F\u00f8rste halvdel af Paris-Nice best\u00e5r altid af en stribe n\u00e6sten helt flade etaper, der bringer feltet mod syd\u00f8st fra hovedstaden Paris og ned mod den solbeskinnede Middelhavskyst. Efter den indledende etape i Paris\u2019 forst\u00e6der indledes denne traditionelle rejse p\u00e5 andendagen, hvor rytterne udfordres af en rute, der er s\u00e5 klassisk for en tidlig Paris-Nice-etape, som den kan v\u00e6re. Terr\u00e6net er stort set helt fladt, og der er s\u00e5ledes lagt op til en dag for de hurtige folk, medmindre den frygtede sidevind skaber det drama, mange altid h\u00e5ber p\u00e5 i denne tidlige del af l\u00f8bet.<\/p>","
Med en distance p\u00e5 bare 159,2 km er det en kortere udgave af disse transportetaper, end man normalt ser, og den f\u00f8rer fra Auffargis til Orleans. Startbyen ligger lige uden for Paris i bakkerne mod sydvest, og det m\u00e6rker man fra start. Her g\u00e5r det mod syd\u00f8st og nord\u00f8st ad en nedk\u00f8rsel, inden man k\u00f8rer mod syd\u00f8st op ad kategori 3-stigningen Cote des Dix-sept Tournants (1,1 km, 6,2%), der er en j\u00e6vn stigning med top efter 9,6 km. En nedk\u00f8rsel leder mod syd\u00f8st og sydvest, inden det g\u00e5r mod syd op ad kategori 3-stigningen Cote de Choisel (1000 m, 6,0%), der er ganske stejl p\u00e5 den anden halvdel, hvor den har 200 m med 11,0%, inden de sidste 200 m stiger med 7,8% frem mod toppen, som rundes efter 18,0 km.<\/p>","
Herfra forlader man bakkerne omkring Paris, n\u00e5r man drejer mod sydvest, syd, igen sydvest og slutteligt syd\u00f8st, hvor det stadig et lidt sm\u00e5kuperet, indtil man efter 42,3 km n\u00e5r frem til Dourdan. Herefter er det imidlertid pandekagefladt resten af vejen. F\u00f8rst g\u00e5r det kortvarigt mod syd\u00f8st og siden vest, inden man f\u00f8lger en n\u00e6sten helt lige vej mod syd og syd\u00f8st, hvor eneste h\u00f8jdepunkt er den f\u00f8rste spurt, som kommer efter 73,9 km. Kort efter spurten drejer man igen mod syd ad en helt lige og flad vej, inden man k\u00f8rer mod syd\u00f8st ad en lidt mere snoet vej, som leder frem til dagens anden spurt, der er placeret efter 122,4 km.<\/p>","
Man forts\u00e6tter herfra mod syd\u00f8st og k\u00f8rer \u00f8st om m\u00e5lbyen ned til Saint-Denis-de-l\u2019Hotel, der n\u00e5s efter 134,6 km og faktisk ligger syd for Orleans. Her drejer man mod sydvest for at k\u00f8re frem til Saint-Cyr-en-Val, hvor man vender rundt for at k\u00f8re mod nordvest over de sidste 10,5 km ind til m\u00e5lbyen, idet de sidste 4 km stiger let med mellem 0,2 og 1% med 0,5% over den sidste kilometer. Med 5000 m igen drejer man i en rundk\u00f8rsel, der efterf\u00f8lges af et skarpt sving med 4600 m igen, inden man krydser Loire-floden, k\u00f8rer igennem en rundk\u00f8rsel med 1000 m igen og slutteligt drejer skarpt til venstre bare 350 m fra stregen, inden man rammer den 7 m brede opl\u00f8bsstr\u00e6kning.<\/p>","
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Orleans blev senest besøg i 2012, hvor et sidevindsdrama efterlod en frontgruppe på bare 21 mand, hvprfa Tom Boonen udnyttede det obligatoriske Quick-Step-overtal til at spurtsejre foran Jose Joaquin Rojas og John Degenkolb. Derudover har byen kun været vært for ét større cykelløb i dette årtusinde, nemlig holdløbet i Tour de l’Avenir i 2018, hvor Danmark såmænd vandt foran Belgien og Norge.
Deltag i Tirreno-Adriatico managerspillet (Starter mandag kl. 13.00)
Livestream Strade Bianche, Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris
Vejret
Alle, der frygter sidevind, har med skræk set frem til denne etape, og de har grund til bekymring. Igen bliver det ellers en solrig og næsten skyfri dag, men igen også med kølige temperaturer på 4 grader ved starten og 8 grader i mål. Vigtigst er dog vinden, der vil komme fra øst. Fra start vil de blæse med en styrke på 17 km/t, men den vil hurtigt tiltage og blæse med 21 km/t igennem det meste af etapen. Det giver stort set direkte sidevind hele dagen med ganske små variationer undervejs. Med 25 km igen får man sidemedvind, hvorefter der igen er sidevind over de sidste 10,5 km, indtil man får medvind over de sidste 350 m.
Analyse af 1. etape
Her kan du læse min analyse af Jumbos magtdemonstration på 1. etape.
Favoritterne
Nok var dagens finale vanskelig, men det var nok de færreste, der havde regnet med, at den skulle spille nogen væsentlig rolle for klassementet. Det kom den som beskrevet i analysen til at gøre på overraskende dramatisk maner, og dermed står Primoz Roglic allerede uhyggeligt stærk inden den etape, der skulle have været det første klassementsslag.
Ser man på profilerne, ville man tro, at det først ventede på onsdagens enkeltstart, men sådan er det slet ikke. Kun en tåbe frygter ikke sidevinden i Paris-Nice, og efter at den sidste år aldrig rørte på sig, ser det ud til, at den i år igen kan komme til at spille en afgørende rolle. Vejrguderne spiller nemlig med i år, hvor det har sørget for de helt rette betingelser til den etape, der for alvor lægger op til sidevindskørsel.
Vi kender disse transportetaper i Paris-Nice. De kan enten være højdramatisk eller gigantiske langgabere, og det tyder altså på, at vi bliver vidner til førstnævnte. Vinden er ikke voldsomt kraftig, men den burde være kraftig nok til at kunne skabe noget splittelse, særligt fordi den står rigtigt næsten hele dagen.
Derfor bliver etapen også et mareridt at køre. Når den står ind fra siden hele dagen, skal man nemlig være på tæerne hele dagen. Selv den bedst forberedte, kan have svært ved helt præcist at vide, hvornår terrænet åbner sig så meget op, at det kan splittes, og derfor bliver det formentlig én lang stressmarch ned gennem det nordfranske fladland.
På disse dage er det slet ikke sikkert, at vi får et udbrud. Der er dog modvind i den kuperede indledende del, så jeg vil tro, at starten bliver lidt rolig, mens et par lykkeriddere får lov at køre væk med det samme og jagte de tidlige bjergpoint. Efter den sidste stigning får man dog lynhurtigt sidevind, og derefter indledes det nervøse helvede.
Skulle den falde til ro undervejs, er der ingen tvivl om, at der vil være masser af hold til at jagte - først og fremmest Quick-Step og Alpecin og sikkert også Bora og BikeExchange. Udbruddet har derfor ingen chance, men nogen jagt bliver der næppe brug for. Jeg tror nemlig, at det bliver lynhurtig og nervøs kørsel hele dagen, og at udbruddet kommer tilbage helt af sig selv.
Jeg tror på, at den splitter. Jeg tror også på, at de kan gøre det flere gange, for man ser ofte, at der kommer regruppering igen. Denne gang er der imidlertid så megen sidevind, at jeg tror på, at der før eller siden opstår et hul, der ikke bliver lukket. Og herefter kan etapen meget vel udvikle sig til den slags forfølgelsesløb, vi kender, og som vi senest så, da Elia Viviani vandt i Provence.
Som regel ender den slags etaper i en spurt i en lille gruppe. Der er altid en chance for, at en rytter kan køre væk i finalen, som vi så med Yves Lampaert i De Panne i 2020 og Philippe Gilbert i Vueltaen i 2019, men oftest ender det i en spurt. Det er særligt sandsynligt, fordi der er klassementshold, som ofte har en interesse i at føre. Og i dette løb er det endnu mere sandsynligt, hvis Quick-Step sidder i et forventeligt overtal og vil spurte med Fabio Jakobsen - på samme vis, som da Ineos kontrollerede finalen i Provence.
Selve spurten er teknisk med et skarpt sving bare 250 m fra stregen. I en sådan spurt betyder positionering alt og fart betydeligt mindre, men hvis jeg får ret i, at vi taler om et meget lille felt, bliver positioneringen ikke så afgørende. Da vil det trods det sene sving i højere grad være farten, der taler. Allervigtigst vil dog være friskheden, for som vi så i UAE Tour sidste år, da Mathieu van der Poel slog Fernando Gaviria og Elia Viviani kan man efter en hård sidevindsdag få nogle meget overraskende udfald.
Jeg vælger at pege på Fabio Jakobsen. Quick-Step er kommet til løbet med et nærmest rent klassikerhold, og alt taler for, at de vil være altdominerende i vinden, som de plejer. Jakobsen har ikke selv den store sidevindshistorik, men med den form og holdbarhed, han har vist på det seneste, er jeg ikke spor bekymret på hans vegne. Hollænderen bør sidde i første gruppe, og da han meget vel kan være omgivet af næsten hele sit hold, vil han stå uhyre stærkt.
Hans fart er nemlig skræmmende. Det har han vist ved alle sine fem sejre, og nu her han formentlig også udsigt til at blive sat perfekt op inden svinget. Sker det, er der ikke mange i denne verden, der har en chance for at gå forbi, men det er også klart, at det er en anderledes spurt efter en hård dag i sidevinden. Jakobsen vil næppe være den mest friske til sidst, og det gør det hele meget mere åbent end normalt. Med den form, han har vist i år, og det hold, han har til sin rådighed, tror jeg dog på, at han tager årets sjette sejr. Som et alternativ har holdet Florian Senechal, der naturligvis er betydeligt mere holdbar, og afhængig af gruppens sammensætning vil han efter en hård dag i en teknisk finale også være en ganske reel vinderkandidat.
Jeg vælger at pege på Wout van Aert som nr. 2, men det er med lidt tøven. Jeg vil nemlig tro, at Jakobsen og Philipsen begge er hurtigere end belgieren, og da begge meget vel kan være med hjem, er det måske ikke indlysende, at han vil slå dem. Meget er imidlertid anderledes efter en hård dag. Det har Van Aert bevist hele to gange, for det var nemlig ham, der vandt sidevindsetaperne i Touren i både 2019 og 2020. Særligt i denne tekniske finale kan det lade sig gøre, for han har med Mike Teunissen og Christophe Laporte et tog, der kan måle sig med Quick-Steps. Sættes han perfekt op, vil han sagtens kunne vinde, men selv hvis det ikke sker, udelukker jeg ikke, at han kan slå både Jakobsen og Philipsen. Så meget kan forandres efter en hård dag, og for Van Aert kan løbet kun blive for let. Historikken i Touren er i hvert fald god. I teorien kan man heller ikke udelukke, at Laporte får lov at spurte i den gule trøje, men det tvivler jeg på, da han mod de fleste af de gode sprintere i dette løb er slået.
En anden hovedrival er Jasper Philipsen . Vi så i UAE Tour, at han var en sand sidevindskonge, og det vil han formentlig være igen. Det er dog også klart, at Alpecin ikke er de stærkeste, og det på smalle europæiske veje sværere at klare sig uden et stærkt hold, end det er på de brede mellemøstlige boulevarder. Philipsen er dog også på en egen hånd en mester i positionskampen, og jeg vil blive overrasket, hvis ikke han sidder med i front. Han viste i UAE Tour, at hans topfart er meget tæt på at være på niveau med de allerbedstes, men han har nok ikke lukket det hul, han havde til Jakobsen i Vueltaen. Til gengæld vil han formentlig være mere frisk og holdbar, og det giver ham en bedre chance end i en klassisk massespurt.
Vi så igen i dag, at Sam Bennett er et stykke fra topformen, og det gør mig bekymret inden en hård sidevindsetape. Det er dog også klart, at Bora har et fremragende hold med Nils Politt og ikke mindst Danny van Poppel, der i Emiraterne, Saudi Tour og Gent-Wevelgem har vist sine evner i sidevind. Det giver Bennett en fornuftig chance for at sidde med, og selvom han manglede noget fart i Emiraterne, var han jo ingenlunde langsom. Nu er formen formentlig blevet en tand bedre, og Van Poppel har vist sig som en fabelagtig lead-out man i den absolutte elite. Det kan i en afslutning med dette sving måske gøre det forskel, der kan kompensere, hvis Bennett ikke er flyvende.
Jeg mener dog også, at der er en god chance for, at Bennett ikke kommer med. Det åbner så døren for Van Poppel selv, for jeg bliver forundret, hvis ikke han sidder med i front. Også i dag var han stærk, da han hjalp Maximilian Schachmann til stregen, og det lover godt, når man ser på den sidevindskørsel, han senest har lagt for dagen. Det er klart, at der er hurtigere folk end ham, men efter en hård dag kan meget som bekendt ske.
Et andet meget stærkt sidevindshold er Trek. Mads Pedersen bekræftede i dag, hvor forrygende han er kørende, og da han er fabelagtig i sidevinden, skal det gå meget galt, hvis ikke han er med i front. Det samme gælder for Jasper Stuyven, der ligeledes er en sidevindskonge, og det efterlader dem i en god position. Normalt er den ovennævnte hurtigere end danskeren, men efter en hård dag ved vi, at Pedersen har meget bedre chancer end i en klassisk spurt. Det gælder særligt i denne tekniske finale, hvor Stuyven er en lead-out man, der sagtens kan måle sig med både Quick-Step-toget, Jumbo-toget og Van Poppel. Det er klart, at Stuyven også er en kandidat, men det kræver, at Pedersen er sat af, og det virker ikke sandsynligt.
Dylan Groenewegen er manden, der kan slå Jakobsen på ren fart. Det er ikke bevist, men de få gange, hvor han har kunnet spurte frit efter sin karantæne, har han set uhyggelig ud, senest på 1. etape i UAE Tour. Hans positionering har til gengæld været en katastrofe, men netop i det lys er det måske slet ikke så dumt med sidevind. Det vil nemlig begrænse positionskampen betydeligt, og det kan være hans chance. Da han dominerede dette løb for nogle år siden, var han også fremragende i sidevinden, men problemet er hans hold. Han har Luka Mezgec, der flere gange har vist sig meget vindstærk, men resten af holdet er ikke imponerende. Jeg tror derfor, at han får svært ved at klare den, men med Mezgec ved sin side er det ikke umuligt. Om han så alligevel sidder rigtigt i en teknisk finale, der passer ham elendigt, og samtidig er frisk nok, er desværre nok stadig meget tvivlsomt.
Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvorfor Matteo Trentin mistede tid i dag, men vi ved, at han er i storform. Det så vi så sent som i tirsdags, og vi ved også, at han er umulig at sætte i sidevind. Det er imidlertid også klart, at han får meget svært ved at vinde mod de hurtigere folk, og selvom han kan levere et sandsynligt topresultat, er han ikke en sandsynlig vinder. Til gengæld kan det se anderledes ud, hvis Sebastian Molano kommer med hjem. Colombianeren er ikke kendt for sine evner i vind, men han gjorde det overraskende godt i dag. Holder han sig til Trentin, har han en god chance for at klare sig, og vi ved også, at han med et godt lead-out fra italieneren er konkurrencedygtig på fart. Der er dog en stor risiko for, at han vil være oppe mod hurtigere folk.
Dette kunne også være en chance for DSM til at få lidt sjælden succes. Holdet har i hvert fald en trup, der burde stå udmærket i vinden. Her har Cees Bol også selv tidligere vist sig frem i Gent-Wevelgem, og hos sig burde han kunne have Søren Kragh, John Degenkolb og måske særligt Nils Eekhoff. Som han har spurtet det seneste års tid, vinder han næppe, men han vil have et stærkt hold i den tekniske finale, der dog passer ham dårligt - og faktisk kørte han jo sin sidste gode spurt, da han netop i dette løb tog en overraskende sejr sidste år. Falder han fra - og det kan han sagtens gøre, da dagens resultat tyder på fortsat formkrise - ligner Eekhoff et holdbart alternativt, der også er mere holdbart end Degenkolb, men både han og tyskeren vil ikke kunne vinde i dette felt, selvom de har glæde af en hård dag.
Jeg tror også, at Anthony Turgis kan gøre det godt. Det er klart, at Niccolo Bonifazio er plan A, men han klarer næppe vinden. Det bør Turgis kunne, da han med sit stærke angreb på bakken i dag beviste, at han er i form. Han er ikke en klassisk sprinter, men efter en hård dag er han overraskende god, som vi så med 2. pladsen i Kuurne sidste år. Han er også god i positionskampen, som vi senest så, da han blev nr. 2 bag Caleb Ewan i Var. Farten rækker dog nok ikke til at vinde.
Vi ved jo efterhånden, at Nairo Quintana er en ørn i sidevind, og derfor er der en god chance for, at Arkea sidder godt. Det kunne åbne perspektiver for Amaury Capiot, der også burde være en sidevindsstærk type. Formen så ganske fin ud i dag, og et sent sving er godt for en mand, der mestrer kunsten at positionere sig. Til gengæld er der nok hurtigere folk end ham. Et alternativ er Matis Louvel , der synes i storform, men ikke har Capiots fart.
Man er vel også nødt til at nævne Sonny Colbrelli, men som skrevet i analysen må der næsten være tale om sygdom, siden han i dag blev sat så hurtigt. Det ligner ham ikke, men skulle der være en god forklaring, eller er han blevet rask igen, burde han stå stærkt. Desværre har han ikke den store historik i sidevind, der ikke er hans spidskompetence, men med det niveau, han har nu, burde han sidde med. Til gengæld er han ikke verdens hurtigste i denne form for spurt, og det er ikke sandsynligt, at han vil slippe for alle de folk, der er hurtigere. Det sene sving passer ham også uhyggeligt dårligt, og derfor er det svært at se ham vinde. Har han endnu en offday, er Fred Wright en kandidat, men han vil formentlig primært blive brugt til at beskytte kaptajnerne, der ser sårbare ud i vinden.
Jeg bliver vel også nødt til at nævne Ethan Hayter. Igen i dag virkede han slet ikke formstærk, men det var også tydeligt, at han bare var hjælper. Det er han helt sikkert også i morgen, men da Ineos er blandt de stærkeste i vinden, er der en god chance for, at han sidder med. Med en 2. plads i Algarve er han jo trods alt ikke helt formsvag. Hovedprioriteten bliver Yates, men han vil sikkert få lov at køre spurten. Desværre har vi også set, at han mangler noget fart, og her vil han skulle klare sig helt uden støtte.
Jeg glæder mig også til at se Max Walscheid . Tyskeren har talrige gange vist, at han er god i sidevind, og det vil undre mig, hvis ikke han sidder med i front - i hvert fald hvis holdet ikke tvinger ham til at blive hos Guillaume Martin. Det er nok desværre sandsynligt, da franskmanden er meget sårbar, men får han chancen, kan han lave et resultat, også selvom han ikke har farten til at vinde. Holdets hovednavn er naturligvis Bryan Coquard, men som vi senest har set i Provence og Besseges, er sidevind ikke rigtigt ham, og han vinder alligevel ikke denne form for spurt i dette selskab.
En anden kandidat er Ivan Garcia Cortina. Både i Kuurne og i dag så han godt ud, og han ser allerede bedre ud end i sidste års katastrofe. Desværre kører han for et hold, der får det notorisk svært i sidevinden, og han kan meget vel skulle blive hos Matteo Jorgenson, men giver man ham friheden, burde han ikke være helt ringe i vinden, som vi så på 1. etape i 2020. Til gengæld mangler han - selvom det har været en hård dag - nok farten til at vinde i dette selskab.
Endelig kunne Stefan Bissegger være en joker. Schweizeren er i fremragende form, som vi så igen i dag, og han burde have visse evner i sidevind. Det har han endnu ikke bevist, men viser han sig at mestre det, er han heller ikke helt langsom. Det kræver, at EF ikke lænker ham til Neilson Powless, hvilket der er en risiko for, nu hvor han alligevel ikke kan tage trøjen på onsdag, men får han chancen, kan han lave et resultat. Og så er han vel også en af de ryttere, der med et sent angreb måske ville kunne snyde sprinterne fra en lille gruppe.
Jeg vil gerne tro på Biniam Girmay, men jeg har svært ved at se Intermarché værre flyvende i sidevinden, hvor eritreeren også mangler erfaring. FDJ vil formentlig koncentrere sig om at støtte Gaudu, men måske kan formstærke Kevin Geniets køre en spurt efter en hård dag. Det samme gælder for Samuele Battistella , som han gjorde det i Provence, men han lider under et svagt hold. Ag2r har et meget sidevindsstærkt hold med Dorian Godon, Stan Dewulf, Oliver Naesen og Damien Touzé, der alle kan spurte fra en lille gruppe, men næppe kan vinde og kan blive bedt om at vente på deres sidevindssvage klatrere. Hos Israel-PT er Mads Würtz Schmidt fremragende i vind, men selvom han er hurtig, slår han ikke sprinterne, og jeg ser ikke Rudy Barbier med fremme i et sidevindsløb. Endelig tvivler jeg også på, at B&B får enten Luca Mozzato eller Jeremy Lecroq med hjem.
Feltet.dks vinderbud: Fabio Jakobsen
Øvrige vinderkandidater: Wout van Aert, Jasper Philipsen,
Outsidere: Sam Bennett, Mads Pedersen, Dylan Groenewegen, Danny van Poppel, Florian Senechal
Jokers: Sebastian Molano, Cees Bol, Anthony Turgis, Amaury Capiot, Sonny Colbrelli, Christophe Laporte, Matteo Trentin, Nils Eekhoff, Ethan Hayter, Max Walscheid, Stefan Bissegger
Deltag i Tirreno-Adriatico managerspillet (Starter mandag kl. 13.00)
Livestream Strade Bianche, Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris