SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Ruten

Tour de l’Ain er et bjergløb, men den første linjeløbsetape har altid været en sag for sprinterne. Sådan vil det også være i år, og da løbet i det nye, kortere format ikke længere har en prolog, er der ekstra meget på spil for de hurtige folk, der nu også kan sikre sig en dag i førertrøjen. Det handler imidlertid også om at slå til nu, da løbet over de sidste to dage rammer Jura-bjergene, men til gengæld kunne de ikke have ønsket sig en bedre chance end denne. Modsat sidste år, hvor en bakke i finalen gjorde det hele så kompliceret, at Andrea Bagioli vandt foran Primoz Roglic, åbnes løbet nemlig med den fladest tænkelige etape, hvor kun lidt vind synes at kunne forhindre en spurt.

Med en distance på bare 139,1 km er der som altid tale om en meget kort etape, der fører feltet fra Parc des Oiseaux (Villars les Dombes) til Bourg-en-Bresse. Fra start kører med mod syd ad en helt lige og flad vej, inden man i det sydligste punkt efter knap 10 km kortvarigt kører gennem fladlandet mod øst, hvorefter man sætter kursen mod nordøst, stadig igennem helt fladt terræn. Omkring byen Saint-Nizier-le-Desert efter 32,4 km drejer man mod nordvest, inden man også kortvarigt kører mod vest.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Efter 52,7 km sætter man kursen mod nord, og selvom der er enkelte små retningsændringer undervejs, er det den generelle retning frem til det nordligste punkt, der nås i Biziat efter 70,4 km. Her vender man rundt for atter at kører mod syd ned til dagens eneste stigning, kategori 4-stigningen Cote de Vandeins (1,2 km, 3,0%), der er en ganske jævn og let sag med top efter 117,2 km.

Derfra kører man over de sidste 21,9 km atter igennem fladt terræn, først mod øst, siden syd, så nord og slutteligt mod nordvest ind mod centrum af storbyen Bourg-en-Bresse, hvor de sidste 5 km er stort set helt flade, dog med 0,4% stigning over den sidste kilometer. Efter at have fulgt en lige og bred vej drejer man med 1,1 km igen til højre ind på ringvejen, som har en blød kurve med 900 m igen, inden der er et sidste skarpt sving med 400 m til stregen.

Etapen byder på i alt 905 højdemeter.

Bourg-en-Bresse er hyppigt blevet besøgt af løbet. Det skete senest i forbindelse med prologen i 2017, hvor Johan Le Bon sejrede foran Alexandre Geniez og Anthony Turgis, og prologen i 2015, hvor Mike Teunissen vandt foran Geniez og Marc Sarreau. I 2013 vandt Leonardo Duque en sprinteretape til byen, mens Wilco Kelderman var hurtigere end Jan Barta og Jean-Christophe Peraud på prologen i 2011. I 2001 vandt Samuel Dumoulin en sprinteretape, mens Linas Balciuanas tog en udbrudssejr i 2000, og Arthur Krzeszowiec vandt en massespurt i 1999. Touren var forbi i 2005, hvor Tom Boonen sejrede i en massespurt, og i 2001, hvor Thor Hushovd tog en udbrudssejr. I 2012 tog Bradley Wiggins en knusende sejr på en Dauphiné-enkeltstart i byen.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Vejret

Det ser ud til, at årets løb kan blive en våd affære, men det starter heldigvis i tørvejr. Torsdagen bliver nemlig smuk med kun enkelte skyer og en temperatur på 27 grader. Det vil tillige være næsten vindstille med bare en svag vind (5-6 km/t) fra nordvest. Det giver primært sidemodvind på første del af etapen, indtil man får sidemed- og medvind efter de første 70 km. I finalen får man kortvarigt sidevind i udkanten af byen, men igen sidemedvind med 1,1 km igen og medvind på den 400 m lange opløbsstrækning.

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Favoritterne

Sprinterne vil være begejstrede for, at normaliteten får lov at råde i årets løb. Efter sidste års udgave, hvor den klassiske sprinteretape fik et for dem kedeligt twist med en lille bakke i finalen, er der intet, der står i vejen for en indledende massespurt denne gang. Det er svært at designe fladere etaper end denne, og der er intet terrænmæssigt, der kan forhindre sprinterafgørelsen.

Eneste udfordring kunne være vinden, men den er nærmest helt fraværende på en næsten vindstille torsdag. Det bliver endda også tørt inden de kommende våde dage, og det bliver heller ikke alt for varmt. Med andre ord er det den helt perfekte dag til at sikre en spurt på en kort og let etape.

Der kan sikkert komme lidt kamp om at ramme udbruddet fra nogle af de mindre hold, men det vil formentlig køre uden alt for mange sværdslag. Herefter burde det ikke være svært at finde hold til at tage kontrol. Deceuninck er her med et næsten rent sprinterhold til et løb med bare én sprinteretape, og derfor skal de gøre alt for at sikre en spurt. Det samme skal Arkea, der stiller med den i Touren så velkørende Nacer Bouhanni, og de to hold vil være rigeligt til at sikre en spurt. Måske får de også hjælp af B&B med Bryan Coquard, og det ligner derfor en udramatisk dag, hvor udbruddet langsomt trækkes ind efter at have kæmpet om bjergtrøjen.

Dermed kan vi se frem til en massespurt efter en kort og let dag, hvor alle vil være friske. Det kan give et ret kaotisk indløb i en finale, der i starten ikke er alt for teknisk, men som i sidste ende alligevel stiller større krav til positionering end til fart. Der er nemlig to sving med 1,1 km og særligt 400 m igen, og dermed bliver positionen i sidste kurve altafgørende. Sidder man bare få positioner tilbage, er man allerede slået, og det bliver altså mest af alt en kamp mellem togene. Med direkte medvind på opløbsstrækningen er det rigeligt at gå igennem sidste sving med to mand forrest, men medvinden betyder også, at det trods alt bliver lidt lettere at redde nogle positioner med en lang spurt bagfra.

Efter den flotte Tour er Bouhanni formentlig løbets hurtigste, men grundet finalens tekniske karakter peger jeg på Alvaro Hodeg. Deceuninck kommer med det bedste tog med Jannik Steimle og Shane Archbold til at dominere finalen, og de bør være i stand til at tage kontrol. Går Archbold og Hodeg først igennem svinget, burde colombianeren have en god chance for at gøre det færdigt. Ganske vist synes han slet ikke at have den hurtighed, han tidligere havde, men han viste trods alt en vis fart med 2. pladsen i Andalusien tidligere i år - bare én af to spurter, han har kørt i 2021. Jeg er bange for, at Bouhanni kan gå forbi, hvis han sidder lige bag Deceuninck, men med så stærkt et tog og et sving bare 400 m fra stregen tror jeg på, at Hodeg endelig bryder sin tørke.

Det kan dog også meget vel blive Nacer Bouhanni. Franskmanden var næsten tilbage ved fordums styrke i Touren, hvor han gik i top 3 i de første tre massespurter. Har han samme fart her, er der ingen tvivl om, at han er hurtigste mand, og tekniske finaler passer ham. Desværre er han uden sit tog, og han har kun Christophe Noppe til at hjælpe sig, men det kan også være nok i et felt med relativt få sprintere. Min største bekymring er, at han styrtede og udgik af Touren. Det kan have kostet de procent, han skal brueg for at gå forbi Hodeg, hvis Deceuninck dominerer finalen.

Niccolo Bonifazio er desværre gået i stå og har haft en skidt sæson. Senest var han aldrig en faktor i Vallonien, men her står han bedre. Sprinterfeltet er svagere, og han er generelt god i tekniske finale med sene sving. Han synes at have mistet sin positioneringsevne, men han har i Geoffrey Soupe en af feltets bedre lead-out men. Vi så i Mayenne, at han stadig har lidt fart, når han sidder rigtigt, og særligt i en spurt med et sent sving bør han have en chance for at rejse sig.

Læs også

Agent sammenligner Philipsens tilbud: Så stor er chancen for et skifte

Løbets fjerde store sprinternavn er Bryan Coquard, men jeg er usikker på hans chancer. Ligesom Bouhanni styrtede han nemlig i Touren, og han blev aldrig en faktor. Til gengæld har han haft længere tid til at komme sig, og vi aner ikke, hvor han står. Desværre har han ikke samme fart som de to favoritter, og tekniske finaler passer ikke den positioneringssvage franskmand, der endda kun har Alan Boileau og Jonas Van Genechten til at hjælpe sig i et svagt tog. Det skal flaske sig, hvis Coquard skal slå hurtigere folk med bedre lead-outs.

Pierre Barbier har flere gange vist, at han kan blande sig med de bedste i spurter på dette niveau, senest med en 3. og en 5. plads i Tyrkiet. Han har været lidt mere svingende på det sidste, og han synes ikke at have tidligere tiders stabilitet. Han plejer dog at være god i positionskampen og burde drage fordel af det sene sving, selvom hans tog er svagt. Med lidt helt kan han sidde så godt, at han med sin fine fart også kan vinde.

Clement Venturini gør comeback efter styrtet i Dauphiné, og derfor kan han ikke ventes at være i topform. Det behøver han heller ikke at være til denne lette etape, men desværre mangler han noget fart i disse flade spurter efter lette dage. Til gengæld elsker han tekniske finaler med sene sving, og han har i Dorian Godon en fin mand til at hjælpe sig. Med sin positionering kunne det ligne et fint resultat, men farten rækker næppe til at vinde.

Det er ikke meget Florian Vermeersch får lov at spurte hos Lotto, men her får han chancen. Han viste sidste år med særligt 5. pladsen i Bruxelles, at han har fin fart, og han burde også elske den tekniske finale. Desværre er han til start med et hold af klatrere, og han skal derfor klare finalen temmelig alene. Samtidig har han nok ikke farten til at vinde.

Det bliver en sjælden chance for Jempy Drucker til at spurte igen. Luxembourgeren var tidligere kendt for sin gode positioneringsevne, og derfor burde dette være en god spurt for ham. I et felt uden mange sprintere kunne meget tale for, at han vil sikre sig et godt resultat, men desværre frygter jeg for, at han ikke længere har den fart, der gav ham en Vuelta-etapesejr for efterhånden mange år siden.

Auber kommer med Romain Cardis, der som bekendt vandt en massespurt i Vallonien for nogle år siden. Han er kommet godt tilbage efter skiftet til lavere niveau og vandt i år Paris-Troyes i en spurt. Han har haft det sværere på dette niveau og vil helst have et hårdere løb, men hans tog med Anthony Maldonado og Tony Hurel, der begge synes at være stoppet med at spurte selv, kan hjælpe ham langt i denne finale.

I dette felt burde Riccardo Minali være en af de hurtigste, men han kan alligevel få det svært. Han er nemlig kendt for sine ringe evner i positionskampen, og derfor kommer det sene sving ikke som sendt fra himlen. Bedre bliver det ikke af et svagt tog, der kun tæller Pieter Vanspeybrouck. Fordums fart har han heller ikke, men sidder han mod forventning rigtigt, bør han stadig gøre det fornuftigt i et felt uden mange sprintere.

Måske vil Quinn Simmons deltage i spurten. Den formstærke amerikaner forsøgte sig i nogle af spurterne i Vallonien og blev en flot nr. 5 på 4. etape. Det var dog en hård sag, mens dette er en dag for de rene sprintere. I den slags finaler har han næppe farten til at vinde, og han lider også af ikke at have den bedste støtte. Trek har også Kiel Reijnen , men han deltog slet ikke i spurterne i Vallonien.

Caja Rural stiller med David Gonzalez, der bestemt ikke har imponeret i sine spurter. Der har dog været fremgang at spore i år, hvor han senest fik to 3. pladser i Alentejo. Niveauet her er betydeligt højere, og han har haft det svært i positionskampen, ligesom holdet er svagt, men i dette felt burde han kunne gøre det fornuftigt, hvis han sidder rigtigt.

Læs også

UCI annoncerer store ændringer i cyklecross-kalenderen

De øvrige hold kan næppe begå sig. Måske vil Alexander Richardson, Dries de Bondt eller Philipp Walsleben spurte for Alpecin, men de får svært ved at vinde. Hos Eolo kan Luca Wackermann prøve, men heller ikke han kan begå sig i en klassisk massespurt. Roubaix har Jeremy Leveau, der også mangler lidt fart i en klassisk spurt, mens det franske landshold måske vil prøve med unge Clement Jolibert

Feltet.dks vinderbud: Alvaro Hodeg

Øvrige vinderkandidater: Nacer Bouhanni, Niccolo Bonifazio

Outsidere: Bryan Coquard, Pierre Barbier, Clement Venturini, Florian Vermeersch

Jokers: Jempy Drucker, Romain Cardis, Riccardo Minali, Quinn Simmons, David Gonzalez

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS