I \u00e5revis har det v\u00e6ret fast kutyme, at l\u00f8bet er blevet indledt med den klassiske, tekniske og uhyre eksplosive prolog i Luxembourgs brostensbelagte gader, men i forbindelse med nyt\u00e6nkningen af l\u00f8bet og kalender\u00e6ndringen er der lavet om p\u00e5 tingene. Allerede sidste \u00e5r \u00e5bnede man i stedet med en linjel\u00f8bsetape med m\u00e5l p\u00e5 en af de mange sm\u00e5bakker i hovedstaden Luxembourg, og den model genbruges i \u00e5r. Denne gang er der dog tale om et m\u00e5l kort efter toppen af den lidt h\u00e5rdere Kirchberg, og da der forinden endda er en ganske h\u00e5rd stigning til at rydde ud i feltet, er der allerede fra start lagt op til et opg\u00f8r mellem l\u00f8bets puncheurs, der altid dominerer i Luxembourg.<\/p>","
Med en distance p\u00e5 bare 140,0 km er der tale om en kort etape, der har b\u00e5de start og m\u00e5l i hovedstaden Luxembourg. Starten er knaldh\u00e5rd, da man k\u00f8rer mod nord\u00f8st op ad en ikke-kategoriseret stigning (2,9 km, 4,5%), men derefter f\u00f8lger et langt, let faldende stykke, n\u00e5r man snor sig mod nord og senere nord\u00f8st og nordvest, til slut hen langs gr\u00e6nsen til Tyskland.<\/p>","
F\u00f8rst i etapens nordligste punkt sker der noget, n\u00e5r man drejer mod vest og nordvest for at passere kategori 1-stigningen Mont\u00e9e de Niklosbierg (4,7 km, 6,0%), der er en j\u00e6vn stigning med top efter 48,3 km. Den leder op p\u00e5 et plateau, der f\u00f8lges mod vest, inden det falder mod vest og syd. Nu drejer man mod nordvest for at passere kategori 1-stigningen Cote de Gralingen (2,5 km, 5,9%), der er en uj\u00e6vn stigning med i alt 1500 m med 6-8%. Toppen rundes efter 60,3 km, og derefter g\u00e5r det mod vest og sydvest ad en teknisk nedk\u00f8rsel, hvorefter det med det samme g\u00e5r mod sydvest op ad Cote de Bourscheid (3,5 km, 7,3%), der er uden for kategori og kommer i to halvdele med f\u00f8rst 2 km med 8-9% og siden 1500 m med 5,5%.<\/p>","
Toppen passeres 72,9 km, og nu bliver det meget lettere. Et fladt plateau f\u00f8lges mod sydvest, inden det begynder at falde let, mens man snor sig mod syd\u00f8st, dog afbrudt af to sm\u00e5bakker undervejs. Senere bliver det helt fladt, n\u00e5r man drejer mod syd for at k\u00f8re ned langs motorvejen med retning mod Luxembourg.<\/p>","
I stedet for at k\u00f8re direkte ind til centrum venter der imidlertid udfordringer. Man drejer nemlig mod nord\u00f8st for at passere kategori 1-stigningen Cote de Stafelter (2,2 km, 7,2%), der er en tredelt stigning med f\u00f8rst 1 km med hele 9-11%, siden 500 m med 5,7% og slutteligt 700 m med 3,9% frem mod toppen, der passeres efter 131,0 km. Herfra resterer bare 9,0 km, der indledes med en let nedk\u00f8rsel, som f\u00f8rer mod sydvest ned til udkanten af byen. Her drejer man mod nord\u00f8st for at k\u00f8re op ad den ikke-kategoriserede Kirchberg (1,3 km, 6,5%), der har top med ca. 1500 m igen. Herefter stiger det let op m\u00e5l med ca. 1,5% over den sidste kilometer. Finalen er teknisk, idet der er sving med 3100 m, 3000 m, 2900 m, 2400 m og 2100 m igen, inden en lige og 6 m bred vej leder frem til de sidste to sving med 900 og 200 m igen.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Etapen byder på i alt 2004 højdemeter.
Luxembourg er altid mål for både åbningen og afslutningen på løbet. Sidste år havde åbningen form af en puncheuretape med en anden finale, hvor Diego Ulissi tog et vigtigt skridt mod den samlede sejr ved at vinde foran Amaury Capiot og Eduard Grosu, men derudover har det siden 2006 været i form af den klassiske prolog, der var kendt som Jimmy Engoulvents etape, idet franskmanden vandt i 2007, 2010, 2012 og 2013 samt blev nummer 2 i 2008, nummer 3 i 2011 og nummer 4 i 2015. De andre nylige vindere er Christophe Laporte (2019), Damien Gaudin (2017 og 2018), Jempy Drucker (2016), Adrien Petit (2015), Danny van Poppel (2014), Fabian Cancellara (2008 og 2011), Gregory Rast (2009) og Kim Kirchen (2006). I årene forinden havde 1. etape normalt ikke mål i byen, dog med 2003, hvor Thomas Voeckler vandt, som eneste undtagelse i dette årtusinde.
SE TOUR DE LUXEMBOURG PÅ DISCOVERY+ OG BINDING TIL KUN 99,-
Vejret
Årets Tour de Luxembourg ser ud til at starte vådt og slutte flot. Tirsdagen vil ganske vist starte solrigt, men vil etapestart vil det allerede være overskyet, og herefter vil bygerisikoen vokse til 70% mod slutningen, hvor bygerne også kan være kraftige og med torden. Temperaturen vil være hele 24 grader, og der vil være en let vind (10-13 km/t) fra syd. Det giver med- og sidemedvind på turen ud til bakkerne, hvor der primært vil være sidevind. På hjemturen får man mod- og sidemodvind, indtil man får sidevind på Stafelter og sidemodvind på nedkørslen. Slutteligt vil der være sidemedvind over det meste af de sidste 2 km.
Favoritterne
Bemærk: Grundet ugens uhyre store antal løb bliver favoritvurderingerne til etapeoptakterne i dette løb betydeligt mere skitseagtige end vanligt.
Man skal lære at vænne sig til, at Tour de Luxembourg ikke starter med en prolog, men vi vil formentlig alligevel se etapen blive domineret af den samme ryttertype, som excellerede i den gamle åbning. Det så vi allerede sidste år, hvor Diego Ulissi vandt en puncheurspurt i udkanten af Luxembourg, og selvom der denne gang er valgt en anden bakke i udkanten af hovedstaden, er det en afslutning, der minder om den, vi så sidste år.
Umiddelbart er den dog vanskeligere. Sidste år kunne de holdbare sprintere godt være med, men denne gang er finalebakken vanskeligere. Til gengæld er der først mål relativt langt fra toppen, og en flad spurt ændrer dynamikken markant. Derudover er den væsentlige forandring den stejle stigning forinden, for den kan meget vel spille en nøglerolle.
Jeg har nemlig været meget i tvivl om denne etape. Finalebakken er formentlig for svær for Caleb Ewan og Bryan Coquard, men med mål efter toppen vil de være i spil. Problemet er stigningen forinden. Den har en meget stejl første kilometer, og hvis der for alvor køres cykelløb her, vil de formentlig få det for hårdt.
Det tror jeg umiddelbart, at der vil. Der er mange hold, der skal angribe i højre og venstre, hvis der skal vindes tid på Joao Almeida inden enkeltstarten, og særligt UAE, FDJ og Ag2r kunne meget vel tænkes på a angribe og lægge pres på. Også Nairo Quintana angreb i tide og utide på denne slags bakker i forrige weekend, go han har heller ikke meget at miste ved at gøre det igen. I det lys tror jeg på en ganske selektiv finale.
Resten af etapen er ret let, og jeg regner derfor med en relativt kontrolleret dag. Et udbrud vil formentlig hurtigt blive etableret, og derefter kan der være lidt pokerspil i feltet. Ingen vil dog smide klassementet, så mon ikke Ag2r, Deceuninck og UAE vil tage kontrollen? Måske vil også FDJ og Cofidis hjælpe, og hvis Ewan og/eller Coquard tror på det, kan Lotto og B&B også komme i spil.
Udbruddet bør i så let terræn med modvind på sidste del ikke have en chance, og derfor skal det formentlig afgøres i finalen. Her regner jeg som sagt med pres og angreb på den første stigning, og derfor forventer jeg ganske pæn udskilning. Nedkørslen er dog let og i modvind, og jeg regner derfor ikke med, at man kan køre væk i denne fase. Det vil derfor formentlig være et reduceret felt, der rammer finalebakken.
Her vil alle øjne formentlig være rettet mod Benoit Cosnefroy. Den formstærke superpuncheur vil formentlig angribe fra bunden, og så skal der holdes på hat og briller. Det store spørgsmål er, om stigning er svær nok til, at han kan køre alene i dette skarpe felt. Medvinden vil hjælpe, men det kan blive svært. Umuligt er det ikke, men mere sandsynligt er det nok, at en mindre gruppe vil nå toppen.
Herefter kan meget ske. Chancen for, at det går i stå, og at vi får en regruppering, er stor, og så kan det ende i en spurt i den flade og ikke mindst tekniske finale på sandsynligvis regnvåde veje. I en sådan afslutning kan det dog også hurtigt blive taktisk, og når den går i stå, vil det - ikke mindst i medvind - være muligt for en snu rytter at snige sig væk til sejr. Det giver relativt mange gode vinderbud.
Jeg vælger alligevel at gå med Benoit Cosnefroy. Bakken måtte gerne være stejlere, men med det superpunch, vi senest så ved EM, hvor han og franskmændene splittede det hele, bliver han svær at følge på bakken. Jeg udelukker ikke, at han kan køre alene, men mere sandsynligt er det nok, at der skal spurtes på toppen. I en flad spurt har han tidligere manglet fart, men han har kørt nogle fremragende spurter i Jura og i Bretagne. I det lys tror jeg på, at han også kan vinde, hvis han får selskab, og derfor er han min favorit.
I virkeligheden er Joao Almeida dog nok hurtigere. Jeg var meget imponeret over den fart, han viste i Polen, ikke mindst da han slog Matej Mohoric på 4. etape, og i Giroen sidste år viste han god fart, også på flad vej. Vi så ved EM, at det lige nu er Cosnefroy, der er den formstærke af de to, men denne finale er ikke alt for svær. I en flad spurt burde Almeida have en ganske god chance for at være hurtigst i dette felt.
I 2020 havde Marc Hirschi været storfavorit, men det er han ikke længere. Formen er heldigvis blevet ganske fin, og jeg vil blive overrasket, hvis ikke han i denne lidt lettere finale er med helt fremme og måske den bedste mand til at følge Cosnefroy. Sidste år var han også skræmmende hurtig på flad vej, men i år har hans spurter været uhyre skuffende. Normalt burde han ellers let kunne få ram på Cosnefroy i en flad finale, men på baggrund af det, vi har set i år, er jeg knap så overbevist.
Ag2r har et glimrende alternativ, hvis ikke Cosnefroy kommer væk. I det tilfælde kan de satse på Andrea Vendrame. Desværre er han meget svingende, senest i Polen, men han var en af de få, der kunne følge Quintana på sidste bakke i Besancon. Har han samme ben her, burde han være med helt fremme, og spurter han først på toppen, er det formentlig kun sprinterne, der kan slå ham. Spørgsmålet er bare, om han kan være med, hvis han egen holdkammerat for alvor åbner op.
Den mand, han kan frygte, er Anthony Turgis. Han har kørt gode massespurter i år, senest i Poitou-Charentes, og derfor vil han være en af de helt tunge favoritter, hvis han er med på toppen. Også den tekniske finale passer ham, men jeg er meget i tvivl om hans form. Han har ikke virket flyvende efter Touren, og han kan få det for hårdt.
Jeg er nødt til også at nævne Juan Ayuso. Supertalentet synes ikke i storform efter styrtet i l’Avenir, men han fik trods alt bronze ved EM. Helt ringe er han ikke, og han har vist, at han på toppen sagtens kan være med de bedste i terræn som dette. Han både eksplosiv og hurtig, som vi blandt andet så i San Sebastian, men som udgangspunkt er han nok hjælper for Hirschi. Ender det i en spurt til sidst, skal man dog ikke udelukke, at Ayuso kan søge sin chance.
Finalen er lidt for let for FDJ-drengene, men bliver det hårdt, skal man ikke udelukke Thibaut Pinot . Han er faktisk lynhurtig og har før vundet spurter på flad vej i mindre grupper, og selvom han ikke er i topform, så vi i Besancon, at han gik med Quintana. Han bør være en af de bedre i denne finale, men det er nok tvivlsomt, om han vitterligt kan slå alle de hurtige puncheurs, ikke mindst i en teknisk finale, hvor han næppe tager risici.
Nu er dette en vurdering af vinderpotentiale, og derfor nævner jeg Caleb Ewan her. Jeg tror som sagt, at det bliver for hårdt, mens hans form i Benelux var bedre end ventet. Selv i storform vil han dog få det for vanskeligt på den første bakke, men køres der mindre aggressivt end ventet, er det ikke umuligt. Sidder han først med i bunden af sidste bakke, kan det sagtens gå så meget i stå til sidst, at han kan gøre det færdigt i en spurt.
Det er også en god finale for Franck Bonnamour. Franskmanden fortsætter med at imponere, men vi har i de seneste løb set, at han er ved at være en smule træt. Derfor tvivler jeg på, at han kan være frisk nok til at vinde en spurt, hvor der nok også er et par stykker, der har en anelse mere fart end den ellers hurtige franskmand.
Det burde være en perfekt finale for Pierre Latour, der ofte har vist sig lynhurtig. Desværre er jeg som beskrevet i den store optakt i tvivl om hans form efter skuffende præstationer i forrige weekend. Poitou-Charentes var dog udmærket, og er han bedre end ventet, har han farten til at køre med om sejren.
I form er Anthony Perez, der har vundet to puncheuretaper i dette løb. Det er en god afslutning for ham, og tidligere viste han også god fart på flad vej. Det har han dog ikke gjort i nu flere år, men farten burde stadig gemme sig et sted. Cofidis har også Jesus Herrada, der tidligere var hurtig, men jeg tvivler på, at han i dag stadig har farten til at gøre det færdigt.
Jeg er også nødt til at nævne Bryan Coquard. Normalt burde han have en bedre chance end Ewan, der er knap så holdbar, men desværre synes han aldrig at have fundet formen efter styrtet i Touren. Han styrtede igen i Poitou-Charentes og var slet ikke fremme i Fourmies forleden. Han skal være helt skarp for at vinde i denne finale, og det synes han ikke at være nu.
Som sagt er det også muligt at snige sig væk i en taktisk finale. Det vil være muligt for stærke folk, der er med på toppen, men måske ikke kan vinde en spurt. Det er blevet et speciale for formstærke Markus Hoelgaard, der næppe helt har farten til selve spurten, men det er også nærliggende at pege på Jesus Herrada, Mauri Vansevenant, David Gaudu, Mattias Skjelmose og Nairo Quintana.
Det er en god afslutning for Petr Vakoc, men jeg tvivler på, at han har farten til at vinde, og desværre synes Eduard Prades at være alt for formsvag, som også Jasper de Buyst, Philipp Walsleben og Cyril Barthe er det. Alex Kirsch og Jonathan Hivert kan næppe længere køre disse finaler, og den må være for hårdt for Jon Aberasturi, Edvald Boasson Hagen og Orlus Aular. Bliver det knap så selektivt, kan Luc Wirtgen, Kenneth van Rooy, Elie Gesbert, Jonathan Lastra, Jetse Bol og Pier-André Cote måske spurte på toppen, mens det nok bliver for hårdt for Romain Hardy, Kevin Ledanois og Laurent Pichon.
Feltet.dks vinderbud: Benoit Cosnefroy
Øvrige vinderkandidater: Joao Almeida, Marc Hirschi
Outsidere: Andrea Vendrame, Anthony Turgis, Juan Ayuso, Thibaut Pinot, Calen Ewan
Jokers: Franck Bonnamour, Pierre Latour, Anthony Perez, Bryan Coquard, Petr Vakoc, Markus Hoelgaard, Bauke Mollema, Jesus Herrada, David Gaudu
SE TOUR DE LUXEMBOURG PÅ DISCOVERY+ OG BINDING TIL KUN 99,-