EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Både Tour of Norway og Tour des Fjords har haft tradition for at starte med en relativt flad etape, men sådan bliver det ikke i år, hvor klassementsrytterne skal være klar fra start. Egentlig er der ikke mange terrænmæssige udfordringer på åbningsetapen, men da det hele slutter på toppen af en 2,7 km lang stigning, der over de sidste 2,1 km stiger med hele 8,4% i snit, er der lagt op til en puncheurfest og klassementsslag samt dermed mulighed for at vinde tid allerede fra første færd.

I alt skal der tilbagelægges 173,6 km, der fører feltet fra Bergen til Voss. Startbyen ligger som bekendt helt uden ved den norske kyst i et område, der bestemt ikke er fladt, men man undgår væsentlige terrænmæssige udfordringer. I stedet kører man igennem relativt fladt terræn mod nord og sydøst frem til den første spurt, som kommer efter 37,7 km, idet man undervejs dog skal op og ned ad en relativt lang bakke. Herefter fortsætter man mod øst op ad kategori 2-stigningen Fossen Bratten (6,7 km, 6,1%), der er en relativt jævn stigning med top efter 50,7 km.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Herfra følger man kortvarigt et plateau mod sydøst, inden en kringlet nedkørsel leder videre mod sydøst, Nu går det mod øst igennem fladt terræn frem til bredden af en fjord, og herfra bliver etapen meget let, idet man i lang tid kører mod nordøst langs den helt flade kystvej. Det flade terræn fortsætter, når man kører mod nordøst væk fra vandet frem til dagens anden spurt, der kommer efter 119,9 km. Her vender man rundt for at køre mod nordvest igennem fladt terræn og siden op ad kategori 2-stigningen Skjervsfossen (3,0 km, 6,0%), der er en ujævn stigning med blandt andet 500 m med 11,0% i bunden, 500 m med 3,2% midtvejs og derudover generelt procenter på 5-7%.

Toppen rundes efter 132,5 km, hvorefter de sidste 41,1 km indledes med et plateau, der leder mod nordvest, inden det falder mod nordvest ned til målbyen Voss. I stedet for at køre op ad målbakken kører man imidlertid en tur hele vejen rundt om søen Vangsvatnet, og da man følger den flade bred hele vejen, er det således helt fladt, indtil man er tilbage i Voss. Der er dog ikke mål inde i centrum, da man fortsætter mod nord og nordvest op ad den afsluttende kategori 2-stigning. Den stiger med 6,6% over 2,7 km, men efter en blød start stiger de sidste 2,1 km med 8,4% i snit, idet der på den nedre del af denne fase er 500 m med 9,7%, ligesom de sidste 700 m stiger med 8,4%. Det går ad en helt lige vej op ad bakken, indtil der er et hårnålesving med 400 m igen og slutteligt to bløde kurver i rap på de sidste 100 m.

Etapen byder på i alt 2190 højdemeter.

Voss har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

Temaet for årets Tour of Norway bliver kraftig vind, men på åbningsdagen er temaet i stedet den regn, som startbyen Bergen er så kendt for. Således ventes der let regn gennem hele etapen med en konstant nedbørsrisiko på 70%, og temperaturen i målbyen vil være beskedne 13 grader. Fra start vil der være en let vind (9-10 km/t) fra nordøst, men den vil hurtigt tiltage til en styrke på (17-20 km/t) og i stedet komme fra øst. Det giver mod- og sidemodvind frem til den anden spurt, hvorefter der vil være sidemedvind frem til målbyen. På turen rundt om søen vil der være først med- og siden modvind, indtil man får sidevind hele vejen op ad målbakken.

Favoritterne

Bemærk: Selvom løbet tæller med i Cykelduellen og er ProSeries, bliver ugens etapeoptakter grundet Giroen af betydeligt mere skitseagtig karakter end vanligt.

Det er en ganske tricky åbningsetape, arrangørerne har designet i år. Sidste år startede man med kongeetapen, og selvom det ikke er tilfældet i år, er der tale om en så svær etape, at den havde været kongeetape i alle andre udgaver af det norske løb.

Bakken i Voss er nemlig ikke let. Det kan godt være, at den er kort, men 2,1 km med 8,4% er en seriøs udfordring. Det er en rigtig ardennerstigning, og den vil skabe forskelle i klassementet - også selvom de vil være små. Det er klart, at den appellerer til eksplosive folk, men den har en sværhedsgrad, hvor alle klassementsfolkene skal være med fremme. I dette løb, hvor næsten alle gør comeback efter en pause, og vi derfor ved meget lidt om formniveauet, vil vi allerede være meget klogere tirsdag aften.

Det bør også ende i et opgør på den sidste stigning. Der er mange mindre hold i feltet, og derfor vil vi formentlig se en aggressiv start, men når et udbrud er etableret, regner jeg med, at Quick-Step, Ineos, formentlig også Uno-X og måske endda EF vil kontrollere. Der bør være rigeligt med interesse i at skabe samling, og derfor bør udbruddet ikke have den store chance.

Det bliver blæsende, men det vil være modvind frem til sidste spurt. Herefter følger et stykke med sidemedvind, men der synes at være for megen læ, som der næsten altid er i Norge. Det vil undre mig, hvis vinden skaber andet end højst noget nervøsitet. Den næstsidste stigning vil næppe spille en rolle, men man kunne godt forestille sig, at Quick-Step, der har brug for knapt så eksplosiv en finale, vil forsøge at gøre det lidt hårdt ved at sætte et tempo her.

I sidste ende bør det ende i et opgør på bakken. Her vil Quick-Step gerne gøre det hårdt, men de har ikke rigtigt holdet til at skabe et blodbad. Det kan meget vel være Ineos, der næppe vil have det hårdt, hvis de tror på Ethan Hayter, eller Uno-X, der lægger presset. Formentlig vil Remco Evenepoel angribe relativt tidligt i et forsøg på at undgå en spurt, og herefter bliver spørgsmålet, om han - eller andre - kan køre væk, eller om det ender med en spurt på toppen.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Som sagt regner jeg primært med et opgør mellem klassementsrytterne, og der bliver derfor en del gentagelser fra den store optakt. Den henviser jeg også til i forhold til en vurdering af rytternes form, der for de flestes vedkommende er et stort spørgsmål, da mange kommer efter en pause.

Jeg vælger at pege på Remco Evenepoel, men det er med usikkerhed. Belgieren er ikke hurtig eller eksplosiv, men hans målrettede arbejde på sit punch har båret frugt. Det fortæller hans data også, og selvom han for vane at angribe hen over toppen på stigningerne, så vi også med hans angreb i Liege, at han sagtens kan forcere også på en stigning. Faktisk minder denne bakke meget om Redoute, hvor han jo lancerede sit Liege-angreb, og det er slet ikke en dårlig bakke for ham. Der er folk, der er hurtigere end ham, og derfor er betingelsen for at vinde formentlig, at han kan gøre forskellen. Da han plejer at komme flyvende ud fra en pause, tror jeg, at han - som på 1. etape i Valencia tidligere i år - vil have mindst ét gear mere end de andre, og derfor tror jeg, at han slår det hul, der skal til for at vinde - også fordi han i Giroen viste, at han er god i regnvejr. I topform var det også en stigning, hvor Kasper Asgreen kunne forsvare sig, men efter en pause skal han formentlig bare gøre det hårdt og hjælpe sin kaptajn.

Hans værste rival er også her Tobias Johannessen. Som skrevet i optakten er han formentlig i fremragende form, og vi så med sejren i Besseges og i Catalonien, hvor eksplosiv og hurtig han er. Han er en langt mere oplagt puncheur end Evenepoel, og derfor bør han vinde, hvis han kan følge belgieren hele vejen til toppen. Om han kan det, ved vi ikke, men hvis han har de ben, han havde i Catalonien, skal Evenepoel være knivskarp for at sætte ham. Det er også en god afslutning for Anders Johannessen, men han har været overmatchet på dette niveau. Også Jonas Gregaard kan gøre det godt.

Ineos har to gode kandidater. Skal Evenepoel slås, tror jeg, at de skal satse på Tao Geoghegan Hart . Briten viste senest i Dauphiné og Tirreno, hvor god en puncheur han er, og dette er faktisk en fremragende afslutning for ham. Som skrevet i den store optakt, er hans form et stort, stort spørgsmålstegn, og han kan falde igennem, men jeg tror, at han har den største chance, hvis holdet drømmer om at vinde etapen. Det dårlige vejr plejer heller ikke at genere ham.

Det store spørgsmål er Ethan Hayter. Briten er som bekendt en god puncheur, og med sejren på murene i Andalusien og Coppi e Bartali, har han også vist evner på ardenneragtige stigninger. Jeg tror dog, at denne er en tand for skrap. Vi så på kongeetapen i England og på Malhao i Algarve, at procenter på den anden side af 8 er en anelse for voldsomt, når vi taler en stigning af denne længde. Jeg har svært ved at se ham følge med, når Evenepoel åbner for gassen, men bliver det mere taktisk med lidt stilstand, kan han måske komme tilbage og vinde løbet i en spurt. Ineos’ sidste kandidat er Luke Plapp, der formentlig er med helt fremme. Han har ikke vist alt for meget punch og hurtighed, og det kan blive svært for ham at vinde, men han er en af de få, der faktisk kan følge Evenepoel, som jo bestemt heller ikke er noget lyn. Derfor er han bestemt en vinderkandidat.

Det er en god afslutning for Esteban Chaves, der bestemt ikke er uden punch. Som skrevet i den store optakt er der bare store spørgsmål ved både niveau og form, men har han de ben, vi senest så sidste forår, kan han utvivlsomt vinde i denne finale. Han er i hvert fald en ganske eksplosiv type, der også kan afslutte på toppen. Det er også en god afslutning for James Shaw, der er ganske hurtig, men jeg tror, at han er en anelse overmatchet mod de allerbedste, selv hvis han efter sin pause nu er i topform.

Finalen er nok ikke helt ideel for Jay Vine, der mangler det sidste punch. Han er dog stadig et ret ubeskrevet blad, og han mente faktisk selv, at han kunne have slået Johannessen, da de spurtede om kongeetapesejren i Besseges. Vi så dog ikke meget punch i hans spurt i Tyrkiet, og da han næppe kører alene, er det svært at se ham vinde etapen. Han kunne også meget vel være typen, der har det svært i regnvejr, og hans form er altid et stort spørgsmål. Er han på toppen, vil han som en af de bedste klatrere dog være med helt fremme. Stigningen passer bedre til eksplosive Floris de Tier, der kommer langt, hvis han har benene fra Coppi e Bartali, men ikke har Vines topniveau.

Stigningen er perfekt for Gianluca Brambilla, der jo netop er meget eksplosiv, selvom det er sjældent han har kørt denne slags finaler. Som skrevet i den store optakt, ved vi ikke, hvor han står, men med benene fra Baskerlandet kommer han ganske langt. I dette selskab vil han dog formentlig mangle det sidste for at vinde. Stigningen har også en længde, hvor Markus Hoelgaard vil være med fremme, hvis han endelig har fundet 2021-niveauet, men den er nok lidt for svær til, at han kan matche klatrerne. Den bør også være for svær for Filippo Baroncini trods hans åbenlyse punch.

Jeg er spændt på Ide Schelling i denne finale. Som puncheur burde han have muligheder på en bakke som denne, men jeg vil tro, at den bliver en anelse for svær. Som minimum skal han have fundet sit niveau efter sit coronaramte katastrofeforår, men selv hvis han er på toppen, vil jeg tro, at stigningen bliver lidt for lang. Hans punch er dog eminent, og da han stadig er et ubeskrevet blad, er det ikke umuligt, at han alligevel er med fremme. Til gengæld mangler Cian Uijtdebroeks punch til at vinde denne etape.

Jeg er lidt spændt på at se Patrick Bevin i denne finale. Han har jo klatret som en drøm, men når han klatrer, er han en dieselmotor. Nok har han punch, men på svære stigninger skal han bare overleve, og denne stigning er formentlig for svær. Vi så hans begrænsninger på 1. etape i Romandiet, og denne er sværere. Til gengæld har han med sin spurt også chance for at snyde mig helt og måske endda vinde etapen. Bedst fra holdet vil formentlig være Carl Fredrik Hagen, der er i form og har punch, men han vinder næppe. Den er for svær for Daryl Impey i hans nuværende forfatning.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Der er også en række andre klassementsryttere, der burde have bedre chance på denne etape, end de vil have det på torsdag. Det gælder Jonathan Lastra, der ikke er uden punch, og det er også en stigning, hvor hans holdkammerat Eduard Prades i gamle dage kunne være med. I dag vil jeg dog tro, at han er overmatchet, selvom Arctic Race giver et håb.

Det burde også være en stigning med bedre perspektiver for Lucas Eriksson, Kamil Bonneau, Kristian Aasvold, Jimmy Janssens, Jacob Eriksson, Henok Mulubrhan, Kevin Vermaerke, Michael Valgren, Embret Svestad-Bårdsang og Daan Hoole, end det vil være med Stavsro på torsdag. Til gengæld vil Simone Petilli, Michal Schlegel og Mathias Bregnhøj formentlig være bedre tilpas på stigningen på kongeetapen.

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: Tobias Johannessen, Tao Geoghegan Hart

Outsidere: Ethan Hayter, Luke Plapp, Esteban Chaves, Jay Vine, Gianluca Brambilla

Jokers: Ide Schelling, Patrick Bevin, Carl Fredrik Hagen, Cian Uijtdebroeks, James Shaw, Markus Hoelgaard, Floris de Tier, Eduard Prades, Jonathan Lastra, Lucas Eriksson, Kamil Bonneu, Filippo Baroncini

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO