Prøv vores nye app
Optakt: 1. etape af Volta ao Algarve
05. maj 2021 17:29Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

Åbningsetapen i Algarve har altid været en sag for sprinterne, og det ventes den også at blive denne gang. Ganske vist venter der et nyt opløb i Portimão, hvor der skal spurtes på en let stigende opløbsstrækning, men feltets topsprintere vil gøre alt for at ikke at lade denne mulighed gå til spilde - hvis de da kan håndtere den sidevind, der muligvis kan komme i spil i finalen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

SPECIAL TILBUD: LIVESTREAM VOLTA AO ALGARVE OG GIRO D'ITALIA 

 

Ruten

I mange år har det været en tilbagevendende tradition, at løbet indledes med en sprinteretape med en teknisk vanskelig og småkuperet finale i Albufeira. Den har både givet en mulighed til hurtige afsluttere og til klassikerryttere, der kan angribe i finalen, og krævet opmærksomhed fra klassementsrytterne, der har skullet undgå de mange huller, der altid syntes at opstå. For første gang siden 2009 ændrede man i 2017 på formatet ved at gøre Albufeira til startby for en etape, der sluttede i Lagos, hvor en mere enkel finale blev rammen om en massespurt, og Lagos har i de seneste fire år været vært for et første sprinteropgør. Sådan bliver det dog ikke i år, hvor man vender rundt på sidste års åbningsetape, og derfor er det denne gang Portimão, der som noget helt nyt vil skulle bestemme indehaveren af den første førertrøje. Det ændrer dog ikke på, at det som altid ventes at blive en sprinter, der først kommer til fadet - denne gang i en let stigende spurt.

.

Årets åbningsetape er 189,5 km lang og fører feltet fra Lagos til det nye mål i Portimão. De to byer er naboer med blot få kilometer imellem sig, og etapen består derfor af en tur rundt i terrænet nord for kysten. Fra starten bevæger man sig mod nordvest ind i landet ad en let stigende vej, inden man vender rundt for at køre mod sydøst af en let faldende vej tilbage mod kysten. Her drejer man mod øst og nordøst for at køre ganske tæt ind mod Portimão, men i stedet for at køre ind til mål, kører man en omgang på en stor rundstrækning i området nordøst for byen.

 

Den indledes med, at man igennem helt fladt terræn kører mod nord, øst, syd og slutteligt øst frem til dagens første spurt, der kommer efter 61,7 km. Derfra stiger det let, mens man fortsætter mod nordøst frem mod et let kuperet område, der leder mod nordøst og siden sydøst frem til det østligste punkt, hvor man følger en nedkørsel mod syd. Den leder frem til dagens udfordring, når man drejer mod sydvest for at passere kategori 3-stigningen Picota (3,0 km, 5,6%), der slutter med en kilometer med 8,0% og har top efter 106,5 km. En nedkørsel leder nu mod vest, inden man igennem småkuperet terræn snor sig mod nordvest og sydvest frem til dagens anden spurt, der kommer efter 124,4 km. Herfra bliver det helt fladt, når man kører mod nordvest og sydvest frem til Lagoa, inden det går mod nordvest og nord frem til dagens sidste spurt, der kommer efter 160,5 km. Rundstrækningen afsluttes nu med et fladt stykke, der leder mod nordvest, vest og syd.

 

Læs også
Dansk sprintertalent tager stor sejr

 

Efter rundstrækningen sætter man kursen mod Portimão og kysten. Det falder let, mens man kører mod syd hele vejen ned til vandet, hvorefter man kører mod sydøst hen langs den relativt flade kystvej, der dog er let faldende fra 2 km-mærket og let stigende med i alt 2,1% på den sidste kilometer. Kystvejen byder på rundkørsler med 2800 og 2000 m igen, inden man drejer væk fra kystvejen og mod nordøst i en sidste rundkørsel med 600 m igen

 

Etapen byder på i alt 1719 højdemeter.

 

Portimão var i mange år fast målby for løbet, der ofte sluttede med en enkeltstart i byen. Det skete senest i 2012, hvor Bradley Wiggins vandt foran Tony Martin og Richie Porte, i 2011, hvor Tony Martin vandt foran Lieuwe Westra og Tiago Machado, og i 2010, hvor Luis Leon Sanchez vandt foran Alberto Contador og Sebastien Rosseler. I 2009 sluttede løbet med en sprinteretape, der blev vundet af Heinrich Haussler foran Greg van Avermaet og Wouter Weylandt, og det samme skete i 2008, hvor sprinterne dog blev snydt af Bernhard Eisel, der kørte alene hjem med 3 sekunder ned til fire mand anført af Rui Costa og Celestino Pinho. I 2007 vandt Alessandro Petaschi spurten foran Fabrizio Guidi og Olaf Pollack, mens løbet i 2006 også var været for en sprinteretape - denne gang ikke sidste etape - der blev vundet af Gert Steegmans foran Robert Förster og Thomas Ziegler. I 2005 var Tom Steels hurtigere end Stuart O’Grady og Olaf Pollack, mens Candido Barbosa i 2004 spurtsejrede foran Alberto Benito og Stuart O’Grady. I 2002 vandt Candido Barbosa også, denne gang foran Isaac Galvez og Angel Edo, mens Endrio Leoni i 2001 var hurtigere end Steven de Jongh og Nuno Marta. Byen lagde også asfalt til prologen i Volta a Portugal i 2008 og 2007, hvor hhv. Ruben Plaza og Martin Garrido sejrede.

Annonce

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

 

Vejret

En kalenderplacering i maj giver naturligvis helt anderledes temperaturer, end vi er vant til, og det kommer til udtryk på en flot onsdag. Her vil solen skinne fra en skyfri himmel, og temperaturen vil nå hele 26 grader Til gengæld vil det blæse op i løbet af eftermiddagen, så vindstyrken undervejs stiger fra 15 til 27 km/t. Retninger nordvest, hvilket på den store rundstrækning primært giver sidemedvind på første del og sidemodvind på anden del. Til sidst får man sidemedvind på stykket ud mod kysten og hen ad kystvejen, inden man får sidemodvind på de sidste 600 m.

 

Favoritterne

Både datoen og finalen er ny, men det ændrer ikke på karakteren af 1. etape. Det er altid en sprinter, der får det første ord i Algarve, og det vil være en stor overraskelse, hvis ikke det bliver sådan igen i 2021. Ganske vist er feltet betydeligt svagere, end vi normalt ser det, men hvor løbet falder dårligt for klassementsrytterne, der enten kører Giro eller holder pause, er terminen faktisk god for sprinterne. De, der ikke har kørt Giro, har nemlig haft pause siden brostensklassikerne, og derfor er løbet her en glimrende lejlighed til at komme i gang igen.

 

Derfor har løbet også tiltrukket to supersprintere i form af Sam Bennett og Pascal Ackermann, og dermed ved vi også, hvilke hold der vil gøre. Deceuninck og Bora vil formentlig lægge løbet i et jerngreb og sikre, at et udbrud er chanceløst. Med de mange små portugisiske hold, for hvem dette er et sæsonhøjdepunkt, burde der være kamp om at ramme udbruddet, men de to favorithold skal nok sørge for, at udbruddet bliver ufarligt og holdes i kort snor.

 

En udbrudssejr bør derfor være helt urealistisk. Til gengæld er vinden en joker. Den er nok for svag i starten, hvor der ellers er farlig sidemedvind, men efterhånden som det blæser op, kan det blive farligt. Der er sidemodvind i langt hovedparten af sidste halvdel af etapen, og derfor tror jeg faktisk, at det her bliver hverken nervøst eller hurtigt. Det kan godt blive en langgaber, men til gengæld tror jeg, at det vil blive meget stressende, når man drejer ind i den afsluttende sidemedvind. Det burde ske med 22,4 km igen, og spørgsmålet er, om det kan splittes. Historien i Algarve viser dog, at det aldrig rigtigt sker, og selvom jeg ikke udelukker, at det kan ske, tror jeg mest, at det bare vil skabe nervøsitet. Når de med 5,7 km igen rammer kystvejen, tror jeg, at der bliver for megen medvind.

Annonce

 

Mit bedst bud er derfor, at vi får en fuld massespurt, selvom jeg ikke udelukker et sent sidevindsræs. Selve spurten er ikke kompliceret, før man når frem til svinget med 600 m igen. Her skal man sidde som en af de forreste, og derfor er positionering vigtig. Det samme er timing dog, for en 600 m lang opløbsstrækning, der stiger med godt 2% og byder på modvind, skal man passe meget på ikke at undervurdere.

 

Det er klart, at etapen to store favoritter i Bennett og Ackermann. Det skyldes både deres egen styrke, men lige så meget deres tog. Begge kommer nemlig med et uhyre stærkt lead-out, og man må derfor formode, at de to hold kommer til at slås med hinanden frem mod den sidste rundkørsel.

 

Selvom Bora er stærke, er det dog næsten skræmmende, så imponerende Deceuninck er, og derfor må Sam Bennett være favorit. Vi mangler Florian Senechal og måske også Yves Lampaert og Zdenek Stybar for at have samlet de ryttere, der normalt kører lead-out, men det er godt nok et uhyggeligt tog, de møder op med. Den største udfordring er næsten at bestemme rækkefølgen og at finde en mand til at føre hele dagen, men mon ikke den opgave går til stadig formsvage Fabio Jakobsen. Herefter kan Kasper Asgreen holde dem fremme i finale, og dernæst vil jeg gætte på, at et tog med rækkefølgen Shane Archbold-Bert van Lerberghe-Davide Ballerini-Michael Mørkøv-Sam Bennett vil skyde frem. Den kombination kan selv Bora næppe matche, og jeg vil tro, at de sætter sig på flæsket inden rundkørslen, hvor det sikkert er Ballerini, Mørkøv og Bennett, der går først igennem. Det stigende opløb er ideelt for Bennett, og selvom han altid er rusten efter en pause, er det svært at se, at han med dette tog kan slås. Derfor er han min favorit.

 

Jeg har dog også været imponeret over Bora i år, og derfor har Pascal Ackermann en chance. Martin Laas har været forrygende i år, og nu må den i starten skadede Rüdiger Selig efterhånden også være skarp igen. Med Michael Schwarzmann-Laas-Selig-Ackermann har man et tog, der i hvert fald kan true Deceuninck og som minimum sikre, at Ackermann sidder lige bag Bennett. Desværre har tyskeren spurtet skidt igen i år, og han er sejrsløs. Det stigende opløb passer også langt bedre til Bennett, men Ackermann kan med god position måske slå til, hvis Bennett igen er rusten eller mistimer sin spurt i modvinden.

 

Dernæst vil jeg pege på Jon Aberasturi. Vi vidste godt, at baskeren var hurtig, men han overraskede alligevel på sidste etape i Valencia, hvor han så ud til næsten at komme med dobbelt fart af Arnaud Demare. Den etape kunne han godt have vundet, og det viser, at det er muligt også i dette felt, hvis farten er det samme. Det stigende opløb burde endda være perfekt, og han er god i positionskampen, men han har ikke samme tog som de to favoritter.

Annonce

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 

Danny van Poppel var en af oplevelserne i klassikerne. Hollænderen var tilbage ved fuld styrke, og nu skal han vise, at det også gælder i spurterne. Efter en pause kan Van Poppel sagtens eksplodere og udgå efter 10 km, men er han i form, passer det stigende opløb. Han er normalt god i positionskampen, hvor han støttes af bror Buy, men det har nu knebet uventet meget i år.

 

En oplevelse i Tyrkiet var Stanislaw Aniolkowski, der med sin eminente positionering var med fremme hver eneste dag. Han viste både god fart og altså god positionering, hvilket er vigtigt i denne type finale. Til gengæld har han til gode at bevise, hvor god han er i en stigende spurt.

 

Kan Marc Sarreau komme tilbage på sporet? Skiftet til Ag2r har ikke gjort ham godt, men hans 9. plads i sidevinden i Scheldeprijs gav håb. Hvor han står formmæssigt efter en pause, er usikkert, men han vil elske det stigende opløb. Problemet er som altid positioneringen i denne type finale, men her hjælpes han godt af Damien Touzé og Oliver Naesen.

 

Det har været et skidt år for Eduard Grosu, der ikke rigtigt har fået det til at spille. I Tyrkiet var han skuffende, og han synes ikke at have hverken fordums fart eller positioneringsevne. Normalt er et sent sving og en stigende spurt dog noget for ham, og derfor kan man håbe på oprejsning.

 

Kan Ryan Gibbons stadig spurte? Det er godt nok længe siden, han har haft chancen, men i gamle dage var han god i positionskampen, og et stigende opløb burde passe ham. Han har med Oliveira-brødrene et af de bedre tog, og derfor burde han have gode chancer for at sidde fornuftigt. Til gengæld er det tvivlsomt, om farten rækker til at vinde.

Annonce

 

SPECIAL TILBUD: LIVESTREAM VOLTA AO ALGARVE OG GIRO D'ITALIA 

 

Den stigende spurt burde også være god for Thomas Boudat, der i år faktisk har været i god form. Spurterne er der også ikke gået godt, og hans positionering er en stor udfordring i denne type finale. Han har dog Christophe Noppe til at føre sig frem, og sidder han rigtigt, burde han stadig være relativt hurtigt.

 

Mikel Aristi vil også elske det stigende opløb, men hans positionering er en stor udfordring. Det så vi senest i de to spurter i Valencia, og derfor sidder han sikkert igen for langt tilbage. Til gengæld har han med sine to andenpladser i år faktisk vist god fart.

 

Ethan Hayter er først og fremmest klassementsrytter, men han vil utvivlsomt også forsøge sig i spurten. Han er dog mere en mand til de hårde dage, og dette løb ligger ikke ideelt til ham. Samtidig har det knebet lidt med positioneringen, hvor han hos Ineos kun har Leonardo Basso som støtte. Til gengæld burde det stigende opløb øge hans chancer.

 

Læs også
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

 

Jeg har svært ved at se andre sprintere vinde. FDJ har den spændende unge Marijn van den Berg, der allerede har vundet i Kroatien i år, men han vil formentlig få det svært i positionskampen på dette niveau, hvor farten næppe rækker hele vejen. Edwin Avila og Colin Joyce vil elske det stigende opløb, men mangler den fornødne fart, og hos Kern Pharma har Enrique Sanz været skuffende i lang tid.

Annonce

 

På kontinentalholdene er det særlig værd at holde øje med Luis Gomes, der ligner bedste bud, men også Leangel Linarez er en hurtig herre. Daniel Freitas kan også spurte, ligesom Daniel Mestre kan det. Det er også før set, at Cesar Martingil har kørt en spurt.

 

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Pascal Ackermann, Jon Aberasturi

Outsidere: Danny van Poppel, Stanislaw Aniolkowski, Marc Sarreau, Eduard Grosu

Jokers: Ryan Gibbons, Thomas Boudat, Mikel Aristi, Ethan Hayter, Marijn van den Berg, Enrique Sanz, Edwin Avila

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - PRÆMIER FOR 50.000 KRONER

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering.
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig.
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering.
Sam Bennett
Pascal Ackermann, Jon Aberasturi
Danny van Poppel, Stanislaw Aniolkowski, Marc Sarreau, Eduard Grosu
Ryan Gibbons, Thomas Boudat, Mikel Aristi, Ethan Hayter, Marijn van den Berg, Enrique Sanz, Edwin Avila
Colin Joyce, Luis Gomes, Leangel Linarez, Daniel Freitas, Daniel Mestre, Cesar Martingil
INFO
Optakter
Nyheder
Volta ao Algarve
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Onsdag den 24. april 2024

Landevej
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads
Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
LIVE nu: Kæmpetalent i angrebshumør
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle
Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl
Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv

Annonce

Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord

Annonce

Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye

Annonce

Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt
Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt
Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Landevej
Stortalent tager førertrøjen: Philipsen bliver glad, når han ser det
Udstyr og test
Test: Ekoi Gara MIPS Air
Landevej
Tysker i tårer efter triumf: Der står mange mennesker bag
Landevej
Dansk sprintertalent på podiet i tysk jomfrusejr
Landevej
Verdens bedste sprinter skriver lang kontrakt
Landevej
Quick-Step vil overveje ny Evenepoel-satsning
Landevej
Optakt: 2. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Tidligere toprytter om sportsdirektørjob: Et helvedes job
Landevej
Kron udtaget til stort etapeløb
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
MTB
Video i artiklenHør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Landevej
Stærke danskere udtages til WorldTour-etapeløb
Landevej
Sådan gik søndagens A-løb i Uvelse
MTB
Video i artiklenSe Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Landevej
Det smadrede mine ben, siger frustreret Pidcock
Udstyr og test
Test: ABUS Gamechanger 2.0

Søndag den 21. april 2024

MTB
Video i artiklenSimon Andreassen vinder i World Cuppen
Landevej
Tre danskere i top-10 i hollandsk endagsløb
Landevej
Cort med skadesopdatering: Min mor ville køre hurtigere ned end mig
Landevej
Brown reagerer på første monumentsejr
Landevej
FDJ – SUEZ-rytter snyder favoritterne i imponerende spurt
Landevej
Danmarksmester kører sig til nyt topresultat
Landevej
ColoQuick vinder dobbeltsejr i Vejle
Landevej
Van der Poel fik "stof til eftertanke" i Liège
Landevej
Video i artiklenSe Pogacars kraftfulde angreb på La Redoute
Landevej
Rørt Pogacar tog revanche med svigermor i tankerne
Landevej
Malmberg henter topresultat i Bosnien-Hercegovina
Landevej
Skjelmose: Dét kostede mig løbet
Landevej
Pogacar pulveriserer konkurrenterne med den perfekte opskrift
Landevej
Sådan var Pogacar atter suveræn
Landevej
Vidunderbarn fuldender UAE-dominans i tilbagevendt løb
Landevej
Jakobsen fremhæver dansk stortalent efter første dsm-triumf
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund hjælpe Jakobsen til sin første sejr i år
Landevej
Topplacering giver dansk avancement på sidstedagen
Landevej
Video i artiklenFabio Jakobsen overlegen i Tyrkiet
VIS FLERE

Annonce