EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Da den ungarske start blev planlagt i 2020, var der lagt op til en klassisk indledning med en kort enkeltstart i Budapest. Beslutningen om at indlede løbet allerede om fredagen, da begivenheden blev udsat til 2022 og ønsket om at holde enkeltstarten på en fridag, vendte imidlertid op og ned på de planer. Derfor bliver årets Giro en meget speciel grand tour, hvor den første enkeltstart kommer på andendagen - en stærkt usædvanlig placering for disciplinen. Tempospecialisterne kan dog stadig drømme om den lyserøde trøje, men de får absolut intet foræret på en rute, der byder på meget lidt tonserterræn. Således venter der en kringlet og teknisk tur ind gennem Budapest, inden det hele afsluttes med en lille stigning, og dermed er det ikke blot tempoevner, men i høj grad også punch og tekniske egenskaber, der vil blive belønnet på de første af de meget få enkeltstartskilometer, årets Giro byder på.

Med en distance på 9,2 km er der tale om en kort sag, som har både start og mål i Budapest, og den forbinder de to bydele Pest og Buda. Starten går i Pest ved Heltepladsen, hvorfra man kører 1,1 km mod sydvest ad en flad vej. Herefter venter en teknisk fase med sving efter 1,1 km, 1,8 km, 1,9 km og 2,3 km, inden man igen kører mod sydvest frem til endnu en teknisk sektion, der indledes med et sving med 3,2 km, hvorefter man drejer hele fem gange i træk, hvoraf det sidst leder hen på den store boulevard, der går langs Danube-floden.

Læs også

Bora nærmer sig Visma-profil

Her kører man et kort stykke mod syd, inden man efter 4,3 km foretager en U-vending for at køre mod nord op langs floden. Efter 5,6 km foretager man endnu en U-vending efterfulgt af to skarpe og et blødt sving, inden man kører mod vest over en bro, der leder over til bydelen Buda. For enden tager man to bløde og ét skarpt sving, inden man kører mod syd ned langs Danube på den modsatte side. Med 1,8 km igen drejer man skarpt to gange, inden man efter 7,9 km tager mellemtiden.

Samtidig drejer man til venstre ind på målbakken Ponty Utca, der leder op til byens slot og er i kategori 4. Den stiger med 4,9% over 1,3 km, men skal deles i flere dele. De første 200 m stiger således med 10,0% med et maksimum på 14%, inden der følger 200 m med 7,0%, hvorefter den sidste del blot stiger jævnt med 3,4%. Stigningen byder på ét blødt sving efterfulgt af et skarpt sving og et hårnålesving, inden der er et sidste skarpt sving med 300 m igen. Den stejle del i bunden er en på en brostensagtig belægning, men derefter er det almindelig asfaltvej.

Etapen byder på i alt 81 højdemeter.

Budapest har fire gange i dette årtusinde været mål for sidste etape i Ungarn Rundt. Det var senest i 2021, hvor Edward Theuns vandt en massespurt foran Olav Kooij og Timothy Dupont. Forinden var det i 2017, hvor Scott Sunderland spurtsejrede foran Meron Teshome og Carlos Alzate, i 2016, hvor Rok Korosec var hurtigere end Ahmed Galdoune og Krisztian Lovassy, samt i 2015, hvor Jan Tratnik kørte alene hjem med 11 sekunder ned til feltet anført af Andi Bajc og Krisztian Lovassy. I årene mellem 2011 og 2014 var byen vært for 1.2-løbet Central European Tour - Budapest GP, hvis sidste vinder var Erik Baska, som sejrede foran Aljaz Hocevar og Jan Tratnik i en massespurt.

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

For et par dage siden så det ud til, at der var en stor bygerisiko til enkeltstarten, men nu holder det forhåbentlig tørt, selvom det ikke er sikkert. Det vil være en helt overskyet lørdag, men det vil være varmt med en temperatur på 22 grader. Vigtigere er det, at der vil være en bygerisiko på 20-25% gennem hele etapen, dog på 35% i den første time. Vinden vil være let, komme fra øst og tiltage marginalt fra en styrke på 9 til 11 km/t. Det giver sidemed- og medvind langt det meste af vejen, dog med sidevind ved de to ture langs floden samt på dele af den sidste stigning.

Læs også

Stjerner hylder danskere og nordmænd

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan bedstefar denne gang ikke stod i vejen for Mathieu van der Poels drøm om at tage den første førertrøje i en grand tour.

Favoritterne

Det er virkelig et særsyn med en enkeltstart på andendagen, men det blev altså et resultat af beslutningen om at inkludere en tidlig hviledag og insistere på, at den store cykelfest i Budapest skal ligge i weekenden. Det ændrer naturligvis ikke det store i forhold til en klassisk åbningsenkeltstart, men det giver alligevel visse forskelle. Dels er der trods alt opstået nogle forskelle efter dagens ikke helt lette finale, og dels har rytterne denne gang ikke selv mulighed for at bestemme, om de vil starte tidligt eller sent. Nu har udfaldet af 1. etape truffet valget for dem.

Selvom etapen ikke kommer som åbningsetape, er den designet som en typisk indledende enkeltstart i en storby. De er ofte tekniske, og hvis arrangørerne kan finde en lille bakke, gør de det gerne. Det giver altid en helt anderledes form for enkeltstart end en klassisk tonserenkeltstart, og disse tekniske storbyenkeltstarter, der stiller krav til teknikken og eksplosiviteten, kan være ret vanskelige at læse. Det handler i hvert fald om meget mere og andet end bare watt og aerodynamik.

Det er dog ikke alle storbyenkeltstarter, der er på denne facon. Sidste sæsons indledende enkeltstart i Torino var helt anderledes enkel og i langt højere grad guf for tempospecialisterne. Den kan heller ikke sammenlignes med den specielle og halsbrækkende åbning på Sicilien i 2020 eller med Bologna-åbningen i 2019, hvor San Luca-stigningen stillede helt anderledes krav til klatreevnerne.

Til gengæld kan den sammenlignes med åbningen i Jerusalem i 2018. Dengang kørte man 9,7 km på en ganske teknisk rute, men dengang var der 155 højdemeter og dermed mere kuperet terræn, mens de tekniske udfordringer ikke var helt så voldsomme. Den rute passede nok trods alt bedre til de rigtige tempospecialister grundet de færre sving - i hvert fald hvis man kunne køre lidt opad. Dengang vandt Tom Dumoulin foran Rohan Dennis, Victor Campenaerts, Jose Goncalves, Alex Dowsett, Pello Bilbao, Simon Yates, Maximilian Schachmann, Tony Martin og Domenico Pozzovivo, og selvom det resultat ikke kan overføres én til én, er det et glimrende pejlemærke. Dumoulin og Dennis er begge eksplosive og teknisk dygtige specialister, og derudover var det en top 10 domineret af eksplosive og klatrestærke folk. Undtagelsen var overraskelsen Dowsett, der nok ellers burde have været lidt for tung, mens Martin måtte sande, at den eksplosive og tekniske rute ikke var ideel for ham.

En anden etape, den kan sammenlignes med, er åbningsetapen fra sidste års Vuelta. Her var der over 7,1 km også knap 90 højdemeter, men her var der en nedkørsel i tillæg til stigningen. Her vandt Primoz Roglic foran Alex Aranburu, Jan Tratnik, Tom Scully, Josef Cerny, Dylan van Baarle, Andrea Bagioli, Lawson Craddock, Michael Matthews og Aleksandr Vlasov, og igen er billedet det samme. Det er primært eksplosive folk, der er fremme, også selvom de ikke nødvendigvis er alt for tempostærke, og også her var der med Tom Scully og Josef Cerny et par tungere specialister, der lidt uventet kunne holde sig fremme.

Den sidste gode sammenligning er åbningsetapen i Baskerlandet i år. Også den var meget teknisk med en bakke og også her en nedkørsel. Her var der 95 højdemeter over 7,5 km, og igen vandt Roglic, her foran Remco Evenepoel, Remi Cavagna, Geraint Thomas, Adam Yates, Aleksandr Vlasov, Bruno Armirail, Ion Izagirre, Jonas Vingegaard og Ben Tulett - altså igen relativt klatrestærke, teknisk dygtige og eksplosive folk med Cavagna og Armirail som de lidt tungere undtagelser.

Det ligner en enkeltstart, hvor særligt teknik, accelerationsstyrke og eksplosivitet bliver afgørende. Den nærmest endeløse serie af sving vil stille store krav til alle tre elementer. Der er dog også lidt plads til åbne for gassen på de to ture op og ned langs floden, men det er ikke meget plads, wattmonstrene får. Derudover er evnen til at blæse op ad en kort og eksplosiv stigning vigtig, og selvom det bestemt ikke er den sværeste bakke med kun 400 stejlere meter, er det alligevel en ulempe for de tungere folk.

Desværre er der en risiko for, at vejret bliver afgørende. Det siger sig selv, at etapen bliver afgjort af vejret, hvis nogle har tørre og andre har våde veje på en rute, der er så teknisk som denne. Heldigvis er bygerisikoen mindre, end den var i går aftes, da jeg tjekkede vejrudsigt, og mest sandsynligt er det, at det som i dag holder tørt. Risikoen kan dog ikke negligeres, og da risikoen er nogenlunde konstant, er det et lotteri, jeg ikke kan tage hensyn til i denne optakt. Risikoen er dog en anelse større for de først startende, så de har en lidt større fare for at trække nitten i lotteriet.

Læs også

Dansk stortalent bidrager til holdløbssejr

Når man iagttager feltet, er det ret åbenlyst, at løbet har det laveste antal enkeltstartskilometer i 60 år. Ruten har skræmt tempospecialisterne væk, og det er bestemt ikke det smukkeste enkeltstartsfelt, vi har haft til en grand tour. Det minder lidt om sidste års Vuelta, hvor feltet også var temmelig pauvert, men det gør det blot endnu mere åbent.

Det er dog ikke kun feltets lidt begrænsede niveau, der gør, at jeg vover pelsen ved at pege på Mathieu van der Poel. Det havde jeg ellers forsvoret at gøre til en enkeltstart, indtil det hollandske fænomen sidste sommer chokerede en hel cykelverden med sin 5. plads på Tourens første enkeltstart. Her kørte han helt lige op med en dog ikke helt formstærk Wout van Aert og slog blandt andre Kasper Asgreen på en relativt flad powerenkeltstart. Det var bare en af de meget få enkeltstarter, han har kørt i sin karriere, men også første gang, han havde lavet en eller anden form for forberedelse. Med det samme viste det, at hans power kan føre ham langt, selvom han ikke er verdens mest aerodynamiske.

Tæt på at vinde var han dog ikke, men det var også en tonserrute. Denne rute er slet og ret designet til Van der Poel. Ingen er så teknisk dygtig som hollænderen, der også er eksplosiv og accelerationsstærk. Få kan køre lige så stærkt op ad en eksplosiv bakke som ham, og nu har endda også vist, at han har så gode tempoevner, at han kun vil tabe tid til de allerstørste specialister på powerstykkerne. Hans begrænsede aerodynamik, som er kraftigt forbedret, spiller heller ikke nogen stor rolle på denne rute, der på alle måder synes designet til Van der Poel - også i forhold til distancen. Skal han nogensinde vinde en enkeltstart, får han ikke en større chance end denne, og da han i dag bekræftede, at formen er fin, tror jeg, at han overrasker sig selv også på sin anden grand tour-enkeltstart - denne gang med sejr.

I det hele taget kan det godt blive en hollandsk fest. Tom Dumoulin ligner nemlig hans værste rival. Som sagt var det Dumoulin, der vandt enkeltstarten i Jerusalem for fire år siden, og det vidner om, at han er god på denne slags ruter. Vi så også med OL-sølvet, at han trods sin lange pause stadig hører til i den absolutte tempoelite, og selvom tempoevnerne ikke er altafgørende her, er de dog stadig en vigtig komponent. På den front er det i dette felt formentlig kun Joao Almeida samt måske nu også Magnus Cort, der kan måle sig med Dumoulin.

Mit problem er distancen. Dumoulin var tidligere god på korte enkeltstarter - han vandt som sagt i Jerusalem - men hans dieselegenskaber synes at sætte sig mere igennem nu. Han var ikke flyvende på Tour de Suisses 1. etape sidste år, og han skuffede mig på enkeltstarten i Benelux Tour. Begge gange kørte han stærkt, og der bør ikke være tvivl om, at Dumoulin ender langt fremme, men er det nok? Heldigvis passer denne kuperede rute ham betydeligt bedre end de nævnte, og vi så i februar i UAE Tour, at han kørte en fremragende tonserenkeltstart over 9 km. Han meldte også om gode ben i dag efter sin lange pause, men han har før været svingende efter en større løbsfri periode - nogle dage god med det samme, andre gange med noget rust, der skal bankes af. Dagens meldinger var heldigvis opløftende, og en gentagelse af Jerusalem-sejren og endnu en lyserød trøje er bestemt mulig.

Vi har stadig til gode at se, hvordan Joao Almeida kører en sådan enkeltstart, men den burde passe ham udmærket. Han har i hvert fald punch og er eksplosiv, og han har tidligere vist, at han kører fine korte enkeltstarter, senest med 5. pladsen i UAE Tour, hvor han blev slået af Dumoulin på en powerrute. Jeg er dog ikke helt sikker på hans tekniske evner, og måske kan der være lidt for mange sving til ham i Budapest. Accelerationen har han dog, og få har det samme punch på en bakke som denne. Min bekymring kan være, at han måske i dag er ved at udvikle sig til lidt mere en dieselmotor på bekostning af noget eksplosivitet, efter at han både i dag og i Catalonien ikke var helt så markant i de eksplosive finaler, som vi så ham sidste efterår. Grundlæggende burde denne kuperede og eksplosive rute dog ligge så godt til ham, at han sagtens kan ende med sejren.

Mere usikker er jeg på Tobias Foss. Med sine fremragende enkeltstarter i Baskerlandet og Giroen sidste år og senest i Algarve i år har han bevist, at han er en af verdens allerbedste temporyttere. Det kuperede terræn bør også kun være til hans fordel, for han var netop fremragende på den stærkt kuperede baskiske enkeltstart. Til gengæld er jeg usikker på hans punch og tekniske evner. Han har ikke vist nogen synderlig eksplosivitet som professionel, hvor han mest har været en solid dieselmotor, men som U23-rytter viste han større alsidighed. Det kan sagtens være en evne, han gemmer godt, og vi så i hvert fald sidste år i Torino, at han mestrer kunsten også at køre korte enkeltstarter. Formen så også god i dag efter den lange pause, så det eneste spørgsmål er, om han har teknikken og eksplosiviteten til også at være med helt fremme på en rute som denne.

Det var en fornøjelse at se Matteo Sobrero på prologen i Romandiet. Hans enkeltstartsresultater har mildt sagt været svingende, siden han bragede ind på temposcenen og senere fik sit helt store gennembrud på sidste etape i Milano sidste år og senere med sejren ved de italienske mesterskaber. Siden dengang har der været langt mellem snapsene, men hans prolog var meget opløftende. Det var den særligt, fordi den netop var teknisk og eksplosiv og derfor kan betegnes som en flad og kortere udgave af denne enkeltstart. Bakken burde heller ikke være et problem for en rytter, der først viste sine evner som semipuncheur, og efter at hans form så decideret kritisk ud i Romandiet, så han godt ud i dag, hvor han sad med de bedste. Hvis han kører gennem svingende, som han gjorde i Romandiet, bør han ende langt fremme.

Inden i dag havde jeg Jan Tratnik noget højere på denne liste. Det er nemlig svært at designe en bedre enkeltstart for prologspecialisten Tratnik. Han elsker tekniske ruter med et hav af sving, og da han tillige er puncheur, vil han også elske denne lille bakke. Den korte distance er også helt ideelt for manden, der har vundet en teknisk prolog i Romandiet foran blandt andre Roglic, og som sagt var det ham, der blev nr. 2 bag Roglic i Vueltaen sidste år. I år har han endda været bedre end nogensinde, og derfor burde han være en af de allertungeste favoritter. Desværre styrtede han i finalen af dagens etape, og han så bestemt ikke ud til at have det godt, da han sad i vejkanten til sidst. Det var heller ikke opløftende, at han kom til mål som næstsidste mand, men da Bahrain intet har sagt om hans styrt kan det næppe være alt for alvorligt. Spørgsmålet er bare, om han 24 timer senere kan præstere på det niveau, hans potentiale rækker til.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Jeg er ret spændt på at se Simon Yates på denne etape. Briten regner normalt enkeltstarter som sin svaghed, men lige netop på korte, tekniske og eksplosive ruter er han god. Som sagt blev han nr. 7 på den lignende rute i Jerusalem, og nu synes han endda at have udviklet sine tempoevner yderligere. I hvert fald overraskede han stort med sin 5. plads på enkeltstarten i Paris-Nice, og det var endda over en længere og mere tempotung rute, som burde passe ham betydeligt dårligere. Han har også en generel historik for at køre gode enkeltstarter fra start i en grand tour, da han blev nr. 2 bag Roglic på San Luca-stigningen i 2019. Han er så svingende i denne disciplin, at man sjældent kan regne med ham, men med Jerusalem og Paris-Nice i tankerne burde dette være en fremragende etape for ham.

Hvad så med Magnus Cort? Danskeren udviklede sig jo pludselig til tempospecialist sidste år, og det kulminerede med hans meget flotte 2. plads bag Roglic i Vueltaen. Desværre endte han også langt fra de bedste på den første enkeltstart, og hvor man i første omgang tilskrev det manglende form, viste han med sejren på 6. etape, at det nok også handlede lidt om etapens karakter. Cort har indtil nu kun præsteret på længere enkeltstarter, og han har da også på forhånd ærgret sig over distancen. På papiret burde en eksplosiv enkeltstart dog passe en mand, der både kan betegnes som sprinter og puncheur, som netop ofte gør det godt på hhv. korte og tekniske samt eksplosive og kuperede enkeltstarter. Vi så heldigvis i dag, at formen er bedre end frygtet, men sporene fra Vueltaen og distancen skræmmer så meget, at jeg dæmper optimismen en anelse.

En meget spændende rytter er Ben Tulett. Den helt unge og uprøvede brite har aldrig kørt stærkt på enkeltstarter, og derfor kom det som en stor overraskelse, at han endte som nr. 10 i Baskerlandet. Her mindede ruten som sagt meget om denne, og det giver håb. Med sin crossbaggrund vil han elske, at ruten om muligt er endnu mere teknisk end i Baskerlandet, og han vil elske den lille bakke til sidst. Powerdelen passer ham dårligt, men den klarede han jo fint i Spanien. Dengang var han endda relativt formsvag, men i dag så han ganske overbevisende ud, da han førte på en del af stigningen og stadig sad med langt fremme i første felt. Han er stadig uprøvet og derfor lidt af et wildcard, men med bedre form end i Baskerlandet kan resultatet sagtens blive bedre end dengang - og det var altså en 10. plads!

En rytter, der er svær at vurdere på denne rute, er Edoardo Affini. Med de enkeltstarter, han kørte sidste år i Giroen og Benelux, fik han bevist, at han er en af verdens allerstørste wattmonstre, men det får han ikke meget ud af på denne etape. Dertil skal lægges, at hans enkeltstarter stadig er meget svingende. Så sent som i Tirreno skuffede han fælt på den eneste enkeltstart, han har kørt i år, og det var modsat denne en rigtig Affini-enkeltstart. Som udgangspunkt ville jeg sige, at alene bakken var nok til at fjerne ham fra kandidatlisten, men ved de italienske mesterskaber blev han på en mere kuperet rute nr. 2 bag Sobrero og foran Mattia Cattaneo og Filippo Ganna. Det vidner om, at han nok kan klare bakken, men så er der svingene. Er Affini eksplosiv nok til denne rute? Det tror jeg ikke, men jeg tør ikke udelukke ham.

En rytter, jeg er meget spændt på, er Tobias Ludvigsson. Svenskerens enkeltstarter er så svingende, at det er temmelig rystende, men på sine gode dage kører han stærkt. Det, der gør ham særligt interessant her, er, at han på sidste års Vuelta-enkeltstart så ud til at køre skræmmende stærkt, indtil han fik sin etape ødelagt af uheld. Egentlig havde jeg ikke regnet med ham på en tekniske og eksplosiv enkeltstart, men han tog mig på sengen med det ridt. I år har han også kørt stærkt med 3. pladsen i Provence og 7. pladsen i Tirreno, og generelt synes han at have genfundet nogle af sine bedste tempoben. Jeg kan stadig have min bekymring for, om ikke der er for mange sving her, men Vueltaen gør, at vi bør regne ham som kandidat også til et stort resultat.

Pello Bilbao er min hovedpine. På den ene side skriger denne etape på hans navn, når han på tekniske evner vel kun matches af Van der Poel, elsker korte bakker og har genfundet den eksplosivitet, han syntes at have mistet. Det er således heller ikke tilfældigt, at han chokerede alt og alle med sin 6. plads i Jerusalem dengang. Det var starten på en lovende tempoperiode, hvor han kørte mange gode enkeltstarter, men efter skiftet til Bahrain er det gået fløjten. På det seneste har han skuffet den ene gang efter den anden, og det er stærkt bekymrende, at han blot blev nr. 17 på den tilsvarende rute i Baskerlandet. Det skræmmer så meget, at han må ryge lidt ned ad listen, selvom hans navn rimer så uendelig godt på ruten.

Helt i den modsatte grøft er Richie Porte . Han viste flere gange sidste år, blandt andet i Catalonien, Romandiet og Touren, at han stadig er en af verdens bedste temporyttere, men til gengæld er han også en af de teknisk svageste. Denne endeløse serie af sving kan umuligt være noget for australieren. Omvendt blæser han op ad korte bakker som de færreste - særligt på enkeltstarter, hvor han altid har været god på eksplosive bakker. Formen meldes også god, og jeg finder lidt håb i, at han blev nr. 2 på prologen i Romandiet sidste år. Her var ruten ikke helt så teknisk, men der var stadig sving over en ultrakort distance. Her vandt han så meget tid på den sidste bakke, at han var tæt på at vinde. Denne gang betyder bakken mindre, men det er nok til at give en vis optimisme.

En anden rytter, der bliver spændende, er Alex Dowsett. Egentlig havde jeg definitivt lagt ham i graven som temporytter, men hver eneste gang, jeg gør det, rejser han sig som en anden Fugl Føniks. Det gjorde han tidligere i år med sin 5. plads i Tirreno, hvor han beviste, at han stadig har poweren. Vi ved fra nogle stærke prologer i Romandiet, at han er god på tekniske ruter, og derfor burde den første del faktisk passe ham som fod i hose. Udfordringen er som sagt bakken, men som nævnt ovenfor var han med helt fremme på den mere kuperede rute i Jerusalem for fire år siden, ligesom han overraskede med en 5. plads på den kuperede VM-rute i Yorkshire. I dag klatrer han nok knap så godt, og bakken kan derfor eliminere ham, men hans kørsel i Tirreno, svingene og hans resultat fra Jerusalem giver et håb for, at han ikke vil falde igennem, som han ellers mest har gjort det efter coronapausen.

En anden kandidat er Lawson Craddock. Egentlig ville jeg ikke regne ham som kandidat på en rute, der er så teknisk som denne, men han overraskede mig positivt med sin top 10 i Vueltaen på en rute, der mindede om denne. Vi har endda set flere indikationer på, at BikeExchange har fået bedre materiel, for vi har set flere gode præstationer fra australierne i år. En af dem kom fra Craddock selv, da han blev nr. 11 på tonserruten i Tirreno, hvor han ellers aldrig har fundet sig til rette. Denne mere kuperede rute burde passe ham bedre, hvis ikke den alligevel er en anelse for teknisk. Formen er også lidt usikker efter styrtet inden E3 og den efterfølgende løbspause frem mod Asturien.

Læs også

Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads

En anden rytter, jeg er meget spændt på, er Mattias Skjelmose. Hans første enkeltstarter som professionel var lidt skuffende, men han genfandt evner i anden sæsonhalvdel. Efter en fin præstation på den meget tekniske rute på Frederiksberg var han fremragende i Luxembourg, hvor han blev en imponerende nr. 3, dog klart slået af Mattia Cattaneo og Joao Almeida. Han er stadig så ubeskrevet, at han er et wildcard på en rutetype, han endnu ikke har mødt som professionel, men han har på det seneste - også i dag - imponeret med sin eksplosivitet og sit punch. Bakken burde også passe ham, og han viste i Luxembourg, at tempoevnerne er der. Hans prolog i Provence gør mig en anelse betænkelig, men denne rute burde passe ham så meget bedre, at der er grund til en vis optimisme.

Hvad så med løbets favorit? Richard Carapaz er bestemt ikke tempospecialist, men han har forbedret sig. Vi så i Touren med hans to 23. pladser, at han stadig mangler en del power, men på den tekniske 1. etape i Schweiz blev han en ganske pæn nr. 15. Det var endda på en helt flad rute, men denne eksplosive kuperede sag burde passe til en mand, der har punch. Teknisk dygtig er han også, og formen så i dag ud til at sidde lige i skabet. Helt fremme vil han næppe være, men vi ser ofte, at klassementstyper som Carapaz gør det overraskende godt på denne type ruter. Det kan ecuadorianeren utvivlsomt også gøre.

En anden interessant rytter er Bauke Mollema . Jeg er langt fra sikker på, at han går til stålet, for han er her ikke for klassementet, men måske kan dagens overraskende gode præstation give ham mod på noget. Hans enkeltstart har igennem årene været rystende svingende, og han havde en lang periode, hvo den så ud til at være forsvundet. I år har han dog kørt gode enkeltstarter i både Besseges, hvor han blev nr. 4 på en rute, der minder rigtigt meget om denne, og i Paris-Nice. Særligt hans præstation i Besseges giver grundlag for en vis optimisme, for den viste, at han kan klare tekniske og eksplosive dele samt en bakke til sidst. Spørgsmålet er bare, hvor meget han går efter et resultat.

Thymen Arensman har udviklet sig til en af feltets bedste temporyttere. Det så vi med 3. pladsen på den sidste enkeltstart i Vueltaen sidste år og senest med 6. pladsen i Tirreno. Desværre er han også en dieselmotor, og selvom sidstnævnte viser, at han sagtens kan præstere over kortere distancer, er denne eksplosive og tekniske rute ikke umiddelbart noget for ham. Han får slet ikke den ønskede gavn af sine tempoevner, og han vil utvivlsomt også brokke sig over distancen. Derfor er jeg ikke alt for optimistisk, men han snød mig i Tirreno, og det kan han måske gøre igen, selvom hans 69. plads på sidste års tilsvarende Vuelta-enkeltstart jo ikke just var opløftende i denne sammenhæng.

En rytter, jeg er lidt spændt på, er Fabio Felline. Hans tempoevner har ellers været langt væk i nogen tid, men skal han nogensinde køre en god enkeltstart igen, må det være her. Rutens tekniske karakter passer perfekt til en mand, der har vundet en teknisk prolog i Romandiet, og den sidste lille bakke er også god for ham. Han viste god form ved at sidde med de bedste i dag, og det er vigtigt for en mand, der mildt sagt har været svingende de seneste år. Sidste år blev han også nr. 20 på den flade tonserrute i Torino, så helt uden tempoevner er han ikke længere. Nu får han så også de tekniske elementer til at hjælpe sig, og så burde det - på Astanas mirakelcykel - ikke gå helt galt.

Man er måske ude på overdrevet, når man overvejer at nævne Romain Bardet på en enkeltstart, men det er altså velbegrundet. Franskmanden gjorde enorme fremskridt sidste år, hvor han blev nr. 14 og 20 på de to Vuelta-enkeltstarter. 14. pladsen blev endda opnået på den rute, der mindede om denne, og denne burde endda være endnu bedre. Den er nemlig mere teknisk, og Bardet er teknisk bedre end de fleste. Til gengæld er der også mere fladland, og her vil han nok trods alt betale en lidt dyr pris for den power, han altid har savnet så meget.

Tør man nævne Miguel Angel Lopez? Det er altid farligt på en enkeltstart, men der var næppe nogen, der havde drømt om at nævne ham på tonserruten i Tirreno. Her blev han en sensationel nr. 13 i stil med den sensationelle 5. plads i Algarve i 2020, og det vidner om, at han af og til hiver en kanin op af hatten. Han er kommet hjem til Astanas mirakelcykel, og det kan måske forklare det gode resultat i Tirreno. Denne rute med bakken burde jo passe ham langt bedre, men til gengæld er han ikke noget teknisk geni. Spørgsmålet er, om ikke denne rute er for teknisk for ham.

Endelig er der en joker i Valerio Conti . Italieneren ender som regel langt tilbage på enkeltstarter, men af og til tager Fanden ved ham. Mest bemærkelsesværdigt er det, at han blev nr. 12 på den tilsvarende rute i Jerusalem, og sidste år viste han også visse tempoevner med en 22. plads på powerruten i Torino. Denne rute burde være guf for en eksplosiv og teknisk dygtig fyr som ham, og hans kørsel i dag, hvo han var en af de helt store overraskelser, vidner om, at han endelig er i form. Han kan sagtens falde helt igennem, men det er på denne slags ruter, at Conti af og til imponerer - og nu kan det endda ske på Astanas mirakelcykel.

Blandt de øvrige ryttere har vi på det seneste set, at Jonathan Castroviejo har det svært på kortere enkeltstarter, selvom han er tidligere vinder af prologen i Romandiet. En spændende rytter, der kan overraske, er Mauro Schmid, der med sin teknik blev nr. 9 på prologen i Romandiet, men jeg tror, at der bliver lidt for mange krav til tempoevnerne over den længere distance her. Diego Ulissi har før gjort det godt på netop denne type ruter, men det er nogen tid siden, og han faldt helt igennem i Baskerlandet. Domenico Pozzovivo overraskede stort med 10. pladsen i Jerusalem, men det bliver svært med en gentagelse på en mere teknisk og knap så kuperet rute, og selvom han overraskede positivt i Baskerlandet, er Mauri Vansevenant nok for begrænset. Skal Alejandro Valverde nogensinde køre en god enkeltstart igen, skal det være på en rute som denne, men det har været så pauvert i lang tid, at det er svært at tro på. Will Barta synes slet ikke at have genfundet tempoevnerne fra 2020, og selvom ruten burde passe ham fint, er det svært at tro på Wilco Kelderman , for hvem enkeltstarten nærmest var en svaghed sidste år. Jeg regner med, at bakken tager livet af tunge specialister som Jos van Emden, Matthias Brändle, Miles Scotson og Michael Hepburn, og den gør det nok også lidt for svært for Owain Doull . Pavel Sivakov og Vincenzo Nibali har ikke kørt gode enkeltstarter i nogen tid, og Arnaud Demare har også skuffet på sine enkeltstarter i år. Ruten kunne passe Koen Bouwman, Rui Costa og Wout Poels, men de har ikke kørt gode enkeltstarter i lang tid, og ruten passer slet ikke David de la Cruz og Hugh Carthy, mens Lennard Kämna stadig ikke er i nærheden af de gamle tempoevner. Alessandro de Marchi er ikke i form efter sin sygdom og vil finde ruten for teknisk, og sidstnævnte gælder også for Thomas de Gendt , der som temporytter tillige er faldet helt sammen. Endelig har Martijn Tusveld skuffet på sine enkeltstarter i år, og Rui Oliveira har aldrig kørt gode enkeltstarter som professionel.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at vejret kan gøre etapen til et lotteri. Bygerisikoen er beskeden, men den kan ikke negligeres. Hvis der bliver våde veje til nogle og tørre veje til andre, vil det på denne kringlede rute afgøre etapen.

OPDATERING: Tratnik har i et tweet meldt ud, at det er uklart, om hans hånd er brækket. Det er tvivlsomt, om vi får et svar i aften, og hans deltagelse må regnes som usikker.

Feltet.dks vinderbud: Mathieu van der Poel

Øvrige vinderkandidater: Tom Dumoulin, Joao Almeida

Outsidere: Tobias Foss, Matteo Sobrero, Jan Tratnik, Simon Yates, Magnus Cort

Jokers: Ben Tulett, Edoardo Affini, Tobias Ludvigsson, Pello Bilbao, Richie Porte, Alex Dowsett, Lawson Craddock, Mattias Skjelmose, Richard Carapaz, Bauke Mollema, Thymen Arensman, Fabio Felline, Romain Bardet, Miguel Angel Lopez, Valerio Conti

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO