Dagens etape:

Fra Villarcayo til Picón Blanco

Dato: 7. september

Antal kilometer: 172

Antal højdemeter: Ca. 5.100

Etapestart: 13.06

Etapeafgørelse: Ca. 17.25

TV-dækning: Se oversigten her

På denne sidste bjergetape har arrangørerne på ingen måde været nærige med udfordringerne, idet hele syv kategoriserede stigninger er på menuen og en sidste bjergafslutning også venter.

Stigningerne begynder allerede efter 25 kilometer, hvorfra det går op eller ned næsten uafbrudt resten af dagen. De første to stigninger er i kategori 3 fulgt af én i kategori 2, inden første kategori 1-bjerg begynder efter 80 kilometer. Denne er hele 14 kilometer og stiger 6,1 procent i gennemsnit med ganske svingende stejlhed.

Læs også

Van der Poel vinder VM i tredje disciplin: Jeg rangerer sejren højt

Efter nedkørslen venter en kategori 2-stigning og så en endnu længere ned til foden af næstsidste stigning på etapen - og i løbet - som begynder med godt 35 kilometer til mål. Denne er 11,3 kilometer lang, stiger i gennemsnit med 6 procent og giver bonussekunder på toppen.

Et kort, fladt stykke fører hen til foden af målstigningen, Picón Blanco, som er lige under otte kilometer lang. Den gennemsnitlige stigningsprocent er oppe på 9,1 procent og er stejlest midtpå, hvor den rammer 17 og 18 procent. De sidste to kilometer stiger med 8-9 procent, men på sidste kilometer rammes også 17 procent i et moment.

Målstigningen er ofte brugt i Vuelta a Burgos, men har også lagt asfalt til en enkelt Vuelta-afslutning i 2021, som blev vundet af Rein Taaramäe fra morgenudbruddet.

Favoritterne

Det typiske spørgsmål for forløbet af en bjergetape vil være: Bliver det et udbrud, der skal køre om sejren, eller skal klassementsrytterne kæmpe indbyrdes om at krydse målstregen først? På lige præcis denne sidste bjergetape i et dejligt åbent cykelløb kan svaret meget vel være en blanding. Vi står nemlig i en situation, hvor klassementet stadig er meget tæt, og der desuden er stjerner som Richard Carapaz, Mikel Landa og Enric Mas, der endnu ikke har vundet etaper, så der burde være angreb fra flere af klassementsrytterne her. Særligt Carapaz på løbets fjerdeplads, altså uden for podiet, har meget lidt at tabe, da han jo faktisk kom til løbet for at vinde det samlet.

Der skal selvfølgelig også nok være dygtige bjergryttere helt uden for klassementet, der øjner en chance, og som måske endda bevidst har sparet på kræfterne, efter 19. etape ikke viste sig som en dag for udbryderne. Deres problem er bare, at de på lige præcis denne etape risikerer at få selskab af de bjergryttere, der dag efter dag præsterer i klassementet, og som derfor bliver svære at slå på så hård en etape som denne. Derudover er der så meget på spil hos klassementsholdene - som jeg har talt sammen til otte mandskaber - at deres hjælperyttere bør være låste i hjælperroller, og dér forsvinder en del af de realistiske vinderkandidater fra udbrud.

Selv hvis der skulle køre et stærkt udbrud tidligt på etapen, som når at opbygge et stort forspring,har de stadig langt til at skulle køre om sejren. Jeg tror, at fremragende klassementsryttere, først og fremmest Richard Carapaz, vil åbne ballet tidligt på denne etape, og når først de bedste lukker op, så går det altså stærkt. Derfor vil selv stærke bjergryttere fra det tidlige udbrud skulle have et gedigent forspring for at holde hjem, da de ikke skal regne med, at klassementet først sætter farten op på sidste stigning.

Kort sagt forventer jeg et festfyrværkeri af en etape, men der er jo også ryttere i klassementet, der med henblik på enkeltstarten i stedet vil have en defensiv tilgang. Derfor vil der altså også være ryttere med interesse i at neutralisere diverse angreb, og hvis løbets direkte konkurrenter konstant kan følge hinanden, vil selv de mest offensive på et tidspunkt indstille skydningen. Derfor er det altså ikke garanteret, at løbet eksploderer, og så kan det ende i en ”klassisk” kamp op ad sidste stigning. Mere sandsynligt må det dog være, at mindst én klassementsrytter misser en udskilning, og så vil konkurrenterne foran have interesse i at holde tempoet højt hele vejen. Der vil være mange løb i løbet, herunder om bjerg- og ungdomstrøje, og det kan kun blive en forrygende etape. ¡Viva la Vuelta!

Læs også

Van der Poel vinder gravel-VM – Dansker viser sig flot frem

På mange måder kørte Enric Mas (Movistar Team) en fornuftig 19. etape, idet han ikke gik med i de første accelerationer, men han endte jo alligevel med at blive hentet af to af sine konkurrenter på selve målstregen. Forinden havde han ikke desto mindre lignet næststærkeste klatrer i feltet, og han bør bestemt igen være blandt de bedste her, ligesom man meget vel kan se ham gribe ud efter etapesejren. Det bliver ikke let ligefrem at køre alene væk, men der er vel egentligt ikke en eneste klassementsrytter, han ikke kan indgå en alliance med i et tidligt angreb. Kommer han en mand som Roglic i forkøbet, kan han selv vinde en spurt, og alene med Roglic er det ikke utænkeligt, at han tager - eller får - en etapesejr.

Med en flot andenplads på 19. etape bekræftede David Gaudu (Groupama-FDJ), at han endeligt er tilbage på sit bedste, og tendensen har tilmed været opadgående. Dermed virker det sandsynligt, at han også her vil være blandt de allerbedste, men med tanke på det truende tidstab på enkeltstarten skal han helst i angreb. På sit nuværende niveau kunne dette muligvis være frugt, også fordi han netop grundet den svage enkeltstart kan indgå alliancer med mange, han alligevel vil tabe tid til dagen efter. I en eventuel spurtafgørelse har han også fart, så top 3 eller endda sejr er muligt.

Dag for dag har David Gaudu kørt sig bedre og bedre ind i løbet. Foto: A.S.O. / Billy Ceusters

Bevares, løbets bedste bjergrytter er han ikke, men Eddie Dunbar (Team Jayco AlUla) kunne næsten ikke være i en bedre position til realistisk at jagte denne etapesejr. Med en flot syvendeplads på 19. etape bekræftede han sin strålende bjergform, men i modsætning til de andre på samme niveau ligger han ganske langt tilbage i klassementet, nemlig på en 13. plads. Af de dygtigste klatrere i løbet har han det bedste taktiske udgangspunkt for et tidligt angreb, der ikke køres ind af klassementsholdene, men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at han gør. Siden sit vellykkede udbrud på 11. etape, har han holdt sig i ro, men på en potentielt kaotisk etape må angreb kunne friste ham. Filippo Zana har også fundet formen og er slet ikke en trussel for klassementet.

Der skal gå et eller andet galt for, at Richard Carapaz (EF Education-EasyPost) ikke kaster sig ud i et dristigt angreb her, og det er ikke nødvendigvis med dum foran dristigt. Nu imponerede han ikke i slutspurten på 19. etape, men han har vist, at han kan slå hullet i bjergene, og så højt et antal af dem vil passe ham. I sit næsten uundgåelige angreb er der mange mulige alliancer, der kan føre frem mod en mulig etapesejr, da det trods alt bliver svært at gøre hele forskellen alene. Men selv om viljen er der, har han jo kun på 9. etape haft held med sine tidlige angreb, så umiddelbart rækker klatreevnerne nok kun til top 3.

Jeg brugte allerede hail mary-udtrykket om Sepp Kuss (Team Visma | Lease a Bike) inden 19. etape, men her kunne tiden være kommet til at tyre bolden ned ad banen med fuld risiko. Det ligger i hvert fald fast, at sidste års vinder vel højst kan tabe en håndfuld placeringer i klassementet, og dét ikke batter så meget på et storhold som Visma. Derfor må det være risikoen værd at i stedet opsøge etapesejren, hvad han fra sin øjeblikkelige 11. plads vil have en grad af taktisk frihed til. Det kræver selvfølgelig også benene at kunne gøre den slags, men han blev nummer otte på 19. etape, så det burde faktisk kunne lade sig gøre. Ellers kunne Steven Kruijswijk eller måske Robert Gesink forsøge.

Det kan meget vel være, at hverken han selv eller holdet opsøger det, men derfor kan Primož Roglič (Red Bull-BORA-hansgrohe) snildt vinde denne etape. Nu er han definitivt i en position, hvor han kan tillade sig at køre defensivt, men det er klart, at han heller ikke bare kan lade rivalerne køre fra ham. Da han bliver svær at ryste af, kan han ende med at blive trukket frem til målstregen af konkurrenterne, og så har han jo sin spurt i baghånden. Der findes så også et scenarie, hvor han føler sig så sikker på samlet sejr, at han efter tre etapesejr ikke har ubændigt behov for en fjerde og derfor ikke spurter med.

Mikel Landa (Soudal Quick-Step) fik rejst sig lidt igen efter det bitre tidstab på 18. etape, idet han på 19. etape jo faktisk fik sneget sig helt op på en sjetteplads efter ellers at have mistet kontakt til de forreste. Dermed er han altså ikke løbet tør for kræfter, men har i stedet alt at vinde på angreb, da han ikke samler på niendepladser i Grand Tours og tilmed vil tabe tid på enkeltstarten. Han skulle såmænd nok kunne komme væk og er endda så langt tilbage, at ikke alle vil jagte ham med det samme. Da han dog ellers ikke har været flyvende og står svagt i en eventuel spurt, bliver det svært for ham at få mere end en top 3-placering ud ad anstrengelserne.

Mikel Landa kan tage styret ved hornene og gribe ud efter en etapesejr. Foto: Sirotti

Læs også

Laporte sejrer i mudderløb - Mads P. forsøgte vildt solotogt

Ud ad det blå valgte Matthew Riccitello (Israel-Premier Tech) at vise klatreevnerne frem igen på 19. etape, hvor han blev nummer 11, også selv om han reelt set intet kunne vinde på det i klassementet. Så mens kræfterne måske kunne have været disponeret med mere fornuft, så er det om ikke andet lovende, at han så sent i løbet har genfundet formen. Denne etape vil passe ham fremragende, da den også stiger fra start, hvorfor han bør kunne komme væk, og i denne sammenhæng er det bestemt en fordel, at han ikke er en klassementstrussel. Skulle han have et solidt forspring ind på målstigningen, kan han vinde fra udbruddet, ligesom det ikke kan afvises, at han kan slå en klassementsrytter fra et fælles udbrud.

Jeg tror egentligt ikke, at Pablo Castrillo (Equipo Kern Pharma) vil gå ud og jagte bjergtrøjen for enhver pris, men har man som ham vundet to bjergetaper, ville det da være fjollet ikke at give udbruddet et skud mere her. Han var også i udbrud på 18. etape, så han virker altså ikke udkørt her sent i løbet, og så truer han ikke klassementet, hvorfor han burde få frihed til angreb. Eneste indvending mod et Castrillo-angreb må være fra UAE-holdet, der har bjergtrøjen, men de skulle nok selv kunne komme med ham ud. Selv om han er dybt imponerende, skal selv den 23-årige sensation trods alt have et pænt forspring til favoritterne for at vinde, men fra et tidligt udbrud kan han vise sig stærkest.

Nu har vi efterhånden set nok bjergetaper i dette løb til at kende fremgangsmåden hos Mattias Skjelmose (Lidl-Trek): Følg de andre efter bedste evne, og accelerér så væk fra dem på opløbsstrækningen. I sin gunstige position inden enkeltstarten, ikke mindst i sin nye ungdomstrøje, er der svært at se danskeren kaste sig ud i vilde angreb, men skulle favoritterne komme samlet ind mod målstregen, har han altså så giftigt et kick, at som minimum top 3 bør kunne spurtes hjem. Derudover har han jo også nogle direkte konkurrenter, han skal følge, og hvis de slipper væk sammen, kan hans spurt endda indbringe en sejr.

På evner alene har Mattias Skjelmose gode chancer, men hans taktik bør være defensiv. Foto: Sirotti

Her i anden halvdel af Vueltaen har Lorenzo Fortunato (Astana Qazaqstan Team) vel kørt på sit bedste, senest med en 14. plads på 19. etape, hvormed han også avancerede til en 16. plads i klassementet. Herfra har han endnu meget langt op til top 10, så han bør have rigeligt med taktisk frihed, og så klatrer han på et niveau, hvor han i det rette udbrud kan have vindende ben. Han holdt sig inden for to minutter af Roglič på 19. etape, så forspringet behøver ikke være decideret enormt.

En samlet 14. plads vil være godkendt for Cristián Rodríguez (Arkéa-B&B Hotels), men vel ikke så godkendt at han udelukkende kan bruge en defensiv strategi på en etape som denne. Det må i hvert fald være i hans interesse at om ikke andet følge angreb fra andre klassementsryttere, og så kan der godt opstå en situation, hvor han er den stærkeste ude foran. Man skal nu engang klatre godt for at ligge nummer 14 i en Grand Tour og blev senest nummer 15 på 19. etape, så fra den rette gruppe - og med et par minutters forspring til de store kanoner - kan han muligvis vinde.

Det var ikke de bedste tegn, at en bjergrytter som Max Poole (Team dsm-firmenich PostNL) hang på de små stigninger på 18. etape, men han havde nu engang ramt udbruddet og blev nummer tre på etapen, så helt udkørt er han jo ikke. Nu har han så haft 19. etape til at samle lidt kræfter sammen i, inden han givetvis vil opsøge muligheden på en etape som denne, hvor han også er velsignet af taktisk frihed. Skulle han være kommet til kræfter, kunne han godt vinde, men det ville stadig kræve et forspring i foden på sidste stigning.

Det er lidt et tænkt scenarie, men kaptajnen Roglič er jo - indtil videre! - så meget i kontrol, også med henblik på enkeltstarten, at der kunne gives en grad af frihed til Florian Lipowitz (Red Bull-BORA-hansgrohe). Det er klart, at den samlede sejr overskygger alt andet, men skulle favoritterne komme samlet ind på sidste stigning, kunne løjtnanten godt ses i angreb, da han jo er meget tæt på Mattias Skjelmoses ungdomstrøje. Tilsvarende kunne han måske dække angreb fra mindre farlige ryttere af i en finale, som Roglič ikke selv er tvunget til at følge, og i så fald er Lipowitz jo selv så fremragende kørende, at han med et vist forspring ville kunne vinde.

Efter et meget offensivt løb virker det lidt til, at kræfterne er sluppet op hos UAE Team Emirates, hvor bedste rytter på 19. etape var Pavel Sivakov på en 17. plads. Dermed gled han også ned på en tiendeplads i klassementet, hvad vel er godkendt for en rytter, der så ofte skal ofre sig holdets øvrige stjerner. Derfor tror jeg egentligt ikke, at han må og skal i udbrud på denne etape, men det vil være i hans interesse at følge andre klassementsryttere. Her kunne der godt opstå en situation, hvor han slipper væk i en mindre, og så bør han stadig kunne vise sig som den stærkeste. Marc Soler sparede ganske vist på kræfterne på 19. etape, men har et større mål i bjergtrøjen og virkede heller ikke overbevisende på 18. etape, mens Adam Yates efterhånden har lidt ufrivillige tidstab i mange etaper i træk.