Ruten

Det har som regel været traditionen, at løbet er blevet afsluttet med to svære etaper, hvoraf den første ofte har været for klassikerryttere og den sidste været mere for klatrere. Den model er fastholdt i det nye tre dage lange format, og derfor melder de første stigninger sig allerede på lørdagens etape. Her venter en ganske svær dag med mere 3000 højdemeter på bare knap 140 km i Jura-bjergene, men selvom det hele ender på toppen af den lange stigning, Lelex Monts-Jura, er finalen nok for let til, at vi kan vente de store forskelle mellem de allerbedste.

Som altid i dette løb er der tale om en kort etape, der fører feltet over 140,1 km fra Lagnieu til Lelex Monts-Jura. Startbyen ligger i fladlandet umiddelbart vest for Jura-bjergene, og fra start kører man således mod nord igennem fladlandet. Kort efter når man bjergene, hvor man drejer mod sydøst for at bestige kategori 2-stigningen Col de Montgriffon (12,5 km, 4,1%), der er en temmelig ujævn stigning med to svære kilometer på 7-8% på den nedre del, men som hovedsageligt er ret let. Toppen nås efter 30,1 km og leder op til et plateau, som igennem småkuperet terræn følges mod nordøst frem til bunden af kategori 2-stigningen Col de Cuvillat (3,4 km, 7,4%), der stiger med næsten 8% over de sidste 1800 m frem mod toppen, der nås efter 54,5 km.

Herefter bliver det lettere. En kringlet nedkørsel fører mod øst, inden man kører mod nord via en bakke (3,8 km, 4,5%) og et let stigende stykke, hvorefter  der venter et langt faldende stykke, der fører mod nord og nordøst ned til bunden af kategori 2-stigningen Cote de Giron (7,6 km, 6,2%). Der er tale om en ganske svær stigning, særligt på den nedre del, hvor det stiger med 8% over 2 km, men den anden del er lettere. Toppen rundes efter 93,4 km, hvorefter en kringlet nedkørsel leder mod syd ned til dalen, hvor man med det samme drejer mod nord ind på kategori 2-stigningen Col de Menthieres (9,1 km, 6,3%), der er dagens sværeste stigning. Den stiger således med mellem 7 og 9% på de første 6 km, inden det flader ud med 5-6% i den sidste del, hvor der endda er en kilometer, der falder let med 0,9%.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Fra toppen resterer fortsat 21,1 km, som indledes med en teknisk nedkørsel, der fører mod nordøst ned til bunden af den afsluttende kategori 2-stigning. Den stiger med bare 2,6% over 11,7 km, men er meget ujævn i bunden, hvor den 2. og 4. kilometer stiger med hhv. 6,9% og 7,9%. Herefter flader det imidlertid med lange stykker på bare 1-2%, og den bliver aldrig stejlere end 5% med ca. 4 km til mål. Slutteligt bliver det meget let med en næsten helt flad kilometer efterfulgt af en let faldende kilometer, som leder frem til de sidste 700 m, der stiger med beskedne 1,8%. Stigningen følger en næsten helt lige vej uden skarpe sving, inden den bugter sig ind på den 250 m lange, 5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3368 højdemeter.

Lelex Monts-Jura var i mange år en fast bestanddel af ruten. Det var senest tilfældet i 2016, hvor Sam Oomen i finalen sneg sig væk fra en femmandsgruppe og tog en stor sejr i en meget ung alder. I 2015 var Pierre Latour hurtigste mand i en 10-mandsgruppe, mens Bert-Jan Lindeman lagde grunden til sin samlede sejr i 2014 ved at køre alene hjem fra et langt udbrud. I 2013 sneg Luis Leon Sanchez sig væk fra en ottemandsgruppe, mens Thibaut Pinot i 2012 sikrede sig den samlede sejr ved at køre fra alt og alle. I 2011 slog Wout Poels rivalen Pierre Rolland i en duel på stregen, mens Ludovic Turpin var hurtigste mand af fire klatrere i 2009. I 2008 vandt Linus Gerdemann en tremandsspurt, i 2007 var Patrice Halgand hurtigst af to mand, det samme var Noan Lelarge i 2006, mens der også har været sejre til Samuel Plouhinec (2005), igen Ludovic Turpin (2003) og Christophe Oriol (2002).

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Den franske bageovn fortsætter på en lørdag, der kun byder på enkelte skyer og en temperatur i målbyen, der ligger i højderne, på hele 31 grader. Samtidig vil det være næsten vindstille med bare en svag vind fra øst. Det giver først modvind og siden side- og sidemodvind. Der vil kortvarigt være sidevind igen på Menthieres-tigningen, men derefter atter sidemodvind på nedkørslen og den lange, lige målbakke.

Favoritterne

Mange sprintere håbede, at 1. etape kunne give dem en chance, men helt som ventet blev den for svær for de fleste. Alligevel må det anses som overraskende, at det blev så hårdt, at top 10 nærmest udelukkende består af klassementsryttere. Det skyldtes naturligvis, at Primoz Roglic nok engang er kommet ned fra højderne som det monster, han altid bliver i den iltfattige luft, og med et kørehumør, der gør selv Remco Evenepoel misundelig, valgte han at gå efter sejren på løbets eneste ”sprinteretape”.

Det var naturligvis bare opvarmning til bjergene, hvor det altafgørende slag skal slås på Grand Colombier søndag. Forinden venter dog den lidt bløde 2. etape, hvor man på forhånd kunne have haft sin tvivl om, hvor meget kraft Roglic ville brænde af på at vinde en etape, han på papiret er storfavorit til. Efter dagens ambitiøse satsning på løbets letteste etape bør der ikke længere være nogen tvivl: Roglic vil vinde lørdag og sørge for at fortsætte stimen med top 2-placeringer i alle sine løbsdage i 2020.

På papiret ser 2. etape faretruende ud, men man skal ikke lade sig snyde. Målbakken er nærmest helt ligegyldig, og skal der ske noget, skal det ske på Menthières. Vi kender da også etapen, og der udbryder altid krig på løbets sværeste stigning, hvorefter en lille gruppe afgør det til sidst, enten i en taktisk finale, hvor man som Sam Oomen kan snige sig væk, eller i en spurt i en lille gruppe.

I alle tilfælde har etapen været ret selektiv, men det bliver den næppe denne gang. Feltet er af en helt, helt anden kaliber, og når vi tidligere har set den taktiske finale, har det været i meget små grupper. Her er Jumbo og Ineos så stærke, at de kan lægge løbet i en jerngreb, og da Roglic nu har vist, at han vil spurte, bliver det meget svært at undgå det scenarium.

Vi kan igen vente os en ret aggressiv start, inden et udbrud etableres, og herefter vil Deceuninck kontrollere for at forsvare en trøje, de reelt har en chance for at holde fast på. Man kan dog vente sig, at Jumbo bil give en hånd med, og at de to hold vil sikre, at udbruddet ikke har en chance.

Det helt store spørgsmål er, hvad der sker på Menthières. Jumbo bør være tilfredse med at sætte et hårdt, stabilt tempo, og det er derfor formentlig Ineos, der har nøglen til etapens forløb. Vil de forsøge at kaste grus i Jumbo-maskineriet ved at gå i offensiven, er stigningen svær nok til at blive et blodbad. Chris Froome tabte tid i dag som følge af et cykelskift og er nu definitivt reduceret til rollen som hjælper, og sammen med Tao Geoghegan Hart kan de køre gruppen ned til cremen af cremen.

Læs også

Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

Forud for løbet spekulerede jeg på muligheden for en taktisk etape. Det tror jeg ikke længere på. Egan Bernal kan næppe sætte Roglic, og han er næppe heller interesseret i at kaste sig ud i noget voldsomt dagen inden nøgleetapen. Jumbo ligner et hold, der vil kontrollere, og selvom Ineos meget vel kan gøre etapen knaldhård, vil Roglic og Jumbo formentlig holde stand. Der vil så være basis for en regruppering på nedkørslen.

På den lette målbakke skal Ineos måske prøve noget, men det er reelt umuligt. Jumbo er stærke nok til at sætte tempo i sidemodvinden og derfor ligner det en spurt i en favoritgruppe. Den vil formentlig dog være relativt lille, da jeg formoder, at Ineos vil lægge en eller anden form for pres på næstsidste stigningen, eller også vil Jumbo sætte hårdt tempo for at undgå angreb. Selve spurten er helt ukompliceret uden tekniske udfordringen, men er bare en lang, lige vej, der på de sidste 3 km er stort set helt flad og kun ganske let stigende på de sidste meter.

Derfor er det uundgåeligt ikke at pege på Primoz Roglic som favorit. Sloveneren levede i dag i den grad op til den favoritstatus, jeg havde givet ham, og selvom han blev slået af Bagioli, var det bestemt ikke ringe at spurte sig til en 2. plads efter en finale, hvor han havde ført nærmest uafbrudt. Samtidig så vi Tom Dumoulin køre et næsten guddommeligt lead-out, og havde Roglic ikke holdt igen - formentlig for at give Dumoulin sejren - ville han formentlig også have vundet spurten. Den fejl begår han ikke igen, og derfor tror jeg, at Roglic sættes perfekt op til sejr af sin hollandske stjerneholdkammerat.

Hvem kan true ham? Det kunne være Dan Martin. En satsning på klatring har kostet hurtighed, men Martin er stadig en fornuftig afslutter. Han er mere puncheur end fladbanesprinter, og finalen her passer ham ikke ideelt, men på papiret er han en af de hurtigste klassementsryttere. En udfordring er, at han er Palle alene i verden på et hold af fladbaneryttere, men han burde kunne i hvert fald prøve at tage kampen op mod Roglic.

Ineos må køre spurten med Geraint Thomas . Waliseren spurter nu om dagen næsten aldrig, men han var i gamle dage en fornuftig afslutter, særligt når det stiger let. Han så overbevisende ud i dagens finale, og da Ineos skal forsøge at stjæle bonussekunder fra Roglic, skal han næsten gøre forsøget. Så skal han bare vise, at lidt af den gamle hurtighed stadig er der. Egan Bernal har før deltaget i massespurter i Catalonien, men han er mere god til at holde sig til end en decideret afslutter. Han slår ikke Roglic. Faktisk kan holdets allerhurtigste vise sig at være Tao Geoghegan Hart, der i Tour of the Alps og Vuelta a Burgos har vist sin hurtighed. Han er naturligvis hjælper, men hvis det alligevel er Jumbo, der kontrollerer, kan han lige så godt forsøge at tage sekunderne fra Roglic.

Man skal heller ikke afskrive Tom Dumoulin. Hollænderen er selv en af de hurtigste, men som i dag skal han nok køre lead-out for Roglic. I dag var han imidlertid så skræmmende stærk, at han næsten havde vundet alligevel, og Roglic viste i hvert fald, at han gerne ville have givet sin holdkammerat sejren. Måske kan det lykkes i morgen?

Efter i dag er det umuligt ikke også at nævne Andrea Bagioli. Han er dog mere puncheur end klatrer, og vi så i Burgos og Provence, at han har store begrænsninger på svære stigninger. Menthiéres bør blive for svær, men der er tid til en regruppering efterfølgende. Kommer han med hjem, kan han sagtens vinde igen. Som alternativ har Deceuninck formstærke Joao Almeida, der jo viste sine puncheurevner i Burgos, men i en næsten flad spurt bør han være overmatchet.

Ag2r vil satse på Alexis Vuillermoz. Bliver det meget hårdt, kan han falde fra undervejs, men han bør kunne klare så relativt kort en stigning. Han er mere puncheur end sprinter, men han kan afslutte, og i dette felt bør han være en af de hurtigste.

Trek har Bauke Mollema , der senest med sin 2. plads i Occitanie bekræftede sine puncheurevner. Desværre er denne spurt næsten flad, og her har han ikke helt samme hurtighed som i gamle dage. Det er svært at se ham vinde over Roglic, men bonussekunder kan det godt blive til. Skal holdet vinde etapen, skal de have Toms Skujins med over. Han var i storform på Ventoux, og køres der passivt, kan han måske komme med over, men hvis Ineos giver den gas på Menthières, falder han fra.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

I gamle dage ville man have nævnt Jesus Herrada. Spanieren var lynhurtig, som han viste med etapesejren i Dauphiné, men den hurtighed synes totalt forduftet. Han har heller ingen garanti for at klare sig med hjem, men det bør han trods alt på så relativt korte stigninger. Spørgsmålet er bare, om hurtigheden er intakt. I dag spurtede Guillaume Martin, men han er ikke hurtig nok til at vinde, og det samme gælder for Nicolas Edet, der dog også godt kan afslutte.

Circuis kan håbe at få Odd Christian Eiking med hjem, men som vi har set i de seneste dage, er han fortsat begrænset på længere stigninger og kan falde fra. Carl Fredrik Hagen har også en fornuftig afslutning, emn han er heller ikke helt hurtig nok. Valerio Conti er hurtigere, men selvom han er i storform, vil det være en overraskelse, hvis han klarer bakken. Og endelig synes den lovende Sunweb-klatrer Ilan van Wilder ikke at være helt langsom, hvis han allerede nu er god nok til at køre med de bedste.

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Dan Martin, Geraint Thomas

Outsidere: Tao Geoghegan Hart, Tom Dumoulin, Andrea Bagioli, Alexis Vuillermoz, Bauke Mollema

Jokers: Jesus Herrada, Odd Christian Eiking, Guillaume Martin, Joao Almeida, Valerio Conti, Toms Skujins, Ilan van Wilder