SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DE FRANCE - PRÆMIER FOR NÆSTEN 100.000 KRONER

Ruten

I årevis lignede det en illusion, at verdens største cykelløb skulle starte i Danmark, men selvom en coronapandemi kortvarigt truede arrangementet, bliver illusionen på fredag til virkelighed, når Touren bøjer sine principper og lader løbet starte en fredag for derved at give plads til den nordligste start nogensinde. Fristelsen af ideen om, at verdens største cykelløb skal starte i verdens førende cykelby, København, var mere end løbsdirektør Christian Prudhomme kunne modstå, og det vil tempospecialisterne glæde sig over. Hvor det i gamle dage var næsten fast kutyme, at løbet åbnedes med en prolog eller en kort enkeltstart, har det i de senere år i altovervejende grad været sprinterne, der har skullet slås om den første førertrøje. En start i en storby betyder imidlertid som regel sightseeing ved de lokale turistattraktioner på en kort enkeltstart, og sådan bliver det således også i de københavnske gader, hvor løbet for første gang siden 2017 skydes i gang med tidskørsel. Det bliver i form af en klassisk storbyenkeltstart, der er relativt kort, småteknisk og pandekageflad og dermed guf for de sande specialister, hvoraf mange har etapen som deres allerstørste mål i løbet.

Med en distance på 13,2 km er der tale om en relativt lang åbningsenkeltstart, der har både start og mål i København. Med bare 14 højdemeter kunne ruten ikke være meget fladere, og udfordringerne er derfor de tekniske elementer. Starten går på Nørre Farimagsgade, hvorfra man kører mod nordøst op langs Ørstedsparken, inden man drejer mod nordvest for at passer Dronning Louises Bro efter 900 m. umiddelbart herefter følger yderligere to sving, der leder først mod nordøst og siden sydøst over Fredensbro efter 2,4 km, inden endnu et sving sender rytterne mod nordøst op langs Sortedams Sø. Her kører man en omgang på en trekantet rundstrækning med i alt fire sving, der sender rytterne mod nordvest op langs Fælledparken, inden det går mod nordøst ad Jagtvej og slutteligt mod syd tilbage til søerne og rundstrækningens udgangspunkt, idet mellemtiden undervejs tages efter 6,6 km.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Efter rundstrækningen går det mod sydøst frem til Kastellet, som man kører næsten hele vejen rundt om via en mere teknisk fase på snoede veje med flere sving. Undervejs kører man mod syd ned langs Langelinie forbi Den Lille Havfrue og Gefionspringvandet, der passeres efter hhv. 9,2 km og 9,7 km, inden det går mod sydvest ned til Amalienborg, hvor man passerer slotspladsen efter 10,3 km. Efter et par sving går det mod sydvest ned til Kongens Nytorv, der passeres efter 11,0 km, inden man kører mod sydøst ad Holmens Kanal og over Christian IV’s Bro, der nås efter 11,5 km. Kort inden Langebro følger så de sidste tre sving rap umiddelbart efter den røde flamme, inden man rammer den 600 m lange og 6 m brede opløbsstrækning på H.C. Andersens Boulevard, hvor målet er placeret ved Rådhuspladsen.

Etapen byder på i alt 14 højdemeter.

København har - hvis man adskiller byen fra Frederiksberg - kun været mål for et stort cykelløb i dette årtusinde. Det var VM-enkeltstarten i 2011, som blev vundet i suveræn stil af Tony Martin foran Bradley Wiggins og Fabian Cancellara.

Vejret

Hele Danmark havde utvivlsomt drømt om at fremvise København på den smukkest tænkelige måde under den danske sommersol på en flot julieftermiddag og -aften. Desværre spiller vejrguderne slet ikke med, for de synes nærmest at have designet fredagens vejr med det formål at spolere festen. Formiddagen vil ellers være helt skyfri med en temperatur på 24 grader, men desværre kommer der et regnvejr. Mellem kl. 14 og 16 vil nedbørsrisikoen være 35-40%, men fra starten går kl. 16 vil den vokse til 60% for derefter at vokse til 80-85% i den sidste times tid, hvor der ventes et regulært regnvejr, samtidig med at temperaturen gradvist vil dale til 19 grader for den sidst startende. Vinden vil samtidig tiltage fra en styrke på 14 km/t til 21 km/t i løbet af etapen, og den vil dreje fra en i starten sydlig retning til den vestlige retning, der også vil ødelægge dramaet på 2. etape. Det giver for de første startende primært medvind på første del og modvind på anden del, mens de sidst startende hovedsageligt vil have forskellige former for sidevind på det meste af ruten.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

BLIV RIGTIG TOUR-FAN MED DET OFFICIELLE MERCHANDISE

Favoritterne

Jeg har ikke tal på, hvor mange optakter jeg igennem årene har skrevet, men det store antal betyder, at der skal nogle meget særlige omstændigheder til, inden det føles som noget specielt at tage hul på endnu en af slagsen. I sig selv er der dog altid noget ekstra over optakten til 1. etape af Touren, fordi det er første akt i sæsonens absolutte højdepunkt, men denne gang er det virkelig med en helt, helt særlig fornemmelse, jeg går til opgaven.

Nu sker det nemlig endelig! Selv kan jeg huske, hvordan snakken om en dansk Tour-start i Herning begyndte at florere i årene omkring Riis-euforien i sidste del af 90erne, men da ASO angiveligt stillede sig på tværs og ikke som deres italienske og spanske kolleger tillod en ekstra tidlig hviledag for at give plads til en udenlandsk start langt fra hjemlandet, så det i mange år sort ud. De danske arrangører må imidlertid kunne noget helt særligt, når det er lykkedes dem at få nogle stædige franskmænd til at bøje deres firkantede principper så meget, at den tidlige hviledag og dermed den danske start alligevel kunne blive til en realitet. Coronavirus kom kortvarigt i vejen, men nu er vi endelig nået til en fest, vi har ventet på i mere end 20 år, og efter onsdagens fornemme succes ved holdpræsentationen er det svært at være utilfreds med indledningen.

Fredag starter den sportslige del endelig, og her forsvinder lidt af det særlige. Det eneste specielle ved 1. etape er nemlig, at den foregår i København, og at turistattraktioner er danske, for ellers er der tale om en ret klassisk åbningsetape. Ganske vist er indledende enkeltstarter i nyere Tour-sammenhæng blevet lidt af en sjældenhed - siden 2011 er det således blot den fjerde, og det er endda den første siden 2017 - men når endelig en grand tour starter med en enkeltstart, er det som regel på en kort, flad og ofte også relativt teknisk rute.

Det er det således også denne gang, når festen skydes i gang i de københavnske. Der er på alle måder tale om en helt typisk storbyenkeltstart, denne gang i en by, der er helt, helt flad. Den er bestemt ikke uden sving, men mange af dem kan tages i fart, og det er derfor ikke den mest tekniske enkeltstart i Tourens historie. Der er dog også mere tekniske passager undervejs, hvor farten skal længere ned, og det er således ikke bare den helt enkle flade tonserenkeltstart, som vi kender fra særligt Tirreno, hvor vi år efter år afvikler det, der vel kan kaldes VM i korte, flade enkeltstarter på tonserruter, der bare går frem og tilbage af en lige og flad vej.

Et andet forhold, der får etapen til at skille sig en anelse ud, er distancen. I tiden med prologer var åbningen altid betydeligt kortere, men i de senere år har der været tale om betydeligt længere ruter, når der har været en indledende tidskørsel på programmet. Således kørte man også 13-14 km i både 2015 og 2017, hvor vi senest startede med en enkeltstart, og her bliver de så lange, at det begynder at gøre en forskel. Sprintere har eksempelvis altid kørt gode prologer, men over disse distancer kommer de som regel til kort, hvis ikke de skal regnes som specialister i deres egen ret.

Det er da også de rigtige specialister, der må ventes at dominere i de københavnske gader. Der er god plads til at åbne for gassen og træde mange watt på de lige strækninger, men ruten må trods alt betegnes som mere teknisk, end mange ville ønske sig. Det er en rute, hvor tekniske evner og derfor accelerationsstyrke vil spille en rolle, men uden at være altafgørende, som de kan være det på andre storbyenkeltstarter. Ruten virker eksempelvis ikke så kringlet, som den var det i Budapest under Giroen, hvor det hele også kompliceredes af en ret stejl bakke til sidst. Denne passer betydeligt bedre til wattmonstrene, også fordi den er længere.

Da vi senest havde en indledende enkeltstart i 2017, kom vejret på tværs på de fugtige tyske veje, og det gør det desværre nok også denne gang. Man skulle næsten tro, at vejrguderne har bestemt sig for, at de vil gøre deres yderste for at ødelægge den danske cykelfest, for de sender et regnvejr ind over København med så præcis en timing, at man næsten begynder at tro, at der vitterligt findes nogle sådanne vejrguder. Regnen synes i hvert fald at være timet med, at den skal starte nogenlunde samtidig med starten på etapen, og samtidig betyder frontpassagen, at vinden går i vest, hvilket desværre får en kedelig indvirkning på 2. etape også.

Det er klart, at der på en rute med så mange sving er en verden til forskel på, om man kører på våde eller tørre veje. Hvis vilkårene er forskellige, virker det ret umuligt at tro, at en rytter med våde veje vil kunne vinde. Derfor ser vi desværre også, at stort set alle etapens favoritter samt løbets klassementsfolk starter tidligt, og derfor kan etapens sidste halvdel godt ende som en ret trist affære, fordi den øverste del af klassementet næppe vil ændre sig. Vi kender i hvert fald etapevinderen længe inden etapens afslutning ca. kl. 19.10.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Det er svært at sige, hvor stor indvirkning vejret vil have. Det gælder helt klart, at chancen for tørre veje er størst, jo tidligere man starter, men som vejrudsigten ser ud lige nu, er der en betydelig sandsynlighed for, at vejene vil være våde for alle. Det vil i virkeligheden være at foretrække, for hvis endelig vi skal have regnvejr, vil det være rart, hvis det i det mindste er ens for alle. Denne læsning af risikoen er også ret tydeligt på startlisten, for ryttere som Mathieu van der Poel, Stefan Bissegger, Daniel Martinez og Primoz Roglic sendes alle afsted i første bølge, og et af dagens mysterier er, hvorfor Tadej Pogacar tø vente med at starte i tredje bølge - ca. tre kvarter senere, end hvis han var startet som første UAE-rytter.

Heldigvis taler meget for, at det ikke får betydning, fordi alle alligevel vil have våde veje. Så er der til gengæld vinden. Den vil igennem etapen tage til og skifte retning fra syd til vest. Hvorvidt den ene eller den anden retning er en fordel, er svært at sige, fordi etapen starter og slutter stort set samme sted, men måske kan der være en lille fordel at hente i vesten- frem for søndenvind, dvs. ved en sen start. Til gengæld vil vinden være betydeligt kraftigere, og i en storby fyldt med et sandt menneskemylder vil der være så megen læ, at jeg tvivler på, at de forskellige vindforhold vil være afgørende. Uanset hvad vil forskellen formentlig være så lille, at det ikke vil forhindre favoritterne i at vinde, og de starter alle relativt tidligt. Våde og tørre veje vil være langt vigtigere, og her er det som sagt lidt svært at sige, hvad det vil betyde, selvom det altså lige nu ser ud til, at alle - heldigvis - vil have våde veje.

Det bringer et andet element i spil, nemlig risikovillighed. Det er helt klart, at en klassementsrytter hellere vil smide et par ekstra sekunder i morgen end at brage i asfalten, som Alejandro Valverde og Ion Izagirre gjorde i Düsseldorf i 2017. Risikovilligheden vil helt sikkert være meget større hos de specialister, for hvem denne etape er det allerstørste mål i hele løbet.

Dem er der nogle stykker af. Som sagt er det i dag en sjældenhed, at Touren starter med en enkeltstart, og derfor er det en ret unik chance for at gå efter den gule trøje. Det er blandt andet derfor, at Filippo Ganna i år gør Tour-debut, Wout van Aert har peget på etapen som et større blandt de mange mål, han har, og også Stefan Küng og Stefan Bissegger satser stort på denne dag - samt naturligvis alle de danskere, der kan køre en nogenlunde enkeltstart.

Det betyder også, at feltet er ganske uhyggeligt. Det lave antal enkeltstartskilometer samt denne indledende etape har skubbet næsten alle specialister fra Giroen til Touren, og blandt verdens allerstørste tempogiganter er det vel kun Remco Evenepoel og til dels Edoardo Affini, vi savner. Ganna, Van Aert, Bissegger og Küng er her alle i tillæg til de mest tempostærke klassementsryttere.

Efter al sandsynlighed er det også blandt de fire giganter, at vi skal finde vinderen, og jeg vover pelsen ved at pege på Stefan Bissegger. Den overvejelse har jeg haft igennem længere tid, men da schweizeren forlod Tour de Suisse med en coronainfektion og efterfølgende skippede de schweiziske mesterskaber, blev jeg bekymret. Heldigvis sagde han under holdpræsentationen i går, at intet står i vejen for, at han kan tage den gule trøje, og han lød ikke som en mand, der føler sig sat tilbage af sin sygdomsperiode. Vi må derfor kunne antage, at han er nogenlunde på 100%. Vi nåede ikke at se meget af hans form i Schweiz, men hans kørsel i udbruddet på 3. etape i for ham svært terræn var meget opløftende, og han plejer da også at være god til at time sin form.

Når jeg peger på Bissegger, skyldes det mest af alt regnen. På tørre veje var jeg grundet den lidt længere distance næppe gået med ham, men med udsigt til våde veje tipper min balance. Schweizeren er kendt som den rene kamikazepilot, der satser alt i svingene på sine enkeltstarter. Det kan naturligvis gå galt, som det næsten gjorde på 5. etape af Touren sidste år, men jeg mindes ikke, at han endnu er væltet. Han er da også så teknisk eminent, at han har alle forudsætninger for at holde sig på cyklen. Han elsker tekniske ruter med mange sving, og blandt favoritterne tror jeg, at han er den mest risikovillige af dem alle. Derudover er han den eneste, der har valgt at starte i første bølge, en time inden både Ganna og Van Aert, og hvis det ender med, at han har tørre og de andre våde veje, bør der ikke være tvivl om, at han vinder.

Jeg er ikke så bekymret for, om Bissegger mangler poweren. De to seneste korte, flade enkeltstarter, han har kørt, har været skræmmende gode. Hele cykelverdenen tabte både næse, øjne, ører og mund, da han knuste Affini, som forinden havde knust navne som Stefan Küng, Kasper Asgreen og Tom Dumoulin, med den vildeste magtdemonstration på den 11 km lange tonserenkeltstart i Benelux Tour, hvor ruten endda var helt uden de tekniske elementer, han elsker. Det var den også, da han tidligere i år endda ganske klart slog Ganna på den 9 km lange tonserrute i UAE Tour, hvor han beviste, at han måske er verdens bedste på korte, flade enkeltstarter - og den status styrkes kun af, at den er mere teknisk denne gang.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Mit problem er distancen. Den er en anelse for lang for ham, for vi så sidste år, at han havde det meget sværere ved EM, selvom de bare kørte 22,4 km - og det var vel at mærke bare en uge efter magtdemonstrationen i Benelux. Omvendt viser sidstnævnte, der trods alt var 11 km lang, at 13 km ikke burde være helt uoverkommelig, og det burde være en distance, hvor han kan true Ganna og Van Aert. Den er lang nok til, at jeg nok havde peget på en af de to andre favoritter, hvis vejene havde været tørre, men med udsigt til våde veje tror jeg på kamikazepiloten Bissegger, hvis han holder sig oprejst og ikke er mere mærket af corona, end han giver udtryk for.

Jeg tror, at den største trussel er Filippo Ganna. På papiret er han naturligvis manden, der skal slås, for han har vundet alle de fem grand tour-enkeltstarter, han har kørt, og det endda selvom modstanden har været meget skrap. Da han slog Van Aert ved VM sidste år og igen fik skovlen under belgieren i Dauphiné for nogle uger siden, satte han også en streg under, at han lige nu er verdens bedste på flade enkeltstarter. Korte enkeltstarter mestrer han også, for han har vundet over kortere distancer end denne både i Giroen og Tirreno - i enkelte tilfælde endda med regulære magtdemonstrationer. De tekniske elementer er heller ikke til nogen stor ulempe, for Ganna viste sidste år i Torino, at han mestrer kunsten at excellere i sving på sin tempocykel.

Ruten passer ham således ganske glimrende, og på tørre veje havde han nok også været min favorit. På våde veje ændrer billedet sig imidlertid en anelse. Ganna er helt sikkert meget risikovillig til et af sæsonens allerstørste mål, men jeg kan ikke forestille mig, at han kan matche Bisseggers kamikazeagtige tilgang. Det har selvfølgelig den fordel, at risikoen for at styrte er mindre, men hvis Bissegger holder sig oprejst, er det jo en stor ulempe under disse betingelser og på denne rute. Derudover starter han i mine øjne alt for sent - men der er jo nogle klassementsryttere på Ineos at tage hensyn til - og det kan måske koste ham sejren. Lægger man dertil, at Bissegger knuste Ganna i UAE Tour og var skræmmende overlegen i Benelux, tror jeg, at han kan få det svært. Distancen er imidlertid til hans fordel, og da han utvivlsomt er mere formstærk nu end i februar - det er Bissegger dog helt sikkert også - kan det sagtens ende med, at Ganna tager den sejr, de fleste forventer og dermed fortsat vil være ubesejret på grand tour-enkeltstarter.

Naturligvis er jeg træt af, at Wout van Aert har haft sin knæskade, men det har gjort mit liv lidt lettere. Uden den havde jeg nemlig været endnu mere i tvivl, end jeg allerede er, men nu må det være klarere, at Van Aert skal nederst på listen over de tre favoritter. Der har været megen snak om, hvorvidt der var tale om bluff for at slippe for at rejse til Belgien til de nationale mesterskaber, men medmindre manden lyver hele verdenspressen op i ansigtet - og det tror jeg altså ikke, at han gør - missede han hele fire træningsdage i sidste uge.

Det er klart, at det ikke har ødelagt hans form, der jo var ganske fin i Dauphiné og burde være endnu bedre nu, men det må have kostet lidt. I et felt, hvor vi har tre uhyre lige topkandidater, skal han formentlig være 100% for at vinde, og det kan man næsten tro, at han er. Derudover tror jeg, at regnen er til hans ulempe. Ganske vist er han teknisk sublim og som crossrytter god i regnvejr, men blandt de tre favoritter er han formentlig den mindst risikovillige, da han har mange flere andre mål end både Ganna og Bissegger. For de to rivaler er dette D-dag, men for Van Aert er dette bare én meget vigtig, men ikke altafgørende dag.

Til gengæld har vi set, at Van Aert har poweren. Han og Ganna var jo nærmest helt jævnbyrdige ved VM og i Dauphiné, men begge gange havde Ganna en lille overhånd. Særligt i Dauphiné var det bekymrende, for her så det ud til, at vindændringen gav de sidste startende som Van Aert en større fordel end den ulempe, han havde af ikke at kunne køre i sin egen dragt. Alligevel blev han slået af den tidligt startende Ganna, som også slog ham til VM, og da det samtidig vil være mit gæt, at Van Aert vil have en bedre chance mod Ganna på længere enkeltstarter, selvom de begge er mestre over alle distancer, tror jeg, at han får sværere ved at vinde, først og fremmest grundet knæskaden og regnen. Heldigvis får han og Ganna præcis de samme betingelser, da de starter lige efter hinanden.

Stefan Küng er den fjerde af de fire giganter, men det vil overraske mig, hvis han vinder. Han slog ganske vist Ganna ved EM, hvor han viste, at han godt kan vinde i dette selskab på en flad tonserenkeltstart, men i år har hans enkeltstarter ikke siddet i skabet. Evenepoel kørte ham midt over i Algarve, og senest var han en lidt skuffende nr. 3 i Tour de Suisse. Her kan det forklares med, at han havde gravet meget dybt de foregående dage, men det havde nr. 2, Geraint Thomas, også, og det kommer i forlængelse af hans skuffende resultat i Algarve, et skuffende VM og et Benelux Tour, hvor Bissegger ydmygede ham.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

De tekniske passager er også til hans ulempe. Han er bestemt ikke teknisk dårlig, men sammenlignet med de tre favoritter må han have det sværest under de betingelser. Han slog Bissegger på den meget tekniske 1. etape i Schweiz sidste år, men det var en etape, der blot understreger Bisseggers klasse. Her kørte Bissegger nemlig på plaskvåde veje og Küng under langt bedre betingelser, og alligevel kørte de stort set i samme tid. På denne form for korte tonserenkeltstarter er han umiddelbart et niveau under de tre favoritter, og det vil jeg tro, at han er igen denne gang, også grundet hans skuffende præstationer i år og usikkerheden om sidste uges covidsygdom, som han ikke har udtalt sig om, men som kom betydeligt senere end Bisseggers ditto. Det er dog først og fremmest det generelle styrkeforhold, der gør forskellen, også selvom EM viser, at en Küng-sejr ikke er en umulighed.

Dernæst peger jeg på Geraint Thomas, men det er på betingelse af, at han får tørre veje. Thomas har nemlig haft så kedelig en historik for styrt, særligt i de senere år, at han formentlig kører med håndbremsen trukket, hvis vejene er våde. Han starter dog relativt tidligt i anden bølge, og der er derfor en chance for, at det vil være tilfældet. Hvis han kan køre fuld gas, er han forrygende på disse flade enkeltstarter, og det er ikke uden grund, at det var ham, der vandt den næsten identiske enkeltstart i Düsseldorf i 2017, hvor han slog blandt andre den lokale helt, Tony Martin. De seneste år er han faldet gevaldigt af på den, og han er et stykke fra sin storhedstid, men netop på enkeltstarten er han stadig fremragende. Det var i hvert fald imponerende at se ham i Baskerlandet, hvor hans form var meget svag, og endnu mere imponerende var det, at han næsten slog Evenepoel i Schweiz, hvor han også fik skovlen under Küng. Ruten her er kortere og passer ham måske en anelse dårligere, men vi har set, at han har poweren til fladlandet, og på prologen i Romandiet viste han også sine tekniske evner. Alt står og falder dog med, om han får tørre eller våde veje.

Det kan det også gøre for Tadej Pogacar. Heller ikke han satser nogen bondegård, hvis betingelserne er farlige, og han har ikke hjulpet sig selv ved at starte i tredje bølge. Til gengæld har jeg en ide om, at han vil køre stærkt. Egentlig har UAE-rytterne generelt floppet på enkeltstarterne i år, men netop Pogacar har gjort det storartet. Ganske vist kunne han ikke matche giganterne Bissegger, Ganna, Dumoulin og Evenepoel i UAE Tour og Tirreno, men han var ikke langt efter. Det var endda på korte og flade ruter, hvor han er på udebane, og denne er med den længere distance klart bedre for ham. Han viste sidste år, at han godt kan vinde en flad enkeltstart mod folk som Van Aert og Küng, når han har den Tour-form, han må formodes at have nu, men det bliver nok trods alt svært på en rute, der er helt, helt flad og så kort som denne. Jeg er som beskrevet i den store optakt til hele løbet heller ikke alt for imponeret over det niveau, han viste i Slovenien, hvor det var en smule bekymrende, men logikken tilsiger, at Pogacar som altid er knivskarp til Touren - og det betød sidste år, at han bragede en vild enkeltstart af i den første uge. Det kan han gøre igen, hvis han tør tage de risici, der skal til.

Egentlig vil jeg stadig tro, at Primoz Roglic er en bedre temporytter end Pogacar. Han har i hvert fald en bedre historik end sin landsmand, og han magtdemonstration ved OL sidste år var så rystende god, at det e svært at tro, at Pogacar havde kunnet matche ham. Trods sit generelt faldende niveau i år kørte Roglic også fornemme enkeltstarter i Paris-Nice og Baskerlandet, men det var bekymrende, at han underpræsterede på enkeltstarten i Dauphiné. Det var den eneste af de tre, der var flad og kan minde om denne, og faktisk har Roglic altid haft det lidt vanskeligere på de fladeste tonserenkeltstarter. Selv da han var allerbedst i 2019, blev han således kun nr. 11 på tonserenkeltstarten i Tirreno, og det er derfor helt entydigt ikke nogen perfekt rute for ham. Han vil som Pogacar næppe heller satse alt for meget - han ved om nogen, hvad et styrt i uge 1 kan betyde - men han har været klog nok til at starte så tidligt som muligt. Også på disse ruter er Roglic altid med helt fremme, men han kan formentlig ikke vinde, og hvis de har ens betingelser, har jeg også en ide om, at Pogacar vil kunne slå ham i dette fladland, selvom han som udgangspunkt er den bedste temporytter af de to. Enkeltstarten fra Dauphiné skræmmer nemlig.

FØLG TOUR DE FRANCE PÅ FELTET.DK/TOUR

For et år siden stillede Mathieu van der Poel til start helt uden erfaring på enkeltstarter. Han var reelt helt grøn på området, for det er en disciplin, han aldrig har dyrket, men han chokerede sig selv og alle andre med en 5. plads, stort set i samme tid som Küng og Van Aert. Siden er han begyndt at gå op i disciplinen, der er blevet arbejdet med hans cykel, og på denne etape kører han for første gang i en ny og specialdesignet dragt, som svarer til den, der har været en del af BikeExchanges mirakel i år. Han beviste med sine to andenpladser i Giroen også, at han vitterligt er blevet en god temporytter, men den viste også, at han mangler poweren og ikke mindst aerodynamikken til at matche de allerbedste. Han vil glæde sig over de tekniske elementer på denne rute, men den passer ham dårligere end de to Giro-enkeltstarter, og jeg tvivler på, at den er teknisk nok til, at han kan matche specialisterne. Det våde vejr er dog nok til hans fordel, da han generelt kører med stor risikovillighed, og han starter som en af de allerførste. I kamp med verdenseliten vinder han dog næppe, når han ikke vandt i det svagere Giro-felt på ruter, der passede ham bedre.

Jeg er meget spændt på at se Mattia Cattaneo i morgen. Efter at italieneren opdagede, at han faktisk kunne køre enkeltstart, er han begyndt at satse enormt på disciplinen, som nu synes at være hans allerstørste fokus. Sidste år gjorde han enorme fremskridt med top 10-placeringer på begge Tour-enkeltstarter, inden han slog Joao Almeida på enkeltstarten i Luxembourg, men han så ud til at have taget endnu et skridt, da han for nylig blev nr. 4 i Dauphiné, hvor han slog selveste Roglic. Det var opløftende, fordi det var på en helt flad rute, som jo ellers ikke burde passe ham, men det er nok næppe til hans fordel, at denne er kortere og mere teknisk. Til gengæld tror jeg, at han tager mange chancer på de våde veje, da han er blevet enkeltstartsfanatiker og satser stort på disse etaper, og jeg er meget spændt på at se, hvor langt hans forbedring rækker på en rute som denne.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Kasper Asgreen burde naturligvis være rangeret højere. Det kan godt være, at det ikke er hans perfekt rute og i hvert fald ikke distance, men han kan sagtens køre denne slags enkeltstarter, som vi så med 4. pladserne i Benelux og Tirreno tidligere år. Begge etaper viste dog også, at han over disse distancer er et enkelt niveau under folk som Ganna og Bissegger, er begge slog ham klart, men en formstærk Asgreen vil være med helt fremme også på disse ruter. Desværre er han jo blevet sat voldsomt tilbage af sit styrt i Schweiz, og han har mistet så meget træning, at han definitivt har opgivet drømmen om den gule trøje. Forinden havde han også været syg, men i Schweiz så han nu ud til at være uhyre velkørende, indtil det gik galt. Nu er det store spørgsmål, hvor meget han har mistet, men hans kørsel inden styrtet, en enorm motivation og derfor nok også en vis risikovillighed samt hans generelle evner gør mig alligevel relativt optimistisk, selvom han starter uforståeligt sent.

I det hele taget er det svært helt at forstå, hvad Quick-Step har tænkt, da de lavede startrækkefølgen. Yves Lampaert starter endnu senere, mens de første pladser er optaget af holdets sprintere. Formentlig får alle dog nogenlunde ensartede betingelser, og så er der grund til at have forventninger til belgieren, der har oplevet en temporenæssance de seneste år. Sidste år kørte han helt lige op med Evenepoel i Belgien, inden han chokerende nok slog ham ved de nationale mesterskaber, og senest vandt han ganske klart i Belgium Tour, hvor han på en rute, der minder meget om denne, slog Mads Pedersen i sikker stil. Han blev slået af Evenepoel ved de belgiske mesterskaber, men slet ikke ydmyget, og det var på en meget mindre teknisk rute, end da han vandt i 2021. Netop det forhold, at han via sin teknik kunne slå Evenepoel på den meget kringlede rute for et år siden, vidner om, at denne mere tekniske rute burde passe ham ganske godt, og han er også bedst over præcis disse distancer, som vi har set i Belgium Tour. Jeg er dog lidt usikker på risikovilligheden, da han kun kan lave et godt resultat, men ikke vinde etapen, og derfor kan holdet bede ham om at køre med håndbremsen en anelse trukket.

Jeg er ret spændt på Jonas Vingegaard. Danskeren er kendt for at være rusten på første dag efter en pause, og derfor var hans enkeltstart i Tirreno også yderst skuffende. Til gengæld gjorde han det ganske pænt på førstedagen i Baskerlandet, og vi så sidste år, at han startede Touren meget stærkt, da han var i topform. Det er han helt sikkert nu, hvad han åbenlyst ikke var i Tirreno, og derfor er jeg ikke så bekymret for ”startrust”, som jeg plejer. Til gengæld er det også klart, at det ikke er hans rute, og vi så trods de enorme fremskridt som temporytter, han har gjort, at han trods alt havde sine begrænsninger i Dauphiné. Denne rute passer ham også betydeligt dårligere, både grundet de tekniske elementer og særligt distancen, men den er lang nok til, at han burde have en god chance for at gøre det godt. Hans risikovillighed på våde veje vil utvivlsomt være begrænset, men med en tidlig start kan han håbe på tørvejr. Baseret på det uhyggelige niveau, han havde i Dauphiné, tror jeg på, at han vil starte løbet forholdsvist stærkt.

Den rytter, der har glædet sig mest til denne etape, må være Mads Pedersen, der har gjort alt i sin magt for at være topforberedt. Han er da også en ganske stærk temporytter, men nogen superspecialist er han ikke, og han har desværre skuffet mig lidt på det sidste. Han blev ganske vist nr. 2 i Belgien, men Lampaert slog ham klart, og senest var det overraskende, at han slet ikke fik medalje til DM. Sidstnævnte kan heldigvis delvist forklares med distancen, for han har ikke den store historik på lange enkeltstarter. Han er bedst over kortere distancer, hvor han har kørt nogle flotte enkeltstarter i Tirreno med både en 4. og en 6. plads (hvoraf den ene dog var hjulpet af vejret), og også i BinckBank har han været med fremme. Det dårlige vejr vil være til hans fordel, da han nok vil tage alle de risici, han kan, og det er også en klar fordel, at ruten er relativt teknisk. De seneste løb har nemlig igen bevist, at de førende specialister stadig er et niveau over ham, og det vil de formentlig også være igen i morgen, hvor målet i høj grad vil være at holde den gule drøm i live. Det vil regnen utvivlsomt hjælpe ham med.

Jeg er lidt spændt på at se Luke Durbridge. Den australske tempospecialist var jo ellers faldet helt af på den og havde ikke været i top 10 på en europæiske enkeltstart i flere år, da han pludselig kørte sig ind på en fornem 6. plads i Dauphiné. Det skete endda, selvom han havde de mindst gunstige vindforhold og alligevl slog han blandt andre Vingegaard. Det hænger naturligvis sammen med BikeExchange-miraklet, hvor en målrettet satsning på materiel og optimering på alle parametre har forbedret næsten alle deres ryttere, som det har været tydeligst med Simon Yates og Matteo Sobrero, men nu altså også med Durbridge. Denne tekniske rute passer ham dog betydeligt dårligere, og det samme gør distancen. Han har dog som ung vundet en prolog i Dauphiné, og han kan derfor sagtens præstere over distancer som denne. Han sørger også for at starte tidligt, og han må have fået ny tro på egne evner og ny motivation af Dauphiné. Han får svært ved at gentage det på denne rute og kan sagtens ende med at floppe - som han jo desværre plejer - men efter Dauphiné er han bestemt et af de mest interessante navne.

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Jeg ved ikke, hvad Mikkel Bjerg har gjort for at få lov til at starte som første UAE-rytter, men det kan vise sig som en stor fordel. Han har jo haft det en anelse svært på enkeltstarterne, siden han blev professionel, hvor der har været flere skuffelser end positive resultater, men de har været der hele tiden, bare med visse mellemrum. I år synes han at have taget et skridt med en 6. og en 9. plads i UAE Tour og Tirreno, hvor han var i skrapt selskab, og vi så som bekendt også sidste år, at han kørte en flot sidste Tour-enkeltstart. Denne rute er for kort til at passe ham, men hans to ovennævnte resultater giver håb, også over denne distance. Problemet kan være de tekniske passager, der næppe giver ham en fordel, men han vil i hvert fald være topmotiveret og derfor nok også tage visse risici, hvis Pogacar altså giver ham lov. Han har manglet for meget i forhold til de allerbedste til at være med helt fremme, men selvom det med Bjerg altid kan blive både fugl og fisk, kan fuglen godt flyve pænt højt, hvis den denne gang vinder over fisken.

Alberto Bettiol stod for en af nyere tids største enkeltstartssensationer, da han for nogle år siden blev nr. 2 i Tirreno, og siden dengang har han etableret sig som det, man vel kan kalde semispecialist. Han har imidlertid også været temmelig svingende. Sidste år kørte han eksempelvis flot i Tirreno og på sidste etape i Giroen, men han skuffede på første etape af samme, ligesom han skuffede mig i Besseges tidligere i år. Han har haft en forfærdelig sæson med endnu mere sygdom, men han nåede i Tirreno at vise i hvert fald en smule form, selvom den tydeligvis var et stykke fa 100%. Nu blev han ramt af covid, og derfor er det ret uklart, hvor han står, men han har i Tirreno vist, at han godt kan præstere på denne form for ruter, hvis han er i form, også selvom han også har vist, at han kan skuffe fælt. Chancen for tørvejr er også meget lille, da han starter uforståeligt sent.

Læs også

Søren Kragh udtaget til Liège-Bastogne-Liège

En anden stærk dansker er Magnus Cort, der som Vingegaard i 2021 pludselig blev specialist. Desværre har vi også tydeligt set, at han er betydeligt bedre over lange distancer, for det var småt med succesen på de korte enkeltstarter i Giroen og Vueltaen. Heldigvis er denne en smule længere, og vi på sidste Giro-enkeltstart, at han vitterligt er blevet en af de bedre temporyttere. Formen er formentlig også bedre nu, end den var dengang, men det var bekymrende, at heller ikke han kunne blive dansk mester over en distance, der passede ham betydeligt bedre. Han er også en dieselmotor, der typisk er bedst efter et par dage, og da ruten heller ikke for alvor er noget for ham, er der nok trods alt grænser for, hvor langt han kan komme.

Det er slet ikke en ringe enkeltstart for Jan Tratnik. Han har det ellers som regel lidt svært med flade enkeltstarter, men denne er teknisk nok til, at han kan have en fordel. Han er nemlig teknisk ganske eminent, hvilket hans status som prologspecialist dokumenterer, og vi så hans evner på korte, tekniske enkeltstarter med 3. pladsen i Vueltaen sidste år. Den var dog også kuperet, og i fladlandet har han det meget sværere, men hans Milano-enkeltstart fra 2021-Giroen giver et vist håb. Han starter meget tidligt og kan ende med en fordel, men jeg tvivler på, at han satser meget på våde veje, da han netop er kommet tilbage fra styrt. Af samme grund er hans form også et spørgsmålstegn, for han var svær at blive klog på i Slovenien, hvor det gik lidt op og ned. Det samme gør det med hans enkeltstarter, og derfor kan han både end i top 10 og uden for top 20, som han har gjort det flere gange det seneste års tid.

For et par uger siden havde jeg ikke haft alt for store forventninger til Daniel Martinez på denne etape. Ruten passer ham nemlig slet ikke, og selvom han i år har kørt ganske pæne enkeltstarter, har han manglet lidt, uanset om det var i Algarve, Paris-Nice eller Baskerlandet. Han chokerede mig imidlertid med en overraskende god 4. plads i Schweiz på en rute, der var næsten lige så flad som denne, og det er ganske opløftende forud for denne flade etape. Noget tyder på, at Ineos har forbedret ham yderligere, men til gengæld vil det være en klar ulempe for en fyr som ham, at denne er mere teknisk og kortere, og at det er en restitueret enkeltstart. Han tager næppe heller chancer på våde veje, men han har fået lov at starte først for Ineos, og det kan give ham en fordel, hvis vejret flasker sig.

Den anden klassementsrytter, der i år har kørt overraskende gode enkeltstarter, er Aleksandr Vlasov . Det startede allerede i Giroen sidste år, og i år har han nået nye højder. Han og Martinez har været næsten helt jævnbyrdige, da colombianeren havde overhånden i Paris-Nice, og russeren havde det i Baskerlandet. Førstnævnte krævede dog mere power, og meget taler for, at Martinez måske vil være en anelse bedre på en rute som denne. Vlasov imponerede mig dog med sin 8. plads på den helt flade tonserrute i UAE Tour, og derfor bliver det spændende at se, hvor langt han kommer her, hvor heller ikke han dog vil tage alt for mange risici.

Jeg er lidt spændt på Bauke Mollema . Hollænderen har forbedret sig helt enormt i år, og senest blev han en overraskende hollandsk mester foran en formsvag Dumoulin. Det var endda på en helt flad rute, men denne er nok for kort og teknisk for ham. Vi så trods alt i Budapest, hvor ruten med sin bakke passede ham bedre, at hans potentiale på korte enkeltstarter næppe rækker til top 10 i dette felt. Omvendt starter han som nr. 5, og hvis han er en af de eneste med tørre veje, kan det blive et ganske fremragende resultat.

SE OGSÅ: ALT OM ETAPER OG RUTERNE

Som altid er Tom Pidcock en joker. Briten har stort set ikke kørt enkeltstarter som professionel, men han er tidligere juniorverdensmester. Denne tekniske rute burde også passe ham, og han burde ikke være ramt af sin coronainfektion, da han var symptomfri og trænede næsten fuldt ud. Til gengæld har han også skuffet meget i år, senest i Schweiz, hvor han var et stykke fra toppen. Han har forhåbentlig forbedret sig, men da han starter næsten allersidst og dermed næsten med sikkerhed på våde veje, tyder det ikke på, at han har ambitioner. Derfor ruller han nok igennem, som han har gjort på sine øvrige enkeltstarter i år og sidste år, også fordi Ineos næppe vil have, at han tager chancer.

Jeg nævner Benjamin Thomas, men med begrænset entusiasme. Entusiasmen havde været meget større sidste år, for han har flere gange i Tirreno vist, at han ikke er langt fra verdenseliten på ruter som disse. Det har skiftet til Cofidis imidlertid ændret på, og i år har han kørt nogle skuffende enkeltstarter, senest i Dauphiné. Han var til gengæld bedre ved de franske mesterskaber end ventet, men de blev trods alt vundet af Bruno Armirail, ikke af Filippo Ganna, og Thomas endte kun som nr. 3. Derfor ender det formentlig med endnu en Cofidis-nedtur for den nu tidligere specialist, men måske kan tørre veje og en tidlig start hjælpe. Evnerne har han jo i hvert fald.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Omvendt er det gået med Maximilian Schachmann. Tyskeren er faldet gevaldigt af på den som temporytter, men i år har det været en anelse bedre. Han kørte en fornem prolog i Romandiet, hvor han var langt fra formen, og senest blev han en hæderlig nr. 6 i Schweiz. Denne rute er mere teknisk og burde passe ham betydeligt bedre, som den også gjorde det på den urimeligt tekniske prolog i Romandiet, og derfor burde han kunne gøre det endnu bedre her. Han starter dog relativt sen, og får han våde veje, tvivler jeg på, at han satser alt for meget. Han vinder alligevel ikke etapen, og med al den nylige modgang er et styrt næppe heller drømmen. Derudover er det helt uklart, hvor meget hans nylige coronainfektion har kostet på formen. Den kostede ham i hvert fald de tyske mesterskaber.

Max Walscheid lider af det samme problem som Benjamin Thomas. Sidste år var han ellers stille og roligt ved at etablere sig i eliten med sin 6. og 8. plads i Giroen og måske særligt med 5. pladsen i meget skrapt selskab i Benelux. Denne flade og tekniske rute burde også passe ham ganske perfekt, men problemet er holdskiftet. Også han kører nu for Cofidis og dermed på ringere materiel, og det førte til et katastrofalt resultat i Belgium Tour, hvor feltet var alt andet end imponerende. Ruten var endda som denne, og derfor er det svært at være optimistisk. Resultaterne fra 2021 fortæller dog, at vi skal åbne døren for ham, også fordi han stadig arbejder med formen efter sit grimme træningsstyrt i foråret.

Endelig er der Pierre Latour, der er i den anden grøft. Specialized er blevet en del af Total, og det har haft vilde konsekvenser for deres enkeltstarter, der er blevet meget, meget bedre. Latour blev således nr. 5 i Provence og nr. 7 i Paris-Nice, og han har i den grad genfundet fordums tempoevner. Desværre brækkede han håndleddet for en måned siden, og selvom han er kommet bemærkelsesværdigt hurtigt tilbage, så vi ved det franske mesterskab, at han ikke er på toppen. Han blev kun nr. 4 på enkeltstarten, og i linjeløbet eksploderede han tidligt. Heldigvis burde det hjælpe, at denne etape er meget kortere, og vi så i Provence, at han kan præstere på denne slags ruter, men spørgsmålet er, hvor langt det rækker med den nuværende form.

Feltet er så stærkt, at der er ganske mange, der kan levere et godt resultat, og vejrbetingelserne gør, at vi sagtens kan få nogle uventede resultater. Neilson Powless har kørt nogle fornemme enkeltstarter i år, senest i Schweiz, indtil han fik defekt, men jeg har lidt svært ved at se ham i top 10 i dette selskab. Brandon McNulty var oplagt at nævne, men han har kørt nogle skuffende enkeltstarter i år, og da han sidste år styrtede på den første enkeltstat, da han gik efter et resultat, tvivler jeg på, at UAE giver ham lov, når han starter så sent, at han med stor sandsynlighed har våde veje. Felix Grossschartner har også forbedret sig enormt i år, som vi så det i Romandiet og Schweiz, og særligt Romandiet-resultater fortæller, at han bør gøre det godt på denne rute - måske så godt, at han burde være nævnt. Alexey Lutsenko var jo sidste år pludselig en fremragende temporytter, men hans form er temmelig usikker efter en problematisk optakt og en svær sæson, og denne tonserrute må passe ham ganske dårligt. Lennard Kämna genfandt sine tempoevner i Giroen og ved de tyske mesterskaber, men den sidste Giro-enkeltstart viste også, at han i dette felt bør have sine begrænsninger. Jeg ville gerne nævne Christophe Laporte og til dels også Nathan van Hooydonck og Steven Kruijswijk, men skal de køre på våde veje, vil Jumbo formentlig bede dem om at køre uden risici, og det gælder hos Ineos formentlig også for Dylan van Baarle og Jonathan Castroviejo og på UAE for Marc Soler . Jeg ville også gerne nævne Michael Matthews, der har sagt, at han går efter at holde trøjen inden for rækkevidde, men modsat alle andre fra BikeExchange har han skuffet fælt i år, senest i Schweiz. Den tekniske rute og de våde veje kunne passe Maciej Bodnar , der stadig af og til hiver en kanin op af hatten, men det sker sjældnere o sjældnere og er ikke sket i år. Adam Yates har forbedret sig enormt i år og chokerede i UAE Tour, men han har talt forventningerne ned, da han har været hårdt ramt af covid og vil næppe heller satse meget på de våde veje, hvor han starter sent. Også Damiano Caruso, Ben O’Connor, Matteo Jorgenson og Enric Mas samt i Giroen Romain Bardet, i Schweiz Jakob Fuglsang og i Algarve David Gaudu har vist tegn på fremgang, men det bliver svært at være helt fremme på denne rute. Rigoberto Uran har de senere år også genfundet sin styrke på enkeltstarter, men han har skuffet i år, og ruten passer ham dårligt. Bob Jungels genfandt fordums tempoevner i Schweiz, men da han siden har været hårdt ramt af maveproblemer og var en tvivlsom starter, gentager han det næppe på en distance, der ikke er hans. Det er den bestemt heller ikke for Nelson Oliveira , der sjældent er god over korte distance og har skuffet i år. Det gjorde Gianni Moscon også i Schweiz, hvor han startede stærkt, men efter et styrt faldt sammen, og han kører ikke de enkeltstarter, han gjorde engang. Ion Izagirre synes uhyre formsvag og er faldet sammen som temporytter, senest ve de spanske mesterskaber, og det samme gælder for Gorka Izagirre. Martijn Tusveld, Jack Bauer, Andreas Leknessund, Frederik Frison, Alex Kirsch, Fred Wright, Florian Vermeersch, Matej Mohoric, Anthony Perez, Hugo Houle, Connor Swift, Jack Bauer, Jonas Rutsch, Luis Leon Sanchez, Owain Doull, Tim Wellens, Fabio Felline, Mikkel Honoré og Nils Politt kører alle fra tid til anden pæne enkeltstarter, men de er næppe i top 10 i dette selskab, og det er Marc Hirschi heller ikke, selvom rute er teknisk. Thibaut Pinot satser næppe meget på de våde veje, når han ikke kører klassement, og Kamil Gradek, Peter Sagan, Brent van Moer, Quinn Simmons, Edvald Boasson Hagen, Tony Gallopin, Alexis Gougeard samt Chris Froome har ikke kørt gode enkeltstarter i nogen tid. Endelig overraskede Jasper Philipsen stort i UAE Tour, men Belgium Tour viste, at vi næppe skal regne med en gentagelse.

BEMÆRK: Lad mig igen understrege den potentielt afgørende betydning af vejret, som altså også har haft stor indflydelse på startrækkefølgen. Jeg uddyber betragtningerne i analysen ovenfor.

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Feltet.dks vinderbud: Stefan Bissegger

Øvrige vinderkandidater: Filippo Ganna, Wout van Aert

Outsidere: Stefan Küng, Geraint Thomas, Tadej Pogacar, Primoz Roglic, Mathieu van der Poel

Jokers: Mattia Cattaneo, Kasper Asgreen, Yves Lampaert, Jonas Vingegaard, Mads Pedersen, Luke Durbridge, Mikkel Bjerg, Alberto Bettiol, Magnus Cort, Jan Tratnik, Daniel Martinez, Aleksandr Vlasov, Bauke Mollema, Tom Pidcock, Benjamin Thomas, Maximilian Schachmann, Max Walscheid, Pierre Latour

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DE FRANCE - PRÆMIER FOR NÆSTEN 100.000 KRONER

Starttider

Starttiderne kan findes i denne artikel og under liveopdateringen.