SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Ruten

Det har som regel været traditionen, at løbet er blevet afsluttet med to svære etaper, hvoraf den første ofte har været for klassikerryttere og den sidste været mere for klatrere. Den model er blevet fastholdt i det nye tre dage lange format, men i år er det hele ikke så enkelt. Generelt er terrænet lettere, og det kommer allerede til udtryk på den første af de to ”bjergetaper”. Her skal man ganske vist over to lange stigninger, men da løbet afsluttes med mere end 30 lette kilometer og en helt flad finale, taler meget for et åbent og uforudsigeligt cykelløb, der både kan ende i en spurt i en mindre gruppe og i en helt ukontrollerbar finale.

Med en distance på 130,1 km er der som altid i løbet tale om en kort etape, der fører feltet fra Lagnieu til Saint-Vulbas. Der er tale om to nabobyer i dalen vest for Jura-bjergene, og derfor består etapen af en tur rundt i bjergene, inden man vender tilbage til fladlandet. Fra start kører man således mod nordvest igennem helt fladt terræn, inden man efter 7,7 km drejer mod nordøst for at køre mod bjergene. Det flade terræn fortsætter frem til byen Jujurieux, hvor man efter 26,8 km drejer mod sydøst for at køre ad en let stigende vej frem til Saint-Jerome, som nås efter 31,5 lette kilometer.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Her ændrer etapen karakter, når man kører mod nordøst og sydøst op ad kategori 2-stigningen Cote de Corlier (9,5 km, 4,1%), der indledes med to kilometer med 7-8%, derefter har tre næsten flade kilometer, inden den slutter med tre kilometer med 4-6% og 1500 næsten flade meter. Toppen rundes efter 40,2 km og leder op på et småkuperet plateau, der følges mod sydøst, og hvis væsentligste udfordring er en bakke (1,7 km, 7,5%) med top efter 46 km. Efter 53,9 km drejer man mod syd for at køre frem til den lille kategori 4-stigning Col de Ballon (2,1 km, 4,9%), der efter en let start slutter med 1,1 km med 6,2% frem mod toppen, som rundes efter 68,4 km.

Her forlader man plateauet via en meget teknisk nedkørsel, der leder mod sydøst ned til dalen, hvor man kører 4,4 km ad en let stigende dalvej, inden man drejer mod nordvest for at køre tilbage i bjergene via kategori 2-stigningen Col d’Ordonnaz (12,0 km, 4,1%). Dataene for stigningen snyder, da de første 6 kilometer stiger relativt jævnt med knap 7%, inden den sidste halvdel blot stiger med 3-4% afbrudt af næsten flade stykker.

Fra toppen resterer fortsat 35,0 km, der indledes med en let stigende vej, som følges mod nordvest, inden det går videre mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Col de Portes (2,3 km, 7,0%), der er en anelse irregulær med blandt andet to gange 500 på hhv. 8,0% og 9,2%. Toppen rundes efter 101,2 km, hvorefter de sidste 28,9 km, indledes med en i starten teknisk og siden let nedkørsel, som fører mod nordvest ned til startbyen Lagnieu, der nås efter 116,0 km. De sidste 14,1 km er nu helt flade, når man først kører mod sydvest og siden sydøst ind til Saint-Vulbas, hvor man drejer skarpt i en rundkørsel med 2,8 km igen, siden har et skarpt sving med 1900 m igen og slutteligt drejer i rundkørsler med hhv. 900 og 400 m til stregen, sidste gang næsten 180 grader.

Etapen byder på i alt 2013 højdemeter.

Saint-Vulbas lægger næsten hvert år asfalt til en massespurt. De seneste vindere er Hugo Hofstetter (2018), Nacer Bouhanni (2017 og 2015), Matteo Trentin (2016), Gianni Meersman (2014), Jimmy Casper (2011), Stephane Poulhies (2010), Jay Sweet (2001) og Jean-Michel Tessier (2000). Stefan Bissegger, Jerome Pineau og Frederic Guesdon snød de hurtige folk i henholdsvis 2019, 2003 og 1999, og Omega Pharma-Quick Step vandt et holdløb i byen i 2012. I 2016 vandt Bouhanni en Dauphiné-etape samme sted, mens Caleb Ewan var hurtigst i en spurt i Tour de l’Avenir i 2013.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Vejret

Det gode vejr får en brat ende i de sidste to dage, der ser våde ud. Fredagen vil byde på temperaturer på 26 grader, men en konstant risiko for tordenbyger på 75-90%. Vinden vil bare være svag til let og i løbet af etapen dreje fra en sydlig over en sydvestlig til slutteligt en mere vestlig retning. Det bør give primær med- og sidemedvind frem til toppen af første stigning, derefter side- og sidemodvind, inden man får sidemodvind fra bunden af Ordonnaz frem til de sidste ca. 5 km, hvor der vil være skiftevis side- og medvind, herunder sidevind på de sidste 900 m.

