DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Ruten

Mens 1. etape stort set altid har været den samme - først med en flad afslutning og siden 2020 med målet på Cote de la Tour - varierer målet for 2. etape. Starten har som regel gået fra Nimes, men herefter har der været plads til variation og opfindsomhed. Et fast kendetegn har dog været, at terrænet har været fladt, men også den trend blev brudt på 2020-udgavens innovative rute, da man sluttede med et let stigende opløb. Endnu mere nytænkende bliver det i år, hvor der venter en ny afslutning i Rousson, og med mål på en 1600 m lang bakke, der over de sidste 600 m stiger med intet mindre end 12,1% kan sprinterne se langt efter deres drømme om den første klassiske massespurt. I stedet er der lagt op til en fest for ardenner- og murspecialister i en finale, hvor der i klassementet også vil være sekunder at vinde.

Som altid i Besseges er der med en kort distance på bare 155,9 km tale om en kort etape, der fører fra Saint-Christol-lèz-Alès til Rousson. Det er to forstæder til Alès - startbyen syd for og målbyen nordøst for - og derfor består etapen af en tur rundt i terrænet, først omkring startbyen og siden omkring målbyen. Fra start kører man ad en flad vej mod sydøst, vest og nord ud til byen Anduze, der nås efter 18,0 km. Her kører man en omgang på en 52,5 km lang rundstrækning i et naturområde vest for byen. Fra start går det mod nordvest og sydvest igennem let stigende terræn, inden det går mod nord op ad en bakke (4,3 km, 5,5%), der har top efter 40,0 km. Et kort, fladt stykke følger, inden man kører det sidste stykke mod nord op til toppen af kategori 2-stigningen Cote de Lasalle (2,1 km, 0,7%), der bare er en jævn og let opkørsel med top efter 44,8 km. Slutteligt falder det mod nordøst ned til en bakke (1,3 km, 5,3%), inden det går fladt mod sydøst tilbage til Anduze, der nås efter 70,5 km.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Efter rundstrækningen kører man mod nordøst op over en lille bakke (1,0 km, 4,8%) med top efter 72,3 km og derfra videre igennem fladt terræn tilbage til startbyen, der passeres efter 78,3 km. Herfra kører man igennem fladlandet mod sydøst og nordøst frem til byen Ners, hvor der efter 94,5 km venter en bakke (700 m, 3,7%). Nu følges en lige og let stigende vej mod nord, idet man undervejs skal over en bakke (2,9 km, 3,1%) med top efter 107,5 km, inden det flader ud, mens man fortsætter mod nord frem til Rousson, der passeres efter 116,6 km.

Denne gang kører man dog ikke op ad målbakken. I stedet kører man igennem fladt terræn mod sydvest, inden det går mod nord op ad kategori 2-stigninge Cote du Pradel (6,4 km, 4,4%), der er ganske let på den nedre del, men stiger med ca. 6% over de sidste 1400 m frem mod toppen, der rundes efter 130,1 km. Herfra falder det let, når man kører mod nordvest og nordøst frem til det nordligste punkt og videre mod sydøst og sydvest tilbage mod Rousson.

Kort inden man når byen, skal man over en bakke (1 km, 2,8%) med top 6 km fra stregen, inden man med 3,5 km igen drejer skarpt til venstre. Nu går det frem til Rousson, hvor der venter tre hurtige sving med 1840 m, 1720 m og 1600 m til mål. Det sidste af disse leder direkte ind på målbakken, kategori 2-stigningen Plateau du Castellas, der går via en næsten lige vej, som kun bugter sig ganske svagt. Der er tale om en stigning med to vidt forskellige dele. De første 1000 m er ganske lette med stigningsprocenter på godt 3, men derefter ender den brutalt karakter med en muragtig afslutning, hvor de sidste 600 m op til målet ved byens kirke stiger med hele 12,1%.

Etapen byder på i alt 1702 højdemeter.

Rousson har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Vejret

Efter dagens vilde sidevindsdrama venter der et helt andet vejr. Torsdagen starter solrig, men eftermiddagen vil kun have få solstrejf og igen en for årstiden fornem temperatur på 16 grader. Den kraftige vind vil være helt forduftet, og der vil bare være en let vind (10-11 km/t) fra sydøst. Det giver vinder fra alle retninger på systemet af rundstrækninger, men der vil mest være sidemedvind, når man kører mellem de to byer. På finalerundstrækningen vil der være sidemedvind på den lange stigning og derefter mod- og sidemodvind hele vejen ned til bunden af målbakken, hvor der vil være sidemedvind hele vejen op.

Favoritterne

Mads Pedersen bekræftede de suveræne form, vi allerede kunne se i søndags, og det er lige nu slet ikke til at genkende ham fra tidligere vintermåneder. Lige nu er danskeren en af de suverænt mest formstærke ryttere, men det får han også brug for, hvis han vil forsvare sin trøje.

Allerede ved første øjekast kunne man hurtigt se, at årets Etoile de Besseges er betydeligt hårdere end vanligt, men selv med den in mente gemmer djævlen sig ofte i detaljen. Denne gang er den detalje morgendagens målbakke, der på papiret kan se overkommelig ud. De 1600 m med 6,4% er ganske vist også baseret på rene data på grænsen for selv de mest hårdføre sprintere, men denne gang ligger det brutale ikke i gennemsnittet. Tværtimod må det have kommet som et chok for mange at indse, at de sidste 600 m stiger med intet mindre end 12,1% - i hvert fald hvis man kan stole på mine data.

Det ændrer etapens dynamik ganske markant i forhold til en mere jævn stigning. Nu taler vi om helt lille mur, og det ligner derfor en etape for ardennertyper og puncheurs og ikke hårdføre sprintere. På disse procenter vil de lettere folk have overhånden, men bakken er dog også så tilstrækkeligt kort, at der måske kan være lidt håb også for tungere folk. Det er ikke som på Hatta Dam i UAE Tour, hvor de bare skal spurte 100-200 m på en ekstremt stejl mur, men det er trods alt ikke meget længere end danske Kiddesvej, hvor Pedersen før har vist, at han kan spurte op ad stejle procenter.

En spurt regner jeg i hvert fald med, at vi får. Vejret er helt forandret på en stille torsdag, og denne gang vil der ikke være nogen risiko for sidevindskørsel, selvom der i dette løb altid er en vis nervøsitet. Jeg regner derfor med en rolig etape, hvor et udbrud vil komme væk, og hvor Trek herefter vil kontrollere. Jeg vil tro, at de måske kan få lidt hjælp af det i dag så slagne UAE-mandskab samt måske af Ag2r og EF, og det bør være nok til at sikre samling.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Første nøglepunkt er næstsidste stigning, der faktisk er ret svær nær toppen. Her vil det være muligt at skabe nogen udskilning, men jeg tvivler på, at vi vil se et pres. Skal det ske, skal det formentlig være fra EF, UAE eller Ineos, men det vil undre mig, hvis de vil bruge kræfter på den manøvre. Jeg regner derfor med et stort felt i bunden af bakken. Indløbet er relativt teknisk, men stigningen er trods alt 1600 m lang, så positionering er ikke altafgørende, særligt ikke når den bliver så stejl til sidst. Fra bunden af bakken vil jeg så tro, at EF eller UAE vil forsøge at lægge tryk, der kan hjælpe deres puncheurs.

Jeg vælger at gå med Alberto Bettiol. Italieneren skuffede mig måske en anelse på sidste bakke, men generelt bekræftede han i dag det stærke indtryk fra i søndags. Normalt er han ikke specialist på denne slags stejle procenter, men med de klatreevner, han har vist i 2021, burde det ikke være helt ringe for ham. En god puncheur har han i hvert fald altid været, og blandt de klassiske puncheurs er han klart den mest formstærke. I dag handlede det mere om punch, mens det i morgen vil dreje sig mere om klatreevner på stejle procenter. Det bør betyde, at han præsterer bedre, end han gjorde på dagens bakke, og med den form, han har vist hidtil, anser jeg ham derfor som manden, der skal slås. Med sin nuværende form vil Magnus Cort næppe få chancen i en finale, der i forvejen er lidt for stejl.

Jeg vælger at pege på Diego Ulissi som nr. 2. Jeg var ganske vist ikke imponeret over ham i søndags, men i dag så han betydeligt bedre ud, da han på Cote de la Tour forsøgte at køre op til frontgruppen. Som tidligere treer i Fleche Wallonne er han på papiret den klart bedste i denne form for finale, og efter dagens indtryk tror jeg igen på, at han kan vinde. Formmæssigt er Bettiol dog åbenlyst stærkere, og det har tippet balancen til fordel for hans landsmand. Normalt burde det også være en god finale for Alessandro Covi, men han har vist sig relativt formsvag hidtil.

Jeg tror også, at Richard Carapaz kommer langt. Han er aldrig i storform fra start, som vi også kunne se på den sidste bakke i dag, men han var bestemt ikke ringe i en disciplin, der ikke passer ham. Tværtimod var han bedre end ventet, og hans svage afslutning kan også skyldes en hel dag i terræn, der ikke var for ham. I morgen taler vi om for Carapaz gode procenter, og vi ved også, at han kan være ganske eksplosiv på korte bakker. Det er også en god afslutning for Ben Tulett, Eddie Dunbar og i mindre grad Laurens de Plus, men efter i dag er de formentlig hjælpere. Det betyder ikke, at særligt Tulett ikke kan ende gode, men helt fremme vil de næppe være. For Filippo Ganna handler det om at begrænse tabet på disse procenter.

Vi har blandt andet i Fleche Wallonne set, at Bauke Mollema er en glimrende murspecialist, og dette er en finale, der bør passe ham. Han så dog ikke alt for overbevisende ud forleden, og i dag blæste han helt væk i sidevinden. Han plejer dog - og har også planlagt - at starte stærkt, og dagens disciplin var alligevel ikke ideel for ham. Han bør have formen til at gøre det godt her. Det samme har Toms Skujins, men han kan ikke vinde på disse procenter, og Tony Gallopin synes stadig at være milevidt fra fordums styrke.

Så er der selvfølgelig Mads Pedersen, der er Treks kaptajn. Han vil utvivlsomt forsøge at vinde igen, men bakken bør altså være for stejl, særligt i dette selskab. Forud for dagens etape havde jeg aldrig givet ham en chance, men nu er hans form åbenlyst så god, at det ikke helt kan udelukkes, at han kan være med. Som sagt er afslutningen ikke helt forskellig fra Kiddesvej, men den er trods alt 150 m længere og med en højere gennemsnitlig stigningsprocent. Selv med den nuværende form er det hård kost for Pedersen i dette selskab, men efter i dag tør man vel ikke afskrive ham.

Vinden gjorde det af med Clement Champoussin, der aldrig har været en ørn i sidevind, men nu kommer vi til terræn, der passer ham bedre. Nogen stor puncheur er han slet ikke, men han viste fornem form i søndags, hvor han var en af de bedste på Cretes-stigningen. Disse procenter betyder, at en klatrer som ahm i dette felt bør være med fremme, men punchet til at vinde rækker næppe. Det var også opløftende at se Greg van Avermaet rejse sig lidt i dag, men til gengæld så vi også til sidst, at han stadig er langt fra sit gamle niveau. Selv i hans storhedstid vil denne bakke være for stejl til at være ideel, og selvom han sikkert kan gøre det godt, kan han ikke vinde. Lilian Calmejane er trods dagens hæderlige kørsel næppe heller længere stærk nok.

De stejle procenter bør også tiltale Remy Rochas. Han er nu ude af klassementet, men det var helt forventeligt med de blæsende betingelser. Til gengæld efterlod han et stærkt indtryk i søndags, hvo han så knivskarp ud på stigningerne, og helt uden punch er han heller ikke. Til gengæld tvivler jeg på, at Jesus Herrada har formen, og bakken må trods alt være for stejl for den ellers velkørende Benjamin Thomas og i hvert fald for Bryan Coquard.

En stærk kandidat er også Tobias Johannessen. Det var forventeligt, at han røg af i sidevinde, men den intense jagt fra Uno-X vidner om, at han har store ambitioner om at køre klassement i dette løb. Formen må altså være god, og han så da også stærk ud i søndags. Han har vist, at han er hurtig og har punch, og derfor burde det være en finale lige efter hans smag. Uno-X har også Rasmus Tiller, men jeg vil tro, at den bliver en anelse for stejl til, at han kan køre med om sejren - også fordi mit indtryk er, at han stadig leder efter sin bedste form.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

En af skuffelserne har været Thibaut Pinot , der også i dag så ud til at være uden den store motivation, men det er omvendt ikke en disciplin, han bryder sig om. Problemet er, at det heller ikke var overbevisende i søndags, og det virker trods de optimistiske meldinger til, at han stadig mangler en del. Denne finale burde dog ikke være ringe for en eksplosiv fyr som ham, og han burde på papiret være en af de allerstørste favoritter. Spørgsmålet er, om formen rækker. Ellers kan Quentin Pacher og Sebastien Reichenbach sikkert gøre det pænt, men førstnævnte vil finde det stejlt, og sidstnævnte synes ikke i flyvende form.

I dag var Total en sand oplevelse at følge, og det var særligt godt at se Mathieu Burgaudeau køre så flot en finale. Han viste sig også sidste år mere eksplosiv, end jeg havde ventet, og derfor burde dette faktisk være en glimrende finale for ham, selvom han har til gode at vise sig frem på dette niveau. Det var også godt at se Pierre Latour rejse sig efter søndagens store skuffelse, og det tyder på, at formen ikke er så ringe endda. Hans afslutning viser dog, at formen ikke er i top, og selvom han burde være en af favoritterne i denne form for finale, tvivler jeg på, at han vil være med helt i front trods de velkendte puncheurevner.

Egentlig havde jeg store forventninger til Georg Zimmermann, der burde have det helt rette punch til denne finale. Han så også ganske fornuftig - men ikke prangende ud i søndags - men i dag havde han et voldsomt styrt. Heldigvis er han sluppet med overfladiske skrammer, men skulderen gør ondt, og derfor skal vi nok dæmpe forventningerne. Finalen er for stejl for en ikke for formstærk Aime de Gendt.

Alpecin har Jay Vine, der i hvert fald har klatreevnerne til at være med på disse procenter. Han har dog ikke vist megen punch, og vi ved også, at han er enormt svingende. I dag blæste han helt forventeligt væk i vinden, og det siger ikke meget om hans form, men selv hvis han er flyvende, vinder han næppe her. Bakken er for stejl til, at den ellers godt klatrende Kristian Sbaragli kan være med helt fremme.

Arkea vil sikkert prøve med Connor Swift efter dagens flotte kørsel, men selvom han har set overbevisende ud, vil jeg også tro, at han er en anelse for tung til at måle sig med klatrerne. Afslutningen må være for svær for Kiko Galvan, og hos Bingoal kan Remy Mertz kun gøre det hæderligt, som det også gælder for Kenneth van Rooy hos Sport Vlaanderen. Endelig må Daryl Impey være for formsvag.

Feltet.dks vinderbud: Alberto Bettiol

Øvrige vinderkandidater: Diego Ulissi, Richard Carapaz

Outsidere: Bauke Mollema, Clement Champoussin, Remy Rochas, Tobias Johannesen, Mads Pedersen

Jokers: Thibaut Pinot, Ben Tulett, Mathieu Burgaudeau, Pierre Latour, Georg Zimmermann, Jay Vine, Greg van Avermaet, Eddie Dunbar, Toms Skujins, Laurens de Plus, Connor Swift, Alessandro Covi

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)