Criterium du Dauphin\u00e9 plejer altid at byde p\u00e5 mindst to chancer for sprinterne, og meget ofte kommer den f\u00f8rste af disse p\u00e5 mandagens etape, inden bjergene t\u00e5rner sig op i Alperne i l\u00f8bets anden halvdel. Ogs\u00e5 den trend har ASO brudt i de senere \u00e5r, og nu synes traditionen i stedet at v\u00e6re, at man de f\u00f8rst to dage skal bes\u00f8ge det kuperede Massif-Central. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 i \u00e5r, men denne gang forl\u00e6nger man bes\u00f8get til tre dage, samtidig med at man skubber den sv\u00e6re af etaperne til tredjedagen. Det betyder, at de hurtige folk igen kan dr\u00f8mme om en reduceret massespurt p\u00e5 andendagen, men da man undervejs skal op i n\u00e6sten 1500 m og klatre 3000 h\u00f8jdemeter, venter der en nedslidende dag, der stiller krav til holdbarheden, og som ogs\u00e5 kan v\u00e6re vanskelig at kontrollere i et felt, der er fattigt p\u00e5 hurtige folk - ogs\u00e5 fordi en bakke i finalen m\u00e5ske kan bruges til sene angreb.<\/p>","
I alt skal der tilbagel\u00e6gges 169,8 km mellem Saint-Peray og Brives-Charensac. For anden dag i tr\u00e6k startes der i Rhone-dalen, men denne gang sluttes der dybt inde i det kuperede Massif-Central. Starten er let, da man kortvarigt k\u00f8rer mod nord op langs dalen, men hurtigt drejer man mod sydvest for at k\u00f8re ind i bakkerne. Det ser via en stigning (4,7 km, 4,6%), hvis top rundes efter 22 km, hvorefter man f\u00f8lger et f\u00f8rst let stigende og siden let faldende plateau mod sydvest ned til byen Lamastre, som n\u00e5s efter 42,5 km.<\/p>","
Her drejer man mod nordvest for at f\u00f8lge en let stigende vej, inden det g\u00e5r mod vest op ad kategori 3-stigningen Cote de Desaignes (5,0 km, 4,3%), der har 3 km med 5-6%, men starter og slutter med en let kilometer. Toppen rundes efter 56,2 km, men der venter ingen nedk\u00f8rsel. I stedet forts\u00e6tter det med at stige mod sydvest, inden man k\u00f8rer direkte videre mod vest op ad kategori 3-stigningen Cote de Saint-Agr\u00e8ve (5,6 km, 4,7%), der er en helt j\u00e6vn stigning med top efter 63,5 km.<\/p>","
Nu bliver det endelig lidt lettere, n\u00e5r en teknisk nedk\u00f8rsel leder mod sydvest og syd\u00f8st ned til Le Cheylard, som n\u00e5s efter 87,0 km. Derfra g\u00e5r det mod sydvest ad en let stigende vej, inden man k\u00f8rer mod syd og syd\u00f8st op ad dagens hovedudfordring, kategori 3-stigningen Col de Mezilhac (11,6 km, 4,1%), der er en alenlang stigning, hvis 9. kilometer stiger med 6,7%, men ellers aldrig stiger med mere end 5%.<\/p>","
Toppen rundes efter 109,9 km, hvorefter de sidste 60,0 km indledes med et let stigende stykke, som f\u00f8rer mod nordvest op til dagens h\u00f8jeste punkt, hvor dagens spurt kommer efter 124,3 km. Et sm\u00e5kuperet plateau f\u00f8lges videre mod nordvest, inden en let nedk\u00f8rsel leder videre mod nordvest ned til byen Lantriac, der passeres efter 154,2 km.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
De sidste 15,6 km indledes nu med, at man kører mod syd op ad en bakke (1,0 km, 5,2%), hvis top kommer 13,5 km fra stregen. En kort nedkørsel leder mod nordvest og vest, inden man fortsætter mod vest op ad kategori 3-stigningen Cote de Rohac (1,2 km, 5,9%), der er en relativt jævn stigning med top efter 160,8 km. Herfra resterer 9,0 km, der går ad en relativt lige og generelt let faldende vej mod nordvest, idet der dog er en lille bakke undervejs. Det falder hele vejen ned til de sidste 2 km, der er stort set helt flade. Man drejer skarpt med 3500 m igen, inden man med 1400 m og 1000 m igen skal igennem rundkørsler. Lige efter den sidste drejer man blødt ind på en bro, der leder over Loire-floden, hvorefter man med 900 m igen tager to skarpe sving, inden man med 600 m igen skal til højre i en rundkørsel, hvorefter den 7 m brede vej kun bugter sig let.
