Ruten

Løbets vigtigste etape har traditionelt været enkeltstarten, og selv om den i de senere år i takt med indførelsen af hårdere ruter ikke længere er næsten altafgørende, som det tidligere var tilfældet, er det stadig en af løbets absolutte nøgleetaper - ikke mindst i år, hvor en forkortet og lettere rute vil gøre det sværere at gøre forskelle. I de senere år har man ellers gjort endnu mere for at reducere dens betydning, først og fremmest ved at reducere distancen. Langt de fleste år har den haft en længde på mellem 10 og 20 km, men i fire ud af de seks seneste udgaver har den været kortere end 10 km, kulminerende med bare 8,3 km sidste år. Man kunne tro, at den lettere rute ville anspore til en lignende kort tidskørsel, men i år bryder man trenden ved at have designet en rute på 10,95 km. Som i gamle dage kommer løbet på andendagen inden alle de kuperede etaper, og her kan rytterne se frem til en pandekageflad rute langs den hollandske kyst, hvor arrangørerne dog har generet wattmonstrene med adskillige sving på en rute, der ikke er helt enkel.

I alt skal der altså tilbagelægges 10,95 km med start og mål i Vlissingen ved den hollandske kyst i den flade og forblæste Zeeland-provins. Etapen bevæger sig mellem -1 og 5 m højde, og der er derfor ingen terrænmæssige udfordringer. Første del er også tilforladelig, idet rytterne efter en lynhurtig U-vending lige efter starten kører mod nordvest op ad den flade og let snoede kystvej. De første to sving kommer lige i rap efter 3,6 km, hvorefter man kører væk fra vandet mod nord ad en lige vej.

Den tekniske fase indledes i det nordligste punkt efter 4,7 km. Her drejer man nemlig to gange hurtigt til højre, og derefter går det mod syd og sydøst tilbage mod Vlissingen gennem ikke færre end syv sving, hvoraf hele seks kommer mellem 4 og 3 km-mærkerne. Derefter bliver det imidlertid atter enklere med bare et sidste sving med 2,4 km igen, hvorefter en let bugtende vej leder mod sydøst ind til målet.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Etapen byder i alt på bare 15 højdemeter.

Vlissingen har én tidligere været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde. Det var ved prologen til Delta Tour Zeeland i 2011, hvor Jos van Emden sejrede foran Marcel Kittel og Roger Kluge.

Vejret

For et par dage siden så det skidt ud med vejret, men der er heldigvis bedring. Der kan endda være enkelte kig til solen på en lun eftermiddag med temperaturer på 20 grader, og bygerisikoen vil bare være 15% og relativt konstant gennem hele etapen. Til gengæld vil det nu være meget blæsende med en frisk til hård og helt konstant vind (25 km/t) fra syd. Det giver sidemedvind på første halvdel og sidemodvind på anden halvdel.

Favoritterne

BinckBank Tour har altid været kendt som en sand styrtfest, og listen over klassementsryttere, der har tabt tid på ellers flade sprinteretaper, er alenlang. Efter dagens drama kan vi så føje navnene Oliver Naesen, Luke Durbridge, Alex Edmondson, Nathan van Hooydonck, Edvald Boasson Hagen, Dion Smith, Alexis Gougeard, Tobias Ludvigsson, Robert Stannard, Amund Grøndahl Jansen, Sven Erik Bystrøm, Mads Würtz Schmidt, Dries van Gestel, Philippe Gilbert, Christophe Laporte, Ivan Garcia Cortina, Sebastian Langeveld, Jannik Steimle, Niki Terpstra, Patrick Bevin, Amaury Capiot, Jasha Sütterlin og Nils Politt dertil. Alle er de navne, der kunne have legitime håb om at lave et resultat, men som efter dagens tidstab må regnes som ude af billedet i et løb, der altid afgøres med relativt små marginer.

De øvrige er imidlertid stadig inde i billedet, inden enkeltstarten, og Mads Pedersen, Mike Teunissen, Mathieu van der Poel og Yves Lampaert brugte endda dels finalen, dels Den Gyldne Kilometer til at sikre sig vigtige bonussekunder. Dermed har de et beskedent, men måske vigtigt forspring inden enkeltstarten, der altid har været løbets vigtigste etape.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Det burde den også være i år, hvor fraværet af en ardenneretape gør ruten sjældent let, men udsigten til kedeligt vejr særligt på lørdag gør nok, at den ligesom sidste år ikke får samme altafgørende betydning som tidligere. Det betyder dog ikke, at den ikke er vigtig, for medmindre Mathieu van der Poel slet og ret kører fra alt og alle på lørdag, vil forskellen mellem de allerbedste formentlig stadig skulle tælles i få sekunder.

Ruten er meget klassisk for løbet. Som sagt er distancen lidt varierende, men vi ligger altid omkring de 10 km, og terrænet er næsten altid pandekagefladt. Til gengæld varierer de tekniske udfordringer betydeligt, og denne må klart høre til blandt de vanskeligere. Nok er der særligt i starten og slutningen god plads til at træde mange watt, men de seks sving på bare én kilometer stiller ganske store krav til de tekniske evner også.

Samtidig er etapen så kort, at den nærmer sig prologdistance, og dermed vil måske også tempostærke sprintere kunne gøre sig gældende, mens dieselmotorerne vil have det sværere, end de har haft på de længere enkeltstarter i løbets historie. Distancen er dog nok trods alt for lang for de af dem, der ikke har enkeltstart som speciale, og der er lagt op til et slag mellem de specialister, der både kan træde mange watt og finde ud af at styre cyklen.

Heldigvis har vejrudsigten rettet sig siden i går. Nu holder det formentlig tørt, men der er en lille risiko for byger, som er konstant gennem hele eftermiddagen. Det er klart, at man på så teknisk en rute umuligt kan vinde, hvis nogle har tørre veje, mens man selv har våde, og derfor kan resultatet blive et lotteri, selvom det nu synes usandsynligt. Vinden vil være meget kraftigere end først ventet, men heldigvis relativt konstant, og da der er modvind hjemad, er det her, løbet skal vindes. Med så kraftig en blæst er der dog også kraftige vindstød, og det kan over så kort en distance godt være afgørende, hvis man er uheldig med at blive ramt af sådanne på forkerte tidspunkter.

I mine øjne har etapen to store favoritter, nemlig Stefan Küng og Søren Kragh, og jeg vælger at gå med schweizeren. Enhver, der har set EM og senest VM, kan skrive under på, at Küng efter et lidt svært 2019 er kommet sig over tabet af sin BMC-cykel og er mindst lige så stærk som i årene 2017 og 2018, hvor han var bedst. Begge gange vandt han som bekendt enkeltstarten i dette løb - den ene gang endda med en næsten skræmmende magtdemonstration - og det viser, at han er god også på korte, flade enkeltstarter som denne. Sidste år blev han nr. 4 og det endda til trods for kraftigt forværrede vejrforhold for de sent startende som ham, og han har derfor altid været ret uhyggelig i dette løb. Den tekniske del er ikke til hans fordel i forhold til mere accelerationsstærke ryttere, men han har som sagt kunnet håndtere den del tidligere. Og lige nu synes han at være så ekstremt powerfuld på flad vej, at han formentlig kan gøre forskellen på de lige stykker.

Hvis Søren Kragh skal have revanche efter tre nederlag i træk, skal det imidlertid være på denne tekniske rute. Som vi senest så i Touren, er Kragh en fremragende tekniker, og han er betydeligt mere accelerationsstærk end Küng. Samtidig vidner senest den fornemme sejr på en ganske vist kuperet rute i Paris-Nice om de fremragende tempoevner, men hans 3. plads i 2018 og 4. plads i 2019 vidner om, at han også er stærk på denne type ruter. Hans power kan næppe måle sig med Küngs, når schweizeren har slået ham klart tre gange i træk, men en uhyre formstærk Kragh kan med svingene som et våben godt bryde stimen denne gang.

Der er al mulig grund til at have store danske forventninger. Mads Pedersen bekræftede i dag sin storform med endnu en fornem spurt, og nu skal han sætte yderligere sekunder i banken. Han er stærkt svingende på enkeltstarter, men 4. og 6. pladser på den altid uhyre stærkt besatte Tirreno-enkeltstarter vidner om klassen på korte, flade ruter, og man må samtidig antage, at svingene ikke er en hæmsko, selvom han modsat Kragh nok er mere powerfuld end accelerationsstærk. Han har en kedelig vane med at lægge for hårdt ud på sine enkeltstarter, hvilket kan være farligt med modvinden hjem, men disponerer han rigtigt, kan en formstærk Pedersen komme langt på netop denne type enkeltstart.

Patrick Bevin må have gjort sig slemt upopulær hos CCC - måske grundet holdskiftet - siden han ikke måtte køre Giro som planlagt og i dag blev sat til at føre hele dagen. Heldigvis kan de ikke afholde ham fra at give den gas i morgen, hvor ruten passer ham. Han fik nemlig sit store gennembrud på en teknisk enkeltstart i Paris-Nice, og han er både kraftfuld på flad, teknisk dygtige og accelerationsstærk. Formen er ikke i top efter en lidt skuffende 12. plads ved VM, men når man kører stort set lige op med folk som Alex Dowsett, Nelson Oliveira og Tom Dumoulin, kører man også op med de bedste i dette felt.

Jeg er meget spændt på at se Mathieu van der Poel. Han er absolut ikke specialist, men på den flade tonserrute i Tirreno kørte han altså lige op med specialister som Mikkel Bjerg og Michael Matthews. På denne rute vil han flyve hurtigere end nogen anden gennem svingene, og han melder endda selv, at han nu endelig har fundet topformen. Skal han slås i dette løb, skal han tabe tid på denne etape, men desværre for rivalerne er det usandsynligt, at hans tab bliver stort.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

En anden uhyre spændende rytter er Jannik Steimle. Sidste år vandt den tekniske prolog i Østrig og for nylig vandt powerenkeltstarten i Slovakiet. Dermed har han åbenlyst hele pakken til denne etape, der burde passe ham som fod i hose. Han røg ud af klassementet i dag, men hans form var fremragende i Slovakiet, og han vil utvivlsomt gå efter et resultat.

Ruten er også perfekt for Yves Lampaert, der er både teknisk dygtig, accelerationsstærk og kraftfuld. Hans form efter den lange pause har været usikker, især fordi han blot blev nr. 9 på enkeltstarten i Slovakiet, men han så altså uhyre kraftfuld ud i den sidste indlagte spurt i dag. Formen er utvivlsomt også bedre nu, og manden, der sidste år vandt den sidste enkeltstart i Tour de Suisse foran store specialister som Kragh, Küng, Rohan Dennis og Kasper Asgreen kan også vinde i dette selskab, hvis han endelig har fundet topformen.

En rytter, man ikke kan undgå at have forventninger til, er stortalentet Stefan Bissegger. Allerede sidste år kørte han flere flotte prologer, og som banespecialist burde dette være guf for ham. Han er en uhyre powerfuld rytter, der samtidig er ganske hurtig, som hans 5. plads i dag og i Toscana vidner om. Han er stadig ubeskrevet på dette niveau, men med det store potentiale, han har vist, er der al mulig grund til at regne med endnu et topresultat her.

En rytter, der både kan blive fugl og fisk, er Alex Edmondson. Han har som regel skuffet på enkeltstarter, men i februar kørte han en fabelagtig 2. plads hjem på en meget kuperet og teknisk rute i Andalusien. Her er terrænet helt fladt, men det burde være fint for en forfølgelsesrytter som ham, og de tekniske dele bør gøre ham til en reel kandidat, hvis han kører, som han gjorde i februar.

En rytter, der smed klassementet i dag, er Sebastian Langeveld, der ligesom hele EF sidste år udviklede sig til en tempogigant. 3. pladsen i Tirreno vidner om, at han har masser af power på flad vej, men den tekniske del må være en relativt stor ulempe for en dieselmotor uden acceleration. Hans form er også ukendt, men forud for klassikerne må han være ganske velkørende.

Luke Durbridge er nu om dage svært utilregnelig på enkeltstarter, men han kører stadig af og til stærkt. Han blev en ganske pæn nr. 15 ved VM, og selvom den tekniske del ikke er til hans fordel, har han altså tidligere vundet den uhyre tekniske enkeltstart i De Panne. Han styrtede i dag, men uden konsekvenser. Efter en katastrofedag for Mitchelton må et af målene være at redde løbet med blandt andet en god enkeltstart fra ham.

Nu vi er ved utilregnelighed… Tobias Ludvigsson kører, som vinden blæser, når han kan blive nr. 4 i stjerneselskab i Tirreno og siden falde helt igennem ved VM. Præstationen i Italien vidner imidlertid om en uhyggelig power på flad vej, når han rammer dagen. Til gengæld er den tekniske del en ulempe, og det er nok tvivlsomt, om han selv på en god dag kan gøre det helt lige så godt her som i Italien.

I Tirreno bekræftede Nathan van Hooydonck også, at han virkelig har fået smag for disciplinen. En 8. plads i så skrapt selskab var fornemt, men den tekniske del her er næppe til hans fordel. Det er også først for nylig, at han for alvor er begyndt at køre gode enkeltstarter, og vi har derfor stadig til gode at forstå hans virkelige niveau.

Jasha Sütterlin var en af de positive overraskelser ved VM, hvor han med en 15. plads kørte sin bedste enkeltstarter i en menneskealder. Faktisk strækker den menneskealder sig vel tilbage til netop dette løb i 2016, hvor han blev nr. 4 på en ganske vist lidt længere enkeltstart end denne. Distancen er nok en anelse for kort til at være optimal, men VM giver grund til optimisme for den tidligere specialist.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Christophe Laporte er sprinter, men han kan også køre enkeltstart. Således har han vundet en lignende enkeltstart i Belgium Tour og en kort, kuperet enkeltstart i Besseges samt endda en lang enkeltstart i Poitou-Charentes. Selskabet her er dog et andet, og han mangler nok power til at vinde, men den tekniske del vil han utvivlsomt elske.

Det var en skam, at Mads Würtz Schmidt i dag røg ud af klassementet. Forinden så han nemlig topmotiveret ud, da han tog sekunder i Den Gyldne Kilometer. Nu skal han redde sit løb ved at køre stærkt her, og formen frem mod klassikerne synes i hvert fald god. Efter nogle sløje år har han fået lidt fod på enkeltstarten igen, senest med en 10. plads i Algarve, men han er også meget svingende, som vi så i Paris-Nice i år, hvor ruten dog også var for kuperet til at være ideel.

Siden Slovenien sidste år er Max Walscheid begyndt at køre ganske gode enkeltstarter, og det bekræftede han senest med en fin 19. plads til VM. Denne enkeltstart burde passe en sprinter som ham bedre, da den er både kortere og mere teknisk. Han er stadig ikke stærk nok til at vinde, men han skal blive interessant at følge.

Mike Teunissen, Damien Gaudin, og Edvald Boasson Hagen kan gøre det pænt, men deres enkeltstarter har på det seneste været for sløje til, at man kan tro på det helt store. Det samme gælder for de store specialister Tom Bohli, der dog vil elske distancen, og Ryan Mullen, for hvem den til gengæld er for kort. Det skal blive spændende at se Mathias Norsgaard måle sig på dette niveau, men han vil nok gerne have en længere distance. Nils Politt, Gijs van Hoecke og Niki Terpstra er stærke, men ikke specialister, og Alexis Gougeard er trods opblomstringen i Poitou-Charentes næppe med helt fremme. Tom Scully kører ofte pænt på enkeltstarter, mens Silvan Dillier og Jempy Druckerikke har kørt gode enkeltstarter i en rum tid.

OPDATERING: Som det fremgår af denne nyhed, er etapen desværre aflyst.

Feltet.dks vinderbud: Stefan Küng

Øvrige vinderkandidater: Søren Kragh, Mads Pedersen

Outsidere: Patrick Bevin, Mathieu van der Poel, Jannik Steimle, Yves Lampaert, Stefan Bissegger

Jokers: Alexander Edmondson, Sebastian Langeveld, Luke Durbridge, Tobias Ludvigsson, Nathan van Hooydonck, Jasha Sütterlin, Christophe Laporte, Mads Würtz Schmidt, Max Walscheid