Ruten

Tour de l’Ain er måske nok kendt som et bjergløb, men den første linjeløbsetape har altid været en sag for sprinterne. Sådan vil det også være i år, og da løbet i det nye, kortere format ikke længere har en prolog, er der ekstra meget på spil for de hurtige folk, der nu også kan sikre sig en dag i førertrøjen. Den skal de forsøge at spurte sig til som afslutning på en meget let og flad etape, hvor det formentlig kun er vinden, der måske kan true en massespurt.

I alt skal der tilbagelægges 162,6 km, der fører feltet fra Bourg-en-Bresse til Saint-Vulbas. Fra start kører man mod nord frem til etapens nordligste punkt, inden man vender rundt for at køre mod syd op over kategori 4-stigningen Cote de Roissiat (2,5 km, 4,0%) og kategori 3-stigningen Cote de Treffort (2,7 km, 5,9%), der har top efter hhv. 37,5 og 50,0 km. Derfra fortsætter man videre mod syd og sydvest igennem helt fladt terræn og passerer tæt forbi storbyen Lyon, inden man når det sydligste punkt. Herfra kører man mod nordøst op til målbyen, hvor den afsluttende rundstrækning rammes efter 138,6, inden man krydser målstregen for første gang 1900 m senere.

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 22,1 km lange runde, der er placeret i området nordøst for byen og er helt flad. Mange tekniske udfordringer er der heller ikke, men der venter dog en kompliceret finale. Her skal man nemlig dreje skarpt med både 2800, 2000 og 900 m igen, inden man med bare 300 m igen næsten foretager en U-vending i en rundkørsel, der leder ind på den bare 6 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Etapen byder på i alt 1280 højdemeter.

Saint-Vulbas lægger næsten hvert år asfalt til en massespurt. De seneste vindere er Hugo Hofstetter (2018), Nacer Bouhanni (2017 og 2015), Matteo Trentin (2016), Gianni Meersman (2014), Jimmy Casper (2011), Stephane Poulhies (2010), Jay Sweet (2001) og Jean-Michel Tessier (2000). Jerome Pineau og Frederic Guesdon snød de hurtige folk i henholdsvis 2003 og 1999, og Omega Pharma-Quick Step vandt et holdløb i byen i 2012. I 2016 vandt Bouhanni en Dauphiné-etape samme sted, mens Caleb Ewan var hurtigst i en spurt i Tour de l’Avenir i 2013.

Vejret

Rytterne kan se frem til en flot start på løbet. Fredag starter skyet, men slutter solrigt, og temperaturen vil nå behagelige 22 grader. Der vil bare være en let vind fra nordvest. Det giver sidemodvind i starten, men derefter sidemedvind det meste af dagen. Man får sidevind på stykket op til rundstrækningen, hvor der vil være næsten konstant sidevind. Til slut får man medvind, indtil man drejer ind i sidemodvind i svinget 300 m fra mål.

Favoritterne

Tour de l’Ains status som et bjergløb er aldrig tydelig på 1. etape, der stort set altid er en sag for sprinterne. Sådan må det også ventes at blive i år, også selvom manglen på sprinteretaper har betydet, at der er ganske få hurtige folk til start. Faktisk er løbet næsten blottet for sprintere, og det burde i virkeligheden kunne givet anledning til et lille taktisk spil om, hvem der skal føre.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Alligevel tror vi, at det bliver afgjort i en massespurt efter en relativt klassisk og fredsommelig dag, hvor et udbrud langsomt køres ind. Særligt Wanty, Roubaix og Vital Concept, der er de eneste tre hold med en rigtig sprinter, må nemlig sætte alt ind på at vinde etapen. Det er klart, at det kan blive svært at kontrollere en som denne med små seksmandshold, men det burde kunne lade sig gøre. Derfor forventer vi, at det ender i den klassiske massespurt i Saint-Vulbas.

Selve spurten er meget teknisk og handler mere om positionering end fart. Det burde tale for, at et godt tog er et vigtigt våben, men i dette felt er der ikke mange deciderede lead-outs. Til gengæld betyder det lave antal sprintere også, at positionskampen ikke bør blive alt for hektisk, og det bør gøre det lettere for de få afsluttere faktisk at holde sig fremme.

Det får os til at pege på Lorrenzo Manzin som vores favorit. Franskmanden er feltets på papiret hurtigste og er klar til at bygge videre på sit momentum efter den samlede sejr i Bretagne og den nylige spurtsejr i GP de la Somme. Efter en svær start har han endelig fundet benene, og når han har dem, viste han mod slutningen af 2018, at han kan vinde på dette niveau. Hans positionering er ikke altid helt god, og hans hold kan ikke yde ham megen støtte, men i dette felt burde han med sin gode form have gode chancer for at vinde.

Roubaix har øjnet en chance for at tage en stor sejr og har derfor i sidste øjeblik udtaget deres sprinter Pierre Barbier. Han har utallige gange vist, at han kan begå sig mod WorldTour-sprintere, senest med en 4. plads på 1. etape i Dunkerque, hvor han viste god form. Tidligere var han også med helt fremme i Somme og Bretagne, og vi ved derfor, at benene er gode. Samtidig er han fremragende i positionskampen, og det gør ham til et godt bud i denne finale.

Det er ikke ofte, Boris Vallee spurter, men når han en sjælden gang får chancen, gør han det af og til godt. Det så vi for nylig med en 2. og en 4. plads i Sarthe, ligesom han tidligere har vundet en etape i Tour de Wallonie og sidste år tog den samlede sejr i sprinterløbet Tour of Taihu Lake. Han er altid enormt svingende og svær at blive klog på, men i dette felt bør han trods alt være en af de hurtigste, hvis han uden megen støtte kan manøvrere i den tekniske finale.

Det stærkeste hold til faldt terræn har Katusha, men de mangler en topsprinter. Til gengæld har de brølstærke Nils Politt, der sidste år med en podieplads i det stærkt besatte sprinterløb Sparkassen Münsterland Giro er hurtigere, end mange tror. Katusha har et eminent tog, og det kan være helt afgørende i en teknisk finale som denne, hvor Politt derved kan kompensere for den manglende fart. Det kan heller ikke udelukkes, at holdet endda kører for Mads Würtz, der før har vist, at han kan tage kamoen op i massespurter.

Auber 93 stiller som altid med deres to holdbare og hurtige folk Anthony Maldonado og Kevin Le Cunff, men det må formodes, at kører for Romain Feillu. Det er sjældent, at han blander sig efterhånden, men en 2. plads i Somme vidner om, at han stadig kan. Toget burde i hvert fald give dem en vis chance i denne tekniske finale.

Det er efterhånden 100 år siden, at Geoffrey Soupe sidste har kørt en spurt, men her kunne han faktisk få chancen. Cofidis har ganske vist også Julien Simon, men mon ikke Soupe trods alt er hurtigt i en flad finale? Han er som lead-out man god i positionskampen, og det burde give ham en reel chance for at vinde en spurt, der først og fremmest handler om positionering.

Det schweiziske landshold kommer med den meget formstærke Claudio Imhof , der blev nr. 12 på enkeltstarten i Romandiet og vandt en etape i Rhone-Alpes Isere for et par uger siden. Han er ikke en klassisk sprinter, men har før forsøgt sig i spurter, og med sin banebaggrund er han formentlig ikke ringe i positionskampen. Holdet har også hurtige Fabien Lienhard, men han er bedre efter hårde løb.

Direct Energie har unge Mathieu Burgaudeau, der hidtil bare har ageret hjælper, men som sidste år som U23-rytter viste en vis hurtighed i massespurter. Her burde han få chancen, og med Angelo Tulik som lead-out man kan han måske kompensere for sin manglende hurtighed.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da cross leverede endnu et vidunderbarn i schweizisk modvindsfuser

Andre kandidater tæller Anthony Roux, der dog nok bare skal holde Pinot fremme, Kevin Ledanois, Elie Gesbert, Marius Mayrhofer, Stefano Oldani, Antionio Puppio, Patrick Haller og Stepan Astafyev, men de får nok svært ved at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Lorrenzo Manzin

Øvrige vinderkandidater: Pierre Barbier, Boris Vallee

Outsidere: Nils Politt, Mads Würtz Schmidt, Romain Feillu, Geoffrey Soupe

Jokers: Anthony Maldonado, Kevin Le Cunff, Claudio Imhof, Mathieu Burgaudeau, Fabien Lienhard, Stefano Oldani, Anthony Roux, Patrick Haller