Ruten

Det helt nye format til løbet betyder et hav af nye finaler, og det har haft den konsekvens, at sprinterne denne gang ikke har så meget at komme efter. De hurtige folk har som regel haft chancen for at gå efter den første førertrøje, og det ventes dog også at blive tilfældet igen i år, hvor man lægger ud med en relativt flad etape. I år har man imidlertid på flere etaper fundet lidt mere kuperede finaler, hvilket også gælder for åbningsetapen, hvor en sen kategori 3-stigning måske kan rydde lidt ud i de hurtige folk inden spurten.

I alt skal der tilbagelægges bare 156,7 km, der fører feltet fra Istanbul til Tekirdag, der ligger i den lille europæiske del i landets nordvestlige hjørne. Ruten er ganske enkel, idet man stort set gennem hele etapen kører mod vest ad den flade kystvej langs vandet syd for den tyrkiske millionby. Fra start begiver man sig således langs havet mod vest igennem fladt terræn, inden man kortvarigt forlader kysten for at køre op ad en lille kategori 3-stigning (700 m, 7,9%), der har top efter 38,9 km. Herefter går det tilbage mod vandet via en nedkørsel og dernæst igen mod vest langs den flade kystvej i hovedparten af den resterende del af etapen. Undervejs kommer den indlagte spurt efter 92,7 km samt dagens Turkish Beauty Sprint efter 116,8 km, men der er ingen terrænmæssige udfordringer.

Etapen ændrer dog karakter mod slutningen, når man har kurs direkte mod centrum af Tekirdag. Her slår man nemlig en lille sløjfe nord om byen, hvilket betyder, at man forlader vandet for at køre op ad endnu en kategori 3-stigning (2,1 km, 4,9%). Fra toppen resterer bare 13,4 km, der først består af en helt ukompliceret nedkørsel, som fører mod sydvest og syd tilbage mod vandet. Her flader det hurtigt ud over de sidste knap 10 km, der er helt flade. Med knap 4 km igen er man tilbage ved havet, hvor man drejer mod nordøst ind på den lange, lige og helt flade kystvej, der er helt uden sving.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Etapen byder på i alt 1343 højdemeter.

Tekirdag var ofte målby i det lille Tour of Trakya, men har ikke været vært for et større cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Vejret

En af fordelene ved at teste Giro-formen i Tyrkiet er, at der er gode chance for godt vejr. Sådan vil det også være i store dele af årets løb, og der lægges i hvert fald ud med en pæn, men kølig tirsdag. Efter en solrig morgen vil det sky til om eftermiddagen, og temperaturen vil kun nå beskedne 15 grader. Der vil være en let til jævn vind fra sydøst, hvilket giver sidemedvind på den lange tur langs kysten. Til slut vil der være sidemedvind på bakken og medvind på nedkørslen, men til gengæld vil man dreje ind i direkte modvind, når man tager det sidste sving med knap 4 km igen.                                                 

Favoritterne

De hurtige folk er igen i år valfartet til Tour of Turkey i stort antal, men noget kunne tyde på, at mange har udtaget holdene lidt i forventning om, at alt er, som det plejer. Det er det bare ikke denne gang, hvor der kun er to muligheder for massespurter, og af dem ser det endda ud til, at den første kan blive for svær for mange af dem.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Det er nemlig meget passende, at den indledende etape, der ellers oftest har været en flad affære ved den tyrkiske solkyst, i stil med de fleste andre etaper byder på en udfordring i finalen- Årets tema synes at være, at der skal være flere sene bakker og mere variation, og det betyder også, at den ellers meget lette åbningsetape i kraft af afslutningen ikke er helt så enkel, som den plejer.

Alligevel er det ikke den store tvivl om, at sprinterne vil gå efter sejren. Udover denne etape er det kun torsdagens meget lette etape, der lægger op til massespurt, og derfor er de mange store sprinternavne, der er draget til Tyrkiet naturligvis nødt til at tro på, at de kan overleve den sene stigning. Vi skal derfor ikke vente os nogen meget dramatisk etape, men afslutningen vil skabe et element af interessant uforudsigelighed.

Det ligner derfor også en etape, der vil få et ret klassisk forløb. Der er mange relativt små hold, og derfor kan der være lidt kamp om at komme i udbrud i et løb, der nyder massiv international tv-eksponering, men sprinterholdene bør sikre sig, at det kun bliver en lille, kontrollerbar gruppe, der kommer afsted. Herefter må man formode, at Bora, Lotto og Deceuninck holder dem i kort snor på den relativt korte etape, mens de slås om point i særligt den indlagte Turkish Beauty Sprint, der indbringer en særlig trøje.

På den lange tur langs kysten vil der naturligvis være en vis risiko for vind, men det bør ikke blive et tema. Det vil ikke være helt stille, men den lette til jævne nordvestenvind vil ikke skabe mere end højst lidt nervøsitet. Retningen er ellers rigtig til lidt mere drama, men det synes kun sjældent at blive aktuelt på de tyrkiske kystetaper.

Det er derfor bakken til slut, der vil skabe udskilningen. Den er ikke velbeskrevet i løbsbogen, men vi kender efterhånden disse tyrkiske hovedvejsbakker. Der er tale om lange, jævne opkørsler på store, brede veje, der sjældent skaber den helt store selektion. Dataene på 4,9% over 2,1 km er da heller ikke skræmmende, og på mange måder synes der at være tale om en etape, der minder om den, vi kender fra Marmaris, hvor vi år efter år har set reducerede massespurter i relativt store felter. I år vil der være sidemedvind, og det vil øhge udskilningen, og vi vil sikkert også se angreb, ikke mindst i kampen om bjergpointene. Samtidig er det meget tænkeligt, at et hold som Euskadi-Murias med den holdbare Enrique Sanz samt måske også Lotto med Caleb Ewan vil lægge lidt pres på for at komme af med sprinterne, og vi forventer bestemt ikke, at alle kommer med hjem. Alvaro Hodeg har ikke mange chancer, og formsvage Mark Cavendish klarer den næppe heller. Fabio Jakobsen, Eduard Grosu, unge Giovanni Lonardi, Ty Magner samt Matteo Malucelli er også folk, der kan få det vanskeligt.

Bakken bør ikke kunne bruges til effektfulde angreb, og derfor venter vi, at det hele ender i en reduceret massespurt. Den er til gengæld helt enkel, når det over de sidste knap 4 km går ad en lang lige kystvej med direkte modvind. Her burde der være god plads til virkelig at lade benene tale i en finale, hvor positionering er knap så afgørende, men hvor timing i modvinden vil være vigtig.

Alt sammen får det os til at pege på Sam Bennett som vores favorit. Ireren er stadig på revanchejagt, efter at Bora har nægtet har start i Giroen, og den må man sige, at han har taget. Allerede sidste år viste han sig som en af verdens suverænt hurtigste, og den status har han til fulde bekræftet i et fornemt 2019. Han slog således en meget formstærk Fernando Gaviria samt Elia Viviani på ren fart i UAE Tour, og i Paris-Nice fik han ram på en ganske vist meget træt Dylan Groenewegen samt vandt endda yderligere en enkelt etape.

Nu skal Bennett så atter vise, at han burde have haft en billet til Italien, og det burde kunne lade sig gøre i et løb, hvor han har vundet et hav af etaper i de seneste to år. Med den klatrestyrke, han har vist i det sidste års tid, bør bakken kun være til hans fordel, og der er ingen tvivl om, at han er feltets hurtigste mand. Til gengæld har han ikke sit bedste tog, da Hverken Michael Schwarzmann, Erik Baska eller Shane Archbold kan vide sig sikre på at klare stigningen. Han bør dog stadig have både Christoph Pfingsten og Lukas Pöstlberger, og selvom han vil blive overrumplet af Deceuninck, bør det være nok. Bennett har nemlig i år positioneret sig fremragende - et område, der ellers tidligere har haltet - og i en ukompliceret finale bør han med sin fart kunne tage endnu en sejr i et stærkt 2019.

Vi er meget i tvivl om, hvad vi skal mene om Fabio Jakobsen på denne etape. Hollænderen har siden sidste års Tour of Guangxi vist, at han har nået en fantastisk topfart, der i Kina gjorde ham suveræn i kamp med Groenewegen og Pascal Ackermann, og det har han i år bekræftet med helt suveræne spurter i Algarve og senest i Scheldeprijs, hvor han var i en klasse for sig. Til gengæld er han ikke den mest klatrestærke type, og bakken kan vise sig for hård til ham. Omvendt viste han i sidste års Bretagne Classic, at han med god form slet ikke er så klatresvag, og har han de samme ben her, burde han trods alt kunne klare bakken. Sejren i Scheldeprijs vidner om god form, og selvom der ingen garanti er, burde han have en god chance for at komme med hjem.

Læs også

Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

Lykkes det, må han være Bennetts værste rival. Han bør i hvert fald være løbets næsthurtigste, og han har et afgørende våben i sit tog. Mens holdets anden sprinter, Alvaro Hodeg næppe klarer bakken, burde han kunne regne med både Maximiliano Richeze og Michael Mørkøv til slut, og det er et tog, ingen kan matche. Derfor bør Jakobsen få endnu et perfekt lead-out af den argentinske supermand, og herfra er det så op til ham selv at vise, at han også har farten til at slå Benett.

Caleb Ewan er den eneste supersprinter, der bruger løbet som Giro-forberedelse, og han har brug for noget selvtillid. Mens han har klatret fremragende i de seneste to år, har det nemlig knebet med topfarten. Det blev senest tydeligt i Paris-Nice, hvor han måske nok fik to andenpladser, men samtidig var Groenewegen og Bennett klart underlegen på farten. Det samme mønster så vi i UAE Tour, og derfor ligner Ewan en mand, der kan få det svært alene på farten. Til gengæld burde den sidste bakke være til hans store fordel, og han har i år også vist sig bedre i positionskampen end tidligere. Problemet er bare, at han måske ikke får den store støtte, da hverken Enzo Wouters eller Roger Kluge kan ventes at klare bakken, og det kan også blive for svært for ellers holdbare Jasper De Buyst, der kører sit første løb efter en skade. Uden et tog kan det blive svært, men timer han det rigtigt i den hårde modvind, kan det stadig lade sig gøre, ikke mindst i en finale for hans aerodynamiske stil burde give ham en vis fordel.

UAE kommer med to kandidater i Juan Sebastian Molano og Simone Consonni. Hierarkiet er ikke soleklart, men formodningen må være, at Molano er nr. 1, med mindre han falder fra på bakken. Som han viste i Colombia, klatrer han ellers godt, men efter en skadespause er hans form stadig på vej op. Det gik dog fint på bakkerne i comebacket i Sicilien, og man må formode, at han klarer ærterne. Herefter er det op til ham selv at vise, at han kan bide skeer med de bedste, og det er bestemt ikke umuligt på baggrund af det flotte efterår, han sidste år kørte i Asien, og det, han viste i Colombia i februar, hvor han fik en 1. og en 2. plads. I Consonni har han en god lead-out man, men han skal vise lidt bedre form, end han gjorde på Sicilien, hvor det kneb i et felt, der ikke var superskarpt. Alternativt kan holdet også køre for den meget holdbare Consonni, men han bør trods sin gode positioneringsevne få det svært i en flad boulevardspurt som denne.

Falder Jakobsen fra, har Deceuninck et alternativt kort i Maximilano Richeze. Sidste år fik han netop chancen i en sådan reduceret massespurt i Marmaris, da Hodeg var faldet fra, og her viste han med en 2. plads bag Bennett, at han stadig har en vis fart. Han er først og fremmest god i positionskampen, især fordi han bør have Mørkøv hos sig, og derfor er den enkle finale ikke ideel for ham, ligesom han ikke har samme fart som de hurtigste. Til gengæld har han en enorm erfaring, og med hjælp fra Mørkøv kan han måske time det hele rigtigt i den hårde modvind og dermed vinde en etape for andet år i træk.

Caja Rural kommer med et fremragende sprinterhold, der tæller Jon Aberasturi, Nelson Soto og Matteo Malucelli. Der bør ikke være den store tvivl om, at Malucelli i en flad spurt er den hurtigste af de tre, efter at han i år har vist farten i San Juan og senest med en 5. plads i Sarthe, men italieneren får formentlig svært ved at klare bakken. Den burde til gengæld ikke være et problem for Aberasturi, der med en 6. plads i den stigende spurt på 3. etape i Baskerlandet har vist storform. Soto så godt ud i Sarthe og kommer formentlig også med hjem, og herefter skal de finde ud af, hvem der skal satses på. Formentlig er det den velkørende Aberasturi, der efter bakken vil have et overskud, og med de spurter, han kørte sidste efterår, burde han være ganske konkurrencedygtig. Soto kommer imidlertid også med gode resultater fra Vitré, hvor han blev nr. 4 og kunne med sin gode positioneringsevne også være en kandidat.

Dimension Data har naturligvis Mark Cavendish, men med det, han har vist siden comebacket i januar, er det svært at tro, at han klarer bakken. I stedet bør holdet satse på Ryan Gibbons, der som bekendt har haft en fantastisk sæson, hvor han har klatret som en drøm i både Australien og Oman. Volta a Catalunya gik til gengæld ikke helt som håbet, men han rejste sig dog med en fin spurt på 5. etape, hvor kun Michael Matthews var hurtigere. Bakken burde være til hans klare fordel, og han kan grundlæggende ikke få et løb, der er for hårdt. Han er også god i positionskampen, men hans topfart rækker nok ikke helt langt nok i en boulevardspurt som denne.

Meget af det samme kan siges om Enrique Sanz. Med tre sejre i stigende spurter i Volta ao Alentejo har den holdbare spanier vel ikke været bedre i mange år. Til gengæld er han ikke lynhurtig i flade spurter, og han er derfor ikke den største fan af en boulevardspurt som denne. Bakken er til hans fordel, og han skal håbe, at løbet bliver knaldhårdt, så de fleste bliver slidt ned til sokkeholderne inden selve spurten. Han har heldigvis generelt spurtet godt i år, og med sin gode form burde der i hvert fald være gode chancer for et fint resultat.

Luca Pacioni må være dybt frustreret. Italieneren har nemlig gennem hele sæsonen vist en fremragende fart, men det er meget svært at se på resultatlisten. Det har nemlig i den grad knebet med positioneringen, der ligner en næsten uoverskuelig akilleshæl, som senest kostede dyrt på Sicilien. Til gengæld har han vist en vis holdbarhed, der burde give ham gode chancer for at klare bakken, og denne gang er spurten heldigvis ikke teknisk. Det kan være hans store chance, især hvis han får Liam Bertazzo med hjem til at hjælpe sig i finalen.

Nippo har feltets måske mest spændende sprinter i form af den meget lovende Giovanni Lonardi. Det er allerede blevet til to sejre i Asien i årets første måneder, og dertil kommer tre 2. pladser, tre 3. pladser samt yderligere fem top 10-placinger i den første sæson på den professionelle scene. Niveauet her er naturligvis langt højere, men det er nok mere bakken, der er problemet. Sandsynligheden for, at han kommer med hjem, er lille, og derfor ligner erfarne Juan Jose Lobato bedste bud for Nippo. Han er til gengæld ikke en mester i en flad spurt, og han har det altid svært i positionskampen. En tredje kandidat er Imerio Cima , der er hurtigere end Lobato, langsommere end Lonardi og placerer sig midt imellem også, hvad holdbarhed angår.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

Den lokale helt Ahmet Örken har gang på gang vist, at han kan sikre sig top 10-placeringer i dette løb, og det er særligt sket på etaper med bakker i finalen. Derfor burde dette være hans bedste chance for at få et resultat i dette løb, men det har desværre knebet lidt med formen i år. Omvendt sluttede han sidste år som nr. 5 på Marmaris-etapen, der minder om denne, og han må formodes, at være velforberedt til årets helt store mål. Han vinder ikke, men han burde have gode chancer for igen at sikre sig et hæderligt resultat.

Endelig vil vi pege på Jordan Parra. Sidste år stod han på Manzana Postobon i skyggen af Molano, men det lykkedes ham alligevel at tage en stor sejr i Asien. I år er han holdets førstesprinter, og han kommer til løbet med en fin top 10-placering fra Sarthe i bagagen. Han har en fin chance, men ingen garanti for at klare bakken, og det skal så blive interessant at se, hvad farten rækker til i en ukompliceret finale. Holdets andet sprinter, Luis Carlos Chia, bør til gengæld ikke komme med hjem.

Det tror vi heller ikke, at sprintere som Eduard Grosu, Matthew Gibson, Pier-Andre Cote, Ty Magner og John Murphy gør. Christophe Noppe, Samuel Caldeira, Yevgeniy Gidich og Daniel Lopez bør alle have en fin chance for at være der, men de mangler farten til at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Fabio Jakobsen, Caleb Ewan

Outsidere: Juan Sebastian Molano, Maximiliano Richeze, Jon Aberasturi, Ryan Gibbons

Jokers: Simone Consonni. Enrique Sanz, Luca Pacioni, Matteo Malucelli, Juan Jose Lobato, Giovanni Lonardi, Ahmet Orken, Jordan Parra