SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DE SUISSE - KONTANTE PRÆMIER
 

Ruten

Siden år 2000 er kun fem udgaver ikke startet med en kort enkeltstart. Sidste gang løbet blev indledt med en almindelig linjeløbsetape var helt tilbage i 2008, hvor Oscar Freire vandt en reduceret massespurt og således erobrede den første førertrøje, og siden da har det udviklet sig til en helt fast tradition, at prolog- og tempospecialister har skullet slås om sejren på førstedagen, ofte på meget tekniske og ganske kuperede ruter. Sidste år betød ambitionen om at tiltrække flere Tour-stjerner imidlertid, at man lagde ud med et holdløb, der kunne bruges som forberedelse til Touren - faktisk det første af slagsen siden år 2000 - men selvom der også i år er en sådan etape i Touren, genbruger man ikke modellen denne gang. I stedet vender man tilbage til den faste tradition med at starte med en kort enkeltstart, der denne gang dog hverken er teknisk eller kuperet, som den ofte har været det, men derimod er en lækkerbisken for ryttere, der kan træde mange watt.

Enkeltstarten er i alt 9,5 km lang og afvikles med start og mål i Langnau i.E.  Fra start kører man igennem to sving mod nordvest, inden man rammer en lang, lige vej, der fører feltet mod nordvest og nord gennem let faldende terræn ud til etapens nordligste punkt. Her kører man en runde på en lille omgang, hvor mellemtiden tages efter 4,9 km, og herefter følger man den samme lige vej hele vejen tilbage mod syd og sydøst. Nu er den naturligvis ganske let stigende og bliver en anelse stejlere mod slutningen, hvor der kommer et sidste sving med 800 m igen, hvorefter vejen stiger med 2,5% op mod mål.

Etapen byder på i alt 52 højdemeter

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Langnau i.E. var senest vært for starten i 2008, hvor Oscar Freire vandt en reduceret massespurt i byen. Det er det eneste større cykelløb, der har haft mål i byen i dette årtusinde.

Vejret

Desværre ser det ud til, at vi kan få en af de enkeltstarter, hvor vejret kan blive en afgørende faktor. Lørdag vil ganske vist starte solrigt, men hurtigt vil det sky til, og gennem hele etapen vil der være 70-80% risiko for tordenbyger. Risikoen vil stige i løbet af eftermiddagen, hvor temperaturen vil nå 21 grader. Det vil være næsten vindstille med bare en svag brise fra nordvest. Det giver mod- og sidemodvind hele vejen ud til vendepunktet og med- og sidemedvind på hjemturen.

Favoritterne

Der er intet nyt i, at Tour de Suisse skydes i gang med en kort enkeltstart. Som sagt har det været hovedreglen i de sidste mange år, men alligevel har der været en udvikling i de senere år. For nogle år siden syntes arrangørerne ikke at kunne designe en rute uden at skulle finde en stejl lille bakke og en uhyre teknisk nedkørsel, og det gav nogle meget specielle enkeltstarter, der mere handlede om eksplosion og teknik end om watt og råstyrke. Mange vil sikkert huske den kringlede rute i Lugano, der for et par år siden flere gange blev brugt som åbning, og hvor vi havde nogle fascinerende dueller mellem Peter Sagan og Fabian Cancellara.

I de senere år er man imidlertid gået i en anden retning. Ruterne til den indledende enkeltstart er blevet langt enklere og i højere grad skabt til specialister. Det har i hvert fald været tendensen i de seneste mange udgaver, og vi har senest set Rohan Dennis i 2017 og Fabian Cancellara i 2016 vinde på den slags ruter. I år har man imidlertid taget det til et helt nyt niveau, for det er meget vanskeligt at designe en rute, der er mere enkel end den, man har designet til åbningen på den 83. udgave af det ni dage lange løb.

Særligt er det manglen på sving, der er i iøjnefaldende. Man har da fundet enkelte, men grundlæggende er der ikke meget, der kan bryde rytmen på de godt 10 minutter, etapen vil tage. Skal man pege på en udfordring er det snarere, at ruten trods alt ikke er helt flad. På hjemturen i medvinden vinder man de godt 50 højdemeter, men der er alene tale om ganske lette stigningsprocenter, der kulminerer med den sidste kilometer, som stiger med 2,5%. Det er trods alt noget, de fleste kan overskue, og derfor er det grundlæggende en etape for dem, der kan træde de fleste watt.

Desværre ser det ud til, at etapen kan blive til lidt af et lotteri. Som sagt varsles der stor risiko for tordenbyger gennem hele etapen, og den vil stige en anelse mod slutningen. I skrivende stund er startlisten ikke offentliggjort, men vi vil formode, at de store favoritter af den grund alle vil starte tidligt. Det ændrer dog ikke på, at det vil være som at trække en lodseddel, og vejrudsigten tyder på, at det næsten lige så godt kan være de sidste, der er heldige. Våde veje vil måske ikke spille en altafgørende rolle på denne enkle rute, men rammer man en tordenbyge, i forbindelse med hvilken det ofte vil blæse op, vil man være ganske hæmmet i forhold til ryttere, der har tørre veje og fine betingelser. Vi baserer denne optakt på den antagelse, at alle vil have lige vilkår, men etapen kan meget vel blive relativt tilfældig og derfor giver overraskelser.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Modsat Dauphiné har Tour de Suisse tiltrukket relativt mange specialister, der vil elske denne tonserrute. Alligevel vil vi pege på en klassementsrytter som favorit, men han kan nu i den grad også betegnes som specialist. Geraint Thomas startede nemlig sin karriere på banen og opnåede nogle af sine første resultater på korte enkeltstarter - blandt andet vandt han en prolog i Romandiet og blev nr. 2 på Giro-enkeltstarten i Herning - men man kunne tro, at han ville have tabt den evne, samtidig med at han har udviklet sin klatring og tabt vægt.

Sådan er det imidlertid ikke gået. For to år siden vandt Thomas den indledende Giro-enkeltstart i Düsseldorf på en ligeledes flad tonserrute, og her blev en af dagens hovedrivaler, Stefan Küng, nr. 2. Sidste år var det med meget stor sandsynlighed også kun et styrt, der kostede ham sejren på 1. etape af Dauphiné, der ligeledes var kort og flad, og det viser, at Thomas stadig er helt eminent på denne type etaper. Det er særligt tilfældet, når han er i topform, og man må formode, at det langt om længe er tilfældet. Waliseren har trænet i højderne, og sidste år kom han altså blæsende ned fra Teide med en form der gjorde ham skræmmende stærk på den indledende enkeltstart i Dauphiné. Konkurrencen her er større, men med tanke på de fornemme indledende enkeltstarter Thomas har kørt i både 2017 og 2018, tror vi, at han får revanche for sidste års uheld og med det samme erobrer førertrøjen.

Sidste år havde det været det nemmeste i verden at pege på Rohan Dennis som favorit. Verdensmesteren har i flere år været helt uovervindelig og nærmest i særklasse på korte, flade enkeltstarter, og han har særligt gjort den afsluttende enkeltstart i Tirreno, der på mange måder kan betragtes som lidt af et verdensmesterskab i den type etaper, til sin helt egen. Siden skiftet væk fra BMCs fantastiske cykel er det imidlertid gået helt galt, og Dennis har skuffet på alle de enkeltstarter, han har kørt i år. Han fik lammetæv af Luke Durbridge ved de australske mesterskaber, og han blev nærmest sensationelt bare nr. 8 på legepladsen i Tirreno. I Baskerlandet blev han endda bare nr. 22, men den etape var så speciel, at den er helt usammenlignelig med denne.

Heldigvis er der grund til at forvente mere af Dennis nu. I foråret var det nemlig tydeligt, at formen var helt til hundene, og faktisk måtte han efter bare to dage i Baskerlandet trække stikket og tage en pause. I Californien, hvor der desværre ikke var en enkeltstart, kom han med en 8. plads på kongeetapen tilbage på sporet, og nu må han med få uger til Touren formodes at være tæt på 100%. Nu skal han bare vise, at han stadig har sit gamle niveau, BMC-cykel eller ej. Ruten her kunne i hvert fald ikke give ham en bedre mulighed for at vise, at han stadig er verdens bedste på denne type etaper.

For to år siden måtte Stefan Küng se sig slået af holdkammeraten Dennis på den indledende enkeltstart, og få uger senere var det Thomas, der henviste ham til 2. pladsen på 1. etape i Touren. Dermed har schweizeren chance for at få revanche over dem begge, og han vil elske for andet år i træk at erobre førertrøjen fra dag 1, som han også gjorde det i 2018, hvor han hjalp BMC til sejr på holdløbet. De seneste to sæsoner viser, at han altid er knivskarp til sit hjemmebaneløb, også selvom han har haft en lang pause.

Alligevel er der altid grund til forsigtighed, hvad angår Küng. Schweizeren er nemlig uhyre svingende, som vi så det i 2018, hvor han kørte et katastrofalt EM, inden han leverede en af de mest suveræne sejre overhovedet på enkeltstarten i BinckBank Tour, hvor han over bare 12,7 km slog specialist som Victor Campenaerts, Søren Kragh og Michael Matthews med 14-15 sekunder. Ruten her er meget sammenlignelig med det, vi så i Holland den dag, og med sin store power burde Küng kunne lide den. Også han har imidlertid lidt at bevise efter en skuffende 16. plads i Tirreno og en 6. plads i Romandiet. Efter skiftet til FDJ har han skuffet mere, end han har imponeret, og det gør det hele lidt mere åbent.

SÆT SØREN KRAGH PÅ DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DE SUISSE

Sidste år fik Søren Kragh sit internationale gennembrud som temporytter, da han blev nr. 2 bag Küng på den lange enkeltstart i dette løb. Senere viste han med 5. pladsen i Touren og 3. pladsen i BinckBank Tour, at han også på WorldTour-niveau tilhører den absolutte elite. I år lagde han også stærkt ud med at blive nr. 2 bag Küng i Algarve, og selvom en sygdomssvækket Kragh skuffede i Tirreno, har han vist en vis stabilitet. Ruten her burde passe ham, og da han burde nærme sig Tour-formen efter en ikke alt for overbevisende indsats i Hammer Stavanger, er der grund til at tro, at han er lige så skarp som sidste år. Er det tilfældet, bør han være med helt fremme.

Det samme bør holdkammeraten Michael Matthews. Australieren har i de senere år virkelig udviklet sig til tempospecialist, særligt på korte ruter. Det så vi ikke mindst, da han i 2016 vandt den indledende enkeltstart i Paris-Nice, ligesom han altså sidste år blev nr. 4 på enkeltstarten i det stærkt besatte BinckBank Tour. For to år siden blev han nr. 6 på den indledende enkeltstart i dette løb, og sidste år blev han nr. 5 på den lange enkeltstart. Matthews har en eminent evne til at træne sig i form og ventes at komme flyvende ud fra pausen. Spørgsmålet er bare, om ikke denne rute er lidt for enkel til, at han kan slå specialisterne med større power.

I 2018 har Patrick Bevin virkelig etableret sig som specialist. Det skete med 2. pladser på WorldTour-niveau i både Baskerlandet og Romandiet samt med en top 10 til VM. I år er tendensen fortsat, for selvom han skuffede på prologen, imponerede han med en 4. plads i Romandiet, hvor han blandt andre slog folk som Tony Martin og Küng. Han synes at være bedre, hvis ruten er mere teknisk og har lidt flere rytmeskift, men i Baskerlandet viste han, at han også mestrer flade tonserruter. I dette stærke felt bliver det nok svært at tage den WorldTour-sejr, han drømmer om, men han bør være med helt fremme.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Hvor står Jonathan Castroviejo ? I gamle dage havde det været helt naturligt at nævne den tidligere VM-bronzevinder og europamester som en af topfavoritterne, men hans forbedrede klatring har kostet, i hvert fald på regulariteten. Således har han ofte skuffet, senest md en 35. plads i Tirreno, men sidste år blev han trods alt nr. 2 i Abu Dhabi, nr. 3 i Tirreno, nr. 4 i Baskerlandet, nr. 7 og 3 i Vueltaen og nr. 6 til VM. Det er en resultatliste, de fleste vil være misundelige over, og ham har undervejs vist, at han kan begå sig på næsten alle slags ruter. Det store spørgsmål er, hvor han står formmæssigt efter et styrt i Baskerlandet, der betyder, at dette er hans første løb siden d. 10. april. Der var alene tale om et brækket kraveben, og da han har trænet frem mod Touren, hvor han kæmper om en af de sidste pladser, forventes han at være god, men han kan meget vel have noget rust, der skal bankes af.

Egentlig var der næsten grund til aldrig igen at nævne Maciej Bodnar som kandidat til enkeltstarter. I hvert fald har polakken nærmest været en kronisk skuffelse i 2017, 2018 og 2019. Sejren på Touren-etapen i Marseille var dog et bevis på, at han af og til hiver en kanin op af hatten, og der er måske grund til at tro, at han kan gøre det igen her. Enhver, der så Hammer Series i sidste uge, vil nemlig vide, at Bodnar synes at være i noget nær sit livs form, og da han med hhv. en 11. og en 9. plads i Romandiet har vist, at han stadig er konkurrencedygtig, er der grund til at have højere forventninger denne gang. Ruten burde i hvert fald passe den formstærke polak, der har brug for at vise, at han kan genfinde niveauet fra 2016, hvor han blev nr. 4 til VM.

For nogle år siden havde Yves Lampaert kurs mod en lovende karriere som temporytter, men i de senere år er det gået kraftigt tilbage. I år har han dog genfundet fordums styrke og blev nr. 3 bag Küng og Kragh i Algarve samt nr. 5 i det stjernebesatte felt i Tirreno. Ruten her burde ikke være helt skidt for den belgiske klassikerspecialist, der også virkede ganske velkørende i Tour of Norway og Hammer Series. Måske havde han foretrukket flere tekniske udfordringer, men Lampaert har vist, at han sagtens kan være med helt i front på denne type ruter.

En af løbets jokere er Tom Bohli. Schweizeren skuffer oftere, end han imponerer, men korte, indledende enkeltstarter i Schweiz synes at være hans speciale. I de seneste to år er han gået i top 3 på prologen i Romandiet, og det vidner om klassen. Denne etape er dog længere og måske knap så god for ham, men han viste i karrierens første år, at han også er god på lidt længere tonserruter. Han kommer fra Giroen, og det skaber altid en stor usikkerhed om formen, men en 12. plads på den sidste enkeltstart, der ikke just passede ham, vidnede om en vis friskhed.

En anden joker er Wilco Kelderman . I gamle dage ville hollænderen have været et brandvarmt navn til denne etape, for selvom han er klatrer, viste han blandt andet med en 2. plads bag Jos Van Emden i Eneco Tour på en rute som denne, at han også kan true de virkelige maskiner, når det gælder rent tonserterræn. Desværre har han i både 2018 og 2019 skuffet på alle sine enkeltstarter, og man sidder med fornemmelsen af, at der er gået et eller andet galt. Bedre bliver det ikke af, at dette er hans første løb siden styrtet i Catalonien, men han har heldigvis trænet godt i den sidste måneds tid. I både 2017 og 2018 kom han også flyvende ud fra en lang skadespause, og gør han det igen denne gang, vil han være i stand til at køre med om de sjove placeringer.

Michael Hepburn er aldrig blevet den temporytter, mange drømte om, men på denne type ruter gør han det ofte godt. I Tirreno er han i de senere år blevet hhv. nr. 3, 6 og 9, men undervejs har der også været flere skuffelser end succeser. Derfor er han også en ret uforudsigelig størrelse, og selvom han vil være begejstre for distancen, kan man frygte, at selv de beskedne stigningsprocenter kan være en ulempe for den meget tunge Hepburn, der dog virkede ganske velkørende i Hammer Series i sidste uge.

Sebastian Langeveld var en god temporytter i sine unge år, men den evne forsvandt siden totalt. Ligesom det meste af EF-mandskabet har han dog forbedret sig markant i 2019, hvor han lagde ud med at blive nr. 2 i Provence og ikke mindst nr. 4 i Tirreno. Sidstnævnte burde egentlig berettige til en højere placering på denne liste, men vi var mildt sagt ikke imponeret over den form, han viste i Norge og Hammer Series. Man kan håbe, at han er blevet stærkere frem mod Touren, for med det, han har vist i år, kunne han være mand for at levere endnu en af årets mange EF-overraskelser igen.

Mange danske øjne vil naturligvis være rettet mod kometen Kasper Asgreen. Mens han har imponeret overalt, har det dog knebet en anelse i hans gamle paradedisciplin, ikke mindst i 2018, hvor bedste resultat var en pæn, men ikke prangende 10. plads i Vueltaen. I år er han blevet nr. 5 i et svagt felt i Provence og nr. 15 i Tirreno, og det er endnu et bevis på, at korte enkeltstarter altså ikke er optimale for en rytter, hvis force er den store motor. Distancen her er nok for kort til, at han kan være med helt i front, men med de overraskelser, han konstant leverer, ved man aldrig helt, hvad man skal forvente.

Læs også

To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

I mange år var Tom Scully en anonym og relativt intetsigende rytter. På det seneste har han imidlertid lært at gøre enkeltstart. Blandt andet er han blevet nr. 8 i Paris-Nice tidligere i år, ligesom han har en. 5. plads fra Tour de Slovenie og en 17. plads fra 1. etape af Giroen sidste år. Når vi nævner ham her, skyldes det primært to forhold. Dels har alle EF-ryttere forbedret sig mærkbart på enkeltstarter i år, og dels imponerede han stort med sin flotte klatring i Hammer Climb i sidste uge. Det tyder på god form, og selvom han ikke vinder etapen, kan han bidrage til at fortsætte EF-opvisningen på årets tidskørsler.

En uforudsigelig kandidat er Nikias Arndt . Den tyske sprinter har udviklet sig til lidt af en specialist, der er blevet hhv. nr. 7 og 11 på Tour-enkeltstarter, nr. 7 i et stærkt besat felt i Abu Dhabi samt nr. 9 på den lange enkeltstart i sidste års udgave af dette løb. I år har han imidlertid været skadesramt og kun kørt ganske få løb, og vi aner således ikke, hvor han står. Han virkede ikke overbevisende i Hammer Stavanger, men han har haft god tid til at træne frem mod Touren. Ruten burde passe den solide tysker, der her får chancen for at vise, at han er på vej tilbage og klar til at drage til Frankrig til juni.

Matteo Trentin har aldrig været kendt som tempospecialist, men i 2017 chokerede han alt og alle, inkl. sig selv, da han blev nr. 5 på den indledende Tour-enkeltstart. Siden har han slet ikke leveret noget lignende, men da ruten her er kort, burde den være relativt god for italieneren. Vi har særligt fidus til ham som følge af den fantastiske form, han havde i løbet af det meste af sæsonens første del, og kommer han flyvende ud fra pausen på samme måde igen, er der bestemt grund til at holde øje med Trentin på denne etape, der burde passe ham hæderligt, selvom den mangler tekniske udfordringer.

Endelig vil vi nævne Claudio Imhof. Den schweiziske banerytter var en af de positive overraskelser i Romandiet, hvor han blev nr. 12 på den sidste enkeltstart. Et styrt ødelagde hans prolog, men i teorien burde han som banespecialist være endnu mere komfortabel over korte distancer. Han har haft en fantastisk sæson, hvor han også vandt en etape og blev nr. 2 samlet i Rhone-Alpes Isere Tour, og har han genfundet formen efter en lidt stille tid, kan han overraske igen på denne etape.

Andre ryttere, der kan gøre det godt, er Lawson Craddock, der har gjort det godt i år, men som nok trods alt finder ruten lidt for flad og kort, Fabio Felline, der stadig er en skygge af sig selv, men viste livstegn i Hammer Series, Benjamin Thomas, der dog stadig mangler sit gennembrud på en enkeltstart på dette niveau, Peter Sagan, for hvem etapen dog nok er for enkel, Lukasz Wisniowski , der af og til overrasker på enkeltstarter, Simon Geschke¸ der kørte gode enkeltstarter sidste år, men stadig er på vej tilbage efter en skade, Alexander Edmondson, der dog nok foretrækker ruterne endnu kortere, Owain Doull , der på det seneste har kørt et par gode enkeltstarter, samt Lennard Kämna, som dog stadig intet har vist, siden han tog pause fra sporten, og måske Sep Vanmarcke. Derudover vil klassementsryttere som Egan Bernal, Marc Soler, Enric Mas, Rui Costa, Koen Bouwman, Brandon McNulty, Pierre Latour og måske endda den ellers i temposammenhæng fallerede Luis Leon Sanchez alle håbe at gøre det godt, men ruten er for kort og for enkel til, at de kan være med fremme.

BEMÆRK: Som sagt betyder risikoen for tordenbyger, at etapen meget vel kan udvikle sig til lidt af et lotteri. Det er således på en etape som denne, at man kan få en overraskelse, hvis vejrforholdene arter sig til gunst for en af outsiderne.

OPDATERING: Langeveld kommer alligevel ikke til start.

Feltet.dks vinderbud: Geraint Thomas

Øvrige vinderkandidater: Rohan Dennis, Stefan Küng

Outsidere: Søren Kragh Andersen, Michael Matthews, Patrick Bevin, Jonathan Castroviejo, Maciej Bodnar

Jokers: Yves Lampaert, Tom Bohli, Wilco Kelderman, Michael Hepburn, Kasper Asgreen, Tom Scully, Nikias Arndt, Matteo Trentin, Claudio Imhof

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DE SUISSE - KONTANTE PRÆMIER