STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Mens Giro d’Italia og Tour de France har ret blandede åbningsetaper - Touren varierer typisk mellem prologer og linjeløbsetaper, og Giroen bruger såvel holdtidskørsler og prologer som linjeløbsetaper - har Vuelta a Espana syntes at holde sig til den faste idé om altid at starte med et holdløb - en tradition, der siden 2010 kun tre gange er blevet brudt, nemlig da Rohan Dennis i 2018 kørte sig i førertrøjen på en kort enkeltstart, i 2020, hvor pandemien betød aflysning af de tre første hollandske etaper, og i 2021, hvor Primoz Roglic med det samme satte sig på løbet med sejren i Burgos. Efter tre afvigelser på fire år vender man i år tilbage til traditionen, når den hollandske start i Utrecht med to års coronaforsinkelse endelig bliver til virkelighed og gør den relativt lille hollandske by til den første by i verden, der har været besøgt af alle tre grand tours. Som det var tilfældet med Touren i 2015 indledes hele balladen endda i den hollandske by, hvor et ganske langt holdløb over hele 23,3 km allerede fra start vil skabe de første forskelle og samtidig præsentere de mandskaber, der skal underholde os de kommende tre uger. Det sker på en typisk hollandsk rute, der er pandekageflad og dermed skabt til de store maskiner, men hvor en del sving også vil stille visse krav til evnen til at holde sammen på tropperne i det hollandske fladland.

Årets holdløb er som sagt 23,3 km langt og har både start og mål i Utrecht, der ligger midt i det flade Holland, og derfor byder den pandekageflade rute blot på 33 højdemeter. I stedet er det de tekniske udfordringer, der kan drille. Allerede med det samme er der et højresving, hvorefter man kortvarigt kører mod sydøst, inden man drejer mod nordøst for at sno sig op langs en af byens kanaler i en fase, hvor der er flere bløde sving. Efter at have forladt kanalen drejer man skarpt mod vest for at køre tilbage til vandet, som kortvarigt følges mod nord, inden man igen forlader kanalen og igennem to hurtige sving snor sig mod nord. Efter et venstresving i en rundkørsel går det nu mod nordvest ad en lang, lige og meget bred vej, inden man drejer til højre for at køre mod nordøst ad en anden bred boulevard frem til etapens nordligste punkt.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Her foretager man en U-vending, hvorefter der venter et længere stykke på en stor hovedvej, som afbrydes af et sving, som leder mod vest hen over en større bro, idet man kort efter vendingen tager mellemtiden ved 11 km-mærket. Kort efter er der et blødt venstresving, hvorefter der venter endnu et længere tonserstykke, der ad en lidt mindre vej leder mod sydvest ned til en teknisk sektion, hvor man kører rundt i en lille sløjfe med ét blødt og ét skarpt sving, kortvarigt kører mod øst hen langs en kanal og derefter hurtigt efter hinanden drejer fire gange med hhv. 4800 m, 4200 m, 3300 m og 3000 m igen. Herefter rammer man endnu en stor hovedvej, der leder mod nordøst direkte frem til målet foran byens station.

Etapen byder på i alt 28 højdemeter.

Utrecht bliver som sagt den første by i verdenshistorien til at have været besøgt af alle tre grand tours, endda som målby. I 2015 startede Touren med en enkeltstart i byen, hvor Rohan Dennis kørte Tour-historiens hurtigste etape og sejrede foran Tony Martin og Fabian Cancellara. I 2010 sluttede 2. etape i Giroen i byen, og her vandt Tyler Farrar en massespurt foran Matthew Goss og Fabio Sabatini. Derudover er byen i dette årtusinde faktisk kun blevet besøgt af det lille Ronde van Midden-Nederland, hvor Alfdan de Decker, Chris Opie og Alberto Cecchin vandt spurtsejre i hhv. 2017, 2016 og 2015, og af det gamle storløb Holland Rundt, hvor Fabrizio Guidi i 2000 vandt en massespurt foran Max van Heeswijk og Robbie McEwen.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Mange vil af gode grunde skæve nervøst til vejrudsigten til de hollandske etaper, men mens det til 2. og 3. etape er vinden, der kan frygtes, er det til 1. etape regnen. Der venter desværre en ret kedelig bygedag med stor risiko for byger gennem det meste af dagen, men heldigvis afvikles etapen om aftenen, hvor det vil klare op og faktisk være solrigt med kun få skyer. Desværre er det fortsat en bygerisiko på 20-25% i den første time til halvanden, hvorefter det med sikkerhed bør være tørt. Temperaturen vil i løbet af aftenen falde fra 23 til 21 grader, og samtidig vil den vestlige vind aftage fra en styrke på 18-19 km/t til bare ca. 13 km/t. Det giver kortvarigt sidemedvind i starten, indtil der er et længere stykke med mod- og sidemodvind, indtil man slutteligt får med- og sidemedvind over de sidste 6 km.

