SÆT DIT MANAGERHOLD TIL POSTNORD DANMARK RUNDT

Ruten

Danmark Rundt indledes som regel med en sprinteretape, og det er også tilfældet i år, hvor man på førstedagen har udsigt til en af nemmeste af de fem etaper. Efter at man sidste år eksperimenterede med en start på Frederiksberg og en afslutning i Aarhus, følger løbet i år igen det klassiske mønster med mål i hovedstaden. I stedet er det Aalborg, der er udset som vært for løbets indledning, og onsdag er der derfor lagt op til en ganske lang etape i det nordjyske, hvor et par små bakker i finalen næppe kan forhindre sprinterne i at skulle slås om sejren.

I alt skal der tilbagelægges hele 218,4 km med start og mål i Aalborg. Fra start kører man stik nord gennem fladt terræn op igennem Brønderslev, hvor den første spurt kommer efter 19,3 km. Kort efter drejer man mod vest for at køre igennem Vrå, hvor den anden spurt er placeret efter 30,8 km, inden man når ud til kysten. Her vender man rundt for igennem det fortsat flade Vendsyssel at kører mod syd og sydvest forbi de to sidste spurter, der kommer efter hhv. 66,8 km i Pandrup og 89,7 km i Brovst.

Kort efter den sidste spurt krydser man for første gang Limfjorden, og umiddelbart efter venter dagens første bakkespurt i Løgstør (400 m, 2,2%) efter 117,5 km. Det flade terræn fortsætter imidlertid, når man senere drejer mod øst, men kort efter venter etapens vanskeligste zone, når man krøller sig igennem terrænet mod nord og nordøst for at køre op over tre mindre stigninger. Det drejer sig om Sønderup Ådal (500 m, 5,4%), Huulmøllevej (600 m, 5,8%) og Nørreknold (1,7 km, 2,2%), der kommer efter hhv. 148,2 km, 161,5 km og 170,7 km.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Herfra flader terrænet igen ud, mens man fortsætter mod øst og siden nordøst med retning mod Aalborg. I samme ombæring passerer man dagens to bonusspurter, der kommer med hhv. 43,9 og 36,2 km igen i Øster Hornum og Svenstrup. Efter 193,1 km rammer man den afsluttende rundstrækning, hvorefter målstregen krydses for første gang efter 196,2 km. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 7,4 km lange runde i den vestlige del af Aalborg. Den er i alt væsentligt flad, men byder på en lille bakke i Hasseris. Den har top med 4,5 km igen, hvorefter 500 flade meter efterfølges af et let faldende stykke. De sidste 2 km er helt flade, og der er sving med hhv. 2500 og 900 m igen, inden man nål målet ved væddeløbsbanen.

Etapen byder på i alt 1099 højdemeter.

Aalborg blev senest besøgt helt tilbage i 2007, hvor Francesco Chicchi spurtede sig til sejr foran Juan Jose Haedo og Mark Cavendish. I 2003 overraskede Mark Scanlon ved at slå Michael Skelde og Sebastian Lang i en spurt, da de tre holdt hjem på første etape, og i 2001 var Danilo Hondo hurtigt i åbningsetapens massespurt.

Vejret

Der er ikke meget typisk dansk sommer over vejret i øjeblikket, og det gode vejr vil utvivlsomt sætte sit præg på årets Danmark Rundt. Onsdag bliver endnu en smuk, men dog relativt skyet dag med temperaturer på op til 25 grader. Der vil være en let vind fra nordvest, hvilket giver sidemodvind og modvind på første del af etapen og derefter hovedsageligt sidemedvind. Der vil være medvind på det sidste stykke ind mod Aalborg. På rundstrækningen vil der efter et stykke med med- og sidemedvind være mod- og sidemodvind, indtil man på de sidste 2500 får skiftevis side- og modvind.

