Livestream Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris

Ruten

En fast tradition efter den indledende etape har været, at de følgende dage har budt på hhv. en puncheur- og en sprinteretape. Det ændres der imidlertid på i år, hvor der går rent sprintershow i den. I hvert fald har de hurtige folk gode chancer for at komme til fadet både tirsdag og onsdag, men det er nu ikke helt så enkelt, som de kunne have ønsket sig. Løbets 2. etape byder nemlig på en lang distance på næsten 220 km og mere end 2000 højdemeter, der næsten alle er koncentreret i den sidste halvdel. Stigningerne er dog hovedsageligt relativt bløde, og for de fleste vedkommende bør det ikke være et problem at komme med hjem til løbets første spurtafgørelse, hvis ikke et hold tager initiativ til at lægge det nødvendige pres.

Som sagt skal der tilbagelægges en lang distance på hele 219,0 km, der fører feltet fra Camaiore til Sovicille, og som det er kutyme for 2. etape fører den feltet mod sydøst ned langs vandet, idet man dog kører så langt ind i landet, at terrænet mod slutningen bliver ganske kuperet. Det er det dog slet ikke i starten, hvor man med det samme sætter kursen mod sydøst og herefter kører i samme retning øst om Pisa og ned gennem det italienske fladland. Senere begynder det at stige ganske let, men indledningen på etapen er meget let.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Efter 91,9 km når man byen Prato d’Era, der ligger på kanten af mere kuperet terræn. Det mærker man med det samme, når man kører videre mod sydøst op ad en bakke (2,3 km, 6,3%) med top efter 96,2 km. Den efterfølges af en kuperet sektion med tre mindre småbakker, inden det efter en nedkørsel igen bliver nemmere, når man fortsætter mod sydøst igennem terræn, der hovedsageligt er let faldende.

Mod slutningen er man ganske tæt på målbyen, men i stedet for at køre ind til stregen kører man en omgang på en rundstrækning i det kuperede område syd for byen. I starten er det fortsat let faldende, når man kører mod nordøst, sydøst og syd, men herefter går det mod sydvest op ad dagens eneste kategoriserede stigning La Pineta (5,6 km, 5,0%), der byder på en kilometer med 6,7%, men derudover hovedsageligt stiger med 4-5% frem mod toppen, som rundes efter 160,7 km.

Herfra venter stadig 58,3 km, som indledes med en teknisk nedkørsel, der leder mod nordvest, inden man kører mod syd op ad en lille bakke til byen Monticiano, som nås efter 169,0. En nedkørsel leder mod nord, hvorefter det kun er ganske let stigende, når man kører mod nordvest og siden sydvest. I det sydligste punkt vender man rundt for at køre mod nordøst op ad en bakke (3,1 km, 5,0%), som efter en ultrakort nedkørsel efterfølges af en meget kort bakke, på hvis top dagens spurt komme efter 189,1 km.

Derfra falder det mod nordøst, inden man fortsætter mod nordøst op ad dagens sidste bakke (4,1 km, 3,9%). Her nås toppen efter 202,3 km, hvorefter de sidste 16,7 km indledes med en lettere nedkørsel, som fører mod nordøst ned til det flade plateau, hvorpå målbyen ligger. Herfra kører man igennem helt fladt terræn mod nordøst ad en lige vej, inden man foretager et sidste sving ved 3 km-mærket, hvorefter den 7 m brede vej kun bugter sig let mod venstre. Den tredjesidste kilometer falder let, hvorefter det bliver fladt, inden der er en ganske lille bakke og nedkørsel efter den røde flamme. Slutteligt stiger det ganske, ganske let hen til stregen.

Etapen byder på i alt 2151 højdemeter.

Sovicille har ikke tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 Livestream Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris

Vejret

Det kølige og solrige vejr fortsætter med en tirsdag, der vil være helt skyfri, men hvor temepraturen i mål blot vil være 8 grader. Vinden vil ved starten ved kysten være let (11-12 km/t) og komme fra øst, men i målbyen vil den være kraftigere (18-19 km/t) og komme fra nordøst. Det giver indledende sidemodvind, men efterhånden som retningen ændrer sig, får man direkte sidevind frem til rundstrækningen. Her vil der først være sidemedvind op over stigningen og frem til bakken, der leder op til spurten. Herfra vil der være direkte modvind frem til de sidste 3 km, hvor man får sidemedvind og slutteligt medvind over de sidste 700 m.

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af den indledende enkeltstart.

Favoritterne

Sprinteretaper i Tirreno-Adriatico har typisk været ret enkle. Der har sjældent været specielt mange udfordringer, og når der har, er de sjældent blevet udnyttet. I år er det imidlertid lidt anderledes ved den første af de tre etaper med flade finaler - måske fordi man denne gang har tre sprinteretaper på programmet. I hvert fald byder tirsdagens lange maraton på en vanskeligere afslutning, end vi typisk har set det.

På mange måder minder finalen meget om den tilsvarende afslutning - med den væsentlige forskel, at finalen er flad. Her kommer den kategoriserede stigning lidt for langt fra mål til at kunne bruges til noget, men derefter venter to bakker, der minder meget om det, vi ser i Frankrig. Først en halvlang sag med stigningsprocenter på ca. 5 og siden en blødere opkørsel på ca. 4%.

Det er bestemt stigninger, der sagtens kan bruges til at skabe udskilning, ikke mindst når de kommer efter en dag på hele 219 km. Billedet dog det samme som i Paris-Nice: det kræver, at terrænet udnyttes. Køres der roligt op, er bakkerne noget, de fleste kan overleve, men gås der til stålet, kan vi få en hård finale.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Ligesom i Paris-Nice er der dog ikke mange hold, der vil gøre det hårdt. I gamle dage havde man jo peget på Total med Peter Sagan, men med hans nuværende form er det ganske udelukket. Faktisk er der for mig at se kun ét hold med den interesse, nemlig BikeExchange. De har ikke det ideelle hold til det, men de kunne nok gøre det lidt vanskeligt, hvis de ville.

Det er bestemt heller ikke umuligt, at de gør det, men jeg tvivler. Holdet har også ambitioner med Kaden Groves, og kender jeg Michael Matthews ret, satser han i stedet på 4. og 5. etape. Selv hvis de gør, tror jeg, at de får svært ved at skabe den udskilning, de vil. Holdet er ikke det stærkeste, men vigtigste er det, at de rammer en ret hård modvind lige i bunden af den stejleste af de to bakker. Den varer ved hele vejen, og i det lys tror jeg, at det bliver for let at sidde på hjul, medmindre vi taler om de allertungeste. Derudover kommer stigningen med hele 30 km igen, og det er længe at skulle holde den gående i så kraftig en modvind.

Jeg tror derfor på en ret klassisk sprinteretape. Der vil næppe være den helt store interesse for at gå i udbrud fra andre end de tre italienske wildcardhold, og det få de sikkert lov til uden alt for megen kamp. Derefter vil Ineos tage kontrol, men de kan formentlig regne med hjælp fra i hvert fald Lotto, sikkert også Quick-Step og måske også fra Alpecin og endda Israel-PT. Derfor burde et svagt udbrud ikke have den store chance.

Jeg er lidt spændt på den relativt kraftige sidevind. Historien viser imidlertid, at der altid er for meget læ, når vi kommer ind i de italienske bakker, og jeg kan slet ikke huske, at vi har haft sidevindskørsel i løbet. Måske kan det skabe noget nervøsitet, men næppe mere end det - også fordi sidevinden kommer langt fra mål.

Det interessante bliver snarere, hvad der sker i bakkerne. Som sagt tror jeg ikke, at det bliver det store. Det er muligt, at BikeExchange vil tage initiativet fra bunden af den stejlere bakke op til spurten, men jeg tror det ikke. Og hvis de gør, tvivler jeg også på, at det med den kraftige modvind har den store effekt. Døren er også åben for sene angreb, men også her bliver modvinden så voldsom en forhindring, at jeg anser det for en umulighed at holde hjem.

Jeg tror, at vi får en spurt, og med den givne vind tror jeg også, at feltet vil være større, end jeg regnede med, da jeg først så profilen. De kan se frem til en finale, der er relativt ukompliceret med et sidste sving med 3 km igen og derefter bare en blød kurve på sidste kilometer, hvor der vil være medvind. Vejen er relativt bred, og selvom positionering altid er vigtig i de kaotiske italienske spurter, er det en spurt, hvor det ikke behøver at være altafgørende.

Jeg vælger at pege på Caleb Ewan. Australieren har klatret som en drøm i år, og derfor måtte det for ham formentlig gerne have været hårdere, end jeg forventer, at det bliver. Alligevel står han med gode kort på hånden. Formentlig er der kun to mand, der kan true ham på fart, nemlig Mark Cavendish og Tim Merlier, men de har slet ikke samme støtte som ham. Han savner Jasper de Buyst, men kommer med resten af toget med Harry Sweeny, Michael Schwarzmann, Roger Kluge og ikke mindst Rudiger Selig, der stadig er en fremragende sidste mand. Desværre er toget også meget, meget tungt, og får vi større udskilning, kan han være ganske alene. I den forbindelse kommer modvinden ham til hjælp, og selvom jeg langt fra er overbevist om, at han nødvendigvis slår Cavendish og Merlier på ren fart, tror jeg, at toget kan gøre den forskel, der giver ham sejren - i hvert fald hvis han spurter, som han gjorde i Saudi Tour, hvor han så forrygende hurtig ud.

Hans værste rival må være Mark Cavendish. Inden løbet troede jeg ikke, at han kom med hjem, men med disse vindforhold burde det lade sig gøre. Briten har været ramt af uheld i flere af årets spurter, men når han har spurtet frit, har han virket uhyggeligt hurtig. Han var i sin egen liga i Oman, og da han slog Jasper Philipsen med sin lange modvindsspurt i UAE Tour, var det også svært ikke at blive dybt imponeret. Min bekymring er, at Quick-Step denne gang kun har sendt Davide Ballerini til at køre rigtigt lead-out, og selvom Remco Evenepoel har taget sine monsterføringer, og Julian Alaphilippe formentlig kan indgå i rollen foran Ballerini, er det ikke deres bedste formation. Den er dog bedre end i UAE Tour, og finalen er ukompliceret. Chancen for, at han sidder godt, bør stadig være god, og hvis ikke bakkerne alligevel tager livet af ham, har han lige nu så meget fart, at han bestemt burde have en fin chance for også at slå Ewan. Falder han fra, er Ballerini et godt alternativ, men uden den store støtte vinder han næppe i dette felt.

Det har Tim Merlier også. Han lignede i hvert fald den hurtigste mand i Giroen, hvor han var oppe mod Ewan, men årets spurter har også igen bekræftet, hvor store problemer han har i positionskampen. Her er han også til start uden et imponerende tog, der kun tæller Edward Planckaert, Stefano Oldani, Robert Stannard og Gianni Vermeersch, og de har ingen rutine i at arbejde sammen. Han er heller ikke en stor klatrer, men han melder sig selv i fremragende form, og med modvinden bør han komme med hjem. Heldigvis er finalen også ukompliceret og egnet til de lange medvindsspurter, han mestrer som få, men jeg frygter, at han igen taber på sin positionering.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Det samme kan siges om Olav Kooij. Hollænderen har længe lignet et godt bud på den næste supersprinter, og det indtryk bekræftede han kun i UAE Tour, hvor han var meget overbevisende og tæt på at matche supersprinterne på fart. Han havde det dog svært i positionskampen, og her e toget desværre ikke meget bedre med kun Edoardo Affini, Jos van Emden og Tosh van der Sande som potentiel støtte. Han er heller ikke den allerstørste klatrer, men han er dog så holdbar, at disse bakker med modvind burde kunne klares. Det helt store spørgsmål bliver, om han får sig anbragt, så han kan vise sin høje fart.

Det har været godt at se Elia Viviani i år. Italieneren har igen fundet en fornuftig fart, og selvom de fire ovennævnte er hurtigere, er han ikke længere så langt efter. I UAE Tour kæmpede han lidt med den manglende støtte, som han også lider under her, men han står betydeligt bedre med Filippo Ganna og ikke mindst Ben Swift, der hjalp ham godt i Valencia, hvor han blev nr. 2, 3 og 4. Han er også selv god i positionskampen, og derfor taler meget for et topresultat, selvom det stadig er svært at se ham vinde i dette skrappe selskab.

Det måske allerbedste tog har Alexander Kristoff . Kombinationen med Sven Erik Bystrøm, Adrien Petit og Andrea Pasqualon har vist sig langt bedre, end jeg havde drømt om, og de har domineret næsten alle de spurter, de har deltaget i. I dette felt, hvor der ikke er mange gode tog, taler meget for, at Kristoff kan blive sat godt op, men desværre ved vi også, at der er flere, der er hurtigere end ham. Når jeg alligevel bliver lidt fortrøstningsfuld denne gang, skyldes det den lange og hårde etape. Kristoff er meget hurtigere efter en hård og svær dag, og selvom han ikke er nogen stor klatrer, og uden modvind havde været sårbar på bakkerne, er det kun til hans fordel, når han skal spurtes. Med sit tog er der gode chancer for, at han ender på podiet, men det er også stadig svær at se ham vinde.

Jeg glæder mig meget til at se Nacer Bouhanni. Franskmanden kørte nogle fremragende spurter i Touren sidste år, hvor han med flere podiepladser lignede en mand, der nærmede sig den tårnhøje topfart, han havde, da han var bedst. Han skuffede mig lidt i sin spurt i Var, og det tyder på, at han stadig ikke er helt på toppen efter sin hjernerystelse, men han har meldt relativt optimistisk ud. Hans tog med Clement Russo og Dan McLay, der faktisk har vist sig som en uventet god og lige nu meget formstærk lead-out man, er også en stor styrke, når han samtidig er så positioneringsstærk, som han er. Med Tourens fart kommer han langt, men desværre tvivler jeg på, at han har den allerede nu så tæt på sit styrt.

Det har ikke været en god start for Giacomo Nizzolo, der har mistet sin gamle positioneringsevne og heller ikke har virket synderligt hurtig. Han havde angiveligt også nogle helbredsproblemer, der satte ham tilbage op til Kuurne, men her gjorde han det til gengæld ganske godt. Det, der særligt gør ham spændende her, er hans tog med Matthias Brändle, Alex Dowsett og Rick Zabel, der uden førstnævnte gjorde det fremragende for Barbier i UAE Tour. Det er desværre også nogle tunge drenge, og selvom Nizzolo som udgangspunkt personligt skal håbe på et hårdt løb, vil jeg tro, at han står bedre, hvis han får alle mand med over. Lykkes det, kan han sagtens får et af de bedste lead-out man. Til gengæld tvivler jeg lidt på, at farten rækker hele vejen.

En anden rytter, der har et godt tog, er selvfølgelig Arnaud Demare, men hans supertog har heller ikke fungeret ideelt i år. Nu savner han endda også Miles Scotson, men Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri udgør stadig en stærk kombination, der også i den ene spurt i Emiraterne nåede at vise lidt af klassen. Guarnieri er dog også en tung fyr, der kan falde fra undervejs, og uden ham har han ikke mange chancer. Får han ham med hjem, bør han dog stå fornuftigt i et felt, hvor togene generelt ikke er alt for gode. Han er også meget hurtigere efter hårde løb end de lette arabiske etaper, men til gengæld har han ikke imponeret med sin fart på det sidste. Kombinerer man det med usikkerheden om toget, gør det ham til en usandsynlig vinder.

Det var en fornøjelse at se Matteo Moschetti vinde i Valencia. Det indikerer, at han måske er på vej tilbage mod fordums styrke, og dengang så vi, hvor imponerende hurtig han er. Desværre tyder noget på, at han har haft nogle helbredsproblemer, siden han ikke kom med til UAE Tour, og det gør mig bekymret. Heldigvis så han ret godt ud i Le Samyn, men det endte alligevel med en DNF, og da han i de seneste år har været blandt de mindst holdbare, er han den sprinter, jeg tvivler mest på, når det handler om at overleve bakkerne. Jeg vil nok blive lidt overrasket, hvis han klarer den, men lykkes det, ved vi, at han har masser af fart. Han er også god i positionskampen, og i Edward Theuns har han en god lead-out man. Skulle han falde fra, kan Theuns selv spurte, men på egen hånd vinder han ikke i dette selskab.

Jeg vil egentlig gerne rangere Phil Bauhaus højere. Han har nemlig i de seneste to sæsoner bevist, at hans topfart kan føre langt, og han er nu også blevet så holdbar, at jeg ikke for alvor er bekymret for ham på denne etape, når han hjælpes af modvind. Til gengæld er han ikke alt for god i positionskampen, og vi så senest i Kuurne, at han slet ikke kom frem. Hans tog her med Jasha Sütterlin og Heinrich Haussler ligner ikke det stærkeste, og jeg vil derfor have en forventning om, at han vil sidde for langt tilbage. Heldigvis er finalen dog ukompliceret, og sidder han godt, bør farten føre ham langt.

Omvendt er det med Pascal Ackermann. Vi så i UAE Tour, at han fortsat er fremragende til at positionere sig, og den evne er ikke blevet ringere af, at Maximiliano Richeze har rejst sig igen. Til gengæld har årets første løb også bekræftet, at han stadig er et stykke fra fordums fart, og der er ganske enkelt for mange, der lige nu er hurtigere end ham. En topplacering er meget sandsynlig, men jeg synes, at sejren ser ud til at være langt væk.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Det har været en skidt sæsonstart for Jordi Meeus, der i de seneste belgiske løb viste en bekymrende form. Derfor regner jeg det også som sandsynligt, at han kan blive en af de ryttere, der falder fra undervejs, men modvinden hjælper ham. Desværre er hans spurter slet heller ikke forløbet godt, og han har haft uventede problemer i positionskampen. Dem vil han formentlig også have her, hvor hans tog med kun Marco Haller ligner et af de svagere. Heldigvis så vi sidste år, at hans fart bringer ham et stykke, men med sin nuværende form og hans generelle positionering skal han nok have lidt held, hvis det skal lykkes.

Det har været trist at se Alberto Dainese i år. Nu nåede han lige i efteråret at vise sin fornemme topfart, men i år har han ikke kørt én eneste ordentlig spurt - og han har haft mange chancer. DSM-toget har slet ikke fungeret, og selvom det med Nikias Arndt og Joris Nieuwenhuis faktisk ser ganske fornuftigt ud, kan jeg på baggrund af de mange kiksere ikke rigtigt tro på andet, end at han atter ender uden for top 10. Går det dog anderledes, ved vi, at han er lynhurtig, og med den overraskende holdbarhed, han pludselig har udviklet, vil han kun stå endnu stærkere, hvis vi får noget selektion.

BikeExchange satser på Kaden Groves, men han er også en af de ryttere, der kan falde fra. Egentlig er han en god klatrer, men der er stor forskel på hans top- og bundniveau, og i år synes han at klatre skidt. Modvinden burde dog redde ham, og han viste herlig fremgang på fart og positionering i Oman. Hans to med Alex Edmondson, Alexander Konychev og Michael Matthews ser også fornuftigt ud, men på fart er han overmatchet her, og i dette felt tror jeg også, at toget kommer til kort. Falder han fra, kan Matthews spurte, men der er for mange, der er hurtigere end ham.

En anden rytter, der skal bruge et hårdt løb, er Simone Consonni. Italieneren viste i Laigueglia, at han er ganske flyvende lige nu, og derfor er modvinden en mindre katastrofe for ham. Han har allerede kørt flere spurter i år, og de har blot bekræftet, at han mangler fart i forhold til de bedste. Heldigvis har han en af de bedste lead-out man i Davide Cimolai, ligesom han også selv er god i positionskampen, men med udsigt til begrænset selektion får han svært ved at være med helt fremme.

Endelig er der selvfølgelig Peter Sagan. Han er i år startet på et niveau, der er om muligt endnu ringere end sidste år, og siden den pauvre indsats i åbningsweekenden har han endda været syg. Uden modvind var han aldrig kommet med hjem, og det er også sandsynligt, at han bliver sat som den første, ligesom det skete i Var. Med den givne vind kan han dog ikke afskrives, og en spurt burde han stadig kunne køre. Han er som bekendt forrygende i positionskampen og har endda god støtte fra Daniel Oss og Edvald Boasson Hagen, men der er stadig hurtigere folk end ham - særligt i hans nuværende forfatning. Falder han fra, kan Boasson Hagen spurte, men han er overmatchet.

Hos de øvrige hold vil Eolo håbe at får Giovanni Lonardi med over, men han kommer til kort på fart og positionering her. Falder han fra, har de Vincenzo Albanese, men han kan heller ikke være med på fart i dette selskab. Hos EF er det muligt, at Magnus Cort prøver, men han er nærmest uden støtte, og derfor vil han næsten med sikkerhed tabe positionskampen nok engang. Hos Ag2r er Andrea Vendrame stoppet med flade spurter, men kommer der lidt udskilning, er det muligt, at han vil prøve, selvom top 10 ser svær ud. Astana vil måske prøve med Davide Martinelli, der ikke kommer i top 10. Bardiani har to sprintere i Filippo Fiorelli og Sacha Modolo, men de har begge skuffet i årets spurter, og hos Drone Hopper kommer Jhonatan Restrepo til kort, hvis han forsøger sig. Endelig tvivler jeg på, at Alex Aranburu vil forsøge sig hos Movistar, og hvis han gør, mangler han fart.

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, Tim Merlier

Outsidere: Olav Kooij, Elia Viviani, Alexander Kristoff, Nacer Bouhanni, Giacomo Nizzolo

Jokers: Arnaud Demare, Matteo Moschetti, Phil Bauhaus, Pascal Ackermann, Davide Ballerini, Jordi Meeus, Alberto Dainese, Simone Consonni, Peter Sagan

 Livestream Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris