Ruten

Forgængeren Tour de San Luis indledtes altid med en sprinteretape, og det forholder sig ikke anderledes i Vuelta a San Juan. Selvom årets åbningsetape ikke er helt så flad, som man traditionelt har set det, da rytterne denne gang skal over den lille, stejle Alto Punta Negra, som plejer at indgå i finalen af en puncheuretape, kan der ikke være megen tvivl om, at de hurtige folk også i år skal slås om den første førertrøje, når løbet indledes med en afslutning i hjertet af byen San Juan.

Med sine 163,5 km er der tale om en relativt kort 1. etape, der har både start og mål i hjertet af San Juan. Fra start kører man igennem let stigende terræn mod vest ud af byen, inden man kører mod nordvest frem til den første spurt, der kommer i udkanten af byen efter 10,0 km. Herfra går det videre mod nord, idet man kører hele vejen rundt om en sø, inden det går mod vest og sydvest frem til den anden spurt, der er placeret efter 31,3 km.

Umiddelbart efter spurten rammer man dagens nøglerundstrækning, der er 27,9 km lang og skal tilbagelægges tre gange. Den er hovedsageligt flad, men indeholder kategori 3-stigningen Alto Punta Negra (1,1 km, 7,8%), der over de sidste 600 m stiger med hele 9,0%. Toppen rundes efter hhv. 44,1 km, 72,0 km og 99,7 km, inden man tager hul på en fjerde omgang, som betyder, at man atter skal over stigningen, denne gang dog uden bjergpoint på spil.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Umiddelbart inden afslutningen på omgangen kører man mod syd gennem let faldende terræn væk fra rundstrækningen, inden man drejer mod nordøst og siden øst for at følge en lang, lige vej ind til centrum af San Juan. Hele vejen er det ganske let faldende, således også på de sidste 5 km. Den lange, lige vej er helt uden sving de sidste 3 km.

Etapen byder på i alt 1081 højdemeter.

San Juan er naturligvis altid målby for mindst én etape. Siden løbets opgradering i 2017 er det sket hele 7 gange. Sidste år sluttede sidste etape i byen, hvor Sam Bennett tog sæsonens første sejr i en massespurt. I 2018 sluttede hele tre etaper i byen, nemlig enkeltstarten, der blev vundet af Ryan Mullen, samt de to sidste etaper, der gav først en udbrudssejr til Jelle Wallays og siden en spurtsejr til Giacomo Nizzolo. Det samme var tilfældet i 2017, hvor Tom Boonen spurtede sig til sejr på 2. etape i byen, inden Ramunas Navardauskas vandt enkeltstarten, og Quick-Step leverede et mesterstykke ved at sende Maximiliano Richeze i offensiven på sidste kilometer af sidste etape, som den lokale helt dermed vandt.

Vejret

Argentina og San Juan er kendt for sin varme, og selvom det ikke er helt så varmt, som det tidligere har været, er forholdene stadig brutale. Der vil kun være få skyer, og temperaturen vil kravle helt op på 35 grader, inden den vil falde til 33 grader, når etapen afsluttes først på aftenen lokal tid. Her vil der faktisk også være en 20% risiko for en aftenbyge. Vinden vil være ganske mærkbar, da der kommer en frisk vind på 20-25 km/ fra syd, men den vil aftage lidt mod slutningen. Det giver faktisk sidevind stort set hele dagen, både på rundstrækningen og turen frem og tilbage. Til slut vil der være sidevind på det lange stykke ind mod San Juan, herunder også på den alenlange opløbsstrækning.

Favoritterne

Den relativt korte historie viser tydeligt, at Vuelta a San Juan mere end noget andet er en sprinterfestival, og det gælder måske særligt i år, hvor aflysningen af puncheuretapen betyder, at der er hele fem muligheder for sprinterne. Den første af disse bør komme på 1. etape, der i de foregående tre år er endt i en spurt, og selvom der er tale om en helt ny etape, peger meget i retning af, at det også vil være tilfældet denne gang.

Det er lidt en skam, at den spændende Punta Negra-stigning, der har givet anledning til nogle underholdende finaler de seneste år, nu er reduceret til en birolle på åbningsetapen. Egentlig er det en ganske stejl stigning, men den kommer alt for tidligt til at kunne bruges til andet og mere end at krone den første bjergkonge. Det er derfor ikke den, men derimod vinden, der skal true sprinterne.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Vinden har før været en faktor på de åbne argentinske sletter, og det er slet ikke utænkeligt, at den kan komme i spil igen. Meteorologerne melder nu, at ugens to eneste blæsende dage bliver søndag og onsdag, og da vinden på 1. etape vil komme fra syd, vil der være masser af sidevind.

Derfor kan det meget vel blive en nervøs affære. Starten på etaperne er altid hektiske i Argentina, hvor de mange små hold gør alt for at komme i udbrud, og det vil de også gøre denne gang, hvor man kan sikre sig bjergtrøjen frem til 4. etape. Når gruppen er etableret, vil det formentlig falde lidt til ro under ledelse af UAE og Deceuninck samt måske Bora.

Spørgsmålet er, om vi vil se splittelser. Der kan sagtens komme forsøg tidligt på etapen, men her vil det nok primært være nervøst. Det store slag skal slås på det lange stykke ind mod San Juan, hvor den direkte sidevind måske kan skabe kaos, især i et felt med stor niveauspredning. Det er dog også årets første cykelløb for alle de store hold, og selvom der måske vil falde mindre ryttere fra, vil jeg tro, at det bliver ved nervøsiteten, ikke mindst fordi vinden også vil lægge sig ved aftentide, hvor etapen køres.

Derfor ligner det en massespurt i den mest enkle finale, man kan forestille sig. Der er ikke skyggen af sving på den store, brede vej ind mod San Juans centrum, og det bliver derfor et studie i topfart med end lead-outs.

Derfor er det også svært ikke at pege på Fernando Gaviria som manden, der skal slås. Tre gange i træk har colombianeren startet sin sæson i San Juan, og tre gange i træk har han vundet 1. etape. 2019 var svært for ham, men da han først kom sig over knæproblemerne, sluttede han af som lyn og torden ved to gange klart at overspurte Pascal Ackermann i Kina. Han er altid i form fra sæsonstart, og denne gang er han endda genforenet med verdens bedste lead-out man, Maximiliano Richeze, og toget, der også tæller Juan Sebastian Molano, er utvivlsomt løbets bedste. Den hurtigste mand bag det bedste tog må betyde åbningssejr nr. 4 i træk til Gaviria, der er den klare favorit.

Den eneste, der nærmer sig hans topfart, er Alvaro Hodeg. Han har dog altid manglet lidt i forhold til det bedste, og det gjorde han også i dette løb sidste år. Bedre er det ikke blevet af, at han sluttede sin sæson med et grimt styrt, og selvom han i begyndelsen af december sagde, at han regnede med at være klar fra start, kan det meget vel have sat ham tilbage. Til gengæld er hans tog med Julian Alaphilippe, Zdenek Stybart og Bert van Lerberghe slet ikke ringe. Spørgsmålet er bare, om det er nok mod Gaviria, der i hvert fald indtil nu har været den hurtigste colombianer.

Nr. 3 på favoritlisten må nødvendigvis være Peter Sagan, men det er ingenlunde en etape for ham. Der er en grund til, at han endnu aldrig har vundet på argentinsk jord, for de meget enkle og letter etaper passer ham ikke godt. I denne spurt, hvor det primært handler om topfart, kommer han til kort mod Gaviria og Hodeg. På den anden side har vi før i Tour Down Under set, at Sagan godt kan overraske fra sæsonstart, hvis han med sin eminente positionering og timing kan udnytte fejl fra de hurtigere folk. Det kan naturligvis ske igen, og derfor er det muligt, at han kan fejre sin 30-års fødselsdag med første sejr på sæsonens første dag.

Det mest spændende bliver nok at se, hvordan Israel Start-Up Nation griber det an. De kommer nemlig med hele fem sprintere i form af Travis McCabe, Hugo Hofstetter, Rudy Barbier, Norman Vahtra og Itamar Einhorn, og det er ikke let at vide, hvordan de griber det an. Formentlig bliver det en af de tre førstnævnte, der skal spurte, og pilen kunne meget vel pege på McCabe. Med sejr i Herald Sun Tour er han før startet godt, og han er helt sikkert meget motiveret forud for sin første sæson på WorldTouren. Sidste år blev han nr. 2 på 1. etape i Californien, og han er utvivlsomt en af de hurtigste her. Med så stærkt et tog kan han gøre det godt.

Alternativt kunne pilen pege på Hofstetter, men han er bedre efter et lidt hårdere løb. Han er god til positionering, men den manglende topfart betyder, at han som regel ender med en sekundær placering og altså indtil nu kun én sejr. Barbier har tidligere været hurtigere, men han faldt helt sammen i 2019 og ligner kun nr. 3 i hierarkiet. Vahtra er ny og uprøvet og må derfor nok leve med en hjælperrolle, og det samme gælder for uerfarne Einhorn.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Den mest spændende sprinter at følge er vel Marco Benfatto. Den hurtige italiener vandt mange cykelløb for Androni i 2019, men desværre blev han holdt væk fra de største løb. Nu skal han være en nøglefigur hos Bardiani, og han vil elske dette enkle opløb, der minder ham om Kina, hvor han har flere sejre. På ren topfart ligner han en af de hurtigste, men toget er ikke imponerende, selvom han har unge Nicolas Dalla Valle til at hjælpe

Cofidis stiller med Christophe Laporte, men også han finder etapen for let. Han har slet ikke samme fart som Gaviria og Hodeg på de lette dage, og det bliver derfor svært at vinde. Til gengæld starter han altid sæsonen i fremragende form, og han har i Piet Allegaert en god lead-out man. Samtidig betyder hans gode positionering, at han som regel ender langt fremme.

Androni stiller med erfarne Manuel Belletti. En let etape som denne er ikke hans foretrukne, og han får svært ved at matche Gaviria og Hodeg. Til gengæld er han erfaren og starter som regel sin sæson stærkt. Han er stadig en af de hurtigste italienske sprintere, hvilket han blandt andet viste i Giroen. Farten rækker nok ikke til sejr, men hans gode positionering betyder som regel en god placering.

Opholdet hos Caja Rural mislykkedes for Nelson Soto, der nu skal rejse sig igen i sit colombianske hjemland. 2019 var skidt, men han har tidligere med etapesejr i Vuelta a Madrid og en 4. plads i Vueltaen vist, at han har god fart. For ham er dette et sæsonhøjdepunkt, og han kan derfor ventes at være i god form. Holdete r svagt, men han plejer selv at have styr på positioneringen.

Amore e Vita stiller med Davide Appollonio, der kom flyvende tilbage fra karantæne ved at vinde 1. etape i Portugal sidste år. Desværre kunne han ikke helt følge op på det, men efterhånden som han genfinder løbsfarten, bør han nærme sig. Sejren i Portugal viser, at han stadig kan spurte, og i Marco Tizza har han en god og stærk lead-out man. Det her er en stor chance for at vise, at han kan komme tilbage på højt niveau.

’

Fundacion Euskadi stiller med Mikel Aristi, der fik lidt af et gennembrud i 2019. Her imponerede han ved flere lejligheder, ikke mindst i Limousin, hvor han vandt en etape. Desværre er han en mere hårdfør type, der skal bruge vanskeligere terræn, og da hans position ikke er imponerende, får han det nok svært i dette selskab - især fordi hans form også kan være uhyre ringe i perioder og sandsynligvis også fra sæsonstart.

Vini Zabu vil formentlig satse på Umberto Marengo. Også han er imidlertid en hårdfør type, der vil finde denne etape for let. Han har før gjort det hæderligt i massespurter, men han skal bruge et godt lead-out fra Luca Wackermann for at lave et godt resultat. Wackermann har selv talt om at spurte i år, men det virkr ambitiøst i dette selskab, da også han skal bruge et hårdere løb.

En outsider kunne være Jonathan Milan. Det italienske landshold kommer med deres banetrup, der har masser af fart til et lead-out. Milan viste i Rumænien sidste år, at han sagtens kan køre en massespurt, og det skal blive interessant at se, hvad han opnå her, når Filippo Ganna med sin store power sætter ham op. Det kan også tænkes, at Ineos-rytteren Leonardo Basso skal køre spurten, men han har ikke farten til denne type etape.

Endelig skal Colin Joyce nævnes. Ligesom Marengo og Aristi er han imidlertid en klatrestærk fyr, for hvem dette slet ikke er den ideelle etape. I forvejen skuffede han fælt i de fleste spurter i 2019, og da han næppe er i form allerede nu og omgives stort set kun af klatrere, ligner det ikke et absolut topresultat.

Derudover kan Movistar tænkes at spurte med banerytteren Sebastian Mora, mens lokale Mauro Abel Richeze, der dog er faldet noget af på den, og German Nicolas Tivani, der dog ikke er klassisk sprinter, sikkert vil forsøge sig. Nicolas Naranjo vandt et hav af massespurter i Uruguay sidste år. Christopher Jurado, Weimar Roldan, Alain Quispe, Hector Lucero og Cesar Martinguil vil måske også prøve, men niveauet er for højt til, at de kan være med i front.

OPDATERING: Mikel Aristi stiller ikke til start. Til gengæld stiller det russiske landshold med Roman Maikin, der dog næppe kan trække den til mere end en top 10.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Alvaro Hodeg, Peter Sagan

Outsidere: Travis McCabe, Marco Benfatto, Christophe Laporte, Hugo Hofstetter, Manuel Belletti

Jokers: Nelson Soto, Rudy Barbier, Davide Appollonio, Umberto Marengo, Jonathan Milan, Colin Joyce, Romain Maikin, Norman Vahtra