Etapen byder på i alt 2956 højdemeter.
Brives-Charensac har ikke tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb.
Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser
Vejret
Efter en meget varm søndag venter mere af det samme varme, men ustabile vejr. Ved starten vil temperaturen være 27 grader og sorligt, men hurtigt vil det sky til, og i de sidste knap to timer vil der være en nedbørsrisiko på 45%, mens temperaturen i målbyen ”kun” vil være 25 grader og en bygerisiko. Vinden vil være let (7-14 km/t) og start i nord, men slutte i vest. Det bør give modvind i den indledende dal og derefter generel sidevind, men efterhånden som vinden går i vest vil der være sidemodvind. Således ventes der sidemodvind på den lange stigning og hele vejen ind til mål, idet der dog kortvarigt vil være sidevind efter sidst stigning. Det vil hurtigt igen blive til sidemodvind, mens der over de sidste 600 m vil være næsten direkte modvind.
Analyse af 1. etape
Her kan du læse min analyse, at Wout van Aerts første generalprøve på en spurt frem mod Touren - en generalprøve, der måske ikke var så perfekt endda.
Favoritterne
Da årets Dauphiné-rute blev præsenteret, var det svært ikke at sidde med fornemmelsen af, at den var en anelse monoton. Det skyldes bestemt ikke, at terrænet er enkelt. Beslutningen om at gøre brug af Massif-Central i den indledende fase har nemlig betydet, at de seneste udgaver af løbet har været endnu mindre sprintervenlige end tidligere, og det gælder i særlig grad i år, hvor de lidt tungere sprintere meget vel kan ende løbet uden at have haft én eneste chance.
Nej, det skyldes snarere, at etaperne trods deres kuperede terræn kan virke en smule ensartede. Antallet af rigtige bjergetaper er reduceret til to, og selvom man som noget nyt har mål på en stigning i Massif-Central, står vi stadig tilbage med hele fire etaper, der i profil og natur minder utroligt meget om hinanden. Således kan mandagens etape have mange ligheder med søndagens, og efter også torsdag og fredag har vi to etaper, der også kan appellere til præcis den samme ryttertype. Er man en hurtig og ganske holdbar type, er årets Dauphiné en sand guldgrube.
Morgendagens etaper kan ligne en lille kopi af det, rytterne var igennem i dag, men der er dog forskelle. Etapen er kortere, men alligevel er den med næsten 3000 højdemeter faktisk betydeligt hårdere. Til gengæld kommer de væsentligste klatreudfordringer længere fra mål, og de sidste små 50 km er relativt lette.
Det kan - trods den forøgede samlede sværhedsgrad - gøre etapen til en af de bedste muligheder for de lidt tungere folk, men som på dagens etape afhænger det af, hvordan der køres. Den lange stigning er relativt let og også lettere end dagens sidste stigning, men den er stadig svær og lang nok til, at de tungere folk i dette felt, kommer til kort, hvis der gås til stålet. Spørgsmålet er, om der vil blive skabt et blodbad denne gang.
Sprinterne hjælpes i hvert fald af vejret. Den varierende vindretning er svær at blive klog på og synes at springe rundt i forskellige retninger i løbet af etapen, men som jeg læser det, vil der være modvind både på den lange stigning og i stort set hele finalen. På disse bløde procenter øger det i hvert fald overlevelseschancerne betydeligt.
I dag kom udbruddet afsted uden alt for mange sværdslag. Med det generelt kuperede terræn og den gode udbrudshistorik i løbet vil der denne gang måske skulle kæmpes mere om det, selvom man altid forundres over, at kampen partout skal være så begrænset tidligt i et ugelangt etapeløb. Det synes også givet, at det vil føre til et udbrud, der truer trøjen, særligt fordi starten ikke er helt nem, og så er spørgsmålet, hvor hårdt Jumbo vil jagte. Deres store mål er jo at vinde med Primoz Roglic, og i dag så vi med deres passive kørsel på stigningen, at der er grænser for, hvor meget de kaster efter spurterne.
Det vil dog undre mig, hvis de afgiver trøjen frivilligt. Det vil ligne dem dårligt, og jeg vil derfor tro, at de nok skal påtage sig et rimeligt ansvar. Jeg vil også tro, at de om nødvendigt får hjælp af BikeExchange. Holdet fik sig en lille lussing efter en hel dags føringsarbejde i dag, men hvis Dylan Groenewegens deltagelse skal give en smule mening, skal de gå efter en spurt på denne etape, velvidende at resultatet kan blive lige så trist som i dag. Jeg er mere i tvivl om, hvorvidt Ineos vil gå ind i jagten, da de i dag var overraskende passive, men da deres største chance for succes i løbet kommer via spurtsejre med Ethan Hayter, vil det undre mig, hvis ikke de tager ansvar, hvis det bliver nødvendigt.
Udbrudssejre i dette løb kan ikke udelukkes, hvis Jumbo viser sig uvillige til at bruge for mange kræfter, men sandsynligheden taler for, at der vil være hold til at jagte. Derefter bliver det store spørgsmål, hvad der vil ske på den lange stigning.
Som jeg skriver i analysen, er min optimisme blevet større på sprinternes vegne efter i dag. Jeg havde ikke ventet, at Jumbo ville lægge pres på, for det gjorde de aldrig i Paris-Nice, og det vil de næppe heller gøre i morgen. Jeg var i stedet overrasket over, at Ineos var så passive, når nu presstrategien fungerede så godt i Romandiet.
Selvfølgelig finder vi aldrig ud af, om de faktisk var kommet frem, hvis Trek havde forholdt sig passive, og derfor er der en chance for, at vi vil se dem gå til stålet i morgen, men efter i dag tvivler jeg faktisk. Der er ganske langt hjem, så en stor offensiv vil koste en del kræfter. Vi så endda i dag, at sprinterne var tæt på at komme tilbage, og derfor skal der virkelig holdes på hele vejen, hvis det skal lykkes. Vil Ineos bruge de ressourcer? De ser ud til at tro mere på klassementet, end måske klogt er, og derfor tvivler jeg faktisk på det.
Så kan man naturligvis se i retning af Trek, der jo skabte blodbadet i dag, men det vil vi næppe se gentaget i morgen. Jasper Stuyven fik som beskrevet i analysen en lille lussing, og det vil kræve sin mand af ham at bede sit hold om igen at bruge så mange kræfter på en mission, der er endnu vanskeligere. Stigningen er stadig så lang og hård, at der automatisk vil komme noget udskilning, og en fyr som Dylan Groenewegen kan sagtens blive slidt ned på en dag med 3000 højdemeter, men selvom den samlede etape er hårdere, giver jeg efter i dag sprinterne en bedre og ganske god chance for at komme med over den lange stigning, også fordi vinden er til deres klare fordel.
Den sidste udfordring er finalebakken. Den er relativt stejl, men den er også så kort, at det er svært at blive sat, hvis man sørger for at ramme den i den forreste del af feltet, særligt når vinden står direkte i ansigtet. Jeg kunne dog sagtens forestille mig, at Ineos og måske Jumbo eller endda Trek vil skyde den af her, og derfor vil det formentlig gå rasende stærkt, selvom sprinterne næppe bliver sat af. Det er også sandsynligt, at der kommer finaleangreb, men med 9 km på en hovedsageligt lige vej med side- og sidemodvind samt direkte modvind bliver det svært at holde hele vejen, og hvis Jumbo eller Ineos kører stærkt på bakken, bliver det praktisk talt umuligt at angribe.
Det ligner altså endnu en spurtafgørelse, og jeg tror, at også de tungere sprintere har en god chance for at komme med hjem. Spørgsmålet er bare, hvor friske de er efter en dag med 3000 højdemeter over en beskeden distance. Derudover er finalen meget kringlet over de sidste 1400 m, og da opløbsstrækningen bare er 600 m lang, er det en afslutning, der stiller meget større krav til positionering end til fart. Heldigvis for de knap så positioneringsstærke er vejen dog relativt bred, men de skal time deres spurt rigtigt, da vinden vil være direkte i ansigtet.
Netop den tekniske finale får mig til igen at pege på Wout van Aert. Denne gang er der en betydelig chance for, at han skal spurte mod det fulde sprinterkobbel, og der er ingen tvivl om, at i hvert fald Dylan Groenewegen er feltets hurtigste. Som beskrevet i analysen var jeg endda heller ikke specielt imponeret over den fart, Van Aert viste i dag, men han fik bevist sin forrygende positioneringsevne. Det skete endda, selvom han måtte brænde Christophe Laporte af i jagten, og i morgen taler meget for, at han vil have hjælp af løbets bedste lead-out man. Det er en gave i denne tekniske finale, og på en 600 m lang opløbsstrækning bliver Van Aert svær at slå, hvis Laporte sætter ham perfekt i scene. Da trætheden hos de rene sprintere samtidig må ventes at hæmme dem, tror jeg på, at Van Aert trods den sårbarhed, han viste i dag, kan tage sin anden sejr - også selvom han ikke kommer af med sprinterne denne gang.
Som skrevet i analysen har Dylan Groenewegen grund til at tro mere på sine chancer efter i dag. Med min fornemmelse af, at den lange stigning vil blive kørt ganske passivt, burde han denne gang have en god chance for at komme med hjem. Der er ingen garantier, men muligheden er reel. Han har imidlertid to alvorlige udfordringer. Den ene er hans friskhed efter 3000 højdemeter, for nogen bjergged er han jo ikke just. Den anden og mest alvorlige er positioneringen. Groenewegen har efter sit comeback kørt meget få spurter, da hans positionering kun er blevet ringere, og det er bestemt ikke en gave i denne tekniske finale. Heldigvis er toget med Alex Edmondson og Amund Grøndahl Jansen på papiret et af de bedste i et felt uden mange tog, og får han begge de to hjælpere med, ser det måske slet ikke så dumt ud endda. Han skal dog stadig holde hjul gennem de mange sving og rundkørsler, og det er ikke hans spidskompetence. Jeg frygter, at han igen vil tabe en spurt på sin position, men lykkes det ham at sidde fornuftigt uden at være alt for kvæstet af de mange højdemeter, vil han formentlig vinde. Hans ydmygelse af Jakobsen i Ungarn viser i hvert fald, at han er rystende hurtig og formentlig igen verdens hurtigste.
Ligesom Groenewegen har Phil Bauhaus denne gang også en fornuftig chance for at overleve. Tyskeren har forbedret sin holdbarhed markant, og han klatrer i hvert fald bedre end hollænderen. Dermed kan han også drømme om at være mere frisk i finalen, men han lider igen under samme problem som i Giroen, nemlig at hans støtte er begrænset. I et felt uden tog er støtten fra Heinrich Haussler dog slet ikke så ringe, hvis han kan få australieren med hjem, og han har jo faktisk også forbedret sin positionering ganske markant. Han kørte nogle lidt skuffende flade spurter i Giroen, men i dette felt har han stadig farten til at vinde, også over Van Aert. Det kræver, at han sidder rigtigt og er frisk, men i et felt uden mange sprintere er jeg med støtten fra Haussler faktisk ganske fortrøstningsfuld på hans vegne.
Inden i dag troede jeg ikke, at Ethan Hayter havde den helt store chance for at slå Van Aert i et opgør på re fart, men i dag er jeg mere optimistisk på hans vegne. Som beskrevet i analysen var det primært timingen, der gik galt i dagens modvindsspurt, og Hayter syntes bestemt ikke at være uden chance. Det var også opløftende at se toget med Filippo Ganna og Michal Kwiatkowski, der dominerede finalen, men de blev hjulpet meget af, at Laporte var brændt af i jagten på Remi Cavagna. Kwiatkowski er ikke Laporte, og det bliver svært at dominere på samme måde i morgen, men de er stærke nok til at anbringe Hayter langt fremme. I en modvindsspurt er det heller ikke nødvendigvis dårligt at komme lidt bagfra, og Hayter lignede i dag en mand, der med sin fart godt kan drømme om at vinde her, særligt hvis det har været lidt hårdt.
Den tredje af de tungere og rene sprintere er Sebastian Molano, og han er endda på papiret den mest holdbare af de tre. Han synes dog ikke helt at have den holdbarhed, han havde i foråret, hvor han klatrede uventet godt, men som de øvrige har han en god chance for at overleve. Problemet er, at han i år ar spurtet skuffende, og han synes lige nu ikke at have samme fart som Groenewegen, Van Aert og Bauhaus. Hans positionering har også haltet i år, og selvom han her har støtte af Ivo Oliveira, har han svagere opbakning end de andre sprintere. Han er dog også så hurtig, at han med den rette position bør kunne vinde i dette felt, hvis Bauhaus og Groenewegen kikser lidt i positionskampen.
En af dagens positive overraskelser var, at Jordi Meeus var tæt på at overleve. Belgieren har klatret meget skidt i år, og han lignede en mand, der som holdkammeraten Matthew Walls, der er meget tung, kunne falde helt bag om dansen. Han må stadig regnes som en tungere herre, men også han har en bedre chance for at overleve i morgen, og holdet har nu også afsløret, at det er ham og ikke Walls, der er foretrukken - også fordi Walls næppe overlever. Meeus er meget svingende, men han sluttede 2021 stærkt af og bør have en konkurrencedygtig fart i dette felt. Problemet er, at toget ikke er imponerende, og jeg tvivler på, at Nils Politt er stærk nok til at få ham frem til en position, hvor han kan slå hurtigere folk. Kommer Walls mod forventning med hjem, er chancen til gengæld betydeligt større. Falder de begge fra, vil Politt formentlig gå efter en top 10.
På papiret burde Luca Mozzato være mere holdbar end de rene sprintere i dette felt, men alligevel kom han til kort i dag. I morgen synes chancerne for overlevelse dog gode, særligt fordi han viste fornem form i optakten, men vi så også senest sidste søndag, at han mangler noget fart i forhold til de bedste sprintere. Det vil han også gøre i dette felt, men han må stadig regnes som en af de hurtigere i dette felt. Han plejer også at være fornuftig i positionskampen, men her lider han under manglende støtte. Alt sammen gør det ham til en usandsynlig vinder, selvom han har gode chancer for at lave et resultat. Falder han fra igen, vil Franck Bonnamour sikkert atter jagte en top 10.
Som skrevet i analysen var det endnu et bekymrende tegn for Jasper Stuyven i dag. Belgieren synes at tabe mere og mere fart, og det virker usandsynligt, at han vinder i dette felt. Får vi et hårdt løb, har han dog måske en chance. Han viste nemlig igen i dag, at han er en sand konge i positionskampen, og det er ikke uvæsentligt i denne tekniske finale. Det skal bare flaske sig meget med positionerne, hvis han med den lidt bekymrende fart også skal omsætte en god position til sejr.
Dagens positive overraskelse var Hugo Page. Vi vidste godt, at han i dette felt havde en brugbar fart, men det var opløftende at se ham allerede nu klare så svære stigninger. Hans fart i spurten var også bedre end ventet, og han lignede klart en af de hurtigste. Til gengæld er det ikke tilfældigt, at han sad så langt tilbage, for han har ikke meget støtte fra Intermarché. Han har heller ikke megen rutine, og derfor er nok afhængig af en del held til slut. Får han det, synes hans fart dog at være blandt de højere i dette felt.
Som nævnt i analysen var dagens anden positive overraskelse Sean Quinn . Det tog mig lidt på sengen, at Alperne havde givet ham så meget blod på tanden, at han ville deltage i en spurt i så stor en gruppe. Efter dagens fine resultat vil han utvivlsomt gøre det igen i morgen, men vi så også i dag, at han mangler noget fart i forhold til sprinterne, og at han kom langt med sit gode tog med Owain Doull og Jens Keukeleire. Det er til gengæld også et af de allerstærkeste, og det er helt afgørende i denne kringlede finale. Det taler således for, at han igen ender langt fremme, men det vil overraske, hvis han skulle slå alle sprinterne.
Det overraskede mig en anelse, at Total i dag kørte for Edvald Boasson Hagen og ikke Sandy Dujardin. Efter en top 5 til nordmanden taler meget for, at han igen får chancen, men det så igen ud til, at han er for langt fra fordums fart. Til gengæld har han god rutine i positionskampen og god støtte fra Dujardin, og derfor bør det igen blive til et godt resultat. Kører de i stedet for Dujardin, har franskmanden en fremragende lead-out man med stor rutine, men han har ikke farten til at vinde. Heldigvis kommer man i denne afslutning langt p god position.
Igen i dag fik vi set, at Clement Venturini får det sværere og sværere i massespurterne. I forvejen har han aldrig været en af de hurtigste, og hans gode positionering synes også at blive ringere. Han er dog vild med tekniske finaler som denne, og et tog med Stan Dewulf, Greg van Avermaet og Oliver Naesen, hvis han denne gang overlever, burde være blandt de stærkere i dette felt. Han har dog ikke farten til at vinde, og skal det lykkes, kræver det i hvert fald et hårdt løb, da han synes i ganske fremragende form lige nu.
Jeg var forundret over, at Jannik Steimle ikke havde mere fart, end det var tilfældet. Tyskeren har ikke spurtet meget, men baseret på det, vi tidligere har set, var det bekymrende at se ham glide agterud i spurten. Derfor kan det tænkes, at Quick-Step i morgen giver chancen til Andrea Bagioli, men jeg vil faktisk tro, at de igen kører for Steimle. Heldigvis var toget med Bagioli og Remi Cavagna stærkt, og det kommer man trods den manglende fart med langt i dette felt. Kører de i stedet for Bagioli, har de formentlig en større chance. Steimles power gør kun toget stærkere, og Bagioli var imponerende tæt på at slå Magnus Cort i Vueltaen sidste år. Det vil dog stadig være overraskende, hvis han vinder.
I dag lykkedes det slet ikke for Matis Louvel at komme frem, men det var ikke helt uventet. Han er nærmest uden støtte, og han er ganske uden megen erfaring i positionskampen. Det hæmmer ham naturligvis endnu mere i morgendagens kringlede og tekniske finale, men til gengæld synes de spurter, han i år har kørt, at indikere, at han efter en hård dag i dette felt har et ganske fint potentiale. Det kræver dog en del held, hvis det skal omsættes i et godt resultat.
Jeg var lidt ærgerlig over, at Simon Clarke ikke deltog i spurten i dag, men det undrer ikke, at de kørte for israelske Omer Goldstein . Det vil de formentlig gøre igen i morgen, men selvom israeleren er holdbar, vinder han ikke en spurt i dette felt. Det gør Clarke næppe heller, men jeg tror, at han vil kunne gøre det pænt, hvis han mod forventning får muligheden. Han er nemlig ganske god i positionskampen, og han har i år genfundet lidt af sin spurtstyrke, som han faktisk allerede gjorde, da han sidste år viste sig frem i en baskisk massespurt.
Hos Cofidis har Benjamin Thomas fundet en ny spurtstyrke. Det så vi, da han slog Benoit Cosnefroy forleden, og det så vi igen i dag. Det er imidlertid også klart, at han ikke vinder en spurt i dette felt, og at spurten i Mayenne var speciel, fordi den kom i en lille gruppe efter en knaldhård finale. Særligt hvis det har været hårdt, vil han dog kunne begå sig i dette felt, hvis han uden den store støtte kan klare sig i positionskampen.
Vi har længe vist, at Maxim van Gils har en god spurt, men det var alligevel overraskende at se ham så langt fremme i en stor gruppe som denne. Det vil formentlig anspore ham til at prøve igen i morgen, og det skal blive interessant at se, om han kan gentage kunststykket. Han klarede positioneringen godt i dag, og det er vigtigt i denne finale, hvor han vil lide under noget manglende fart. Lottos på papiret hurtigste, Carlos Barbero , beviste igen i dag, at han nok mangler for meget holdbarhed efter sin sene sæsonstart.
Hos Astana vil man formentlig prøve med Simone Velasco eller Aleksandr Riabushenko, men jeg tvivler på at se dem helt fremme. Hos DSM vil Kevin Vermaerke sikkert igen prøve, mens det i dag ikke så ud til, at Tobias Johannessen vil spurte i disse større grupper. Hos FDJ var Kevin Geniets ikke aktiv, og det var Matteo Jorgensen heller ikke for Movistar.
Som sagt bliver det svært med sene angreb på bakken, der formentlig vil blive kørt i for højt et tempo. Jeg tror, at chancen er større i den flade afslutning lidt tættere på mål, hvor der mangler lead-outs, mens alle venter i modvinden. Den chance var Remi Cavagna tæt på at gribe i dag, og han er også den oplagte til at forsøge igen i morgen. Andre bud kunne være Nils Politt, Benjamin Thomas, Mikkel Honoré, Stan Dewulf, Jannik Steimle og Samuele Battistella .
En udbrudssejr kan som nævnt heller ikke helt udelukkes, og her er det nærliggende at pege på de samme kandidater som i går. Her er det helt indlysende valg Remi Cavagna, der er på hjemmebane i Massif-Central og passer perfekt til at lave et Van Moer-agtigt soloudbrud i dette terræn. I det hele taget er det nærliggende at pege på Quick-Step, hos hvem Mikkel Honoré, Dries Devenyns, Jannik Steimle og Andrea Bagioli også er gode kandidater, der alle har en god spurt. Andre gode navne kunne være Nils Politt, Samuele Battistella, Simone Velasco, Franck Bonnamour, Lukas Pöstlberger, Benjamin Thomas, James Shaw, Bruno Armirail, Simon Clarke, Omer Goldstein, Maxim van Gils, Matis Louvel, Sandy Dujardin, Toms Skujins, Tony Gallopin og Anders Skaarseth.
Feltet.dks vinderbud: Wout van Aert
Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Phil Bauhaus
Outsidere: Ethan Hayter, Sebastian Molano, Jordi Meeus, Luca Mozzato, Jasper Stuyven
Jokers: Hugo Page, Sean Quinn, Edvald Boasson Hagen, Clement Venturini, Sandy Dujardin, Andrea Bagioli, Jannik Steimle, Simon Clarke, Benjamin Thomas, Maxim van Gils, Matthew Walls
Kandidater til et udbrud: Remi Cavagna, Mikkel Honoré, Andrea Bagioli, Dries Devenyns, Jannik Steimle, Nils Politt, Samuele Battistella, Simone Velasco, Franck Bonnamour, Benjamin Thomas, Simon Clarke, Maxim van Gils, Matis Louvel, Sandy Dujardin, Toms Skujins, Tony Gallopin
Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser