Ruten

Løbets vigtigste etape har altid været enkeltstarten, der som regel har ligget som en sen halvetape på næstsidste dag. I 2016 droppede man formiddagsetapen og forlængede i stedet tidskørslen, og den model har man fastholdt siden da. I år prøver man noget helt nyt ved at flytte enkeltstarten fra den traditionelle placering, så den nu i stedet afvikles allerede om torsdagen inden kongeetapen i Vejle. Derfor venter det første store klassementsslag allerede her, når rytterne kastes ud på 17 helt flade kilometer omkring Grindsted, hvor de store specialister med deres power kan vinde ganske meget tid i kampen om den samlede sejr.

Med sin distance på 17,0 km er enkeltstarten den korteste, siden man droppede halvetapeformatet, og den afvikles med start og mål i Grindsted. Ruten kunne ikke være meget enklere, idet den er pandekageflad og uden væsentlige tekniske udfordringer. Først kører man ad en lige vej mod nordvest ud ad byen, inden man i udkanten skal igennem to sving. Herefter fortsætter man mod nordvest, inden man skal igennem yderlige to sving og derfra kører ud til mellemtiden, der tages efter 8,0 km.

Umiddelbart efter drejer man mod syd, og kort efter sætter man kursen mod øst med retning mod Grindsted. Den retning holdes stort set resten af vejen, men det bliver betydeligt mere teknisk, idet man skal igennem sving med 4400 m, 3700 m, 2400 m, 2300 m, 1900 m og 400 m igen, inden man kører mod nord frem til målet ved sygehuset.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Etapen byder på i alt bare 20 højdemeter.

Grindsted var senest mål for løbet i 1999, hvor Fabio Baldato spurtede sig til sejr på 2. etape. I 2017 blev Mads Pedersen dansk mester i byen efter et løb, der var præget af kraftig vind.

Vejret

For et par dage siden så det ud til, at torsdagen ville blive et lille halvvådt intermezzo i en ellers flot sommeruge, men nu ser det ud til, at også enkeltstarten faktisk skal afvikles i pænt vejr. Ganske vist vil det være skyet med kun få kig til solen, men med en temperatur på 21 grader vil det være ganske varmt. Den store udfordring vil i stedet være den ganske kraftige, friske vind fra sydvest, der burde blæse relativt konstant gennem hele etapen. Det giver sidemodvind på turen ud til mellemtiden, herefter et kort modvindsstykke og til slut sidemedvind på turen hjem mod Grindsted.

Favoritterne

Dagens etape bekræftede reglen om, at man aldrig skal tro på sprinterne på 1. etape af Danmark Rundt, og ligesom i Aalborg sidste år, så vi i stedet, at der blev vundet tid, som kan vise sig brugbar i klassementet. I den lille frontgruppe, der blev skabt i kraft af den storform, Krists Neilands og Amund Grøndahl Jansen har taget med sig fra Nordnorge, sad således hele fem af de allertungeste favoritter i form af Tiesj Benoot, Jasper De Buyst, Krists Neilands, Amund Grøndahl Jansen og Mads Würtz Schmidt, der alle fik tre eller fire stjerner i vores favoritvurdering inden løbet. Derudover talte gruppen både Amaury Capiot og Niklas Larsen, der begge har en chance for at køre klassement, selvom førstnævnte er for temposvag og sidstnævnte måske lidt for tung til Vejle-etapen. Og etapen endte perfekt for Lotto, der tog de vigtigste bonussekunder og endda forhindrede, at de sidste 4 gik til Würtz, Neilands eller Jansen, som ellers burde have været i stand til at tage kampen op mod De Buyst.

De forskelle vil dog hurtigt blive udvisket torsdag eftermiddag. Enkeltstarten har altid været Danmark Rundts vigtigste etape, og det er kun blevet endnu mere udpræget nu, hvor den er blevet forlænget tilknap 20 km. Her kan der gøres forskelle, som en relativt klatrestærk type ikke kan miste i Vejles småbakker, og det er derfor torsdag, der vil give det allervigtigste fingerpeg om, hvem der kan vinde løbet.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Læsere af disse optakter er for hovedpartens vedkommende danskere og vil derfor vide, at Danmark jo desværre cykelmæssigt ikke er det mest interessante land. Derfor er enkeltstarterne i Danmark Rundt altid for de virkelige specialister, og det gælder endda i endnu højere grad i år, hvor den er henlagt til Grindsted, der ligger i den vel nok allerfladeste del af landet. Her skal man være meget kreativ for at finde nævneværdige højdemeter, og arrangørerne har da også kun kunnet finde cirka en enkelt pr. kilometer. Ruten er også kun lidt halvteknisk inde i byen til sidst, og det er derfor en etape, der er skabt til de sande wattmonstre.

Det bliver endnu mere udpræget på grund af vinden. Torsdag vil være ganske blæsende, og der vil være en ret kraftig sidemodvind på den første halvdel af etapen, der formentlig finder sted i åbent og opdyrket vestjysk landbrugsland. Her kommer småfolkene virkelig i problemer, mens de aerodynamiske specialister kan gøre ganske betydelige forskelle. Heldigvis ser det ud til, at vinden vil være relativ konstant gennem hele etapen, men på så blæsende en dag kan man altid være uheldig at blive ramt at kraftige og kritiske stød på ubekvemme tidspunkter.

Som vi skrev i den indledende optakt, er det ganske få af klassementsrytterne, der faktisk kan køre enkeltstart, og det gør klassementet helt åbent. Dertil kommer, at der heller ikke er mange tungere specialister, og det er bestemt ikke årets stærkest besatte enkeltstart. Der er dog særligt fire navne, der skiller sig ud, nemlig Martin Toft Madsen, Mikkel Bjerg, Mads Würtz Schmidt og Matthias Brändle, og de har alle en reel chance for at vinde.

Vi vil pege på Martin Toft Madsen som favorit. Den tidligere danske mester har opnået stort set alt, hvad der ligger inden for hans rækkevidde, men han mangler stadig én ting, nemlig enkeltstarten i Danmark Rundt. I dag sad han op i finalen og viste dermed tydeligt, at han ikke har skyggen af ambitioner om at køre klassement. For ham handler det alene om at vinde enkeltstarten, og han kommer til løbet i storform. Nok kørte han en halvskuffende enkeltstart ved EM, men konkurrencen i Holland var også meget skrap. Til gengæld viste hans nylige timerekordforsøg, at benene er knaldgode, og den flade tonserrute i Vestjylland burde være perfekt for en sand specialist som ham. Det blev måske ikke til et titelforsvar ved DM, men det skyldtes alene, at han var oppe mod kometen Kasper Asgreen. Så sent som ved VM, hvor han på en svær rute blev en overraskende nr. 10, viste han, at han stadig er en fabelagtig temporytter. De seneste to år er han blevet hhv. nr. 2 og 3 - for to år siden var det formentlig kun vejret, der kostede ham sejren - og 2019 ligner året, hvor han endelig for den sejr, han mangler.

Hans værste rival er nok atter Mikkel Bjerg. Aldersmæssigt befinder de sig i hver sin ende af skalaen, men de har alligevel allerede opbygget en form for intern rivalisering. Det skyldes ikke mindst deres evige kamp om den danske timerekord, men også ved DM og Chrono des Nations er de nærmest blevet til ærkerivaler. Det er dog Toft, der har overtaget, for ikke blot har han haft for vane at slå Bjerg til DM, han har også slået U23-verdensmesteren to gange i træk ved Chrono des Nations og også sidste år i Danmark Rundt. Samtidig har Bjerg i år ikke kørt sine allerbedste enkeltstarter, slet ikke ved DM, hvor han blot blev nr. 5, men heller ikke ved U23-DM og -EM, hvor han begge gange blev besejret af Johan Price-Pejtersen. Hans angreb i dag viser dog, at formen synes at være ganske fremragende, og selvom han synes bedst på mere kuperede ruter, har tempomonsteret Bjerg naturligvis en god chance for at vinde.

Mads Würtz Schmidt har allerede to gange vundet enkeltstarten i løbet, men det skete, da han som helt ung var et af sportens største tempotalenter. Siden dengang har han lignet en af de mange U23-verdensmestre, der aldrig slog til som professionel, men heldigvis har han på det seneste vist antydninger af de gamle takter. Særligt hans 20. plads i Touren var imponerende og vel nok hans bedste, siden han blev professionel. Forud for løbet var der megen usikkerhed om formen efter et sløjt EM og Arctic Race, men i dag viste han, at han er kommet hjem for at vinde, da han kørte alene op til frontgruppen. Würtz har stadig til gode at vise, at han kan slå Toft og Bjerg, som i de senere år har været ham overlegen, men enkeltstarten i Touren tyder på, at han denne gang er klar til at tage kampen op.

Havde dette været 2015 eller 2016, havde Matthias Brändle været den indlysende favorit. Dengang var han en af verdens allerbedste på korte, flade enkeltstarter, men det er desværre længe siden. Han oplevede en lille opblomstring med sejren i dette løb for to år siden, men derudover har der været langt mellem de østrigske snaps. Brändle er blevet en nærmest kronisk skuffelse, og vi er efterhånden holdt op med at nævne ham som kandidat til de store enkeltstarter - en beslutning, hans nylige 16. plads ved EM retfærdiggør. Med sin sejr på prologen i Estland, 2. plads på prologen i Østrig og en hæderlig 7. plads i Belgium Tour har han dog vist, at han i knap så stærkt besatte løb som dette stadig vil levere et topresultat. Det er bare tvivlsomt, om det fortsat rækker til at vinde, især på en rute, der nok er en anelse for lang efter hans smag.

Forud for løbet pegede vi på Koen Bouwman som favorit, men han fik bestemt ikke den ideelle start på løbet. For ham er det dog også først torsdag, at han skal tage det væsentligste skridt mod en samlet sejr, for det er i Grindsted, at han skal vinde tid på de mindre tempostærke klatrere. Efter en tid med knap så gode enkeltstartsresultater skal han dog bevise, at han stadig er lige så god, som da han for nogle år siden blev nr. 11 og 12 på enkeltstarter i hhv. Tour de Romandie og Tour de Suisse. Ruten passer ham heller ikke helt optimalt, men han har dog med en 11. plads i Vestflandern vist, at han kan køre disse flade enkeltstarter. Nu skal han først og fremmest vise, at han stadig har evnerne fra for et par år siden, og at formen er så god som håbet efter en løbsfattig periode.

Rasmus Quaade er et af de mange eksempler på tempomonstre, der efter en lovende U23-karriere aldrig blev til det ønskede. I flere år var hans enkeltstarter mildt sagt moderate, men det ændrede sig sidste år, hvor han blev nr. 4 i dette løb og ikke mindst nr. 9 ved EM. I år har det imidlertid igen knebet - delvist som følge af helbredsproblemer - og han blev blot nr. 7 ved DM. Dertil kommer, at han kører rundt med en brækket fod. Heldigvis viste sejren i Fyen Rundt, at formen er glimrende, men man må nok stadig betvivle, om Quaade stadig er god nok til at slå favoritterne og få den etapesejr, han heller ikke opnåede i sin storhedstid.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Brent van Moer kommer til løbet som viceverdensmester i U23-klassen, efter at han højst overraskende var Bjergs værste rival ved sidste års VM. Det resultat er imidlertid også en lidt enlig svale på en resultatliste, der ellers ikke er imponerende, men i år han dog vundet både de belgiske U23-mesterskaber og enkeltstarten i Monts et Chateaux. Til gengæld blev han blot nr. 16 i Belgium Tour, og nr. 12 ved EM for U23-ryttere, og han skal derfor nok ramme en dag som i Innsbruck sidste efterår, hvis han skal slå de førende specialister her.

Lasse Norman Hansen startede sin professionelle karriere med et brag ved at køre en fremragende enkeltstart ved Dubai Tour som helt grøn rytter på Garmin. Heller ikke han er dog blevet til det helt store tempofænomen, og hans bedste resultat ved DM er eksempelvis blot en 6. plads, ligesom han tre gange har været i top 10 i Belgium Tour. Sidste år rejste han sig dog med en flot 5. plads i dette løb, og det viser, at han i dette felt kan være med. Det kræver bare, at han er i betydeligt bedre form, end han har vist i en indtil nu temmelig anonym sæson.

I dag viste Jasper de Buyst, at han er kommet du af Touren i storform, og det burde kunne føre til et resultat. Nok er han ikke specialist, men han har en banebaggrund og er tidligere blevet nr. 15 på enkeltstarten i dette løb og nr. 12 på en lignende enkeltstart i De Panne. Ruten her er en anelse for lang til at passe ham optimalt, men med den form, han stillede til skue i dag, ligner han en mand, der vil være med helt fremme.

Det er gået henover hovedet på mange, men den nationale mester i en af sportens store temponationer er faktisk til start. USA plejer at fostre fremragende temporyttere, og derfor burde det egentlig sige en del, at unge Ian Garrison kører rundt i Stars And Stripes. I år var feltet dog ikke voldsomt stærkt besat, og det eneste større navn, han slog, var talentet Neilson Powless. Det er dog også en ganske pæn skalp, og det viser, at Garrison kan køre enkeltstart, som han også gjorde, da han blev nr. 3 bag Van Moer og Bjerg i Monts et Chateaux. Til gengæld er formen temmelig usikker efter en meget lang løbspause.

Amund Grøndahl Jansen er alt andet end specialist, og hans resultater i kampen mod uret er nærmest ikkeeksisterende. Alligevel burde han kunne gøre det ganske pænt i et felt uden mange specialister. I sidste uge og i dag viste han nemlig, at han er i eminent form, og det kan føre langt på en rute, hvor han vil have masser af power. Jansen vinder ikke etapen, men han burde kunne ende som en af klassementskampens vindere.

Tiesj Benoot har år efter år smidt topresultater i BinckBank og Belgium Tour væk i kraft af sin håbløse enkeltstart. Det har han imidlertid fået rettet lidt op på i år, hvor han kørte hæderligt i Tirreno og ikke mindst Tour de Suisse. Heller ikke han kommer i nærheden af at vinde, men i et felt uden mange specialister bør han trods alt være en af de stærkeste, ikke mindst fordi formen åbenlyst ikke er ringe.

Lidt af det samme kan siges om Krists Neilands. Heller ikke han har mange enkeltstartsresultater på cv’et, men i Arctic Race og i dag har han vist glimrende ben. Han er trods alt også blevet lettisk mester i disciplinen og kørte pænt i Giroen, hvor han dog var godt hjulpet af et par bakker. Ruten her er alt for flad for ham, men i dette felt burde han trods alt gøre det hæderligt.

Egentlig burde Johan Le Bon og Julius Johansen også fremhæves. Begge skiller sig nemlig ud som specialister, men desværre halter det med formen for dem begge. Le Bon har været skadet det meste af året, og han skal som regel være flyvende for at køre gode enkeltstarter, som der bliver længere og længere imellem. Sidste år var han betydeligt bedre kørende, men faldt alligevel igennem. Det gjorde en formstærk Johansen ikke med en flot 10. plads, men desværre har han haft et skidt år, der i dag kulminerede med, at han slet ikke kom med feltet hjem.

Den tidligere U23-specialist Corentin Ermenault burde også gøre det godt, men han har ikke vist meget som professionel. Jonas Rickaert kører gode enkeltstarter, men har skuffet hele året. Connor Dunne kan gøre det hæderligt på denne rute, og det samme kan Adrian Kurek, der ofte kører gode enkeltstarter i Polen. Vi tror ikke på, at W52s Joao Rodrigues, Gustavo Cesar Veloso, Edgar Pinto og Antonio Carvalho kan gentage deres succes fra Volta a Portugal i dette langt stærkere felt på en betydeligt fladere rute, og Andreas Vangstad fortsætter med at være en skygge af den rytter, der vandt medaljer ved de norske mesterskaber for år tilbage. Anders Skaarseth kan til gengæld gøre det hæderligt for nordmændene, og Pascal Eenkhoorn viste med en 5. plads på prologen i Utah sidste år, at han nok kan hævde sig lidt i dette felt. Det kan banerytteren Gerben Thijssen samt Asbjørn Kragh og måske Bryan Coquard nok også, ligesom Emil Vinjebo, der før er blevet nr. 9 på enkeltstarten, og Christoffer Lisson har for vane at køre hæderligt i Danmark Rundt.

Feltet.dks vinderbud: Martin Toft Madsen

Øvrige vinderkandidater: Mikkel Bjerg, Mads Würtz Schmidt

Outsidere: Matthias Brändle, Koen Bouwman, Rasmus Quaade, Brent van Moer, Lasse Norman Hansen

Jokers: Jasper de Buyst, Ian Garrison, Amund Grøndahl Jansen, Tiesj Benoot, Krists Neilands, Johan Le Bon, Julius Johansen