Favoritterne

Efter dagens opvarmning og sprinternes chance for at stjæle rampelyset er det nu tid til at finde ud af, hvem der skal vinde årets udgave af Tour de l’Ain. Allerede fredag bliver vi klogere, når feltet rammer Jura-bjergene for første gang, og det sker med en etape, der på glimrende vis afspejler, hvorfor årets løb er så åbent og uforudsigeligt. Det er nemlig lykkedes arrangørerne at designe en rute, der lægger op flere forskellige udfaldsmuligheder og så megen taktik, at vinderlisten faktisk er alenlang i et felt, der mangler helt oplagte favoritter.

Netop fraværet af åbenlyse favoritter er med til at gøre det så åbent. Det er bestemt ikke indlysende, hvem der skal kontrollere. Deceuninck har ganske vist trøjen, men Alvaro Hodeg er fra nu reduceret til hjælper for Andrea Bagioli. Det er i hvert fald ikke det tunge belgiske hold, der sætter scenen for denne etape.

Det gør det også muligt, at et udbrud kan komme langt, og vi kan derfor se frem til en meget aggressiv start. De fleste hold vil forsøge at ramme udbruddet, og det er meget tænkeligt, at vi når frem til første stigning, inden et udbrud kører. Sker det, kan løbet faktisk blive afgjort allerede her. Det kan bestemt ikke udelukkes, at vi får etableret et stort og potent udbrud med gode klatrere fra de vigtigste hold. I det tilfælde kan vi sagtens se, at et stærkt udbrud sejler hjem og afgør løbet på de sidste stigninger. I det tilfælde vil udbruddet dog være kørt på stigningen, og det vil derfor indeholde mange af forhåndsfavoritterne.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Den anden mulighed er, at udbruddet bliver knap så stærkt, og blandt de hold, der vil misse det, er der mange, der kan tænkes at tro så meget på sig selv, at de vil kontrollere. Det gælder Total med Pierre Latour, det gælder Ag2r og Trek med alle deres klatrere, og det bør også gælde Lotto, der udover Andreas Kron har hele tre klatrere. Arkea vil to meget på Elie Gesbert, og måske vil vi endda se FDJ arbejde for Rudy Molard, B&B for Quentin Pacher og Cofidis for Victor Lafay. Der kan sagtens opstå noget poker, men netop fordi så mange hold faktisk har en chance, vil jeg tro, at der er vilje og styrke nok til at køre et udbrud ind.

Dermed ser jeg to scenarier. Enten har vi fået det store og stærke udbrud, der skal afgøre det på de sidste to stigninger, eller også lykkes det for feltet at hente et mindre og knap så stærkt udbrud. I begge scenarier får vi samme udfald, nemlig at det vil være en gruppe af forhåndsfavoritterne, der skal afgøre det på de sidste to stigninger, men det er klart, at det i førstnævnte scenarium vil blive mere taktisk og selektivt, når gruppen er mindre og hjælperne færre. I det tilfælde vil der også være favoritter, der er fanget bagude.

Ordonnaz er ikke nogen let stigning, og den er også relativt lang. Jeg forventer, at særligt det stærke Ag2r-hold vil forsøge at lægge et pres og derefter angribe med Clement Champoussin og Aurelien Paret-Peintre, men det vil heller ikke undre mig, hvis Lottos stærke hold forsøger at gøre det hårdt. Jeg regner herefter med lidt af et indianerløb, hvor der vil blive angrebet i et væk på begge stigninger og stykket ind imellem, og det kan bestemt ikke afvises, at en lille gruppe kan køre væk. Desværre for de spurtsvage folk vil modvinden være hæmmende, og da stigningen ikke er alt for stejl, tvivler jeg på, at det kan lade sig gøre at køre væk fra distancen - i hvert fald hvis ikke et udbrud har en vis størrelse.

Herefter kan det meget vel blive et forfølgelsesløb. Hvis det er lykkedes en gruppe at køre væk, vil de blive jagtet af et reduceret felt, hvor der næppe vil være mange hjælpere. Hvis ikke, kan det blive ren indianerkørsel til sidst, hvor der kan angribes på det flade, og fraværet af hjælpere betyder, at det vil være muligt at snige sig væk. Det kan meget vel blive en taktisk afslutning, hvor det langt fra er givet, at det vil ende i en spurt. Dertil kan der være for mange isolerede folk.

Det giver i sagens natur en reel chance for alle, der overlever stigningerne, men jeg vil stadig tro, at en spurt i en ret lille gruppe er det mest sandsynlige. Trek er virkelig stærke, og selvom det er tvivlsomt, om Quinn Simmons klarer sig på lørdag, burde han have en god chance her. Også Lotto må kunne se en ide i en spurt med Andreas Kron, og dermed ser det ud til, at to af de tre formodet stærkeste hold vil være klar til at jagte. Dertil kommer den generelle modvind, der vil gøre det svært at holde sig fri og at gøre forskelle på stigningen, og nedkørslen er heller ikke specielt teknisk. Der er lidt for langt hjem, når vinden står, som den gør.

Mit bedste bud er altså, at vi skal se i retning af hurtige folk, der kan klatre, selvom den taktiske karakter af etapen betyder, at en billet til frontgruppen reelt giver alle en chance for at vinde. På den baggrund peger jeg på Quinn Simmons. Han havde det svært på nogle af stigningerne i Vallonien, og derfor er der ingen garanti for, at han overlever, men med modvind burde han med den fine form, han viste i Belgien, have en ganske god chance. Hans hold er tillige et af de stærkeste, og selvom han skulle blive sat, vil han med sin enorme power have god tid til at komme tilbage. Det er stadig lidt svært at blive klog på, hvor hurtig han helt præcist er, men hans 5. plads i massespurten på 4. etape i Vallonien var altså temmelig lovende. Det dårlige vejr passer helt sikkert også glimrende til den hårdføre Simmons, der tillige kan have nogle folk som Mattias Skjelmose, Antonio Tiberi, Niklas Eg og Michel Ries til at sætte sig op i den meget kringlede finale, hvor man skal sidde godt i U-vendingen med 400 m igen. Derfor tror jeg, at han fortsætter succesen med endnu en sejr.

Det kan dog også blive Andreas Kron. Modsat Simmons burde danskeren ikke få problemer med at klare denne stigning, og særligt hvis han kommer af med amerikaneren, burde han stå stærkt i en spurt. Han har trods alt overspurtet folk som Diego Ulissi, Luis Leon Sanchez og i en vis forstand også Rui Costa (selvom han måtte bremse og ikke kom forbi), og dermed har han vist, at han må være en af de hurtigste i dette felt. Lotto har med Harm Vanhoucke, Steff Cras og Sylvain Moniquet også et af de stærkeste hold, og han burde derfor have en vis støtte i den tekniske finale. Med udsigt til mulig Vuelta-deltagelse er formen næppe ringe, og en dansker burde ikke være alt for afskrækket af det potentielt dårlige vejr. Det er bestemt sandsynligt, at Kron med en etapesejr tager det første skridt mod samlet sejr.

Andrea Bagioli vandt løbets massespurt sidste år, og det vidner om, hvor hurtig han er. Det var dog en speciel en af slagsen, da den kom i halen på en hård bakke, og han har ikke vist helt samme hurtighed på flad vej. Han bør dog stadig have en ganske fair chance for at vinde, hvis han sidder der til sidst, men der er usikkerheder. Efter den lange skadespause skuffede han fælt i Vallonien, og selvom modvinden vil hjælpe, kan man ikke være helt sikker på, at han overlever. Det burde dog være muligt, men herefter har han den udfordring, at han næsten med sikkerhed vil være isoleret til sidst. Det kan koste i denne tekniske finale, men heldigvis vil feltet være så reduceret, at selv en ensom Bagioli kan vinde, hvis han har farten fra sidste år.

Jeg er ret spændt på Georg Zimmermann. Han er lidt en ubekendt, fordi han kommer fra en Tour, hvor han led efter styrt, men afslutningen var ret opløftende. Han er heller ikke den bedste klatrer i feltet, men med de ben, der gav en 2. plads ved de tyske mesterskaber, burde han - særligt med modvind - have en fin chance for at sidde med hjem. Han har ikke spurtet meget som professionel, men han er altså ganske hurtig og blev blandt andet nr. 5 i massespurten ved sidste års tyske mesterskaber. Blandt klatrerne her burde han være en af de hurtigere. Desværre risikerer også han at være alene, hvis Jan Hirt igen er lige så formsvag som vanligt efter en pause.

Læs også

Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste

Pierre Latour kunne ikke dy sig for at angribe i dagens finale, og selvom det er hans natur, vidner det o, at han ikke er kommet helt ringe ud af Touren. Det så vi også på Tourmalet, og selvom en Latour-eksplosion altid synes under opsejling, burde han nok kunne køre finale her. Desværre er det efterhånden lidt for sjældent, at han spurter, og han er mere puncheur end rigtig sprinter, men hans 3. plads bag Magnus Cort og Christophe Laporte på sidste etape af årets Paris-Nice vidner om, at han bør kunne vinde i dette felt, måske særligt, hvis det har været hårdt. Total har også den lynhurtige Alexandre Geniez, men da han igen faldt sammen i Ordizia, er det svært at tro, at han klarer den.

Arkea har en god kandidat i Maxime Bouet. Der er ingen garanti for, at han klarer stigningen, for han er ikke den klatrer, han var engang, men han viste livstegn i Algarve, hvor han gjorde det godt. Han kørte nogle gode spurter i Sardinien, hvor han også klarede stigningerne ganske fint. Spurter han lige så fint her, kommer han langt med et lead-out fra Elie Gesbert. Sidstnævnte kan også spurte selv, men han bør ikke være hurtig nok til at vinde.

B&B satser på Quentin Pacher, der ikke er rigtig klatrer, men nok burde kunne klare disse bakker. Han er også en ganske hæderlig afslutter, men der er en grund til, at han stort set aldrig vinder. I dette felt bør der være hurtigere folk end ham, og hans chance er derfor nok størst, hvis det bliver uregerligt til sidst. Kører et par mand væk, har han hurtigheden, men også i en lidt større gruppe vil han have en chance, hvis de hurtigste kikser i den tekniske finale. Holdet har også en joker i Alan Boileau, der imponerede så stort i Rwanda, men han har fortsat til gode at vise, at han kan tage de takter med sig videre til en europæisk felt også.

Ag2r har Dorian Godon , som jeg ikke helt tør afskrive. Logikken siger, at det bliver for voldsomt for den gigantiske franskmand, men han overrasker mig altså ofte med sin klatring. Han kom godt ud af Touren, og med modvind og dårligt vejr kan man ikke udelukke, at han kan få sin store krop med over. Lykkes det, vil han have en ganske god chance for at gøre det færdigt mod de lettere folk. Ellers vil holdet sikkert prøve at spurte med Aurelien Paret-Peintre, der jo choksejrede i Marseille tidligere i år, men han har stadig til gode at bevise, at det ikke bare var rent held i en sær modvindsspurt. Normalt kunne Clement Venturini komme langt, men ikke efter den lange skadespause, og Nans Peters, der er halvhurtig, har erklæret sig selv som hjælper efter sin skadespause.

Jeg har svært ved at se andre, der kan vinde en spurt. Victor Lafay og Rudy Molard er halvhurtige, men de skal formentlig afsted i et taktisk spil, hvis de skal være hurtige nok til også at vinde. Derfor er mine øvrige vinderkandidater de ryttere, der netop kan udnytte det taktiske spil, og her er det værd at pege på ryttere fra de hold, der vil kunne sidde i overtal. Det gælder særligt Ag2r, Lotto og Trek, og derfor vil jeg særligt fremhæve Mattias Skjelmose og Antonio Tiberi, der også er gode temporyttere, samt Niklas Eg, Steff Cras, Harm Vanhoucke, og Clement Champoussin, selvom de ikke er skabt til en flad finale. Jeg har også blik på Felix Gall og Marco Brenner, hvor særligt Gall har vist, at han kan være en af de bedste klatrere, samt altså som nævnt Gesbert, Paret-Peintre Pacher, og også stærke Anthony Delaplace. En joker er halvhurtige Erik Fetter, men jeg vil blive overrasket, hvos han sidder med hele vejen.  Endelig er der en række hurtige folk i form af Bryan Coquard, Florian Vermeersch, Dries de Bondt, Luca Wackermann og Dmitry Strakhov, der kan klatre, men logikken siger, at løbet er for hårdt - for de to sidstnævntes vedkommende, fordi formen ikke synes fremragende. Den delvist genrejste Sergei Chernetskii og Delio Fernandez har heller ikke fordums hurtighed.

Feltet.dks vinderbud: Quinn Simmons

Øvrige vinderkandidater: Andreas Kron, Andrea Bagioli

Outsidere: Georg Zimmermann, Pierre Latour, Maxime Bouet, Quentin Pacher, Dorian Godon

Jokers: Elie Gesbert, Aurelien Paret-Peintre, Mattias Skjelmose, Antonio Tiberi, Steff Cras, Victor Lafay, Rudy Molard, Clement Champoussin, Harm Vanhoucke, Niklas Eg, Felix Gall

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS