Prøv vores nye app
Optakt: 1. etape af Tour de l’Ain
09. august 2022 13:59Foto: Groupama FDJ
af Emil Axelgaard

Tour de l’Ain er et bjergløb, men løbet er i sit nye tredagesformat altid startet med en relativt flad etape. Åbningsetapen er derfor det helt store mål for løbets få sprintere, men en ganske kuperet finale med flere mindre stigninger betyder, at det langt fra er så givet, at det i år er løbets enkelte tunge sprintere, der får det første ord.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM TOUR DE L’AIN  UDEN AFBRYDELSER

 

Ruten

Tour de l’Ain er måske nok kendt som et bjergløb, men den første linjeløbsetape har altid været en sag for sprinterne. Sådan vil det også være i år, og da løbet i det nye, kortere format ikke længere har en prolog, er der ekstra meget på spil for de hurtige folk, der nu også kan sikre sig en dag i førertrøjen. Det handler imidlertid også om at slå til nu, da løbet over de sidste to dage rammer Jura-bjergene, og modsat sidste års helt flade åbningsetape giver førstedagen denne gang ennda ingen gaver. Således venter der i finalen tre mindre bakker, og selvom de få tilstedeværende sprintere vil gøre alt for at få en spurt, kan det måske åbne døren dels for sene angreb og dels for, at der kan komme noget udskilning.

 

Tour de l’Ain er kendt for ekstremt korte etaper, og den trend følger man igen i år. På førstedagen skal der således tilbagelægges bare 150,7 km, der fører feltet fra Châtillon-sur-Chalaronne til Treffort-Cuisiat (Val-Revermont). Startbyen ligger i det helt flade område vest for Jura-bjergene, mens målbyen ligger lige på grænsen til det mere kuperede område, og derfor er første del af etapen helt flad og anden del mere kuperet.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Fra start kører man således mod sydøst igennem helt fladt terræn ned til etapens sydligste punkt i byen Versailleux, der nås efter 20,7 km, inden man drejer mod nordøst for at køre frem til Chalamont, som passeres efter 26,3 km. Herfra går det mod nordvest igennem helt fladt terræn frem til Vonnas, hvor man efter 59,1 km drejer mod nordøst for at fortsætte igennem fladlandet. Senere drejer man mod øst og igen nordøst for at køre frem til Coligny, som passeres efter præcis 100,0 km.

 

Her har man nået grænsen til det mere kuperede område, og derfor bliver terrænet mere rynket, når man kører mod sydøst ned til den afsluttende rundstrækning, der rammes efter 107,2 km. Her kører man den sidste del, inden man efter 115,6 km krydser stregen for første gang.

 

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 35,1 km lange runde, der har en svær start, da man med det samme kører mod sydøst op ad kategori 4-stigningen Cote des Esses (2,5 km, 6,0%), der er en relativt jævn stigning med top efter 118,8 km. De sidste 31,9 km indledes nu med en kort nedkørsel, som leder videre mod sydøst, inden man kører mod nordøst og nordvest ad en næsten helt lige vej, der er ganske let stigende frem til byen Bourcia, som nås efter 137,3 km.

Annonce

 

Her kører man kortvarigt mod vest, inden det går mod sydvest op ad kategori 4-stigningen Cote de Plain Champ (1,5 km, 4,4%), der har 500 m-segmenter på hhv. 4,4%, 6,0% og 3,0%, inden man efter 140,5 km runder toppen. De sidste 10,2 km indledes nu med en kort, men teknisk nedkørsel, som leder videre mod sydvest ned til den del af rundstrækningen, man allerede har kørt én gang, og her går det mod syd og sydvest ad en relativt lige vej, der er lidt småkuperet med en bakke (800 m, 4,2%) med top 4 km fra stregen, hvorefter det falder ned mod de sidste 2 km, der er let stigende med 0,7% over den sidste kilometer. Det sidste sving kommer med 3,1 km igen, og derefter er den 6 m brede vej stort set helt lige, idet man kan se målstregen med 1000 m igen.

 

Etapen byder på i alt 1269 højdemeter.

 

Treffort-Cuisiat (Val-Revermont) har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

 

 

STREAM TOUR DE L’AIN  UDEN AFBRYDELSER

 

Vejret

Frankrig er igen blevet ramt af voldsom varme, og det kommer rytterne til at mærke i dette løb. Tirsdagen bliver således helt skyfri med en temperatur på 33 grader, og der vil bare være en let vind (8-13 km/t) fra nord. Det giver indledende sidemedvind, herefter mod- og sidemodvind og slutteligt hovedsageligt sidevind frem til rundstrækningen. Her vil der være sidemedvind frem til bunden af første nedkørsel, hvorefter der vil være mod- og sidemodvind frem til bunden af sidste stigning, hvorefter der vil være medvind resten af vejen, også på den lange vej ind mod stregen.

Annonce

 

Favoritterne

Tour de l’Ain er et spøjst løb. Det er jo på alle måder et bjergløb, hvorfor der grundlæggende ikke er megen ide for sprinterne at lægge det ind i deres program. Det er da også næsten udelukkende klatrestærke typer, der er til start, men da løbet altid starter med en flad etape, kan der også være en lidt billig sejr til salg. Der er derfor altid enkelte sprintere, der giver sig i kast med opgaven, og for hvem hele løbet handler om morgendagens etape.

 

Sidste år havde vi nogle ret potente navne til start i form af Alvaro Hodeg og Nacer Bouhanni, men i år er det mere afdæmpet. Det skyldes formentlig også, at åbningsetapen er sværere, end den var det sidste år. Dengang var den pandekageflad, men i år er den temmelig rynket. Heldigvis for sprinterne er den dog lettere end i 2020, hvor alle sprinterne kom til kort, og det endte i en spurtsejr til Andrea Bagioli foran Primoz Roglic.

 

Netop fordi denne etape er hele formålet med deltagelsen for løbets få sprintere, bør det tidlige udbrud ikke have en chance. Jeg forventer ikke den helt store kamp om at komme afsted, og derefter regner jeg med, at Auber, Eolo og B&B vil kontrollere for hhv. Jason Tesson, Giovanni Lonardi og Rudy Barbier, der er løbets tre eneste rene sprintere. Siden Jake Stewart er med i løbet, bør FDJ også give en hånd med, og derudover kan man ikke udelukke, at Ag2r vil føre for Clement Venturini. Udbruddet bør være svagt og let at kontrollere, og da vinden er ufarlig, regner jeg med en stille start på etapen.

 

Det interessante bliver, hvad der sker på stigningerne. Det vil ligne Quick-Step ret dårligt ikke at skabe et festfyrværkeri i et løb, hvor de er til start uden en rigtig sprinter, og det vil ikke undre mig, hvis Julian Alaphilippe angriber på den første stigning, der er så svær, at Tesson, Lonardi og Barbier formentlig falder fra, hvis der køres cykelløb. Det vil også hjælpe med at sikre et hårdt løb, hvilket er godt for deres sprinter, Stan van Tricht. Hvis ikke de tager initiativet, vil jeg tro, at FDJ lægger et pres, da Jake Stewart kun vinder, hvis løbet bliver hårdt. Alternativt kan Ag2r måske finde på det.

 

Jeg tror dog ikke, at et angreb herfra vil lykkes. Alaphilippe er jo ikke en mand, man tager chancer med, og der bør være en del hold til at jagte i modvinden mellem de to stigninger. Der vil formentlig komme angreb igen på den sidste, og hvis ikke bør der komme et pres fra FDJ eller Ag2r. Stigningen er dog ret let, og den burde være til at overleve, hvis man start langt fremme. Udfordringen er først og fremmest den første stigning, for hvis farten holdes høj herfra - og det kan hold som Ag2r og FDJ have en interesse i - bliver det svært at komme tilbage. Endelig er der den sidste lille bakke med 4 km igen, hvor vi bør se nye angreb, men på denne lange, lige vej bør det være umuligt at holde hele vejen, selvom der er medvind.

Annonce

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Mit gæt er således, at vi får en spurt, men jeg tror, at det bliver en hård etape, der kan blive for hård til Tesson, Lonardi og Barbier. Jeg udelukker ikke, at det ender i en rolig dag, hvor folk sparer kræfter til de kommende to dage, og at vi bare får en klassisk massespurt, men mit bedste bud er, at terrænet bliver udnyttet, og at vi får en reduceret massespurt i stedet. Min hovedpine er, om der er lidt for langt hjem fra den svære stigning, men der burde være hold, der har en interesse i at holde de rigtige sprintere bagude. Selve spurten er helt enkel, da der

 

Derfor vælger jeg at pege på Jake Stewart. Briten er normalt ikke hurtig nok til at vinde en flad spurt, men får vi et hårdt løb uden de tunge sprintere, ligner han en af de hurtigste. Han er svag i positionskampen, men her bør der være en chance for, at han får Fabian Lienhard med hjem. Sker det, er han en af de få, der faktisk har en lead-out man. Hans form så god ud i Vallonien, hvor han blev nr. 7 på den hårde 4. etape, og dermed synes han klar til opgaven, hvis FDJ kan gøre det hårdt nok. Får han Lienhard med over, burde han have farten til at vinde i denne ukomplicerede finale, hvor han vil glæde sig over, at det stiger let.

 

Hans værste rival kunne være Clement Venturini. Franskmanden synes slet ikke at have den fart, han tidligere havde, men i dette felt bør han have en god chance. Hans form er ukendt, men han er normalt på et fint niveau, og han har glæde af den hårde rute. Han vil elske, at det stiger i finalen, men han lider under et svagt hold. Han er stort set alene, men heldigvis er finalen enkelt, og han er god til at positionere sig.

 

Mit gæt vil være, at Quick-Step kører for Stan van Tricht. Belgieren har ikke rigtigt spurtet i år, men han kørte flere massespurter som U23 i 2021. Han er til gengæld ikke verdens hurtigste, som vi senest så i går i Leuven, men han har en enorm fordel i et tog, der tæller Remi Cavagna, Dries Devenyns og ikke mindst Julian Alaphilippe. Han kan meget vel få det bedste lead-out, og så burde han have en chance for at vinde, specielt i en stigende finale, nu hvor han viste god form i går. Problemet er dog, at finalen er så enkel, at jeg frygter, at han får for lidt ud af sit hold. Jeg udelukker heller ikke, at Alaphilippe kunne finde på at spurte selv, og får vi et hårdt løb, vil han i denne stigende finale have en reel chance for at vinde.

 

Thibau Nys kører sit første løb for Trek, og jeg vil forvente, at de kører for ham. Han har skuffet i sine spurter i år, men nu får han endelig et hold til at støtte sig. Han viste fin fart på sidste etape i Vallonien, og vi ved fra sidste år, at han er en ganske hurtig herre. Vi har dog stadig til gode at se, hvor langt hans fart rækker, når han får hjælp og ikke skal bokse alene. Her får han støtte af Alexander Kamp, hvis form efter pausen er helt ukendt, og som bør kunne køre en god spurt, hvis de mod forventning kører for ham i stedet, og hvis han er komme stærkt ud fra sommeren.

Annonce

 

Movistar har Gonzalo Serrano, der er specialist i stigende spurter. Spørgsmålet er bare, om denne stiger nok. Den er nok en anelse for let, men får vi et hårdt løb, burde han i dette felt ikke være uden chance. Han får også god støtte af Vicinius Rangel, hvis brasilianeren klarer bakkerne, og han hjælpes af, at finalen ikke er så teknisk, at han betaler prisen for et relativt svagt hold.

 

Feltets hurtigste bør være Jason Tesson. Overlever han bakkerne, burde han vinde. Han er god i positionskampen, og han har i Romain Cardis en fremragende lead-out man. Med sine nu talrige spurtsejre i stærkere felter end dette, bliver han manden, der skal slås, hvis han overlever. Desværre er mit gæt, at det bliver for hårdt. Cardis er et godt alternativ, da han er en anelse mere holdbar, og han bør utvivlsomt kunne vinde i dette felt.

 

Eolo stiller med Giovanni Lonardi. Han er bestemt ikke uden chance i dette felt, der minder om det, der gav ham en sejr i Valencia i januar, men også han kan meget vel få det for hårdt. Han er knap så klatrestærk som Tesson, han er svagere i positionskampen, og han er knap så hurtig. Falder han fra, vil Marton Dina måske spurte sig til et resultat.

 

Den tredje rene sprinter er Pierre Barbier. Han er nok den eneste, der kan matche Tesson på ren fart, hvis han spurter, som han gjorde i Occitanie, men han er vel også den tungeste af de tre. Han kan meget vel få det for hårdt, men overlever han, kan han vinde, særligt fordi han er god i positionskampen. Falder han fra, har B&B den meget svingende Alan Boileau, der i Afrika har vist, at han er ganske hurtig, særligt i stigende finaler, og han viste i Vallonien, at han denne gang ikke er i en af sine meget formsvage perioder.

 

Læs også
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

 

For første gang kan Felix Gross spurte hos UAE, men han må regnes som endnu tungere end de ovennævnte. Jeg bliver overrasket, hvis han klarer den efter et år, hvor han nærmest kun har lavet DNFs, men får vi det lette løb, kan han vinde. Han har i Ryan Gibbons en god lead-out man, og han var som U23 imponerende hurtig. Mere sandsynligt er det dog, at Gibbons skal spurte, som han senest gjorde i Castilla y Leon. Han vil dog være meget alene, og jeg tvivler på, at han har farten.

Annonce

 

EF har både Stefan Bissegger og Andrea Piccolo. Bissegger er nok det bedste bud, da han tidligere faktisk leverede nogle pæne massespurter. Hans form er dog ukendt, og er han ikke på toppen, kan han ryge af på bakkerne. Derudover rækker farten nok ikke hele vejen. Det er også muligt, at Piccolo spurter, og han vil have glæde af den hårde rute. Jeg tror dog, at han mangler den sidste fart til at slå sprinterne.

 

Hos Riwal har man Martijn Budding, der var meget tæt på at tage en spurtsejr for godt en uge siden, hvor en enlig udbryder snød ham. Hans fart rækker til et godt resultat, men næppe til at vinde. Hos Total har man den unge sprinter Matteo Vercher, men mit gæt er, at han får det for hårdt i sit første løb på dette niveau. Falder han fra, kan Geoffrey Soupe måske lave en top 10.

 

Hos Lotto tvivler jeg på, at Tim Wellens kører en spurt, der stiger så lidt som denne, mens Arkea måske spurter med Simon Guglielmi, der kan gå efter en top 10. Hos Roubaix vil de måske prøve med Jeremy Leveau eller Maxime Jarnet, og hos Tyskland er løbet nok for hårdt for Luca Dressler og Pierre-Pascal Keup.

 

Feltet.dks vinderbud: Jake Stewart

Øvrige vinderkandidater: Clement Venturini, Stan van Tricht

Outsidere: Thibau Nys, Gonzalo Serrano, Jason Tesson, Giovanni Lonardi, Pierre Barbier

Jokers: Felix Gross, Ryan Gibbons, Julian Alaphilippe, Romain Cardis, Stefan Bissegger, Alexander Kamp, Andrea Piccolo, Martijn Budding, Alan Boileau, Geoffrey Soupe, Matteo Vercher

 

STREAM TOUR DE L’AIN  UDEN AFBRYDELSER

Annonce

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering.
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig.
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering.
Jake Stewart
Clement Venturini, Stan van Tricht
Thibau Nys, Gonzalo Serrano, Jason Tesson, Giovanni Lonardi, Pierre Barbier
Felix Gross, Ryan Gibbons, Julian Alaphilippe, Romain Cardis, Stefan Bissegger, Alexander Kamp, Andrea Piccolo, Martijn Budding, Alan Boileau, Geoffrey Soupe, Matteo Vercher
Vinicius Rangel, Simon Guglielmi, Matin Dina, Tony Hurel, Jeremy Leavau, Maxime Jarnet, Luca Dressler, Pierre-Pascal Keup, Tim Wellens
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de l'Ain
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Torsdag den 18. april 2024

Landevej
Følg Giro-generalprøvens afsluttende bjergetape
Landevej
Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr
Landevej
Jayco vil forlænge med Yates, men økonomien er tvivlsom
Landevej
López modstod de mange angreb: I morgen bliver det bananas
Landevej
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége
Landevej
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv
Landevej
EF-rytter lykkelig efter comeback på kongeetapen
Landevej
Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet
Landevej
Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege
Udstyr og test
Bosch lancerer batteri til elcykler - med fire store nyheder
Landevej
Pogacar klar til at bryde Alpecins monumentstime
Landevej
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps
Landevej
Dansk stortalent bidrager til holdløbssejr
Landevej
Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads
Landevej
Bora nærmer sig Visma-profil
Landevej
Stjerner hylder danskere og nordmænd
Landevej
Blev toer i løbsdebut: Fransk stortalent løfter sløret for taktikken

Onsdag den 17. april 2024

Landevej
Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op
Landevej
Stærk belgier: Det var ikke et normalt Fleche Wallonne
Landevej
Stjerne spurter sig til første sejr i næsten fem år - Tour-vinderen må nøjes
Landevej
Sejrede efter vanvidsvejr i Vallonien: Jeg kan ikke tro, at jeg har vundet Fleche
Landevej
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok
Landevej
Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt
Landevej
Hypotermi-symptomer sender Skjelmose og holdkammerater ud af stor klassiker

Annonce

Landevej
Rørt vinder: Det var en rigtig lortedag
Landevej
Dansk U23-landshold har holdet klar til stort løb
Landevej
Spanier gør vildt kup på voldsom regnvejrsetape

Annonce

Landevej
Tidligere vinder ser stolt tilbage på sejr
Landevej
UAE-stjerne regner med sit hold
Landevej
Optimistisk Pidcock: I år er jeg et helt andet sted
Landevej
Optakt: 3. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Fleche Wallonne
Landevej
Skjelmose går efter sejren i stor klassiker
Landevej
Træt Matthews: Benene er gode, men jeg er ved at være ved enden
Landevej
Rørt Bora-rytter pointerer: Specielt at køre på hjemmebane
Landevej
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic
Landevej
Oversigt: Dagens 11 danskere ved Fléche Wallonne

Tirsdag den 16. april 2024

Landevej
WorldTour-hold kommer med opdatering på forslåede profiler
Landevej
Tidligere vinder og Fuglsang skal køre Fleche Wallonne
Landevej
Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewColoQuick-profil sætter ord på etapeløbssejr: Det er vildt og overraskende
Landevej
37-årig etapevinder rørt over sejr
Landevej
Italiensk veteran tager sjælden sejr
Landevej
Charmig udtaget til stor klassiker
Landevej
Vingegaard kommer med positive meldinger
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour of the Alps
Landevej
Pidcocks træner: Han har før slået Pogacar og Van der Poel
Landevej
Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren
Landevej
Skjelmose får stærkt hold i ryggen til Flèche Wallone
Landevej
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Udstyr og test
First Ride: Canyon Grizl:On
Landevej
Israel skriver kontrakt med ungdomskomet fra næste sæson
Landevej
Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave
Landevej
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Mandag den 15. april 2024

Landevej
Ung WorldTour-rytter ude med hjernerystelse efter vildt højhastighedsstyrt
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen: Nordmand vinder reduceret Tour of the Alps-spurt
Landevej
Sprinterkomet får plads på Tour de France-holdet efter styrt: En barndomsdrøm
Landevej
Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar
Landevej
Tidligere verdensmester reagerer på stor sejr
Landevej
Danskerduo klar til endnu en stor klassiker
Landevej
Uno-X afslører vilde WorldTour-planer
Landevej
Nordmand tager første sejr siden VM-triumf
Landevej
Belgisk endagsløb aflyses
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Tour of the Alps (Giro del Trentino)
Landevej
Medie erfarer: Verdens bedste til fransk WorldTour-hold
Landevej
Talent forlader Amstel med flere brækkede knogler
Landevej
Thomas er bedre inden Grand Tour-duel med Pogacar
Landevej
Efter Vingegaards styrt: Ineos-ejer kræver handling
Landevej
Skovbrand hærger kendt stigning
MTB
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
Bane
Danske top fem-placeringer afrunder OL-test

Søndag den 14. april 2024

Landevej
Airtox-sejr i Næstved
Landevej
Israelsk sejr og dansk top-10
Landevej
Hjemmebanesejr i Italien – dansker med fremme
VIS FLERE

Annonce