god lead-out man.
Det vil undre mig meget, hvis Sergio Higuita kører spurten. Han gør det i hvert fald næppe, hvis sprinterne er med, men ender det som en hård affære, er det måske værd at give den et skud. Colombianeren er hurtigere end som så, og i et felt uden de tre favoritter vil han ikke være uden chance. Han har samtidig et af de bedste tog med Patrick Konrad, Felix Grossscharther og ikke mindst Maximilian Schachmann, men det vil stadig undre mig, hvis han giver den et skud. Han styrtede allerede i dag, og Bora har andre og større mål i løbet. Det er også muligt, at Schachmann vil spurte, som han tidligere har gjort i Baskerlandet, men da han er på vej tilbage, tvivler jeg på, at han vil tage de mindste risici.
Man skal være kreativ for at finde andre hurtige folk i dette felt, men måske får Timo Roosen chancen. Hollænderen er mere puncheur end sprinter, men han er ganske hurtig, og i dette felt burde han komme et stykke. Han burde også klatre godt nok til at klare bakkerne, men han vil skulle klare sig alene på et hold, der er her for klassementet. Jeg tror heller ikke for alvor på, at han får chancen, da han formentlig skal tage sig af kaptajnerne, og han har heller ikke farten til at vinde, men giver han den et skud, burde han komme et stykke.
Astana har Alexandr Riabushenko. Han er tidligere blevet nr. 2 i en massespurt i Baskerlandet, og han har derfor erfaring i at spurte i løb som dette. Det er imidlertid efterhånden mange år siden, og siden de italienske efterårsløb i 2020 har han ikke rigtigt spurtet. Han forsøgte sig lidt i Catalonien, men kom aldrig fem, og det vidner også om, at han har det svært i positionskampen - særligt på et hold helt uden støtte. Til gengæld synes hans meget svingende holdbarhed at have pil opad lige nu, og han burde derfor have en god chance for at klare bakkerne. Da han sidst spurtede, havde han stadig en konkurrencedygtig fart, hvis sprinterne er sat til vægs.
Ag2r har Lawrence Naesen , der har et pænt antal top 10-placeringer i massespurter, men altid i den forkerte halvdel. Han er da heller ikke specielt hurtig, men han synes at være god i positionskampen. Til gengæld er han ikke særligt holdbar, og mit bedste bud er, at disse bakker bliver for hårde, også fordi han har fået sit forår ødelagt af et brækket kraveben fra Omloop, inden han blev syg i Sarthe. Hvis han er med hjem, har han dog top 10-potentiale i dette felt.
Endelig er der Kiko Galvan. Spanieren er ikke en rigtig sprinter, og faktisk kommer han aldrig rigtigt i top 10, hvad han da heller ikke gjorde i Catalonien trods et svagt felt. Han kørte dog en god spurt i Marseille tidligere på året, hvor han kom på podiet, og i dette felt burde han komme et stykke, hvis han klarer den positionskamp, der synes at volde ham voldsomme kvaler. Jeg kan også være bekymret for hans holdbarhed, for selvom han normalt er ganske holdbar, tyder hans seneste løb på, at han måske ikke har den allerbedste form lige nu.
Er der andre, der kunne finde på at spurte? Movistar har Johan Jacobs, og EF har Sean Quinn , men det vil undre mig meget, hvis de blander sig. I stedet må de øvrige kandidater være udbrydere. Her øges udbruddets chance som sagt markant, hvis Quick-Step vælger at spille på offensiv kørsel også, og de har også fire helt oplagte udbrudskandidater. Remi Cavagna, Josef Cerny, Mauro Schmid og Mikkel Honoré har alle taget store eller nylige sejre fra udbrud og er også alle i stand til at gøre det færdigt. Desværre lider de to sidstnævnte under ikke at have tabt tid, og så vil Jumbo formentlig jagte dem. Andre kandidater kunne være Bob Jungels, Georg Steinhauser, Baptiste Planckaert, Harry Sweeny, Matthew Holmes, Johan Jacobs, Casper Pedersen og Martijn Tusveld samt Maximilian Schachmann, hvis holdet mod forventning giver ham lov.
Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria
Øvrige vinderkandidater: Ethan Vernon, Jon Aberasturi
Outsidere: Nikias Arndt, Patrick Bevin, Ethan Hayter, Quinten Hermans, Dion Smith
Jokers: Quentin Pacher, Sergio Higuita, Timo Roosen, Alexandr Rabushenko, Lawrence Naesen, Kiko Galvan, Baptiste Planckaert
Kandidater til et udbrud: Remi Cavagna, Josef Cerny, Casper Pedersen, Martijn Tusveld, Mauro Schmid, Mikkel Honoré, Baptiste Planckaert, Johan Jacobs, Matthew Holmes, Harry Sweeny, Georg Steinhauser, Bob Jungels, Maximilian Schachmann
Livestream Tour de Romandie og Eschborn-Frankfurt uden afbrydelser