Favoritterne

Danmark Rundt er ikke uden grund kendt som et sprinterparadis. Vores flade terræn indbyder ikke just til selektivt cykelløb, og ser man bort fra ganske få kuperede regioner er der ikke mange af dele af landet, der kan frembyde udfordringer med potentiale til at splitte et felt af professionelle ryttere. Derfor er langt de fleste etaper i løbets historie da også blevet afgjort af de hurtige afsluttere, og ser man bort fra enkeltstarten og kongeetapen til Vejle, er det meget ofte kun vinden og vejret, der har kunnet skabe splittelse.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

I betragtning af den flade rute er det faktisk overraskende ofte, at særligt 1. etape ikke er blevet afgjort af sprinterne. Så sent som sidste år var det Casper Pedersen, der udnyttede kraftig vind til at snyde alle de store navne, i 2016 snød Daniele Bennati og Mads Würtz feltet i Esbjerg, i 2015 gjorde Lars Boom det samme på en regnfuld dag i Holstebro, og vi skal faktisk helt tilbage til Magnus Corts spurtsejr i Mariager i 2014 for at finde den seneste sprinterafgørelse på 1. etape.

Set i det lys er det nærliggende at tænke sig, at chancerne for endnu et overraskende udkomme af åbningsetapen er stor. Særligt 1. etape, hvor et enkelt hold endnu ikke har en gul trøje at forsvare, er altid ekstra farlig.

Vi tror dog ikke på en gentagelse af et udbrudsscenarium i 2018. Det skyldes særligt tre forhold. For det første er vejret nærmest perfekt til cykelløb, og på en ganske vist lang etape uden væsentlige terrænmæssige udfordringer kræver det derfor ganske meget at skabe den nødvendige splittelse. Derudover kommer kongeetapen i år allerede torsdag, og det betyder, at de stærke folk, der måske kunne tage initiativ, allerede vil have blikket halvt rettet mod Kiddesvej i Vejle.

Endelig er der det relativt solide sprinterfelt. Især Bardiani og Vital Concept må formodes at ville gøre næsten alt for en spurtafgørelse, og det er meget tænkeligt, at de vil kunne få hjælp af Astana, Roompot og måske også Israel Cycling Academy. Alle har de nemlig relativt kapable sprintere, der i et felt som dette reelt kan lugte en etapesejr i et 2.HC-løb. Der bør derfor være rigeligt med interesse i at jagte.

Derfor forventer vi da også et klassisk sprinterscenarium. Naturligvis vil særligt de danske kontinentalhold være meget ivrige efter at komme i udbrud og jagte en bakketrøje, og der burde derfor være basis for en aggressiv start med en del angreb. Når først udbruddet er kørt, forventer vi imidlertid, at Bardiani og Vital Concept vil tage kontrol, måske med hjælp fra Mads Pedersens danske landshold, der ingenlunde vil lade klassementet glide dem af hænde. Som sagt har Astana, Roompot og Israel Cycling Academy også visse spurtinteresser, og derfor forventer vi os en relativt begivenhedsfattig jagt på store dele af etapen.

Indløbet mod Aalborg kan være kompliceret, og det kan ikke udelukkes, at der vil komme angreb. Forskelle vil de imidlertid næppe gøre. Den lille bakke på rundstrækningen kunne måske være afsæt for et forsøg, særligt på sidste omgang, men den vil næppe kunne gøre den store skade. Vi forventer derfor en massespurt i en ikke specielt teknisk finale, der bør tilgodese de rene sprintere.

Årets sprinterfelt er relativt jævnbyrdigt, og der er flere navne, der reelt har en chance for at vinde. Når vi peger på det måske største navn, Bryan Coquard, som favorit, er det egentlig ikke så meget på grund af hans spurtstyrke som på grund af holdet. Coquard har nemlig været alt andet en brillant i de seneste 18 måneder, men langsomt begynder det at gå fremad. Det viste han især med etapesejren i Belgium Tour, og han kørte også ganske fornuftigt i Route l’Occitanie.

Coquard kan dog næppe vinde etapen på ren topfart, men han er omgivet af et ganske stærkt tog bestående af erfarne Bert De Backer og Kris Boeckmans samt unge Jeremy Lecroq. Selvom han mangler flere vigtige brikker i sit normale lead-out, er det på papiret det stærkeste mandskab. De har i hvert fald vist deres styrke i utallige løb igennem sæsonen, og lever de op til deres status, vil Coquard blive afleveret bedst af alle. Selvom der er hurtigere folk end ham, er hans topfart formentlig høj nok til, at arbejdet kan gøres færdigt.

Det har knebet for Riccardo Minali at tage den store skalp i Europa, men den unge Astana-sprinter har flere gange vist sin hurtighed i det skrappeste selskab. I powerspurter som disse er han måske feltets allerhurtigste i kraft af en topfart, der i det stjernebesatte Dubai Tour gav ham en 3. plads samt i Belgium Touren 2. plads bag André Greipel. Når det ikke er blevet til mere for Minali, skyldes det den helt håbløse positionering, men lige netop på denne etape kan han måske overvinde den udfordring. Finalen er nemlig ikke specielt kompliceret, og med navne som Oscar Gatto og Ruslan Tleubayev ved sin side står han ganske stærkt. Kan Minali endelig få sig placeret ordentligt, bliver han svær at slå i dette felt.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Andrea Guardini er ikke i nærheden af at være den sprinter, der slog Mark Cavendish i Giroen for efterhånden mange år siden, men i år har der faktisk været en lille opblomstring at spore. Efter de obligatoriske sejre i Langkawi kørte han nemlig en ganske god spurt på 1. etape i Tour of Croatia, hvor han viste, at topfarten måske ikke er så høj som tidligere, men dog stadig af et vist niveau. Hans problem har alle dage været positioneringen, og set i det lys er den relativt lette finale slet ikke dum for en ren sprinter som ham. I Paolo Simion, der kan ende med at køre sin egen spurt, hvis Guardini som så ofte før taber hans hjul, har han samtidig en god lead-out man, der måske kan give ham et udgangspunkt, der kan række til sejr.

Wouter Wippert kom meget skidt fra start hos Roompot, men i maj måned var der hul igennem. Særligt i Dunkerque kørte han fremragende, og han var ganske tæt på at tage en etapesejr i Belgium Tour. Siden da har der igen været mere stille om hollænderen, der som ren sprinter minder meget om Minali og Guardini. Topfarten er god, men positioneringsevnen har altid været ret katastrofal. Det er der blevet rettet op på i de seneste uger, og er han efter en løbspause, tilbage i form, burde han kunne slå til i en powerspurt som denne. I Coen Vermeltfoort har han en god lead-out man, der selv vil kunne spurte, hvis Wippert igen forsvinder i kaosset.

Mihkel Raim synes at være Jaan Kirsipuus arvtager som den næste estiske topsprinter. Siden den lidt overraskende sejr i sidste års Colorado Classic, er det gået slag i slag. Ganske vist blev han sat tilbage af et styrt i San Juan, men allerede i april tog han sin første store sejr i Europa i Castilla y Leon. Den blev fulgt pp af et par sejre i Asien samt en andenplads i det stærkt besatte Rund um Köln bag formstærke Sam Bennett, ligesom han spurter sig til en 3. plads i skrapt selskab i Adriatica Ionica Race. Hans lead-out med Dennis Van Winden, August Jensen, Sondre Holst Enger og Kristian Sbaragli, hvoraf de to sidste kan agere som nødløsninger, er samtidig blandt de stærkeste, og dermed kan det være i morgen, at Raim tager karrierens hidtil største sejr.

Wout Van Aerts tro løjtnant på crosscyklen, Tim Merlier, har vist sig at være en yderst kapabel landevejssprinter. I år imponerede han med to tredjepladser i Belgium Tour, hvor han særligt viste god positioneringsevne i nogle meget hektiske finaler. Den evne er livsvigtig i en massespurt, hvor det ikke er helt givet, hvem der vil tage kontrol. I Sean De Bie har han en stærk mand til at holde sig fremme, og det synes blot at være et spørgsmål om tid, inden den første store sejr kommer.

Rally stiller med flere hurtigere afsluttere, men i en klassisk massespurt som denne er både Ryan Anderson og Colin Joyce for langsomme. I stedet skal blikket rettes mod Eric Young, der er en af USA's bedste rene sprintere. Resultatlisten tæller to sejre i Tour of Utah, hvor han har slået til i de store boulevardspurter. Det er tørret lidt ud for amerikaneren i de seneste sæsoner, men med et meget stærkt tog omkring sig ligner han en af de folk, der kan vinde i Danmark, hvis alt flasker sig.

Det bliver meget interessant at se, hvordan det danske landshold griber det an. I en klassisk massespurt som denne er Michael Carbel normalt bedste mand, men udsigten til bonussekunder kan anspore dem til i stedet af køre for Mads Pedersen. Carbel har ikke spurtet meget i år, hvor han primært har arbejdet for Bram Welten på Fortuneo, men viste senest ved DM, at han stadig er en skarp afslutter. Pedersen har normalt brug for et lidt hårdere løb, men viste i Fyn Rundt, at han med et godt lead-out sagtens kan vinde. Det bliver sværere i dette selskab, men flasker det hele sig for et af løbets relativt stærke hold, kan man ikke udelukke, at det kan blive til sejr.

Holowesko stiller med hele tre sprintere i Nicolai Brøchner, John Murphy og Miguel Bryon. Erfarne Murph, der så sent som sidste år vandt etaper i både Utah og Colorado og allerede har en sejr i Europa i 2018, hvor han slog til i Circuit des Ardennes, burde normalt være førstevalget, men da løbet foregår i Danmark, vil man formentlig satse på Brøchner. Den unge dansker har spurtet ganske fint i år, hvor han flere gange var tæt på sejr i Normandiet, men siden fulgte en stille periode. En fjerdeplads ved DM vidner dog om en genrejsning, og med så stærkt et hold omkring sig kan man ikke udelukke, at han kan slå til her. Bryon er umiddelbart nederst i hierarkiet og får næppe chancen.

En yderst spændende kandidat er den tyske U23-mester, Max Kanter, der i år også blev nr. 2 i U23-udgaven af Flandern Rundt. Han viste sine evner på højt niveau med en 3. plads i en spurt i Boucles de la Mayenne og gør nu debut som Sunweb-stagiaire. Hans positionering kan blive et problem, selvom det uerfarne tog på papiret har masser af fart, ikke mindst fra et andet stortalent, Cees Bol, der dog her skal agere lead-out man. En sejr vil være en overraskelse, men han bliver spændende at følge.

Det samme gør den yderst lovende Herman Dahl, der vandt GP Horsens og også tog en etapesejr i Bretagne. Den unge nordmand har i mange løb vist sit potentiale. Hans hold er ikke voldsomt godt udrustet til at køre lead-out, og det kan blive lidt for dyrt, men også Dahl bliver spændende at se i en spurt på dette niveau.

Løbet byder på flere andre hurtige folk i form, men de vil næppe være i stand til at vinde. Aqua Blue Sport er her med et stærkt tog til at køre for formentlig Casper Pedersen (eller Shane Archbold), Wanty vil køre for Tom Devriendt eller Pieter Vanspeybrouck, Sport Vlaanderen har Christophe Noppe og Jonas Rickaert, Novo Nordisk stiller med Andrea Peron, Waoo stiller med Niklas Larsen, Huroms sprinter er Eryk Laton, Riwal har en hurtig afslutter i Patrick Clausen, BHS - Almeborg kan forsøge sig med enten Christoffer Lisson eller Nicolas Amdi Pedersen og ColoQuick har i Julius Johansen, Daniel Lyhne og Rasmus Bøgh Wallin flere ganske hurtige afsluttere.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL POSTNORD DANMARK RUNDT

Feltet.dks vinderbud: Bryan Coquard

Øvrige vinderkandidater: Riccardo Minali, Andrea Guardini

Outsidere: Wouter Wippert, Mihkel Raim, Tim Merlier, Eric Young, Michael Carbel

Jokers: Mads Pedersen, Nicolai Brøchner, John Murphy, Paolo Simion, Coen Vermeltfoort, Max Kanter, Herman Dahl