Favoritterne

Hvor meget rust skal der bankes af? Der må være ganske meget, både hos rytterne og hos alverdens optaktsskribenter. Holdløb er nemlig en uddøende race, og når rytterne fredag aften sendes ned ad rampen i Utrecht, vil det være til den første WorldTour-holdtidskørsel, siden Vueltaen i 2019 åbnede med en meget mindeværdig etape, hvor Jumbo røg på rumpen, fordi en lille pige havde sprøjtet lidt for meget med vandet fra sit badebassin.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Tidligere var de ellers ret almindelige. Engang var de jo et helt fast element i Touren, men siden Christian Prudhomme tog over som løbsdirektør er de nu en sjælden ”gæst”, som inviteres inden for ca. hvert tredje år. Anderledes har det været med Giroen og Vueltaen, der inden for de senest 20 år meget ofte er startet med et holdløb. Den tradition har Giroen imidlertid droppet totalt, og Vueltaen er begyndt at variere så meget, at vi i de seneste fire udgaver kun har haft ét holdløb, nemlig den omtalte etape i 2019. I ugelange etapeløb har de altid været meget sjældnere, og nu har Tirreno, der ellers i mange år altid åbnede med et holdløb, også droppet det. Vi havde en undtagelse i Tour of Britain sidste år, hvor der var det hidtil eneste større holdløb efter coronanedlukningen, men disciplinen er virkelig en uddøende race, da den som bekendt heller ikke har været på VM-programmet siden 2018.

Nu får rytterne imidlertid igen lov til at prøve kræfter med disciplinen, men ligesom vi stakkels optaktsskribenter, der pludselig skal til at foretage nogle analyser, vi ikke har foretaget i lang tid, må også pedalheltene være temmelig uskarpe. For mange vil det være det allerførste holdløb som professionel, og selvom mange har prøvet det i U23-tiden, da særligt Tour de l’Avenir har det som et relativt fast element, og mange mindre løb også dyrker det, vil det være en temmelig ny og uvant oplevelse for en stor del af holdene. De er nu også så sjældne, at det næppe er noget, der arbejdes meget med i løbet af sæsonen.

Til gengæld får de lov til at øve sig på disciplinen i sin reneste form, for det er et helt klassisk holdløb, der bydes på i Utrechts gader, når den hollandske by skriver historie som den første i verden til at blive besøgt af alle grand tours. Det er i det meste af Holland fladt, fladt og fladt, og det er således en rute, hvor det er wattmonstrene og ikke klatrerne, der vil trives. Ruten ser dog på kortet meget teknisk ud, og i den indledende dase og mod slutningen er der ret mange sving. Rutedesigner Fernando Escartin beskriver den imidlertid som værende uden mange tekniske udfordringer, og det kunne tyde på, at mange er svingene kan tages i relativt høj fart. Det vil dog undre mig, hvis ikke så mange sving vil være en udfordring, der vil stille store krav til evnen til at holde sammen på tropperne og til at være opmærksom på holdets hale, når man skal op i fart igen efter de mange kurver. Særligt midtvejs består ruten dog primært af lange, lige boulevarder, og det er et holdløb, der først og fremmest vindes ved, at man har store maskiner.

Sådan er det nemlig med holdløb. Det er altafgørende at have de motorer, der kan drive holdet frem. Ikke mindst Rohan Dennis har været en ganske sublim holdløbsrytter, og han har været drivkraften bag, at BMC i en periode var næsten umulige at slå. Han mestrede nemlig også den anden vigtige kunst, nemlig at have blik for holdet. Vi har tidligere set, at Tony Martin slet og ret har kørt sit hold i stumper og stykker, og det må man naturligvis aldrig gøre. Senere lærte han kunsten, men det vidner om, at det ikke blot er nok at have stærke folk. Man skal også have blik for hinanden.

Det fører til det sidste vigtige element, nemlig homogeniteten. Det er en stor fordel at have et ensartet hold, hvor alle kan bidrage, og hvor der ikke er for mange små klatrere, der blot sidder på hjul. Det er klart, at man sagtens kan leve med, at en eller to mand har mindre at bidrage med, men ansvaret kan hurtigt ligge på for få. I Vueltaen er trupperne dog generelt så spækkede med klatrere, at det er meget svært at finde hold, der er homogene. Har man tre-fire specialister, bør man i dette løb komme meget langt. Endelig er det værd at bemærke, at sprintere ofte er bedre holdløbs- end enkeltstartsryttere, da de ikke helt ulogisk synes mere egnede til denne lidt mere stop-go-agtige kørsel, som man finder i den kollektive, men ikke i den individuelle disciplin.

En vigtig faktor er distancen. Arrangørerne skruer generelt markant ned for den i et forsøg på ikke at skabe de gigantiske forskelle, de gamle 60 km lange Tour-holdløb skabte, og Vueltaen er flere gange startet med så korte holdløb, at hele holdet knap har kunnet nå at føre. Det er dog ikke uset, at vi har haft nogle ganske lange holdløb på åbningsdagen, og selvom forskellene mellem de bedste sjældent er alt for store, kan de svagere hold tabe en del tid. Da Vueltaen senest åbnede med et holdløb over mere end 20 km i 2016 var hele fire mandskaber efter 27,8 km sekunder adskilt af bare syv sekunder, men de sejrende Sky-mandskab vandt mindst 50 sekunder på alle hold uden for top 6, og de svageste seks mandskaber tabte mere end 1.30.  Det vidner om, at åbningsetapen vil have en vis betydning, og selvom et indledende holdløb for publikum meget handler om at få feltet præsenteret, er det en etape, der kan skabe forskelle, som også efter tre uger kan spille en rolle - i hvert fald mellem de gode og de svage hold.

Desværre ser vejret ud til at blive et tema. Heldigvis taler meget for, at dagens mange byger vil være væk om aftenen, men en tidlig byge kan ikke udelukkes. Samtidig kan vejene være våde fra start, selvom etapen ender med at blive afviklet i tørvejr, og regn kan derfor få en helt afgørende rolle, som den vil have, hvis der vil være vand i de mange sving. Det bliver meget svært at vinde, hvis man kører i vådt føre, mens andre har tørre betingelser. Heldigvis taler mest for, at det bliver tørt for alle.

Vinden er dog også en ret markant faktor. Som man ofte ser det om aftenen, lægger vinden sig, og der vil være en ret markant forskel mellem de første og sidst startende. Heldigvis afvikles hele etapen i byzone, hvorfor eksponeringen vil være mindre, ligesom publikum vil give en del læ, men forskellen vil være så stor, at jeg tror, at det vil spille en rolle. Lodtrækningen om startrækkefølgen vil således ikke være uvæsentlig. Da man starter og slutter samme sted, har man lige meget med- og modvind, og selvom det vil være eksponeringen, der afgør, hvem der har fordele og ulemper, betyder ren byzone, at der næppe er nogle meget åbne stykker undervejs. Al logik tilsiger således, at de sidst startende med roligere betingelser vil have en ikke ubetydelig fordel, som mangedobles, hvis de første hold tillige er uheldige med regnen.

Umiddelbart ligner det et opgør mellem Quick-Step Alpha Vinyl Team, Ineos og Jumbo med BikeExchange som farlige outsidere. Det kan gå alle tre veje, men jeg går med belgierne. Holdet har nemlig et hav af tempostærke folk, der giver en stærk homogenitet uden reelt svage led, og samtidig har de den store motor, der kan gøre forskellen, i form af Remco Evenepoel. Han ledsages endda af Remi Cavagna, der i Polen endelig fandt den form, han har savnet, og hvis Evenepoel er lige så flyvende på førstedagen efter en pause, er han slet og ret uhyggelig.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Det giver en uhyre stærk motor med to sublime temporyttere, men derudover må også Ilan van Wilder regnes som decideret specialist, selvom ruten ikke er hans. Julian Alaphilippe kører altid gode enkeltstarter, og det gælder formentlig særligt på et holdløb, hvor han vil kunne drage fordel af sin lidt mere eksplosive karakter, mens Fausto Masnada pludselig kørte fornemme enkeltstarter sidste år. Både Dries Devenyns og Pieter Serry er tillige ganske hæderlige i kampen mod uret, og Devenyns har i år endda kørt nogle af sine bedste enkeltstarter overhovedet. Kun Louis Vervaeke er vel uden den helt store historik, men det giver samlet set et fremragende og homogent hold.

Den største trussel er sjovt nok Evenepoel. Vi har før set, at han er blevet så ivrig, at han har ødelagt det for sit hold, som da han slet og ret forhindrede Fabio Jakobsen i at vinde 4. etape i Valencia, og min frygt er, at han vil være så topmotiveret til karrierens første store holdløb, at han slet og ret kommer til at rive holdet i stumper og stykker. Heldigvis er der nogle erfarne folk i Alaphilippe, Devenyns og Serry, og kan de holde styr på fænomenet, så hans kræfter ikke bruges kontraproduktivt, regner jeg med belgisk sejr. Så må vi se, om Evenepoel også skal have lov at have sin første førertrøje i en grand tour, om Alaphilippe skal have den oplevelse, eller om de måske endda kunne finde på at give dem til en af hjælperne.

Jeg tror, at dem største trussel er Jumbo-Visma. Ovenfor har jeg allerede beskrevet, hvordan Rohan Dennis har udmærket sig som verdens måske bedste holdløbsrytter, og selvom han ikke har helt samme power, som da han vandt det ene holdløb med BMC efter det andet, er han stadig en af verdens bedste temporyttere med enorm erfaring i at bruge sine kræfter rigtigt i denne disciplin. Han ledsages af Edoardo Affini, der jo er en af verdens mest kraftfulde i denne slags terræn, samt naturligvis Primoz Roglic, der måske ikke elsker flade enkeltstarter, men stadig tilhører den absolutte elite.

Det giver et fabelagtigt maskinrum med tre giganter, men derefter halter det. Nok kan Mike Teunissen og Chris Harper forsvare sig i kampen mod uret, og nok var Robert Gesink engang faktisk ganske stærk i kampen mod uret, men Sepp Kuss og Sam Oomen er deciderede blylodder, der bare skal slæbes igennem. Vi aner heller ikke, hvor formstærk Roglic er, ligesom Dennis’ form er usikker, da han blev indlagt med en uforklarlig sygdom dagen inden Commonwealth Games. Holdets motor er enorm, men sammenlignet med Quick-Step mangler der noget homogenitet, og der er usikkerhed om formen hos to af de vigtigste motorer. En sejr på hjemmebanen vil dog være en gigantisk triumf, som vil slette mindet om badebassinet, der ødelagde det hele for tre år siden.

Det tredje superhold er INEOS Grenadiers. Sammenlignet med Jumbo er motoren ikke helt så stærk, men til gengæld er de mere homogene end hollænderne. Den store motor er Ethan Hayter, der har etableret sig som en regulær tempogigant, men også Luke Plapp er en fremragende temporytter. Nok er han svingende, men også Dylan van Baarle kører i disse år ganske solide enkeltstarter, og efter nogle svage år har Tap Geoghegan Hart i år imponeret stort i disciplinen. Det samme har Richard Carapaz, der selv i fladland som dette har kørt chokerende godt i år, og også Pavel Sivakov har i år kørt sine bedste enkeltstarter nogensinde.

Holdet har dog også svagheder. Carlos Rodriguez har i år vist, at han fortsat har sine mangler, men at kalde ham decideret temposvag vil være en overdrivelse. Ben Turner har heller ikke kørt store enkeltstarter, selvom han blev nr. 3 i Baby-Giroen sidste år, men han har i det mindste en enorm power. Ingen af de to vil være deciderede blylodder, som Kuss og Oomen vil være det hos Jumbo, og det giver en større homogenitet. Så er spørgsmålet, om Hayter kan matche motorerne hos Quick-Step og Jumbo. Det vil være påkrævet, hvis Ineos nok engang skal åbne Vueltaen med en holdløbssejr.

Holdet, der kan slå de indlysende favoritter, er Team BikeExchange-Jayco. Holdet har som bekendt skabt det ene tempomirakel efter det andet i 2022, og de styres af Marco Pinotti, der var ”the mastermind” bag BMCs totale dominans i disciplinen. De har samtidig Luke Durbridge og Michael Hepburn, der må være blandt feltets allermest erfarne holdløbsryttere, og de har begge i år kørt deres bedste enkeltstarter i mange år. Læg dertil, at Simon Yates jo har forbedret sine evner helt enormt, og at Lawson Craddock trods skuffelserne i år stadig må regnes som specialist.

Herefter halter det mere, men Callum Scotson var faktisk specialist i sin U23-tid, og sprintere som Kaden Groves plejer som sagt at være gode holdløbsryttere, og det vil særligt gælde for en sprintertype som ham. Lucas Hamilyon har i år forbedret sig enormt, og Kelland O’Brien kommer fra banen. Der er således en ganske fin homogenitet, men det store problem er, at motoren mangler. Durbridge og Hepburn kan ikke matche motorerne på de bedste hold. Heldigvis har vi før set, at australierne har vundet holdløb uden den åbenlyse motor, og det kan de måske gøre igen denne gang. De har i hvert fald enorm rutine i at vinde i disciplinen.

Vi kan vel også tillade os at have en vis forventning til UAE-Team Emirates. Araberne har i hvert fald to solide motorer i Joao Almeida og Brandon McNulty, og vi så jo i Dauphiné, at vidunderbarnet Juan Ayuso pludselig kunne køre enkeltstart. Nok kører Ivo Oliveira svage enkeltstarter i et professionelt felt, men han er trods alt tidligere portugisisk mester og kommer fra banen, hvilket plejer at være en stor fordel i disse løb. Både Jan Polanc og Marc Soler kører trods store udsving af og til fornemme enkeltstarter, og som sagt plejer sprintere som Sebastian Molano og Pascal Ackermann heller ikke at være ringe.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Med andre ord fremstår truppen som homogen uden alt for svage led, og selvom de ikke har en Evenepoel, har de to solide motorer. Min største bekymring er den manglende erfaring, da en meget stor og vigtig del af truppen består af unge ryttere, der aldrig har kørt et professionelt holdløb. Det kan koste på den kringlede rute.

Herefter bliver holdene betydeligt sværere at rangere, men jeg prøver med Trek-Segafredo som nr. 6. Amerikanerne kommer med tre solide specialister i form af Mads Pedersen, der plejer at være flyvende med Touren i benene, Daan Hoole, der har kørt fornemme enkeltstarter i år, samt den lidt svingende Antonio Tiberi, der i Dauphiné viste, at han kommer langt også i dette selskab. Samtidig viste Alex Kirsch i Belgium Tour, at han på et holdløb vil kunne bidrage ganske pænt, og i gamle dage var Dario Cataldo faktisk en glimrende temporytter, selvom det er længe siden.

Desværre har holdet også en enorm svaghed. Julien Bernard og i særdeleshed Kenny Elissonde og Juan Pedro Lopez kan ikke hjælpe med meget, og Lopez, der er holdets klassementsmand, kan meget vel sidde over hele vejen, så de ikke risikerer at tabe ham. Derudover lider også de under en enorm mangel på erfaring, da en stor del af holdet aldrig har kørt professionelle holdløb, og d selv en mand som Pedersen faktisk hr en relativt begrænset erfaring på det område. Motoren synes dog solid, og selvom de har blylodder, er det ikke værre, end det er for resten af de tilbageværende hold.

Lidt af det samme kan siges om Bahrain-Victorious. Araberne kommer med en forrygende motor i Fred Wright, der i Touren og ved Commonwealth Games viste, at han nu skal regnes som topspecialist. Han mangler til gengæld en masse erfaring, men den bør Luis Leon Sanchez kunne kompensere for. Han har bestemt ikke fordums tempoevner, men powerfuld er han stadig, og det samme kan siges om eks-specialisten Jasha Sütterlin.

Herefter stopper festen dog også. Nok kan Wout Poels forsvare sig på en enkeltstart, men det går ned ad bakke, og Edoardo Zambaini, Santiago Buitrago, Gino Mäder og Mikel Landa er alle blylodder, som skal slæbes med. De to sidstnævnte må endda ikke blive sat af, og det er desværre en meget stor procentdel af svage folk. Jeg synes dog, at motoren ser fornuftig ud, og i år har Bahrain vist, at de ikke lider så meget under materiellet, som de tidligere gjorde.

Jeg har lidt svært ved at greje Team DSM. De har en fabelagtig motor i Thymen Arensman, og også Nikias Arndt er jo en god temporytter - som sprinter måske særligt på et holdløb. De ledsages også af Marco Brenner, der i Polen pludselig genfandt sine tempoevner fra juniortiden, og de er uden alt for mange svage led. Nok er Mark Donovan og Henrik Vandenabeele rene blylodder, men sprintertyper som erfarne John Degenkolb og Joris Nieuwenhuis burde kunne bidrage, særligt Degenkolb. Jonas Hvideberg er ikke specialis, men har da i hvert fald noget power, og det ligner således en trup uden alt for mange svage led, en vis homogenitet og ikke mindst en solid motor. Materiellet er også i top, men det er et problem, at holdet er meget uerfarent. Kan Arndt og Degenkolb styre tropperne, bør det ikke gå helt galt.

BORA-hansgrohe står til at tabe en del tid til deres vigtigste konkurrenter. De kommer nemlig til løbet med en trup helt uden specialister, for vi må konstatere, at Wilco Kelderman og Ryan Mullen ikke længere kan regnes som værende eksperter. De har dog stor erfaring i tidskørsler, og som sagt er sprintere ofte gode holdløbsryttere. Det bør give særligt Danny van Poppel, men også Sam Bennett og måske også Jonas Koch en vis værdi. I Giroen så vi også, at Jai Hindley har forbedret sig meget, og i Schweiz Rundt viste Sergio Higuita også, at han ikke bare et rent blylod. Det er Matteo Fabbro til gengæld nok, men truppen virker ikke helt uden homogenitet. De mangler motoren, men sammenlignet med mange andre hold har de mere fladbanepower, og de har trods alt to tidligere specialister i truppen også. Deres materiel bør også hjælpe dem ganske meget.

Movistar Team var engang så gode til holdløb, at de vandt bronze til VM og har vundet Vuelta-holdløb. De har imidlertid sagt farvel til næsten alle deres specialister, og de er slet ikke på samme niveau længere. De har dog for vane altid at gøre det hæderligt i Vueltaen, og de kommer med to solide specialister i form af Nelson Oliveira og Mathias Norsgaard, der jo ved DM begyndte at vise fordums klasse igen. Resten af holdet er til gengæld ikke imponerende, men Lluis Mas kan godt forsvare sig, og i gamle dage var Alejandro Valverde og Enric Mas jo faktisk ganske tempostærke. Valverde og Jose Joaquin Rojas har tillige enorm erfaring, og selvom de er temposvage, er Carlos Verona og Gregor Mühlberger ikke deciderede blylodder. Det er således et relativt homogent hold med meget stor erfaring, og de er uden helt åbenlyse svagheder. Det bør give et hæderligt resultat i et løb, hvor de altid gør det fornuftigt.

Læs også

Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med

Hvem skal have den sidste plads? Lad mig prøve med Astana Qazaqstan Team. Kasakkerne er helt uden specialister, men vi ved jo alle, hvor store tempomirakler de leverede sidste år. Materiellet er i hvert fald i år, og selvom det har knebet meget i år, kørte Alexey Lutsenko jo fornemme enkeltstarter sidste år. Samuele Battistella har været meget svingende, men han har kørt to gode enkeltstarter i år, senest i Polen, og Vincenzo Nibali kørte pludselig en god Giro-enkeltstart igen og har i hvert fald masser af erfaring. Det er ikke hans rute, men David de la Cruz var jo også tidligere en glimrende temporytter, og de har således fire mand med en vis tempohistorik, og rammer Miguel Angel Lopez en dag som i Algarve sidste år, er han jo faktisk også brugbar. Derefter begynder det til gengæld at knibe gevaldigt med blylodderne Vadim Pronskiy, Harold Tejada og Yevgeniy Fedorov, men i lyset af holdets nylige tempohistorik bliver det næppe helt skidt, selvom de helt sikkert ikke vinder, som de gjorde, da Vueltaen sidste startede med så langt et holdløb.

Blandt de øvrige hold kunne man fremhæve Israel-Premier Tech, der har nogle motorer i Patrick Bevin, Daryl Impey, Alessandro de Marchi og måske igen nu også Chris Froome, men det halter meget med resten. Groupama-FDJ står godt med Bruno Armirail og Miles Scotson, ligesom Thibaut Pinot er erfaren og relativt kraftfuld, mens de har to sprintere i Jake Stewart og Fabian Lienhard, men på de øvrige pladser kniber det. EF Education-EasyPost har en vis tempohistorik, men her har et ret svagt tempohold, selvom Hugh Carthy, Rigoberto Uran, Julius van den Berg og Mark Padun bør sikre, at det ikke går helt elendigt. Ag2r-Citroën Team har motoren i Bob Jungels, men ser meget sløje ud på de andre pladser, og det samme gælder for Lotto Soudal trods to motorer i Thomas de Gendt og Harry Sweeny. Team Arkea Samsic har en god motor i Thibault Guernalec og en okay power på flsd vej, som også det ellers temposvage Alpecin-Fenix har i kraft af deres lead-outs og sprintere. For Cofidis, Intermarché-Wanty-Gobert Materiaux, Burgo BH, Equipo Kern Pharma og Euskaltel Euskadi er det en dag, der skal overstås.

VIGTIG BEMÆRKNING: Optakten er skrevet, inden startrækkefølgen var kendt. Hvis vejrudsigten torsdag aften fortsat indikerer, at de sidst startende kan have en markant fordel, vil jeg opdatere optakten og måske bytte rundt på rangeringen nedenfor. Ovenstående er således alene en rangering baseret på min forventning af styrkeforholdet uden hensyn til vind og potentielt våde veje.

OPDATERING: Vejrudsigten indikerer nu, at der er en relativt stor risiko for byger på 50% i den første times tid, men derefter vil den blot være 10-15%. Vinden vil lægge sig, men først for alvor efter etapens afslutning. Det kan stadig give en lille fordel til de sidst startende, men det bliver næppe afgørende. Det helt afgørende bliver, om de første får våde veje eller ej. Mest sandsynligt er det stadig, at forholdene vil være lige, men der er en risiko. Heldigvis starter favoritholdene næsten alle på samme tid og til sidst, men særligt BikExchange og til dels Bahrain risikerer at være uheldige. Jeg fastholder min rangering nedenfor, da det er umuligt at vide, om vejene vil være våde eller ej.

Feltet.dks vinderbud: Quick-Step Alpha Vinyl Team

Øvrige vinderkandidater: Jumbo-Visma, INEOS Grenadiers

Outsidere: Team BikeExchange-Jayco, UAE-Team Emirates, Trek-Segafredo

Jokers: Bahrain-Victorious, Movistar Team, BORA-hansgrohe, Team DSM, Astana Qazaqstan Team

Starttider

18.30 Burgos-BH
18.34 Intermarché-Wanty Gobert
18.38 Israël-Premier Tech
18.42 Groupama-FDJ
18.46 Arkéa-Samsic
18.50 Cofidis
18.54 Euskaltel-Euskadi
18.58 EF-EasyPost
19.02 BikeExchange
19.06 AG2R-Citroën
19.10 Bahrain Victorious
19.14 Lotto Soudal
19.18 Alpecin-Deceuninck
19.22 Équipo Kern Pharma
19.26 Team DSM
19.30 BORA-hansgrohe
19.34 Team UAE
19.38 Astana Qazaqstan
19.42 Trek-Segafredo
19.46 INEOS Grenadiers
19.50 Quick-Step-Alpha Vinyl
19.54 Movistar
19.58 Jumbo-Visma

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER