STREAM TOUR DE L’AIN  UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Det har som regel været traditionen, at løbet er blevet afsluttet med to svære etaper, hvoraf den første ofte har været for klassikerryttere og den sidste været mere for klatrere. Den model fastholdes kun delvist i år, hvor begge de to svære etaper har karakter af at være rigtige bjergetaper. Således åbnes klassementskampen med en kort, intens etape, hvor man skal over Col de Portes fra to forskellige retninger, og selvom etapen afsluttes med 20 km nedkørsel, vil der være terræn til, at vi vil se det første store opgør i kampen om den samlede sejr.

Med en distance på 142,5 km er der som altid i løbet tale om en kort etape, der fører feltet fra Saint-Vulbas til Lagnieu. Der er tale om to nabobyer i dalen vest for Jura-bjergene, og derfor består etapen af en tur rundt i bjergene, inden en nedkørsel leder tilbage til fladlandet. Starten er dog ganske let, idet man lægger ud med at zigzagge sig mod nordøst igennem det flade terræn, idet man kommer meget tæt på målbyen, Lagnieu. Man kører dog nordom til byen Vaux-en-Bugey, der nås efter 26,6 km.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Her drejer man mod sydøst for at køre ind i bjergene. Med det samme skal man over en stejl rampe (1,9 km, 9,0%) med top efter 33 km, inden et småkuperet stykke leder videre mod sydøst. Herfra fortsætter man mod sydøst op ad kategori 1-stigningen Col de Portes (8,2 km, 5,7%), der stiger relativt jævnt med 6-7%, men efter 5 km har 2 km, der kun stiger ganske let. Toppen rundes efter 47,7 km, hvorefter en kort nedkørsel og et fladt stykke leder mod sydøst frem til Ordonnaz, hvor man efter 53,6 km kører videre mod sydøst ad den ”rigtige” nedkørsel, der undervejs er ganske teknisk.

Efter 64,8 km er man nede i dalen, hvor man kører mod syd ad en ganske let faldende dalvej, inden man efter små 80 km vender rundt for at køre mod nord ad en let stigende dalvej. Kort efter tager etapen fat igen, når man kører mod sydvest og nordvest op ad kategori 2-stigningen Col des Fosses (6,2 km, 5,5%), der stiger jævnt med 6-7% over de første 4 km, inden den flader ud over de sidste 2,2 km frem mod toppen, som rundes efter 88,9 km. Endnu en teknisk nedkørsel leder nu mord nordvest og syd tilbage til dalen, hvor man kører mod nordvest ad en lige og faldende vej frem til Verzieu.

Her indledes finalen for alvor, når man med det samme drejer ind i bjergene igen og kører mod sydøst og nord op ad kategori 2-stigningen Cote de Seillonaz (5,9 km, 5,1%), der er en helt jævn stigning med top efter 110,5 km. De sidste 32,0 km, indledes med et ultrakort fladt stykke, som leder mod nord, inden man fortsætter mod nord og nordvest op ad kategori 1-stigningen Col de Portes, denne gang fra den modsatte side. Herfra stiger den med 6,5% over 8,3 km, og efter 2 km med 5-6% er den over de sidste 6,3 km relativt jævn med 6-8%, idet det stejleste stykke er de sidste 1300 m, der stiger med 7,7%.

Toppen rundes efter 122,3 km, og derefter indledes de sidste 20,2 km med en ganske teknisk nedkørsel, som leder mod nordvest med mod fladlandet. Undervejs er der en lille bakke op til Col de Fay (2,0 km, 6,7%) med top 10 km fra stregen, inden man kører den sidste del af nedkørslen, der leder direkte ned Lagnieu, hvor kun de sidste små 2 km er relativt flade. Man tager et skarpt sving lige efter 5 km-mærket, og derefter går det ad en let snoet vej frem til et sving med 700 m igen, inden man med bare 300 m igen drejer til højre i en rundkørsel ind på den 5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2853 højdemeter.

Lagnieu har i langt, langt de fleste år været startby for en etape, men kun tre gange i dette årtusinde har den været målby for et stort cykelløb, alle gange i dette løb. Det var senest i 2012, hvor Yauheni Hutarovich vandt en halvetape i en massespurt foran André Schulze og Sebastien Chavanel. I 2005 spurtede seks mand om sejren, og her var Cristian Moreno hurtigst foran Francesco Bellotti og Ludovic Turpin. Endelig åbnede 2002-udgaven med en massespurt i byen, hvor Damien Nazon vandt foran Thor Hushovd og Carlos da Cruz.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

STREAM TOUR DE L’AIN  UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Det glohede vejr fortsætter med en helt skyfri onsdag, hvor temperaturen i målbyen vil toppe på 33 grader. Vinden vil bare være svag til let (6-9 km/t) og komme fra vest og til slut nordvest. Det giver hovedsageligt sidemedvind på første del af etapen, men fra bunden af Col des Fosses vil det primært være mod- og sidemodvind. Der vil dog være sidevind (dog måske sidemodvind, hvis vinden når at gå i nordvest) på de to sidste stigninger, indtil man får modvind på den allersidste del af Col de Portes. Fra toppen vil der være direkte modvind stort set hele vejen, indtil man får sidemodvind over de sidste 300 m.

Favoritterne

Ikke uventet blev rejsen til Jura-bjergene spildt arbejde for de tunge sprintere, der kom til kort på dagens bakker, og de fortryder nu utvivlsomt, at de meldte sig til løbet. Fra nu er går der nemlig bjergged i den over de to kommende etaper, der vil bestemme, hvem der skal ende som den samlede vinder.

Disse bjergetaper på de relativt korte og ikke alt for stejle stigninger i Jura-bjergene, er ofte ret taktiske, fordi arrangørerne sjældent har mål på toppen af svære bjerge. Denne gang får de bedste klatrere dog en sjældent god chance for at sætte sig igennem på 2. etape, der ellers plejer at være en nemmere sag. Col de Portes er svær nok til et opgør mellem klatrerne, og i dette felt vil det også være muligt for bedste mand at køre alene. Nedkørslen er også svær og kan spille en meget vigtig rolle, og da der intet fladland er til sidst, bør vi her få enten en solosejr eller en lille spurt i en gruppe af de ryttere, der formentlig skal afgøre løbet mellem sig.

Taktik kan mere blive et tema på den første del af etapen. Det kan være et mareridt at skulle kontrollere en etape som denne, og der er jo grænser for, hvor meget FDJ vil gøre for at forsvare en trøje, der ikke kan forsvares. Skal de jagte, skal det skyldes en tro på deres to klatrere og ikke en tro på Jake Stewart.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Netop fordi etapen er så svær at kontrollere, bør det blive endnu en aggressiv start. Indledningen er flad, men vi når formentlig frem til første stigning, inden gruppen kører. Det vil formentlig føre til et større og stærkere udbrud, og da mange hold vil undgå at komme på bagkant, kan man ikke udelukke, at der vil køre en gruppe, som måske har en chance, fordi der vil blive spillet poker blandt holdene.

Jeg tror dog, at UAE, Trek og Cofidis tror så meget på deres kaptajner, at de vil sørge for, at det skal afgøres mellem favoritterne, og jeg anser det heller ikke for umuligt, at Lotto, Movistar, FDJ og Quick-Step hjælper til. Der er mange kandidater til at føre, og så længe vi ikke kender styrkeforholdet mellem kaptajnerne, vil de formentlig alle tro så meget på deres kaptajner, at der burde være mandskaber, der kan skabe samling. Mit gæt vil derfor være, at det skal afgøres på dobbeltstigningen til sidst. Her er den første en relativt blød sag, der næppe vil give angreb fra favoritterne, men hvor der kan blive lagt et pres. Det er nok primært det stærke Cofidis-mandskab, der kan og vil gøre det.

I sidste ende regner jeg med et opgør på Col de Portes. Den er svær nok til at skabe forskelle, men den er ikke så svær som Menthières, der venter torsdag. Jeg er også lidt luren ved vinden. Den vil langsomt dreje fra vest til nordvest omkring finalen, og hvis det sker i tide, får de sidemodvind på den nedre del og direkte modvind på den øvre del. Selv hvis den ikke når helt om i nordvest, vil der formentlig være tale om ugunstig vind, som der også vil være hele vejen efter toppen. Det kan tale for, at det ikke bliver helt så selektivt, og at det bliver svært for bedste mand bare at køre væk.

Det kan også gøre det til et ret taktisk cykelløb. Hverken UAE eller Trek har specielt stærke mandskaber, og deres kaptajner kan let isoleres. Det kan give noget stop-go-kørsel i modvinden, hvor særligt Cofidis kan have et overtal at spille på. Mit bedste gæt er, at vi vil se en gruppe af de bedste nå toppen og herefter spurte om sejren, hvis ikke den splitter afgørende på den tekniske nedkørsel, men det kan også blive mere tilfældigt og taktisk.

I min gennemgang af favoritterne vil der være nogen gentagelser fra den overordnede optakt, men der vil også være justeringer, da det i høj er morgendagens etape, der er afgørende for min vurdering af klassementet, og hvor chancen for en solosejr til bedste mand er større.

Jeg vælger at pege på Mattias Skjelmose. Danskeren kunne se ud til at have fået det klassisk boost af den første grand tour, for han lignede i Vallonien en rytter på et helt nyt niveau. Han var i hvert fald stærkeste mand i et løb, der dog var en anelse for let, og han fulgte det op med en top 10 i San Sebastian efterfulgt af en hjælperindsats i Getxo. I dag lignede han også en mand i totalt overskud, og blandt favoritterne vil jeg vurdere ham til at være hurtigst - en afslutterevne, vi også så i dag. Jeg er bekymret for hans hold, og at han kan tabe i det taktiske spil, men ender det med, at en favoritgruppe skal spurte om sejren, tror jeg, at han bliver svær at slå. Derfor er han min favorit. Trek har også Gianluca Brambilla som et hurtigst alternativ, men da han blev brugt til at føre i dag, tyder det ikke på, at han har en form, der gør det muligt at køre klassement. Finalen bør også være lidt for svær for Markus Hoelgaard, selv hvis han pludselig har fundet sit 2021-niveau.

Jeg tror, at den største trussel er Jesus Herrada. Han har haft et skuffende og ikke mindst svingende år, og han så ikke alt for flyvende ud i Vallonien. 7. pladsen i Getxo var dog lovende, og selvom der er bedre klatrere end ham, viste han senest i Mercan’Tour Classic og ikke mindst Occitanie, at han godt kan klatre med de bedste, hvis han er på samme niveau nu. Modvinden vil hjælpe ham ganske voldsomt, og chancen for en spurt i en gruppe er således stor. Han er svingende, og hans overlevelse er langt fra garanteret, men han ligner manden, der måske kan true Skjelmose på stregen.

Holdet har også Guillaume Martin, der sammen med George Bennett på papiret løbets bedste klatrer, men ligesom UAE-rytteren lider han lidt under rutens design. Han er nemlig ikke specielt spurtstærk, og dermed skal han formentlig vinde ved at køre solo eller via taktik, men begge dele er mulige. Næst efter Bennett giver jeg ham den største chance for at køre fra alt og alle, og i det taktiske spil kan Cofidis udnytte et overtal. Hans form synes dog ikke helt på 100%. I Vallonien lignede han næstbedste mand efter Skjelmose, men i Getxo så man intet til ham, selvom feltet ikke var skræmmende. Han sad dog med favoritterne i San Sebastian, og da han er ret stabil, regner jeg med, at han vil være en af de allerstærkeste. Spørgsmålet er bare, om han er god nok til at vinde. Holdets tredje option er Remy Rochas, hvis topniveau utvivlsomt rækker til at køre med om sejren - særligt i et taktisk spil som led i overtallet - men efter et katastrofalt forår har han alt at bevise i sit første løb efter pausen.

Som bekendt har jeg George Bennett som min favorit til sejren, men det er først og fremmest torsdag, at jeg tror på ham. Morgendagens stigning er måske en anelse for let, og modvinden gør det blot endnu sværere. I dag så han dog flyvende ud, og som beskrevet i den store optakt har det været tilfældet, siden han kom tilbage efter sin covidsygdom. Med de ben, han viste i dag, ligner han manden med den største chance for at køre fra alt og alle, men ligesom Skjelmose lider han under et svagt hold, da ruten er for svært for Ryan Gibbons, og Andres Ardila end ikke sad med hjem i dag.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

FDJ kommer med to veteraner, hvoraf der er mest grund til at tro på Sebastien Reichenbach. Schweizeren er et stykke fra fordums styrke, men i år har han fået en lille renæssance med blandt andet en 8. plads på kongeetapen i Romandiet og en samlet 6. plads i Schweiz, inden enkeltstarten ødelagde det hele. Med det niveau bliver han en af de bedste klatrere her, og da han sad med favoritterne i San Sebastian, er formen ikke helt værst. Hvor han præcis står, ved vi dog ikke, og da han ikke er spurtstærk, skal han enten køre alene eller være taktisk. Han så godt ud i dag på sidste stigning, og FDJ har to kort, hvilket gør det muligt at køre taktisk. Spurtstærk er til gengæld Rudy Molard, der med sin 12. plads i San Sebastian viste form. Disse stigninger er dog som udgangspunkt for lange, og da ruten var for svært sidste år, bør den også være det denne gang. Han hjælpes dog af modvinden, og i det taktiske spil tør jeg heller ikke udelukke ham. Lars van den Berg er også overmatchet i dette selskab.

Movistar kommer med den evige lottokupon, Ivan Ramiro Sosa. Colombianeren skuffede imidlertid fælt i Burgos, og selvom han ikke er så formsvag, som han kan være i sine dårlige perioder, skal han forbedre sig markant for at vinde et løb, der ikke passer ham ideelt. Til gengæld er niveauet lavere her, og Sosa kan også på en stor dag køre fra alt og alle. Stigningen er dog nok for blød og let. Alternativet er Antonio Pedrero , der skuffede på den ene af de to bjergetaper i Burgos, men kørte en god kongeetape. Han kører næppe fra alt og alle, men han og Sosa kan være en spændende duo i en taktisk finale. Det er bare ikke rigtigt en finale for to så udprægede dieselklatrere, der begge skal alene hjem. Med bjergbenene fra Schweiz Rundt sidste år ville Gonzalo Serrano også kunne køre klassement, men han har ikke imponeret efter pausen, og Abner Gonzalez har ikke vist meget i år, senest ikke i Polen, og i dag tabte han tid grundet et styrt.

EF kommer med to spændende kandidater i Andrea Piccolo og Odd Christian Eiking, og her er det Piccolo, der ser mest lovende ud. Italieneren kører sit første løb for holdet efter en vild sommer, hvor han blev nr. 4 ved mesterskaberne, nr. 6 i Sibiu Tour og senest nr. 2 i Getxo. Vi så i Rumænien, at han godt kan være med i de rigtige bjerge, men vi så også, at terrænet var lidt for svært til, at han kunne være med helt i front. Her er feltet betydeligt skrappere, og mit bud er, at det bliver for svært. Han så dog ganske flyvende ud i dag, og med modvinden tør jeg bestemt ikke afskrive ham. Overlever han, kan han slå alle på stregen. Eiking burde være den bedste kandidat af de to, da han i Vueltaen sidste år forsvarede sig godt i bjergene, men han har været meget skuffende efter pausen, hvor han ellers var flyvende sidste år. Han passer fint til løbet, da han også er hurtig, men han skal have fundet noget bedre form, hvis han skal vinde. Det har han dog også før gjort ganske pludseligt.

Lotto har to gode kandidater, og her er det nok sidste års nr. 2, Harm Vanhoucke, der har det største vinderpotentiale. Som altid er han dog en total lottokupon, og han har generelt haft en trist sæson. Den samlede 2. plads i Rumænien i juli viser dog, at han kan køre med om sejren i et løb på dette niveau, men han virkede til gengæld slet ikke flyvende i Vallonien. Heldigvis passer dette løb ham langt bedre, men da han er spurtsvag, skal han formentlig vinde via taktik. Her hjælper det, at Lotto også har Sylvain Moniquet, der imponerer igen. Senest blev han nr. 11 i et Polen Rundt, der passede ham dårligt, men han har stadig til gode for alvor at imponere i bjerge som disse. Terrænet kan være for svært, men med modvind og udsigt til et muligt taktisk spil er Lotto-duoen faktisk ganske spændende. Til gengæld så vi i dag, at Tim Wellens bare er her for at finde formen efter sin sygdom.

Alle øjne vil være rettet mod Julian Alaphilippe, men jeg tror ikke på det. Skal han vinde i dette terræn, skal han være i god form, og noget tyder på, at hans covidforløb har sat ham markant tilbage. Han så i hvert fald skidt ud i Leuven, og derfor tror jeg, at terrænet bliver for svært. Er han på toppen, står han dog stærkt, da han både er den hurtigste af alle og en sublim nedkører. Modvinden hjælper ham voldsomt. Jeg tror mere på Mauri Vansevenant, der også har sin gode spurt som et våben, men han skuffede igen i Polen, og stigningerne her kan være lidt for lange. Overlever han, giver jeg ham dog en reel chance for at vinde en spurt. Det tredje korte er Louis Vervaeke, hvis topniveau burde række relativt langt i dette felt. Han startede stærkt som hjælper i Provence og Algarve og endte alligevel i top 10 i førstnævnte, men han vinder næppe i dette felt, ligesom vi ikke aner, hvor han står. Han var dog aktiv i dagens finale. Løbet er for svært for den Dries Devenyns, vi kender i dag.

Total kommer med Cristian Rodriguez, der har haft et fornemt, men svingende år. Han var stærk i juni, hvor han blev nr. 6 på Ventoux og nr. 8 i Occitanie, men han udgik i San Sebastian, hvilket ikke var opløftende. Hans form er derfor et spørgsmålstegn, og hans angreb i dagens finale gjorde os ikke klogere, men med sine bedste ben er han en af de bedre klatrere i dette løb. Han skal dog vinde på taktik, og her lider han under at være ret alene. Jeg er dog spændt på den unge klatrer Alan Jousseaume, der med en 32. plads i San Sebastian endelig begyndte at vise lidt af sit potentiale, men helt fremme kan han nok ikke være. Jeremy Cabot har til gengæld intet vist hele året.

Arkea kommer med Elie Gesbert , der er kommet pænt tilbage efter sin lange skadespause. Han har ikke haft sit bedste år, men har han de ben, han havde i Oman og i april, burde han være med fremme i dette løb, der dog er til den svære side. Han hjælpes af en god spurt, men jeg kan ikke se ham slå Skjelmose og Herrada. Han skal vinde via taktik, og her hjælper det, at han ledsages af Nicolas Edet, der i Tyrkiet og Asturien viste, at han stadig kan begå sig på dette niveau. Hans form er ukendt, og da han er en dieselmotor, der skal varmes op, tror jeg, at han vil mangle lidt, men har han sine gode ben, udgør de en stærk duo til det taktiske spil. De har også den uhyre svingende klatrer Michel Ries, der falder igennem igen i dag. Løbet er nok lidt for svært for Simon Guglielmi, der heller ikke synes flyvende.

Ag2r stiller med Geoffrey Bouchard, der er tilbage, efter at corona tvang ham ud af Touren. Han lyder ikke alt for optimistisk, og da han i forvejen har haft en skidt sæson, hvor han slet ikke har ramt superniveauet fra 2021, er min optimisme også begrænset. Med 2021-benene er det dog en etape, han kan vinde, hvis han spiller kortene rigtigt i det taktiske spil. Jaakko Hänninen viste endelig lidt takter i Burgos, men ikke nok til at tro på sejr her, og Lilian Calmejane var helt væk i Burgos. Nicolas Prodhomme mistede tid i dag.

Jeg tror ikke rigtigt på de øvrige ProTeams. B&B kommer med Sebastian Schönberger, der bestemt kan køre et fint klassement, men han bør ikke kunne vinde. Hos Eolo har Alessandro Fancellu vist visse takter i år, men niveauet her er for højt, og Alejandro Ropero og Mark Christian har skuffet fælt helt året.

Læs også

Optakt: Amstel Gold Race

På kontinentalholdene er det Riwal, der har interesse. Holdet stiller med Lucas Eriksson, der med den samlede sejr i Frankrig i sidste uge har vist sin form. Han klatrer hæderligt, men han plejer at have det lidt svært, når vi taler om rigtige bjerge som disse. Alternativet er Mathias Bregnhøj, der både i Var og Norge viste, at han kan gøre det fornuftigt også på dette niveau, mens terrænet nok er lidt for svært for en ellers velkørende Jacob Eriksson. Hos Nantes har Jordan Jegat, Louis Richard og i mindre grad Yael Joalland og Axel Mariault vist, at de kan klatre, mens Auber har veteranen Stephane Rossetto, der med sin samlede top 10 i Alsace viste, at han måske kan gøre det pænt. Nice har Antoine Berlin, men han har ikke vist meget i år. De øvrige potentielle klatrere blev alle sat i dag, herunder Hannes Wilksch og Andrea Mifsud.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale.

Feltet.dks vinderbud: Mattias Skjelmose

Øvrige vinderkandidater: Jesus Herrada, George Bennett

Outsidere: Guillaume Martin, Sebastien Reichenbach, Ivan Ramiro Sosa, Andrea Piccolo, Remy Rochas

Jokers: Harm Vanhoucke, Mauri Vansevenant, Julian Alaphilippe, Antonio Pedrero, Cristian Rodriguez, Sylvain Moniquet, Elie Gesbert, Rudy Molard, Odd Christian Eiking, Nicolas Edet, Geoffrey Bouchard, Gianluca Brambilla

STREAM TOUR DE L’AIN  UDEN AFBRYDELSER