Optakt: 2. etape af Abu Dhabi Tour
21. februar 2018 15:30 af Emil AxelgaardFoto: Getty Images

Alexander Kristoff gav UAE Team Emirates den helt perfekte start på deres hjemmebaneløb ved at tage sin anden sejr på bare fire dage, og dermed fik han lidt overraskende den første skalp i slaget mellem løbets mange supersprintere. Hans rivaler får dog med det samme mulighed for at tage revanche, når det torsdag gælder en helt flad rute i centrum af Abu Dhabi, hvor de allerhurtigste igen ventes at skulle slås om sejren.

Ruten

Efter en dag i ørkenen er det tid til at vise en af emiratets øvrige hovedattraktioner, byen Abu Dhabi. Mens første etape havde risikoen for vind, lidt stigninger samt en relativt lang distance, er der på 2. etape stort set ingen udfordringer på en dag, hvor hovedformålet er at vise billeder af byen og give sprinterne endnu en chance. Der er tale om en helt ny etape, der ikke er blevet i tidligere udgaver af løbet.

 

I alt skal der tilbagelægges beskedne 154,0 km, der har start på Yas Mall i Abu Dhabi og slutter på Yas Beach i samme by. Fra starten slår man en lille sløjfe mod vest, inden man kører tilbage mod øst og rammer en stor hovedvej, der fører mod nord. Undervejs slår man et lille smut mod øst ad endnu en helt lige, flad vej, blot for senere at foretage en U-vending og køre tilbage for siden at fortsætte rejsen mod nord. Efter et par sving fortsætter man mod nordvest ud til Khalifa Port, hvor man kører ud på en mole i havnen, der er etapens nordligste punkt.

 

Herfra foretages endnu en U-vending, inden man kører tilbage mod syd langs kystvejen, der er en anelse mere snoet end den vej, der blev benyttet på første del af etapen. Undervejs kommer de to indlagte spurter efter hhv. 101,9 og 133,0 km. Kort efter den sidste spurt køres mod øst tilbage til den vej, der blev benyttet først på etapen. Nu følges den tilbage til start- og målområdet, men i stedet for at køre til Yas Mall, fortsættes denne gang mod syd til finalen på Yas Beach. Her venter en helt flad finale, der på de sidste 4 km kun byder på ét sving med 750 m igen. Hele etapen er helt flad.

 

 

Yas Beach er ikke tidligere blevet benyttet som etapemål i løbet.

 

 

 

 

Vejret

Rytterne havde helt perfekte betingelser til første etape, og det vil de også have torsdag. Der ventes ganske vist lidt flere skyer, men med en temperatur på 26 grader vil den ekstra skygge formentlig kun føles behageligt. Der vil blot være en let vind fra nord, hvilket hovedsageligt giver modvind på første halvdel af etapen og medvind på anden halvdel. I finalen vil der efter et kort sidevindsstykke være med- og sidemedvind på de sidste 3 km.

 

Analyse af 1. etape

Hvilket drømmestart for UAE Team Emirates! Abu Dhabi Tour er holdets hjemmebaneløb og et stort mål for araberne. Det afspejles i deres fantastiske trup til løbet, der tækker stort set alle deres stjerner. Kun Dan Martin har fået lov at blive i Europa, mens Alexander Kristoff, Fabio Aru, Rui Costa og Diego Ulissi alle er blevet sendt til den arabiske ørken for at forsvare holdets ære foran det arabiske publikum.

 

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var skeptisk over for beslutningen om at stille til start med Kristoff. Det sker nemlig på bekostning af den belgiske åbningsweekend, som altid har været en fast del af nordmandens sæsonplan, og specielt i Kuurne var udsigten til en sejr ganske god. I stedet er han blevet sendt til Arabien for at slås verdens allerhurtigste i helt flade finaler og på lette etaper, hvor han normalt ikke har den mindste chance. Det blev helt tydeligt i Dubai, hvor han ikke var i nærheden af noget som helst, og det var først, da han ramte hårdere terræn i Oman, at det lykkedes ham at få en første sejr. Udsigten til, at han skulle kunne slå alle topsprinterne i Abu Dhabi, så mildest talt pauvre ud.

 

I dag gjorde han imidlertid forudsigelserne til skamme og tog en ganske imponerende sejr i en yderst hektisk finale. Nordmanden har altid været eminent til at positionere sig, og den egenskab samt perfekt timing i en klassisk powerspurt i modvind - præcis den type finaler, som Kristoff elsker - gav ham en yderst vigtig sejr for hjemmeholdet. Helt som ventet var det Mitchelton-Scott og Quick-Step, der viste sig som de klart stærkeste hold, og det blev det helt ventede drag race mellem de to supertog til slut. Den hårde kamp betød imidlertid, at Caleb Ewan løb tør for lead-out-ressourcer en anelse for tidligt, og det tvang den lille australier til at åbne sin spurt tidligere end planlagt.

 

Det var helt perfekt for Kristoff, der efter godt forarbejde af Roberto Ferrari havde vundet kampen om Ewans hjul, en af de mest eftertragtede positioner i finalen, og herfra kunne man med sin utrolige power komme forbi den lille australier, der hurtigt tabte fart i modvinden. Den slags spurter er som sagt perfekt for Kristoff, og han viste med sin flotte sejr, at han på sine gode dage stadig kan slå de allerbedste.

 

Sejrens betydning kan næppe undervurderes. Vi skal vel i virkeligheden helt tilbage til den gode Tour i 2014 for at finde Kristoffs seneste sejr i en helt ren massespurt i så skrapt et selskab. I de senere år har han ikke spurtet på sit gamle niveau, i hvert fald ikke i klassiske massespurter, og det blev specielt tydeligt i sidste års Tour, hvor han ikke var i nærheden af noget som helst. Sejren her kunne derfor ikke komme mere belejligt og vil fylde ham med selvtillid forud for Touren, hvor han står med lignende opgaver. Da han samtidig klatrede fremragende i Oman, står han også stærkt forud for klassikerne, og i det hele taget synes Kristoff at være yderst godt forberedt.

 

Til gengæld var etapen en stor nedtur for Caleb Ewan. Quick-Steps styrke endte med at blive dyr for ham, fordi det tvang hans tog og senere også ham selv til at starte for tidligt. Han døde i modvinden og måtte tage til takke med en tredjeplads, og det begynder efterhånden at blive bekymrende. Temaet for Ewans mange nederlag i Australien var nemlig, at han aldrig fik timet det rigtigt - enten startede han for tidligt eller også for sent - og i dag skete det igen. Det må give anledning til frustration og fylde ham med tvivl om evnen til at træffe de rette beslutninger. Heldigvis kan han glæde sig over, at hans forrygende tog stadig fungerer upåklageligt.

 

Det samme gør det for Quick-Step, der faktisk gjorde det bedre end Mitchelton. De løb nemlig ikke tør for kræfter som tidligt, og Viviani kunne starte sin spurt en anelse senere. Til gengæld viste spurten atter, hvad vi har set mange gang i år: at Viviani mangler den sidste topfart for at slå de bedste sprintere. Han er stadig lynhurtig og er blevet langt mere holdbar end tidligere, men når han har vundet massespurter, har han været afhængig af sit ekstremt stærke tog, der fortsætter med at imponere.

 

Det gør Marcel Kittel til gengæld ikke. Vi må efterhånden konstatere, at tyskeren er i rædselsfuld form fra sæsonstart. Denne gang tabte han atter Rick Zabels hjul i finalen, men alligevel åbnede der sig en motorvej for den store tysker midt på vejen. Da han først trådte han, viste han sig imidlertid nærmest som langsomste mand i spurten. Efter at han også løb totalt tør for energi på sidste etape i Dubai, tyder meget på, at Kittel simpelthen er langt dårligere forberedt end tidligere. Der er stadig lang tid til de store mål, men det må vække en vis bekymring for en humørrytter som Kittel, der synes meget let at kunne tabe troen på sig selv.

 

I det hele taget var det en skidt dag for tyskerne, da også André Greipel var langt fra sejren. Det var imidlertid knap så uventet. Lotto er her nemlig uden et stort tog, og Greipel er i forvejen ikke kendt for sine evner i positionskampen. Derfor var det til at forudse, at han kunne komme i problemer, og det gjorde han også i den grad. Lotto var helt væk i finalen, og at han overhovedet sluttede som nr. 10 er vel nærmest et lille mirakel.

 

Det var det også, at Andrea Guardini sluttede som nr. 2. Italieneren har i mange år været helt væk, men håber, at skiftet til Bardiani kan bringe ham tilbage på sporet. Det var der ikke meget, der tydede på i Colombia, hvor han mildt sagt ikke imponerede i et svagt sprinterfelt, men i dag lignede han faktisk sit gamle jeg. Kan Guardini virkelig nærme sig fordums styrke? Vi er klogere efter de to kommende etaper.

 

Favoritterne

1. etape endte som sagt som en yderst frustrerende oplevelse for mange af feltets sprintere. Heldigvis kan de glæde sig over, at der er lagt op til revanche bare 24 timer. Andendagen byder på en sprinteretape af den allermest rene slags. Hele dagen køres der langs store, brede, flade boulevarder i byen, der vil ikke være meget vind, distancen er kort, og afslutningen er helt flad. Der er med andre ord tale om en fest for de hurtige folk.

 

Derfor er der heller ikke grund til at dvæle alt for meget ved etapens forløb. Alle ved, at det er en dag for sprinterne, og derfor vil et udbrud formentlig køre straks fra start. Derefter vil UAE, Quick-Step og Mitchelton-Scott tage kontrol, måske med hjælp fra Lotto Soudal og Katusha. Herefter vil det blive endnu en langgaber, hvor udbruddet og feltet leger med hinanden, men denne gang vil medvinden på anden halvdel af etapen dog betyde, at det formentlig vil gå lidt hurtigere end i dag, hvor der blev kørt meget langsomt.

 

Det ændrer dog ikke på, at det hele bør blive samlet til en stor massespurt i centrum af Abu Dhabi efter endnu en meget let etape. Dermed vil alle være friske til spurten, og det vil kun øge stressniveauet og kaosset. Samtidig er spurten anderledes end på 1. etape. Denne gang er der nemlig et ganske sent sving. Lead-outs vil derfor være langt vigtigere end på onsdagens etape, og selvom der fortsat vil være tid og plads til at gøre en forskel med god fart på opløbsstrækningen vil det være en anderledes finale. Derudover vil der være medvind, og risikoen for at ”dø” ved at starte for tidligt er derfor mindre.

 

Alt sammen får det os til at pege på Caleb Ewan som vores favorit. Som antydet ovenfor har han ganske vist fået ganske mange nederlag i år, hvor det i den grad har knebet med timingen i spurterne. Han har dog fortsat vist, at han er en af de hurtigste, og vigtigst af alt har hans tog med Jack Bauer, Roger Kluge og Luka Mezgec bekræftet deres høje klasse. Sammen med Viviani har han det bedste lead-out, og det vil formentlig betyde, at netop de to vil være de første sprintere gennem sidste sving. Ewan har i Australien vist, at han i øjeblikket er hurtigere end italieneren, og den kombination får os til at tro på australsk sejr.

 

Af samme grund er hans værste rival Elia Viviani. Som skrevet i vores analyse fik vi igen i dag et bevis på, at Viviani trods sin øgede holdbarhed ikke helt synes at være lige så hurtig som tidligere. Han fik i hvert fald igen klø, selvom hans formidable tog med Alvaro Hodeg, Michael Mørkøv og Fabio Sabatini var de allerbedste. Derfor kan han glæde sig over den mere tekniske finale, hvor han i højere grad vil drage fordel af sit hold. Det gav ham i hvert fald én af sejren i Dubai og kan gøre det igen denne gang. Er Quick-Step først gennem sidste sving, er Viviani hurtig nok til at gøre det færdigt.

 

Vi var som omtalt i analysen meget imponerede over dagens spurt fra Alexander Kristoff. Nordmanden slog ganske klart både Viviani og Ewan i en finale, hvor han normalt ikke har samme topfart. Det kommer efter den fine spurt på sidste etape i Oman og vidner om, at han er i glimrende form og spurter bedre end i længe. Den tekniske finale efterfulgt af en powerspurt er heller ikke dårlig for en mand, der er kendt for sin fremragende positioneringsevne. Han har i Roberto Ferrari en god mand til at føre sig frem til enten Ewans og Vivianis hjul, og timer de det ikke korrekt, viste Kristoff i dag, at han kan slå dem.

 

Helt som frygtet var André Greipel ikke fremme i dagens finale, hvor hans tog mildt sagt gjorde det elendigt. Det har hele tiden været klart, at han vil få et problem med det svage lead-out, og det bliver bestemt ikke lettere i en mere teknisk finale. Derfor skal Greipel have lidt held på sin side, hvis han skal tage årets tredje sejr, men det kan sagtens lade sig gøre. Han viste nemlig forrygende topfart i Tour Down Under, hvor han var klart hurtigere end både Ewan og Viviani, og skulle det lykkes ham at finde det rette hjul til sidst, kan han sagtens vinde.

 

Man kan til gengæld spørge, om det er muligt for Marcel Kittel. Som skrevet i analysen viste dagens spurt, at tyskeren tilsyneladende er langt, langt fra formen. Han stod nærmest stille, selvom han havde god plads i spurten, og det bliver bestemt ikke bedre af, at han torsdag har udsigt til en teknisk finale, hvor hans dårlige positioneringsevner vil blive udstiller. Alligevel kan han ikke helt afskrives. Han kørte stadig en fremragende spurt på 3. etape i Dubai, og alle ved, at han er feltets hurtigste mand efter så let et løb. Katusha har som hold gjort det glimrende, og finder Kittel benene fra nævnte etape i Dubai, ved vi alle, at han kan overspurte de fleste.

 

I dag gik det ikke for Danny Van Poppel. LottoNL gjorde det egentlig fint med Jos Van Emden og Gijs Van Hoecke, men de havde tabt deres sprinter i finalen. Derfor var hollænderen ude af position, og vi fik aldrig set, hvad topfarten ville række til. Vi ved imidlertid efter Valencia, at han er tilbage i form, at han der var i særklasse, og at han var tæt på at slå Ewan i Almeria. Kan han få sig positioneret ordentligt, kan han true de bedste.

 

Det samme kan Phil Bauhaus i en ren spurt som denne. Det viste han flere gange i 2017, og de bekræftede han i Australien. I dag gik det slet ikke for den lynhurtige tysker, men han burde egentlig være ganske fint stillet i morgen. Han har et fornuftigt tog og er god til at positionere sig. Kombineret med den høje topfart, burde han derfor kunne være med fremme.

 

Det samme kan Niccolo Bonifazio. Han er nemlig fremragende til at positionere sig, og i dag gjorde Bahrain-Merida det langt bedre end ventet i finalen. Bonifazio er ikke ren sprinter, men han har tidligere slået folk som Ewan og Gaviria i 2016. Den mere tekniske finale burde passe ham, men det er dog stadig usandsynligt, at han har farten til at slå alle topnavnene her.

 

Som omtalt i analysen var det yderst opløftende af se Andrea Guardini i dag. Det var bestemt ikke imponerende i Colombia, men i dag fik han både positioneret sig godt og kørt en flot spurt. Det er netop disse helt flade, meget lette etaper, der altid har været hans domæne, og som har givet ham hovedparten af sine sejre. Umiddelbart er det sene sving ikke til fordel for en mand, der sjældent har positioneret sig godt, men efter den lovende præstation i dag synes han fart at kunne bringe ham langt.

 

Det samme kan den for Dan McLay, som opnåede et overraskende godt resultat i dag. Briten er kendt for at være lynhurtig på stregen, men også for sin dårlige positioneringsevne. Da han er til start uden et hold til at hjælpe sig, var der ikke meget, der tydede på succes, men han kom faktisk fint frem i dag. Det bliver naturligvis sværere i en mere teknisk finale, men finder han det rette hjul, vil hans fart bringe ham langt.

 

Endelig vil vi pege på Kristoffer Halvorsen. Nordmanden havde ikke meget held i dag, hvor han som ventet skulle slås temmelig alene til sidst. Det skal han igen i morgen, og det gør det svært for en mand, der i forvejen er på vej tilbage efter sin skade fra Australien. Man skal imidlertid ikke glemme, at han før har vundet på højt niveau, og skulle han være godt placeret, har han evnerne til at overraske.

 

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Elia Viviani, Alexander Kristoff

Outsidere: André Greipel, Marcel Kittel, Danny Van Poppel

 

Jokers: Phil Bauhaus, Niccolo Bonifazio, Andrea Gaurdini, Dan McLay, Kristoffer Halvorsen

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Barguil droppet til VM – Geniez fik sidste franske plads

BORA arbejder på ny kontrakt til Peter Sagan

Lobato overvandt forfærdeligt år: Vigtigt for min fremtid

Optakt: Tour de l’Eurometropole

Colbrelli blev snydt af angreb: Ville ikke åbne for tidligt

Asgreen klar til VM med Quick-Step

Van Aert sagsøges af sit hold

Spanier snød favoritterne i Coppa Sabatini

Solid hjælper forlænger med Lotto Soudal

Trek Women fortsætter oprustningen

LIVE nu: Er stjernerne klar til VM?

Virtu Cycling må undvære Siggaard til VM i holdtidskørsel

Canadisk veteran fortsætter karrieren på Rally Cycling

Mikel Landa opgiver VM

Wiggins: Yates ville ikke have vundet Vueltaen med Team Sky

Italiensk enkeltstartstalent skriver under med Mitchelton-Scott

Roglic fører Slovenien an til VM

Pozzovivo tog sig af den sidste podie-plads i Giro della Toscana

Dupont efter tredjeplads: Jeg har den rette følelse igen

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

ONSDAG

Sagan: Cykling er en kedelig sport, og som fan ser jeg kun de sidste kilometer

Van Genechten: Brostens-rystelser gjorde mig i tvivl om sejren

Bardet efter andenplads: Formen går i den rigtige retning før VM

Medie: Denifl og Malucelli skifter til nye græsgange i næste sæson

Optakt: Coppa Sabatini

Moscon: Dunbar var spektakulær

Vital Concept-jubel i tæt spurtopgør i Belgien

Uimodståelige Moscon sejrer igen

MPCC mener ikke Froome skulle have kørt Giro

Mitchelton sikrer sig italiensk tempomaskine

Produktnyt: Ny Specialized Turbo Levo

Bora kaprer Schachmann fra Quickstep

Den værdifulde cykelbagage fra idrætsefterskolen i Ikast

Dansker-duo får mere ansvar på Cervélo-Bigla fra næste sæson

Trek-Segafredo kaprer Ciccone

Continuum Sports snupper Wiśniowski hos Team Sky

Ny agent skaber tvivl om Sosas Trek-kontrakt

Løbsberetning: Hærvejsløbet 2018

TIRSDAG

BMC jagter endnu en VM-medalje

Landa stadig uklar til VM

Lasse Norman skifter til belgiske Corendon-Circus